Her er vejene til Danmark uden olie og kul

Hele seks tykke og længe ventede energirapporter, som netop er offentliggjort, skal klæde politikerne på til at lægge kursen mod det fossilfrie Danmark.

Vind, brint eller biomasse? Ekstraomkostninger på 6 eller 29 milliarder kroner? Afhængighed af udenlandsk biomasse eller norsk strøm?

Det er nogle af de valg, som politikerne skal træffe inden for en overskuelig fremtid ifølge en ny scenarierapport. Den er en af seks rapporter, som klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) nu endelig har valgt at offentliggøre.

Offentliggørelsen skete ifølge Politiken på et møde i energiforligskredsen i går, hvor der fra oppositionens side var lagt i kakkelovnen til at barbere på den gældende energiaftale fra 2012.

Læs også: Ny beregning: Det koster hver dansker 1.000 kroner at blive fossilfri

Energiscenarierapporten, som er blevet til på regeringens eget initiativ, skal fungere som en samlet ramme omkring de fem øvrige rapporter. I scenarierapporten analyserer man forskellige udviklingsmuligheder frem til 2050.

Klik for at forstørre. (Illustration: Energistyrelsen)

De fem øvrige rapporter, som er aftalt i energiforliget fra 2012, handler om elnettets vilkår frem til 2050 og om naturgassystemets fremtidige rolle samt om anvendelse af bioenergi i Danmark, som Ingeniøren tidligere har omtalt dele af.

Læs også: Længe ventet rapport: Sats stort på biogas i stedet for træpiller

Også biogassens muligheder er der kigget nærmere på, og endelig har Energistyrelsen analyseret fjernvarmens rolle i fremtidens energiforsyning. En rapport, som Ingeniøren har fået aktindsigt i et udkast til.

Læs også: Rapport: Biomassefjernvarme vil accelerere kraftigt - stik imod fornuften

Men tilbage til scenarierapporten, som overordnet viser fire veje til et fossiltfrit energisystem i 2050, som kan realiseres til en merpris på mellem 6 og 29 milliarder kroner i forhold til et fossilt energisystem.

De fem scenarier er et vindscenarium, et biomassescenarium, et såkaldt Bio+-scenarium, et brintscenarium og et fossilscenarium. Sidstnævnte skal betragtes som et alternativ, hvor man går efter billigst mulig energi og ser bort fra alle målsætninger om Danmark uden fossile brændsler i 2050.

  • Vindscenariet forudsætter udbygning med en havmøllepark om året fra 2020 til 2050. Samtidig er der et bioenergiforbrug på ca. 250 PJ, hvilket svarer til, hvad vi selv kan producere herhjemme. Det kræver en massiv elektrificering i transport, industri og fjernvarme. Der gøres brug af brint i et vist omfang, bl.a. til opgradering af biomasse og biogas, så den rækker længere. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

  • Biomassescenariet har et årligt bioenergiforbrug på omkring 450 PJ, hvilket altså indebærer import af biomasse. Transportsektoren er elektrificeret, og der er et stort bidrag fra vindenergi. Der anvendes ikke brint. Der er centrale kraftvarmeværker, men med en væsentligt lavere kapacitet end i dag.

  • Bio+ scenariet indebærer et brændselsbaseret system, der minder om det nuværende energi- og transportsystem. Blot erstattes kul, olie og naturgas med bioenergi, herunder benzin og diesel med biobrændstoffer. Det vil sige ingen elbiler her.

  • Brintscenariet har et meget lille bioenergiforbrug (under 200 PJ). Det indebærer betydelig anvendelse af brint - især til opgradering af biogas og biomasse - og en del mere vindkraft end i vindscenariet. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

  • Fossilscenariet beskriver en teoretisk situation, hvor fossile brændsler anvendes, og hvor der ses bort fra alle målsætninger. Scenariet illustrerer et alternativ, hvor hovedfokus er lavest mulige omkostninger.

Bio+-scenariet er det dyreste og har det største brændselsforbrug, mens brintscenariet er det næstdyreste, men til gengæld har det laveste brændselsforbrug.

Vind Biomasse Bio+ Brint Fossil
Brændselsforbrug (PJ) 255 443 710 192 483
Selvforsyningsgrad (pct.) 104 79 58 116 (ikke opgivet)
Bruttoenergiforbrug (PJ) 575 590 674 562 546
Årlig omkostning (mia. kr.) 140 136 159 143 130

Kilde: Energistyrelsen

Hvad angår forsyningssikkerhed, er vindscenariet udfordret på elforsyningssikkerheden, men den kan sikres ved hurtigt regulerende gasturbiner og forøgede forbindelser til udlandet. Et bioenergibaseret system er udfordret på brændselsforsyningssikkerheden, hvilket ifølge rapporten kan klares ved at etablere et system, der også kan køre på fossile brændsler.

I alle scenarier undtaget Bio+ er indlagt elbiler til persontransport, og det er forudsat, at de fra 2030 kan opfylde samme kørselsbehov som traditionelle biler.

En helt fossilfri transportsektor lægger beslag på store mængder bioenergi i alle VE-scenarier til fly og tung trafik, i Bio+ også til persontransport. Det får stor betydning, om biobrændstoffabrikker ligger i Danmark eller ej, af hensyn til overskudsvarmen fra produktionen.

Alle scenarier regner med 2.000 MW solceller, men ikke med bidrag fra hverken bølgekraft eller alger, idet man ikke regner teknologien for tilstrækkelig moden.

Det er en forudsætning for scenarierne, at energiforbruget pr. leveret energitjeneste er 30-35 pct. lavere i 2050 end i dag.

Man kan fordybe sig meget mere i scenarierne og rapporterne her.

Kommentarer (40)

Hvorfor er atomkraft ikke taget med i sådan et scenarie? Det virker som om der kun er kigget på idéer der kan gøre el endnu dyrere end verdens i forvejen dyreste elpriser. Det virker som en usaglig rapport ikke at kigge på alle reelle alternativer når nu "fossilscenariet" også er med..

  • 17
  • 13

Hvornår er Brint blevet en energikilde? Det kan højst blive er energilager eller en energitransportmulighed.
MIg bekendt finder der ikke frit brint her på jorden, så hvis man vil bruge brint, skal det vel først frigøres fra dets binding og det kræver energi. Hvor kommer den så fra?
Måske fra olie eller kul?

vh Mogens Bülow

  • 13
  • 5

citat: Vi har en af Europas laveste priser på produktion af el...citat slut.
Det er meget svært at beregne produktionsprisen på el, fordi vores el-marked er så sammensat.
F. eks. opkræves PSO i forbrugsledet og vil let opfattes som en beskatning, men da den føres tilbage til produktionen er den vel en del af fremstillingsprisen.

vh Mogens Bülow

  • 9
  • 1

Alle scenarier regner med 2.000 MW solceller, men ikke med bidrag fra hverken bølgekraft eller alger, idet man ikke regner teknologien for tilstrækkelig moden.

Det er måske en fair nok antagelse (er der nok folk der ved mere om end mig), men inden da er følgende antagelse lavet

I alle scenarier undtaget Bio+ er indlagt elbiler til persontransport, og det er forudsat, at de fra 2030 kan opfylde samme kørselsbehov som traditionelle biler.

Jeg har pt. meget svært ved at se det ske, med en pris der (når man ikke medregner afgifter) er ca. 3 gange en tilsvarende traditionel bil, samt en række udfordringer med rækkevidde (den er dog ved at være der på Teslaen) og ladetid.

Synes det virker som nogle meget løse antagelser.

  • 1
  • 0

Kan man tillade sig at sige: 29mia/(2050-2014) = 800 mio./år
Så er vi helt uafhængig af import energi.

Hilsen
Christian Drivsholm

  • 2
  • 0

Hvorfor er atomkraft ikke taget med i sådan et scenarie?

for nu at tage proppen af flasken: Fordi A-kraft inklusive prisen for håndtering og tidsubegrænset beskyttet opbevaring af radioaktive affaldsprodukter er alt alt alt alt for dyr.... Og man kan stadig ikke se bort fra affaldsproblematikken.

Men - SUPER POSITIVT - at der nu findes beregninger der viser det faktisk ER muligt for beskeden merpris at blive fossil-fri :-)

  • 14
  • 7

tidsubegrænset beskyttet opbevaring af radioaktive affaldsprodukter er alt alt alt alt for dyr.... Og man kan stadig ikke se bort fra affaldsproblematikken.

Sikker deponering af radioaktivt affald er ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblematikken”.
De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er “kølet af”. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.)
Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge.
Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.

  • 9
  • 12

Jeg ser lige på Energiwatch at den hollandske havmølleåpark Gemini på 600 MW er beregnet til at koste 3 miliarder Euro. Svarende til 37,5 kr/watt (nominelt).

Anholtparken på 400 MW kostede 10 milliarder, svarende til 25 kr/watt,
og det er blevet sagt, at den kostede alt for meget!

Det gjorde den så alligevel ikke.

Der er også lige spørgsmålet med back-up. Den laveste ydelse for Danmarks 1271 MW havmøller + 3501 MW landmøller (Ult. 2013) var i månederne april til januar 2014 blot 9 MW.

  1. kvartal var usædvanligt blæsende, så vindkraften udgjorde i gennemsnit 49,4% af bruttoelforbruget. Men gennemsnittet for den mest vindstille tiendedel af tiden var 4,3% af forbruget.

Og tro ikke, at vore nabolande vil kunne hjælpe os med vindkraft, når der er stille vejr i Danmark. Til illustration heraf kan man f.eks. google "Europæisk vindkraft 2013"

  • 5
  • 4

Der er også lige spørgsmålet med back-up.

Det har du spurgt efter før. Et priseksempel står på side 78 i rapporten om energiscenarierne:

Hvis man – meget forenklet – siger, at de 17.500 MW vindkapacitet i vindscenariet nødvendiggør en gasturbinekapacitet på 4600 MW, svarer det til en ekstrainvestering af størrelsesordenen 10 pct. af vindmølleinvesteringen.

Det er meget tænkeligt, at en del af gasturbinekapaciteten med fordel kan erstattes af flere udlandsforbindelser. Gasturbiner har den fordel, at de er billige i anskaffelse. Til gengæld er de relativt dyre at køre med. Udlandsforbindelser er dyrere i anskaffelse men giver mulighed for at kunne indtjene
værdi på almindelig elhandel.

  • 6
  • 0

Det er som om alle betragter det som en selvfølge, at vi skal være fossilfrie. Jeg kunne da godt ønske at målet blev begrundet lidt mere i dybden.
Måske det ikke er en del af opgaven, men andre kunne måske give nogle gode argumenter for målet, udover at det er politisk besluttet.

  • 3
  • 7

I det korte løb kan du have en pointe. I det lange løb bruger vi fossile brændstoffer meget hurtigere end de dannes (læs meget meget hurtigere). Så i det lange løb er der kun én løsning. Derudover er der også noget med miljøpåvirkning, men den diskussion plejer gerne at starte et skænderi...

  • 4
  • 0

17,5 GW vindkapacitet vil, hvis man ekstrapolerer direkte ud fra den nuværende kapacitet, 4,5 GW, og ydelserne fra 2013, give en gennemsnitsydelse på 5040 MW svingende mellem 16700 MW og 8 MW med en standardafvigelse på 3962 MW.

Elforbruget i 2013 var i gennemsnit 3828 MW varierende mellem 2278 og 6138 MW.

Ovenfor så vi, at ny Hollandsk vindkapacitet koster 37,5 kr/watt. Havde man et lyst sind, kunne man tro, at det bliver meget billigere i Danmark. Men lad tvivlen komme pessimismen til gode.

Så skal der investeres (17,5-4,5)*37,5 = 506 milliarder kroner, eller groft regnet 100.000 kr/dansker. Afskrives der over 30 år og regnes der med en forrentning på 3,5% liver den årlige udgift 5400 kr/dansker.

Hertil kommer så, hvad det vil koste at indpasse den stærkt og uforudsigeligt svingende vindproduktion i systemet. Det vil koste meget mere end et par gasturbiner, for der skal vel også opbygges systemer, der kan anvende strømmen, når det blæser mere end gennemsnitligt?

Og de 5400 MW middelvindstrøm repræsenterer kun ca. 25% af vort totale effektforbrug. Det må også koste noget at gøre de øvrige 75% ”fossilfrie”.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke gider sætte mig ind i, hvad en flok djøffer skrivende med ført hånd har fundet frem til. Personligt kan jeg også være ligeglad, men jeg har ondt af mine børnebørn.

  • 4
  • 4

Så bliver varmt fjernvarmeværkvand pludseligt meget dyrt...

Det er det skam allerede mange steder. At varme et "standardhus" op i Grevinge koster i dag ca. 25.000,- om året og det stiger hvert år.
Samme hus kunne opvarmes med naturgas for ca. 15.000,- og for ca. 12.000,- med et træpillefyr.

Men så skal huset alligevel betale en fastafgift til værket på ca. 5.000,- årligt og flygter kunderne sættes det beløb nok op.

Lige siden fjernvarme holdt op med fortrinsvis at være et "spildprodukt" fra el-produktion er prisen forholdmæssigt steget og steget.

vh mogens bülow

  • 6
  • 0

Brinten kommer fra elektrolyse via vindproduceret el.

Altså brint er IKKE en energikilde!

Hvis du læser materiale vil du se at der IKKE er nogen der antager at brint er en energikilde. Brint er undersøgt som energibærer, i stedet for fx. at metanisere CO2 mv. altså det som nogen kalder "brintsamfundet".

Der er mange ting man kan kritisere sådanne analyser for, men det ligger primært i forudsætningsgrundlaget - ikke i banale forhold som hvorvidt brint er en kilde til eller bærer af energi.

  • 4
  • 0

Givet, at solcellestrøm
- allerede i dag er billigere end havvindmøller (lavere LCOE) [1]
- falder hurtigere i pris end både land- og havvindmøller (stejlere "learning curve") [2]
- er et fremragende match til vind da solen ofte skinner når der er vindstille [3]

virker det fuldkommen urealistisk, at der kun skal installeres 2000 MW solceller i DK hvis vi skal være fossilfrie. 2GW er ikke engang vores baseload elforbrug!

Jeg forudser > 6 GW solceller i DK inden 2050 og betydelig færre havvindmøller end energistyrelsen.

[1] Iflg. figur 5.2 på side 24 i rapporten har solceller i 2030 en LCOE på 700 kr/MWh.
Men dette er prisen allerede i dag! Kilde: http://www.ise.fraunhofer.de/en/publicatio... figur 6, side 16.
Det er helt afsindigt at basere modellen på at solcellestrøm overhovedet ikke falder i pris i løbet af de næste 15 år, mens man tilsyneladende forventer at havvindmøller falder knap en faktor 3 i pris i samme tidsrum.

[2] Figur 17, side 25 viser at Fraunhofer ISE forventer, at den billigste solenergy i 2030 har en LCOE på ca. 450 kr/MWh, mens den billigste havvind vil komme ned på 750 kr/MWh. (Altså omtrent det omvendte af hvad energistyrelsen antager.)
Se også slide 27 og 28 fra Bloomberg NEF: http://about.bnef.com/summit/content/uploa...
Vinds "learning curve" er 14%/dekade, mens sols ditto er 21%/dekade. Det er en kæmpe fordel for sol.

[3] Se eksempelvis
ing.dk/blog/solceller-mindsker-behov-energilagring-132744
.

  • 1
  • 2

Her er måske en grund til at nogen af os kigger fremad:

Oakland, California (May 21, 2014) — In an article released last night, the Los Angeles Times reports that the Energy Information Administration (EIA) has drastically reduced its estimate of recoverable oil in California’s Monterey shale formation from 13.7 billion barrels to just 0.6 billion barrels—a reduction of over 95%.

  • 0
  • 0

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke gider sætte mig ind i, hvad en flok djøffer skrivende med ført hånd har fundet frem til.

Du kan ikke bruge lidt statistik om min/max-ydelser til at konkludere noget direkte om pris. Jeg læste din vindrapport sidste gange du postede, og den var fuld af den slags non-sequitur.

Nu kommer du så med et nyt læs løse priser (de 3 mia. euro for Siemens-ordren var f.eks. inkl. 15 års drift), og glemmer at der også er omkostninger forbundet med den nuværende energiforsyning. Hvis du skal have en realistisk model som kan levere en pris, så har du lang vej foran dig. En del af spidsfindighederne åbenbares når man kigger i rapporten. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor du ikke tager den seriøst.

  • 3
  • 0

... virker det fuldkommen urealistisk, at der kun skal installeres 2000 MW solceller i DK hvis vi skal være fossilfrie. 2GW er ikke engang vores baseload elforbrug!

Der er regnet på det i kapitel 13 på s. 99. Konklusionen er at med de priser de forventer, vil 1000 MW være 110 mio./år billigere end 2000 MW (hvorfor de så har holdt sig til 2000 MW, aner jeg ikke, men det var måske nemmest), mens et ekstra fald i prisen på solceller på 30% gør at det er økonomisk neutralt at øge solcelleandelen.

Du kan ikke nøjes med at kigge på prisen/kWh, du skal også kigge på hvornår produktionen finder sted.

... mens man tilsyneladende forventer at havvindmøller falder knap en faktor 3 i pris i samme tidsrum.

Hvor har du det tal fra? Der står på side 25 at de regner med at prisen pr. MW havvind forudsættes at falde 26% til 2030 i forhold til 2015.

Når du sammenligner med de tyske tal, kan en del af forklaringen på solcelleomkostningerne måske skyldes at indstrålingen i Danmark er mindre og at rapporten så vidt jeg kan læse mig frem til regner med solceller på tage der jo typisk er dyrere og dårligere placeret.

  • 1
  • 0

En af de primære årsager til at man ikke har A-kraft med i modellerne, er nok at hvis man starter debatten om at indføre A-kraft i Danmark og befolkningen støtter forslaget... Så kan vi forvente at det første værk står klar en gang imellem 2034 og 2044... reelt vil det nok først stå klar i 2055...

5-10 år om at overbevise befolkningen om at det er nødvendigt at lave et værk, samt at lave de miljøundersøgelser der er nødvendigt og udpege et område hvor værket skal placeres (samt alternativ placering til 3-4 ekstra værker (2 pladser i Sælland og 2 pladser i Jylland/Fyn og evt. et backupværk begge steder)

5-10 år om at opbygge et statsligt kontrolorgan, uddannelsessystem og udfærdige beskrivelser og definerer krav til udbudsmaterialet.

5-10 år om at opføre værket og sætte det i drift, samt at forstærke transmissionsnettet og udlandsforbindelserne...

At opføre et enkelt værk i et land, vil aldrig kunne betale sig... Og hvis man så ser på prisen for den nyeste engelske reaktor, så vil der gå 35 år efter at det første værk er opført, før vi kan være heldige at få billig el i Danmark igen...

  • 5
  • 0

Der er ingen A kraft i Danmark om 35 år.
Om 35 år eksistere Danmark kun i hukommelsen hos gamlinger.
Vore omkringliggende lande og vore egne bestemmere har de sidste 400 år støt og roligt salamineret landet.
Det sidste skub var bestemmelsen om aldrig mere A kraft i 1983 og det var,retfærdigvis hele folkets ansvar.

  • 1
  • 3

Der er i øvrigt en særskilt analyse af elnettet med en interessant opsummering omkring forsyningssikkerhed for alle der spekulerer på hvordan det skal gå med mere vind i fremtiden:

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-...

Bemærk også faktaarket i højre side.

Nogle af konklusionerne:

Energistyrelsens analyse viser, at forsyningssikkerheden frem mod 2025 kan opretholdes på et højt niveau – selv om grundbeløbet ophører ved udgangen af 2018, og nogle af de store kraftværker måske lukker.

Her og nu er der således ikke et presserende behov for politiske beslutninger om nye tiltag for at fastholde en høj elforsyningssikkerhed. ...

  • 1
  • 0

@ Michael Rangård
Egentligt kan man nærlæse dit sidste indlæg til at vi dummede os da vi for snart længe siden frasagde os kernekraft. Bare have et lille kik på den anden side af Øresund.
Jeg tillader mig at sige bedre sent end aldrig.

Derudover lidt detaljer:
• Udfordringen med back up for KK vil i alle tilfælde være den rene barnemad i sammenligning med det der vil være nødvendigt ved fortsat satsning på VE, der her betyder Varierende Energi.
• Emiraterne er i færd med at få nye reaktorer, de har næppe den fornødne ekspertise og leverandørerne er kendt for at kunne rubbe neglene.
• Jeg har skrevet det før. De nye reaktorer i Findland og England er prototyper, der naturligvis bliver dyrere men ikke har afskrækket hverken Frankrig og Kina fra at bygge noget tilsvarende.
• Disse meget dyre reaktorer vil alligevel levere kraft billigere og mere stabilt end de nye vindmølleparker og de vil holde i hvert fald den dobbelte tid.

Egentligt kan jeg konkludere at den eneste hindring for et fornuftigt energisystem i Danmark er den danske angstneurose fremelsket af falske ”oplysninger”.

  • 1
  • 6

@Thorkil Søe
Og det er vel ikke helt forkert at man får ud af dit sidste indlæg, at vi hurtigt vil have A-kraft (10-15 år måske?), hvis vi ikke tager hensyn til følgende ting:

  • VVM-undersøgelser
  • Nabohøringer
  • Demokrati
  • Økonomi

Der er ingen fornuftig økonomi i at et land skal have ét A-kraftværk, med eget uddannelsessystem, eget kontrolsystem, eget statslige organ, eget beredskab og egen backup. Det første værk vil være hammerende dyrt for samfundet, men de efterfølgende kan være billigere (da prisen fordeles ud på flere værker). Den eneste grund til at England kan holde sit værk på den "lave" pris, er at det er en ekstra reaktor på et eksisterende værk. ("lav pris" betyder i den sammenhæng 100+ øre/kWh i 35 år, for noget der svare til 20-25% af elforbruget i Danmark. Så kan man selv regne ud hvor meget PSO'en vil stige). Et helt nyt værk på et nyt site, bliver endnu dyrere og bygger man mindre værker, for at dække en mindre del af forbruget, så stiger prisen naturligvis, da det ikke er størrelsen på reaktoren der er den dyre del...

Var vi gået med på A-kraftbølgen dengang, så havde vi haft det store og dyre offentlige system opbygget og så havde det selvfølgelig ikke set så dyrt ud for nye værker... Vi havde også haft nogle eksisterende værker, der kunne udvides med nye blokke uden det store bøvl med naboerne og vi kunne så håbe på at vi kunne bygge et nyt værk/reaktor på 10-15 år... Men det havde ikke givet os et mere "fornuftigt" energisystem i Danmark. Vi havde stadig været afhængig af udlandsforbindelser (især til Norge, for hurtig regulering) for at komme af med overproduktionen og vi havde stadig haft CO2 forurenende spidslastværker til at producerer i de to spidslastperioder. Vi havde været sårbare over for driftsstop og ingen ville kunne sætte produktionen op da tyskerne lukkede for deres værker, samtidig med svenskerne (og sikkert også de danske A-kraftsværker) efter tunarmien... Danmark har et fornuftigt elsystem i dag. Vi har færre udeminutter/forbruger end f.eks. Finland og Frankrig (gæt hvorfor jeg nævner de to) og vi har en af europas laveste elpriser (selv om regeringen gør hvad de kan for at ændre på dette, da PSO nu også skal gå til at sikre skatteprovenuet)...

  • 2
  • 3

At opføre et enkelt værk i et land, vil aldrig kunne betale sig... Og hvis man så ser på prisen for den nyeste engelske reaktor, så vil der gå 35 år efter at det første værk er opført, før vi kan være heldige at få billig el i Danmark igen.


- det går da fint i Holland.
Ingen kender prisen på de nye a-værker i UK, der skal afløse de forældede typer, som UK kører med endnu. Men mon ikke prisen pr. kWh bliver mindre end den kan fremstilles til her i landet, hvor vi har noget af klodens største priser på el?
Danmark (læs Sjælland og Bornholm) får billig strøm fra især Sverige.
Jeg ser klart der ikke er stemning for at gøre noget ved miljøet blandt debatdeltagerne, det hele går op i priser - miljøet tænker man ikke på.

  • 3
  • 3

Glenn,

Hvis der skal radioaktive stave på fjernvarmeværkerne skal disse, incl. de ansatte, også sikkerhedsgodkendes, på alle mulige måder. Faktisk hele fødekæden; leverandører


- ikke nødvendigvis. Man kunne jo nøjes med at bygge en varmeveksler ned i bassinet, hvor brugt brændsel blev opbevaret.
Jeg tvivler dog på at det vil give noget væsentligt bidrag til varmeproduktionen.
Så er det langt bedre at elektricificere varmeforsyningen - det vil spare store udgifter til etablering og vedligehold.

  • 0
  • 1