

Ekspertgruppen for matematisk modellering for covid-19 har opdateret sin model fra foråret 2020 for at kunne beregne, hvordan mutationen B.1.1.7 vil påvirke udviklingen af smittede i de kommende måneder.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
9 udfald og måske 20 konstanter der beskriver udviklingen mellem kasserne. Når nu modellen begynder at afvige fra det målte, hvilke af konstanterne skal man så skrue på? Der er måske 5 til 10 der kan få resultatet til at passe med virkeligheden, men hvilke er de rigtige?Når nu SSI har offentliggjort en beregningsmodel, som i den simple udgave i artiklen har 9 udfald,
Google "coronavirus sequelae
Google "coronavirus sequelae incidence".</p>
<p>Her er et citat fra en resulterende artikel i JAMA: <a href="https://jamanetwork.com/journals/jama/full..">https://jamanetwork.com/j…;
<p>In a German study of 100 patients who recently recovered from COVID-19, cardiac magnetic resonance imaging (performed a median of 71 days after COVID-19 diagnosis) revealed cardiac involvement in 78% and ongoing myocardial inflammation in 60%.</p>
<p>Ikke spor godt.
Der står så også "However, the sample was not random and likely biased toward patients with cardiac findings"
og
"Granted that no long-term data of substantial numbers of patients with various presenting symptoms exist....."
Spøjst der ikke er interesse for et sådanne studie.
I modellen tager man hensyn til vaccinerede. Der er langt flere der har haft sygdommen, men de er ikke medtaget.
Efter jeg har haft sygdommen, har jeg virkelig oplevet, hvad det vil sige at tilhøre en minoritet. Man lader ganske simpelt som om vi ikke eksisterer. Vi kan heller ikke få vaccinepas, selv om det giver en bedre immunitet end vaccine at have haft sygdommen. Men det er finere at være vaccineret.
"Hvis et større antal af os i de knapt så udsatte grupper kommer til at få et par kedelige, isolerede uger med hovedpine og svigtende smagsløg..mindre belastende for samfundet som helhed" Lyder fint. Jeg sluttede et ret let forløb for ca. en måned siden. Hver gang jeg forsøger at genopbygge min form, er svaret uforholdsmæssigt langvarige og voldsomme muskelsmerter. (PS. Jeg er 72, så jeg har prøvet at genopbygge nogle gange). Ville meget gerne have nogle undersøgelser der viste noget om hvor længe det varer.
Google "coronavirus sequelae incidence".
Her er et citat fra en resulterende artikel i JAMA: https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2771581
In a German study of 100 patients who recently recovered from COVID-19, cardiac magnetic resonance imaging (performed a median of 71 days after COVID-19 diagnosis) revealed cardiac involvement in 78% and ongoing myocardial inflammation in 60%.
Ikke spor godt.
Er der nogen der har troværdige data på hvor mange % af de smittede der får senfølger? Hvor længe disse senfølger vare? og hvile typer det er? Gerne med en aldersfordeling. Jeg har set mange anekdotiske artikler i diverse medier men ikke data.Ville være enig, hvis det ikke lige var for langvarige senfølger, også hos unge
Jeg har svært ved at se at intetsigende/misvisende prognoser er bedre end ingen prognoser, især når det drejer sig om offentliggørelse. Så bliver de blot til endnu et råb i junglen af påstande. Og helt ærligt: Det kan vel ikke komme bag på ret mange at smitte som udgangspunkt udvikler sig eksponentielt?en uddybning af om fagfolkene havde alternativer til disse forsøg på fremskrivninger
Jeg kender ikke til nogen, der er blevet helbredt ved fejlagtige fremskrivninger. At epidemien f.eks. har afsløret betydelige svagheder i ældreplejen kræver handling, ikke fremskrivninger. Hvad jeg godt kunne tænke mig fra akademisk side er grundige analyser af hvorfor det trods alt er gået langt bedre her end i langt de fleste sammenlignelige lande. Lidt ligesom svenskerne, der i det mindste har fundet ud af at løsarbejdere på plejehjemmene er en rigtig dårlig idé - også selv om det syntes vældigt attraktivt rent økonomiskHvad ville du selv have gjort - ladet stå til?
Den videnskabelige metode tilsiger, at lave prognoser, fremskrifninger, opfølgning og på grundlag heraf ændre "angrebsvinklen" (taktikken). Det er korrekt, at SSI m.fl. IKKE har publiceret mange prognoser OG slet ikke opfølgning.
Derfor virker regeringens tiltag som enkelt-foranstaltninger, som ikke indgår i en kendt taktisk angrebslinie. (Strategien kender vi: afstand, vaske hænder, forsamlingsrestriktioner). Regeringen er, med eller uden rette, kritiseret for indgreb med kort varsel. Regeringen har ikke ønsket at spille med åbne kort og vise værktøjhskassen.
Der er berettiget kritik af kommunikationen !
Når nu SSI har offentliggjort en beregningsmodel, som i den simple udgave i artiklen har 9 udfald, så efterlyser jeg i mit debat-indlæg #1, at opfølgningen visualiseres i denne prognose - altså at vi om 4, 7, 11, 14 dage kan se hvordan det så gik. Det jeg IKKE ved, men efterlyser, er lead time for virkningen af NYE taktiske indgreb. Det vil jo være potentielt katestrofalt om 14 dage (kort før udløbet af de nuværende restriktioner) at konstatere en voldsom forværring (se graferne (3,2) og (3,3) som SKULLE være begyndt forebygget om senest 7 dage.
Teknisk set er det en helt almindelig reguleringssløjfe med input, tilbekobling og output. Det svære, udover de måske vanskelige parametre, er især tidsforsinkelsen i tilbagekoblingen. Men det er velkendt teknik, som benyttes overalt. Ikke raketvidenskab. Dette kræver reaktion på svage tildenser - det modsatte vil give ustabil fluktuoation, som det ses i andre lande (e.g. Portugal).
MEN det kræver politisk mod og handlekraft at handle på svage indikationer, ikke vente på masive indikationer. Med dagens politiske måling, så kan og bør regeringen HANDLE - ikke vente. Der er ikke mandater bag den følgende råben og skrigen, som derfor kan ignoreres.
@Martin Duekilde
Det har du fuldstændigt og aldeles misforstået.
Det overordnede samfundsproblem er antallet af døde og antallet med senfølger. Et primært samfundsproblem er den sociale og adfærdsmæssige påvirkning af borgerne, hvor der er stor forskel - tilsyneladende - på evenen til "at bære byrderne", herunder den omtalte isolation. Det sekundære samfundsproblem er den økonomiske påvirkning af samfundet.
Belastning af sundhedsvæsenet, herunder hospitalerne, er et tertiert - men naturligvis alvorligt problem - indtil den dag hvor belastningen helt overstiger kapaciteten. Ofte fremhæves påvirkningen af skoleelever og studerende - indlæringen - er også et opreklameret, men sekundært problem, fordi det kan rettes op.
Hvis et større antal af os i de knapt så udsatte grupper kommer til at få et par kedelige, isolerede uger med hovedpine og svigtende smagsløg..mindre belastende for samfundet som helhed
Ville være enig, hvis det ikke lige var for langvarige senfølger, også hos unge. Har selv prøvet dette for mange år siden; det passiviserede mig ca. et år. Og måske med varige delvise bivirkninger. Det var modbydeligt, og den gang var der ingen kompetencer eller interesser i sundhedssystemet til at håndtere dette. Om der er dette i dag, afhænger af resultaterne og metoderne hos de senfølgecentre, der popper op pt. Hos nogle kan skaderne være permanente.
Nu er jeg blevet top-epidemiolog. Nu skal du bare se Mette, hvis vi ikke gør noget går det galt, du kan jo se hvordan tallene i de sidste bokse ændrer sig.Akademisk legestue...?
Det jeg savner er hvad bogstaverne i boksene står for og hvordan man kommer fra den ene boks til den næste. Der er lidt "del og hersk" over det, for med alle de parametre kan man komme frem til hvad som helst.
Hvordan går det i øvrigt med den berygtede minkvariant. Er man sikker på den ikke ligger og sover et eller andet sted?
Muligvis har andre bedre hukommelse end mig, men jeg kan faktisk ikke erindre at prognoserne på noget tidspunkt har holdt vand.</p>
<p>Det minder lidt om økonomernes ditto: komplicerede modeller med en række "alt andet lige" -forudsætninger, som gør beregningerne meningsløse. Dertil en forestilling om stabile kontakttal, nu kombineret for to virustyper i indbyrdes konkurrence. Osv., altsammen inkl. skiftende årstider i et samfund, som trods alt stadig har en vis dynamik.</p>
<p>Akademisk legestue...?
tråd-vuggestue...? Når man vender tomlen så nedladende, skylder man vist at lægge et par ex dels på dårlige COVID19 fremskrivninger, og i fald sådanne fund: en uddybning af om fagfolkene havde alternativer til disse forsøg på fremskrivninger. Og endeligt: Hvad ville du selv have gjort - ladet stå til?
Muligvis har andre bedre hukommelse end mig, men jeg kan faktisk ikke erindre at prognoserne på noget tidspunkt har holdt vand.
Det minder lidt om økonomernes ditto: komplicerede modeller med en række "alt andet lige" -forudsætninger, som gør beregningerne meningsløse. Dertil en forestilling om stabile kontakttal, nu kombineret for to virustyper i indbyrdes konkurrence. Osv., altsammen inkl. skiftende årstider i et samfund, som trods alt stadig har en vis dynamik.
Akademisk legestue...?
Det overordnede samfundsproblem er vel mere antallet af indlagte, især intensiv-indlagte, end antallet af smittede. Og dette tal mindskes vel i takt med at de svageste bliver vaccineret. Hvis et større antal af os i de knapt så udsatte grupper kommer til at få et par kedelige, isolerede uger med hovedpine og svigtende smagsløg, det er selvfølgelig træls for den enkelte, men mindre belastende for samfundet som helhed. Kan modellen fremskrive antal indlagte ved at denne vaccine-effekt på de svageste regnes ind?
Graferne er øjebliksbilleder baseret på de to variable Rt og Relativ beta.
Det betyder, at om 4, 7, 11 eller 14 dage, så er der tal som viser hvilken af de 9 kombinationer som er foldet ud.
Mit kontrolspørgsmål er: hvad er lead time for at gribe ind med nye foranstaltninger ? Med andre ord: hvis Relativ Beta er større end 1,36 efter 4 eller 7 dage, hvor længe er "nye foranstaltninger" så om at virke så drastisk, afgørende, at samfundet IGEN kommer tilbage til een af de mere gunstige varianter af kurverne ?
Hvis der er et misforhold mellem lead time og effekt, så skal der jo reageres hurtigere. D et er sådan set et traditionelt princip for reguleringsalgoritmer.