Her er teknikken der skal forhindre fejldømte mål ved VM

Her er teknikken der skal forhindre fejldømte mål ved VM

14 kameraer i et avanceret 4D-system skal holde øje med, om bolden rent faktisk er inde, når der spilles VM i fodbold i Brasilien i 2014. Det danske Goalref-system blev vraget.

Nu skal det være slut med, at bolden krydser målstregen, uden at den bliver dømt inde. FIFA har udvalgt det mållinje-system, som ved hjælp af 14 kameraer skal holde et vågent øje med bolden, når der spilles VM i fodbold i Brasilien i 2014.

Valget er faldet på det tyske GoalControl GmbH, som anvender kameraer placeret rundt på fodboldstadionet, skriver FIFA selv.

Det betyder et nej til det danske system med navnet ‘GoalRef’, der fungerer ved hjælp af et magnetfelt omkring målet og med en antenne bygget ind i en specialdesignet bold.

Valget af det tyske system skyldes ifølge FIFA selv, at systemet er bedre til at tilpasse sig eksempelvis klimaforandringer på forskellige baner placeret i Brasilien.

14 kameraer i alt placeret op toppen af stadionet. Mållinje-området bliver så scannet og registrerer boldens placering ned til nogle få millimeters afstand. Foto: FIFA

Der skal placeres syv kameraer ved hver ende af fodboldbanen, som scanner målområdet på både x-, y- og z-aksen. Highspeed-kameraer aflæser så afvigelser på ned til nogle få millimeter, men kameraer opfanger ifølge det tyske firmas hjemmeside ikke større objekter som spillere, dommere eller eksempelvis fugle på banen.

Er bolden inde, vil dommerens ur vise ‘goal’, men skulle der være voldsom brok fra det hold, som netop har lukket et mål ind, vil kameraerne kunne genspille målet, lige efter at dommeren har godkendt målet

Ved sidste VM, i 2010, blev England blev snydt for et mål mod Tyskland. Et mål, der ellers ville have betydet en udligning til England på 2-2. GoalControl giver i stedet dommeren direkte besked om, hvorvidt der er mål eller ej.

Systemet skal forhindre fejlkendelser som den, engelske Frank Lampard blev udsat for, da han ved seneste VM i Sydafrika i 2010 huggede bolden i kassen i ottendedelsfinalen mod Tyskland. Dommerens fløjte forblev dog tavs, hvilket forhindrede England i at udligne til 2-2.

Det kommende fodbold-VM-system bliver meget lig det HawkEye-system, som man kender fra eksempelvis Wimbledon i tennis.

Prisen for at smække i alt 14 kameraer op på brasilianske stadion ligger på godt 1,4 millioner kroner for hver af de 12 arenaer.
Den helt store test af GoalControl-systemet finder i første omgang sted til Confederations Cup, som også afholdes i Brasilien fra 15. til 30. juni i år.

Kommentarer (6)

Hvor er den fjerde dimension?
Jeg kan gå med til, at det er et avanceret 3D system (x,y,z positionering af en bold), men kan ikke ellers finde belæg for flere dimensioner.

  • 1
  • 0

Det må være tiden de synes er den fjerde dimension.
Lidt poppet måde at angive det på efter min mening.

  • 0
  • 0

gætter også på det er tiden ...

det skal jo være lidt poppet når det er fodbold
men tænker det er da godt nok en dyr fornøjelse med 14 kamera + bagvedliggende

specielt når det sikkert skal være standard, men de må jo have en fin lille model af hvordan en bold har bevæget sig rundt på banen bagefter

  • 0
  • 0