Her er systemet, der skal samle beredskaberne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er systemet, der skal samle beredskaberne

  1. november 2004 blev himlen over Seest lyst op af eksplosioner, der efterlod paddehattelignende røgsøjler. Der var tale om danmarkshistoriens værste fyrværkeriulykke, som endte med at involvere store dele af det danske beredskab.

Koordineringen blev ikke lettere af, at den danske beredskabskommunikation dengang foregik med forskellige radiosystemer - en situation, som Sine-projektet (SIkkerhedsNEt) siden har lavet om på. SINE består af to dele: en Tetra-baseret radiodel, som er rullet ud og taget i anvendelse af beredskaber i stort set hele landet, og så en backend. Den skulle også være rullet ud, men allerede i sommeren 2010 stod det klart, at leverandøren - den danske teknologivirksomhed Terma - måtte opgive at levere backenden.

Sine-sekretariatet har kaldt afløseren for Termas kontrolrumsløsning for Sine Services. Navnet dækker foreløbig ikke over andet end en løs produktbeskrivelse i høring.

»Vi har etableret et kommunikationssystem, radiodelen, og populært sagt vil vi også gerne kunne understøtte koordination, så man ud over at tale sammen kan se hinanden på et kort og få deleinformation om aktuelle opgaver,« siger systemarkitekt ved Sine-sekretariatet Peter Andreas Henningsen.

Oprindelig skulle Terma ud over backend-delen levere en basis-kontrolrumssoftware - den koordinerende software ved de enkelte vagtcentraler, som styrer en beredskabsindsats. Men med Sine Services er der udelukkende lagt op til, at det er en koordinerende backend, der skal leveres, som den eksisterende software i de enkelte beredskaber via en softwaregrænseflade (Application Programming Interface, API) skal kunne interagere med.

Fordele og ulemper

Den internationale term for et system som det, Sine Services lægger op til, er COP (Common Operational Picture). Ifølge Peter Andreas Henningsen er det endnu ikke afgjort, i hvilket omfang den danske COP-løsning skal være tilgængelig via internettet.

»Der er både fordele og ulemper ved at benytte internettet. Der kan være nogle stabilitetsproblemer og sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med det - til gengæld kan løsningen og data let stilles til rådighed,« siger Peter Andreas Henningsen.

Det er heller ikke lagt fast, præcis hvilke informationer de enkelte beredskaber skal afgive om deres flåder - altså de samlede puljer af ambulancer, politibiler og brandkøretøjer.

De fleste fastmonterede Tetra-radioer i beredskabskøretøjer afgiver i dag positioner, som opsamles centralt. Denne information skal kombineres med information om opgaver, fareområder og lignende, fortæller Peter Andreas Henningsen.

Ud over oplysninger om position kan data, der skal sendes til Sine Services, indeholde informationer om pakningslisten på et brandkøretøj, f.eks. om køretøjet har særligt udstyr til friskæring af fastklemte passagerer i en bil, forklarer han.

Peter Andreas Henningsen understreger, at Sine Services er meget mere end blot positioner - for eksempel muligheden for at markere fareområder, som kan deles via kort.

Leverandør skal findes i 2012

Der er ikke fastsat nogen deadline for, hvornår Sine Services skal være færdig. Først skal der findes en leverandør af løsningen. Prisen er heller ikke fastsat, men den bliver mindre end de 320 millioner kroner, som Terma-leverancen lød på, fortæller Peter Andreas Henningsen.

»Vi er i en opstartsfase, hvor vi er ved at lave en projektdefinition og en analyse. Og der er ikke nogen deadline, der kræver, at det skal være klar på det og det tidspunkt. Men det er da klart, at vi gerne vil have projektet ud over rampen så hurtigt som overhovedet muligt - det koster jo også penge at holde sådan en projektorganisation åben. Man skal finde ud af, om man vil det her,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først