Her er status for de ti Fukushima-reaktorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er status for de ti Fukushima-reaktorer

Det japanske nyhedsmedie Kyodo News har udarbejdet en status for de seks reaktorer på Fukushima I atomkraftværket og for de fire reaktorer på Fukushima II kraftværket efter fredagens jordskælv, der målte 9,0 på Richterskalaen og efterfølgende medførte en tsunami.

Fukushima I

Fukushima I værket også kaldet Fukushima Dai-ichi blev taget i brug i 1971. Værket består af seks kogendevandsreaktorer. Reaktorerne yder ifølge Wikipedia tilsammen 4,7 GW.

Reaktor 1: Delvis nedsmeltet

Svigt i kølingen, havvand bliver pumpet ind, delvis smeltning af kerne, damp bliver sluppet ud for at kontrollere reaktortrykket. Bygningen blev skadet lørdag af en brinteksplosion

Teknikere kæmper med at holde to reaktorer afkølet på Fukushima-atomkraftværket i Japan. Illustration: REUTERS/KYODO/Files

Reaktor 2: Frygt for nedsmeltning

Svigt i kølingen, havvand bliver pumpet ind, delvis smeltning af kerne, damp bliver sluppet ud for at kontrollere reaktortrykket. Bygningen blev skadet mandag af en eksplosion ved reaktor 3. Frygt for nedsmeltning efter, der gik hul på skallen tirsdag.

Reaktor 3: Skader på reaktorskallen

Svigt i kølingen, havvand bliver pumpet ind, delvis smeltning af kerne, damp bliver sluppet ud for at kontrollere reaktortrykket. Bygningen blev skadet mandag af en brinteksplosion. Højt strålingsniveau målt nær reaktoren tirsdag. Røgsøjle observeret onsdag. Sandsynlighed for skader på reaktorskallen.

Reaktor 4: Eksplosion ved brugt brændsel

Var under vedligehold, da jordskælvet ramte. Brand tirsdag - muligvis forårsaget at brinteksplosion ved bassinet til brugte brændselsstave. Brand observeret onsdag.

Reaktor 5 og 6: Intakt
Var under vedligehold, da jordskælvet ramte. Temperaturen svagt stigende i bassinet til brugt atombrændsel.

Fukushima II

Fukushima II (Fukushima Dai-ni) består af fire kogevandsreaktorer, hvor den første blev taget i brug i 1981. Værket har en nettoydelse på 4,3 GW ifølge Wikipedia.

Reaktor 1, 2 og 4: Svigt i køling

Svigt i kølingen, derefter kold nedlukning. Kold nedlukning (cold shutdown) vil sige, at kølingssystemet opererer ved atmosfærisk tryk og ved en temperatur på under ca. 95 grader Celsius ifølge Wikipedia.

Reaktor 3: Intakt

Kold nedlukning ved jordskælv.

Dokumentation

Kyodo: Status of quake-stricken reactors at Fukushima nuclear power plants

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fukushima II klarede sig langt bedre end Fukushima I.

Reaktorerne ved Fukushima II er af nyere dato, ligesom dem ved Onagawa.

En af forklaringerne er selvfølgelig at reaktorerne ved Fukushima I er af et ældre design, men hvem fik flest rystelser og mest tsunami-vand?

  • 0
  • 0

Onagawa-området er jo meget hårdt ramt generelt. Luderpressen kører billedeserier om det nu.

Vi mangler god information på hvor voldsomme rystelserne og tsunamien var lokal på værkerne.

  • 0
  • 0

http://bravenewclimate.com/2011/03/16/fuku... har opdateret info. Også http://mitnse.com/ har god info (fra fagfolk på MIT)

Ikke alle er helt klare på definitioner - man taler om en "skal" , "reaktorindeslutning", "reaktorskallen" uden at gøre det klart hvad man mener.

Vi har reaktortanken, som omsluttes af det der på engelsk kaldes containment - en meget stærk jernbetonskal som omgiver reaktortanken. Den er tænkt som en barriere der skal holde fissionsproidukter tilbage, selv ved kernenedsmeltning.

Torus tanken - som for disse gamle reaktorer er af type Mark I - består kun af stål og har ganske rigtigt til hensigt at virke som en del af containment. Men torus er selv anbragt nederst i en indeslutning med stærke jernbetonmure som også har containmentfunktion. Det er kun ståldelen som er gået i stykker ifølge det første link ovenfor. De andre referencer jeg har set skelner ikke mellem brud på torus og brud på containment. Men der er forskel! Jeg kan henvise til følgende rapport: https://netfiles.uiuc.edu/mragheb/www/NPRE...
og Wikileaks
http://en.wikipedia.org/wiki/BWR
http://en.wikipedia.org/wiki/Boiling_water...

Reaktor 1 og 2 skulle være fra ca 1970 dvs med Mark I containment. Denne er forskellig fra følgende designs.

  • 0
  • 0

Tak for en ny faktatråd.

Men er der oplysninger om det målbare udslip, de hidtige målinger har umiddelbart været meget lave, og hvad er prognosen.

Store dele af pressen kan jo ikke oplyse det, selv om man nu beskriver strålingsfaren som verdensomspændende, det virker vildt overdrevet.

  • 0
  • 0

Her i Finland bruger kernekraftmodstanderne uhelderne i Japan som argumenter. Det er helt tosset! I Norden/Scandinavia er det ikke jordskälv (ihvert fald ikke alvorlige). som Maksimalt som kan flytte möbler et par cm eller ruder skallrer lidt. Det er större sandsynlighed her at en overlydsbang medförer större skade på vinduer mv, (altså militärets jetjagere).
Tsunamis sker overhoved ikke i Östersöen, ikke engang om det skulle blive et ordentligt jordskälv.
Desuden er de finske kernekraftverker af et modernere snit end de gamla japanske, for at ikke tale om Tjernobylreaktoren som var af en "äldgammel" type (grafitreaktor)
Teoretisk kan jo Danmarks vestkyst rammes av en tsunami fra Atlanten, Island ligeså. Men der har vel ikke väret tsunamis i Atlanten i historisk tid?

  • 0
  • 0

Her i Finland bruger kernekraftmodstanderne uhelderne i Japan som argumenter. Det er helt tosset!

Mod de eksisterende værker eller dem der planlægges?

  • 0
  • 0

Hej.
Jeg ved ikke meget om A-kraft, men en ting der har undret mig er disse brinteksplosioner... Hvor kommer brinten fra?

Sker der en spaltning af vandet der pumpes ind for at køle reaktorene og lukkes brinten herefter ud via dampen? eller kommer det af noget helt andet?

  • 0
  • 0

I og med at turbinerne drives af fordampet havvand, må der jo i kernebeholderen ophobe sig en anselig mængde salt. Hvordan kommer man af med det og er det radioaktivt?

  • 0
  • 0

Her i Finland bruger kernekraftmodstanderne uhelderne i Japan som argumenter. Det er helt tosset! I Norden/Scandinavia er det ikke jordskälv (ihvert fald ikke alvorlige). som Maksimalt som kan flytte möbler et par cm eller ruder skallrer lidt. Det er större sandsynlighed her at en overlydsbang medförer större skade på vinduer mv, (altså militärets jetjagere).
Tsunamis sker overhoved ikke i Östersöen, ikke engang om det skulle blive et ordentligt jordskälv.
Desuden er de finske kernekraftverker af et modernere snit end de gamla japanske, for at ikke tale om Tjernobylreaktoren som var af en "äldgammel" type (grafitreaktor)
Teoretisk kan jo Danmarks vestkyst rammes av en tsunami fra Atlanten, Island ligeså. Men der har vel ikke väret tsunamis i Atlanten i historisk tid?

Det forlyder jo i folkesagnene, at kimbernes folkevandring ned i Europa (helt til spanien) opstod som følge af en Tsunami i det nordjydske - så det er geologisk / historisk absolut ikke utænkeligt, at vi i scandinavien kan blive ramt af en flodbølge.

  • 0
  • 0

http://bravenewclimate.com/2011/03/16/fuku... har opdateret info. Også http://mitnse.com/ har god info (fra fagfolk på MIT)

Ikke alle er helt klare på definitioner - man taler om en "skal" , "reaktorindeslutning", "reaktorskallen" uden at gøre det klart hvad man mener.

Vi har reaktortanken, som omsluttes af det der på engelsk kaldes containment - en meget stærk jernbetonskal som omgiver reaktortanken. Den er tænkt som en barriere der skal holde fissionsproidukter tilbage, selv ved kernenedsmeltning.

Torus tanken - som for disse gamle reaktorer er af type Mark I - består kun af stål og har ganske rigtigt til hensigt at virke som en del af containment. Men torus er selv anbragt nederst i en indeslutning med stærke jernbetonmure som også har containmentfunktion. Det er kun ståldelen som er gået i stykker ifølge det første link ovenfor. De andre referencer jeg har set skelner ikke mellem brud på torus og brud på containment. Men der er forskel! Jeg kan henvise til følgende rapport: https://netfiles.uiuc.edu/mragheb/www/NPRE...
og Wikileaks
http://en.wikipedia.org/wiki/BWR
http://en.wikipedia.org/wiki/Boiling_water...

Reaktor 1 og 2 skulle være fra ca 1970 dvs med Mark I containment. Denne er forskellig fra følgende designs.

Tjaaa - du fornægter vel bare fakta - som er, at man har opgivet at overflyve reaktor 4 (den med det eksponerede lager af gl. fuel) med helikopter, da strålingsnuiveauer er for højt.

Desuden har man nu, besluttet at personalet på KK-værker kan tåle 2 x tidligere dosis, så grænsen for tilladelig daglig dosis er fordoblet, således kan de brave Japanske atomarbejde nu kan gå på arbejdet med deres reaktorer uden risiko for at blive bestrålet mere en lovligt er pr. år - på en time altså forstås....

Fatter I stadig ikke hvad der foregår? Har I KK tilhængere helt og aldeles tabt evnen til selvstændig fornuftig tænkning ?

  • 0
  • 0
Så kan alle da forstår det?

Ekstremt høj strålingsfare

Der er ikke noget vand tilbage i det bassin med brugte brændselsstave i reaktor 4 på det japanske atomkraftværk Fukushima, oplyser Gregory Jaczko, som er formand for USA's atomkommision.

Og dermed er der fare for "ekstremt høje" strålingsniveauer, advarer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

"Ud over de tre reaktorer, der var i gang, da katastrofen indtraf, giver en fjerde reaktor også anledning til bekymring. Denne reaktor blev lukket, da jordskælvet fandt sted. Vi tror, at der har været brinteksplosion i den enhed," siger han.
Et spørgsmål om timer

I en besked til Europa-Parlamentet advarer EU’s energikommisær Günther Oettinger ifølge Wall Street Journal og Bloomberg News om, at situationen i Japan kan udvikle sig til en katastrofe ”indenfor de næste timer”.

”Stedet er ude af kontrol. Indenfor de kommende timer kan der indtræffe noget katastrofalt, som kan true menneskeliv på øen,” siger han uden at specificere, hvor han har underretningerne fra.

Ifølge Wall Street Journal har den dystre europæiske melding samtidig sendt de amerikanske aktiekurser i nedadgående retning.

Günther Oettinger er tilsyneladende også bekymret over, at meddelelserne fra selskabet, der driver det kriseramte atomkraftværk er begyndt at adskille sig væsentligt fra myndighedernes officielle meddelelser om krisen.

  • 0
  • 0

20:35: US officials have concluded that the Japanese warnings have been insufficient, and that, deliberately or not, they have understated the potential threat of what is taking place inside the nuclear facility, according to the New York Times. Gregory Jaczko, the chairman of the US Nuclear Regulatory Commission, earlier said he believed that all the water in the spent fuel pool at reactor 4 had boiled dry, leaving fuel rods stored there exposed. "We believe that radiation levels are extremely high, which could possibly impact the ability to take corrective measures," he told a Congressional committee.

  • 0
  • 0

http://www.digitalglobe.com/downloads/feat...

Som det ses, er der faktisk ingen synlige skader på reaktorbygningen på reaktor 2, som følge af eksplosionen i reaktor 3, modsat det Jakob Møllerhøj skriver i artiklen.

Der er derimod tydelige skader på reaktor 3's turbinehal, forårsaget af meget tunge bygningsdele som er faldet ned fra stor højde. Det tyder på at der er en helt anden type skader der er sket på reaktorhal # 3 end på # 1, hvor det kun var den øverste "hat" på bygningen, som bestod af lette/tynde materialer beregnet til at blæse af ved brinteksplosion eller kraftig trykudladning, der blæste af.

3 har endvidere konstant siden i mandags udledt den hvide røg/damp-fane man ser, som # 1 ikke har.

Denne røgfane udledes af et ret stort hul lige midt over reaktoren, hvilket kunne tyde på at det var beton-dækslet i indeslutningen lige over reaktoren der blev skudt i vejret ved eksplosionen, og måske også denne der faldt ned i stykker over turbinehallen.

Hvis det er tilfældet, vil nedsmeltningen faktisk ske under åben himmel, præcis som den gjorde ved Tjernobyl.

Søren - nu må du sandelig ikke komme her og overdramatisere den i teorien umulige hændelse. FY!
De japanske A-kraftværker er jo i teorien HELT sikre....

(Ironi kan forekomme)

  • 0
  • 0

Hej alle.

Frygtelig katastrofe der har ramt Japan. Mine tanker er med alle ramte.

Måske lidt ud over denne tråd men jeg har en ide.
Kunne der sejles skibe med vandkanoner (al la tug boots til brandslukning) ind tæt på værket til at køle /fylde poolen i unit 4.

Min tanke er, hvis det er for farligt for personel på skibene, så kunne man lade disse skibe være fjernstyret via kameraer / infrarøde kameraer m.m.
Teknikken er der jo hertil.
Det vil gavne mere end de helikoptere der smider et par tusind liter vand ned af gangen.

Er det en gangbar ide, uden at jeg kan se konsekvensen af, om det er bedst strålingen kommer op i luften eller ud i havet.

Mvh Henrik.

  • 0
  • 0

Sir John Beddington, UK Chief Scientific Officer vurderer et rimeligt worst case scenarie

"Let me now talk about what would be a reasonable worst case scenario. If the Japanese fail to keep the reactors cool and fail to keep the pressure in the containment vessels at an appropriate level, you can get this, you know, the dramatic word “meltdown”. But what does that actually mean? What a meltdown involves is the basic reactor core melts, and as it melts, nuclear material will fall through to the floor of the container. There it will react with concrete and other materials … that is likely… remember this is the reasonable worst case, we don’t think anything worse is going to happen. In this reasonable worst case you get an explosion. You get some radioactive material going up to about 500 metres up into the air. Now, that’s really serious, but it’s serious again for the local area. It’s not serious for elsewhere even if you get a combination of that explosion it would only have nuclear material going in to the air up to about 500 metres. If you then couple that with the worst possible weather situation i.e. prevailing weather taking radioactive material in the direction of Greater Tokyo and you had maybe rainfall which would bring the radioactive material down do we have a problem? The answer is unequivocally no. Absolutely no issue. The problems are within 30 km of the reactor."
http://ukinjapan.fco.gov.uk/en/news/?view=...

Fra Guardian Live Updates: http://www.guardian.co.uk/world/blog/2011/...

Gad vide hvad et "unreasonable" worst case scenario kunne være?

  • 0
  • 0

I og med at turbinerne drives af fordampet havvand, må der jo i kernebeholderen ophobe sig en anselig mængde salt. Hvordan kommer man af med det og er det radioaktivt?

Jeg kender ikke meget til A-kraftværker, men jeg kan ikke forestille mig at de bruger havvand i reaktoren under normale drift forhold.
Hvad jeg ved er at man på andre typer af termiske kraftværker bruger meget rent vand (demineraliseret) i kedlen.
Når de nu køler reaktoren direkte med havvand, så er det en nødløsning for forsøge at standse ulykken. Når først man begynder at smide havvand ind andre steder end i kondensatoren, så er det en nødsituation og man ved at man skal i gang med en større renovering før man kan gå i produktion igen, såfremt det lykkes at redde situationen.

  • 0
  • 0

Sæt nu lige tingene lidt i perspektiv.

Den dosis stråling som man nu tillader som max for en medarbejder på et kriseramt værk, svarer til 1/2 års naturlig baggrundsstråling i visse dele af verden. Her lever folk lykkeligt med den strålebelastning i mange mange år uden at der er større forekomst af cancer end andre sammenlignelige steder.
Og det er samlet strålingsmængde vi snakker om. Ikke stråling pr time.
Hvis den samlede strålebelastning for en medarbejder på værket kan holde sig under den nuværende grænseværdi, nogenlunde jævt fordelt over 1 uges indsats har det ikke noget stor helbredsmæssig effekt. Måske svarende til at ryge nogle stænger cigaretter.

Der er kraftig stråling fra "affaldet" - ja - så det er et problem at komme tæt på det. Men det betyder ikke noget på afstand af værket. Det som betyder noget for værkets omgivelser er om der slipper radioaktive partikler ud i større målestok. Den del er der vist ikke helt klarhed over endnu.

Kernen er muligvis eksponeret - som i Tjernobyl. Men den brænder ikke og den udvikler kun varme i størrelsesorden 1/100.000 af hvad Tjernobyl udviklede da det gik højt for sig.
Det har rigtig meget at sige i forhold til hvor mange partikler som slipper ud til omgivelserne og hvor meget de bliver spredt. Og er dermed afgørende for hvilke konsekvenserne det får for omgivelserne.

For et par dage sige gik pressen i panik fordi der blev målt forhøjede strålingsniveauer i Tokyo. Mon ikke der er kommet et par ekstra revner i jorden som der kan slippe Radon og andet godt op af. Niveauet i Tokyo har (så vidt jeg har hørt) ikke været over det naturligt niveau på fx Bornholm.

Husk at næsten alt hvad vi hører har været igennem journalister som ikke forstår hvad det hele går ud på og som elsker alarm-overskrifter.
De spiller på vores frygt for det ukendte. Så snart det ukendte bliver kendt (man sætter sig ind i fakta) så er det slet ikke så skræmmende.

Og inden nogle ser rødt: Ja - det er en alvorligt situation. Ja det er noget skrammel at der ikke er styr på sagerne. Og det kan godt være det bliver noget rod at rydde op efter.
Men helt ærligt. At tyskerne nu lukker værker og den franske udenrigsminister siger at alle franskmænd skal skynde sig hjem, siger mere om at de har brug for at vise handlekraft og lader sig rive med af den stemning som også er ved at brede sig her på debatten.

At over 1 million japanere ikke har vand og varme - det er en katastrofe.
At hele byer er lagt øde pga vand - det er en katastrofe.
Det andet er et uheld. Et grimt uheld - men ikke noget som (burde) få verden til at gå i stå.

Godnat og sov godt.

  • 0
  • 0

Den dosis stråling som man nu tillader som max for en medarbejder på et kriseramt værk, svarer til 1/2 års naturlig baggrundsstråling i visse dele af verden. Her lever folk lykkeligt med den strålebelastning i mange mange år uden at der er større forekomst af cancer end andre sammenlignelige steder.

Hvorhenne er det sådan?

  • 0
  • 0

U.S. ambassade beder deres borgere om at overholde en sikkerhedszone på 50 miles (80 km), Britiske borgere i Tokyo og nord for Tokyo bliver bedt om at evakuere.

Japan fastholder at der ingen helbreds risiko er uden for sikkerhedszonen!

Jeg tror nok jeg ville opfatte informationen som, "det er tid til at smutte."

  • 0
  • 0

[quote]Den dosis stråling som man nu tillader som max for en medarbejder på et kriseramt værk, svarer til 1/2 års naturlig baggrundsstråling i visse dele af verden. Her lever folk lykkeligt med den strålebelastning i mange mange år uden at der er større forekomst af cancer end andre sammenlignelige steder.

Hvorhenne er det sådan?[/quote]

Fx Ramsar i Iran. Jeg synes jeg har set større værdier, men jvf Wikipedia svarer det nu tilladte niveau til ca til 1 års baggrundsstråling i Ramsar.
Prøv at kigge her: http://en.wikipedia.org/wiki/Background_ra...
Det er faktisk ret spændende hvis man bruger lidt krudt på at sætte sig ind i stoffet.

  • 0
  • 0

folk ikke at bygge atomkraftværker i jordskælvsområder!! Men næh nej, vi mennesker er så uintelligente at vi absolut SKAL stå med den fod i graven før vi vågner op. Men jeg trøster med med de såkaldte eksperters udsagn der kom kort efter uheldene om, at der intet er at frygte!!

  • 0
  • 0

Jeg synes jeg har set større værdier, men jvf Wikipedia svarer det nu tilladte niveau til ca til 1 års baggrundsstråling i Ramsar.

Jeps, men det er jo stråling pr time, ikke sandt ?

Stråleniveauet er i så fald 8766 gange højere end baggrundsstrålingen i Ramsar.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg synes jeg har set større værdier, men jvf Wikipedia svarer det nu tilladte niveau til ca til 1 års baggrundsstråling i Ramsar.

Jeps, men det er jo stråling pr time, ikke sandt ?

Stråleniveauet er i så fald 8766 gange højere end baggrundsstrålingen i Ramsar.
[/quote]

Nej.
Husk at kigge på enhederne.
Tilladt dosis (i alt) = 250mSv
Stråling i Ramsar = 260mSv / år

En person som har levet 50 år i Ramsar har altså modtaget en dosis på op til 260mSv/år * 50 = 13000mSv (op til fordi 260mSv/år er peak værdi)
En arbejder har på det tidspunkt måske totalt modtaget 250mSv + naturlig stråling i mange år - måske 300-400 mSv i alt.

  • 0
  • 0

En person som har levet 50 år i Ramsar har altså modtaget en dosis på op til 260mSv/år * 50 = 13000mSv

Skulle selvfølgelig have være:
En person som har levet 50 år i Ramsar har altså modtaget en dosis på op til 260mSv/år * 50år = 13000mSv

  • 0
  • 0

Sæt nu lige tingene lidt i perspektiv.

Den dosis stråling som man nu tillader som max for en medarbejder på et kriseramt værk, svarer til 1/2 års naturlig baggrundsstråling i visse dele af verden. Her lever folk lykkeligt med den strålebelastning i mange mange år uden at der er større forekomst af cancer end andre sammenlignelige steder.

Den dosis (fra værket) man tillader skal vel fratrækkes den naturlige baggrundsstråling det pågældende sted?

Og for lige at få slået begreberne fast så kommer baggrundsstråling forskellige steder fra, i jorden findes radioaktivt materiale såsom Uran og Thorium. Radon, som er en radioaktiv gas, kommer også fra jorden.
Fra rummet kommer kosmisk stråling - disse "strålinger" kaldes under et, for baggrundsstråling og som Palle Madsen skriver, er denne forskellig, forskellig steder i verden.
Stråling måles i "sievert", forkortes Sv

  • 0
  • 0

Hej Thomas.

Jo man pumper saltvand ind pga. nødsituation.
Har andet steds læst, at det så aldrig bliver en operationel reaktor, men det er nok ikke det primære for nuværende.
se link http://www.jaif.or.jp/english/news_images/...

Undre mig over, hvorfor de ikke kan sprøjte / fylde fra søsiden. Der burde være tilstrækkeligt med vand der..... og nok der kan sprøjte på den afstand...

Vi må håbe de snart får kølingen på plads igen når de får strøm tilbage..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten