Her er rapporterne om de virkningsløse drænrør
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er rapporterne om de virkningsløse drænrør

Kystdirektoratet har offentliggjort de endelige rapporter om forsøgene med drænrørene fra Skagen Innovation Center (SIC). Eksperternes er enige i, at plasticdrænrør ikke kan beskytte kysterne mod erosion.

Kystdirektoratet har endnu ikke gennemgået rapporterne bag forsøgsprojektet, men kalder det et omfattende arbejde.

»Jeg er tilfreds med, at professorernes nu har offentliggjort deres evaluering. Det er et omfattende stykke arbejde, de har afleveret. Jeg noterer, at eksperterne udtaler sig i enighed i det fælles konklusionsnotat, og nu vil vi bruge den kommende tid til at studere det omfangsrige materiale,« siger direktør i Kystdirektoratet Jesper Holt Jensen i en pressemeddelelse.

På mandag fremlægger professorerne deres rapporter for Trafikudvalget og transportministeren, og indtil videre er det ikke lykkedes Ingeniøren at få politikerne til at forholde sig til rapporterne.

DTU-professor Jørgen Fredsøe og professor Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet, der har udarbejdet hver deres rapport, konkluderer i en fælles erklæring, at "SIC-drænsystemet ikke har en tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode.

Opfinder Poul Jakobsen fastholder ellers, at hans drænrør er en stor succes og har vist sin tydelige virkning i det tre-årige forsøg ved Hvide Sande. Men eksperterne er af en anden holdning.

»Strandens volumen vokser og aftager med årstiden og over årene. Ud fra de observerede data ses ingen klar tendens til forøgelse eller formindskelse af strandvolumen over de 3 år, da variationerne totalt overskygger enhver langtids tendens. Dette indikerer, at rørene i bedste fald kun har en særdeles beskeden effekt,« lyder det i eksperternes fælles konklusion.

Ifølge Poul Jakobsen har de to eksperter og Kystdirektoratet rottet sig mod hans projekt, idet der, efter hans mening, er foregået sandfodring på 700 meter af den 11 kilometer strandstrækning, hvor forsøget foregik.

Eksperternes er sammen med kystteknisk chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet indklaget for Rådet for Videnskabelig Uredelighed, fordi de ikke har kritiseret sandfodringen. Hos Transportministeriet ligger nu et udkast til en politianmeldelse mod Kystdirektoratet afsendt af Poul Jacobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt rigtigt set at det er vandet i sandet som gør at det bliver flydende.

Men så burde man lave lange drænrør under stranden og langt ud i havet, ud på en dybde hvor bølgerne ikke bryder.

  • 0
  • 1

Min erfaring fra en opvækst ved Jammerbugten er at langt den største erosion forkommer i forbindelse med stormene i løbet af vinteren.
I den forbindelse er der altså nogle vandmasser i bevægelse som man ikke lige sådan kan dræne væk med nogle plastic rør. Slet ikke hvis de står lodret og ender et par fod nede i sandet LMAO.
Et andet medvirkende fænomen er nogle steder trykvand som kommer op neden for og i klinter som f.eks. ved Nr. Lyngby. Her tror jeg nu det er en egentlig grundvandssænkning der skal til. Det hører man mærkeligt nok aldrig om. Er der en geolog til stede som kan sætte mig på plads?

  • 1
  • 0

Det var jo faktisk det der skete da Fiskerimuseet i Esbjerg (tror jeg det var) fik lavet deres nye forsyning af vand til akvarierne.. De pumpede havvand fra den nærliggende strand, og snart efter blev stranden udvidet. Men er her tale om ganske andre mængder end ø60 plasticrør kan dræne...
Aktiv kystsikring, det virker fremfor den her passive tankegang ;)

  • 0
  • 0

Her tror jeg nu det er en egentlig grundvandssænkning der skal til.

Vil en grundvandssænkning ikke øge risikoen for at trække saltvand ind i netop grundvandet?

  • 0
  • 0

Vil en grundvandssænkning ikke øge risikoen for at trække saltvand ind i netop grundvandet?[/quote]

Jo. Men det jeg forstiller mig er at man sænker grundvandspejlet til f.eks. 1 meter under havniveau med minimum så tæt på klinten som muligt (25m?). På den måde tror jeg ikke havvandet vil trække så langt ind at det gør noget. De vandværker jeg lige kan komme i tanker om i området ligger flere km inde i landet.
I øjeblikket kan man se vand sive op på stranden og piple ud af klinten i 10m højde i området omkring Nr. Lyngby. Det må da betyde en del for erosionen?

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt dristigt at skrive, at rapporten "fastslår", at drænrørene er uden virkning. Det mener forfatterne af rapporten sikkert, men man har jo i tidens løb oplevet mange videnskabelige rapporter, der fastslog et eller andet, som senere viste sig at være forkert.

Jeg syens, at journalisten burde skrive, at rapporten konkluderer, at de er uden virkning.

  • 0
  • 0

Jeg kan altså ikke se forskellen på at skrive: Rapporten fastslår, at drænrørene er uden virkning, eller rapporten konkluderer, at drænrørene er uden virkning.

Jeg henviser jo specifikt til rapporten.

Og mht om det senere skulle vise sig, at eksperternes rapporter skulle vise sig at tage fejl, så må jeg blot sige, at jeg blot kan refere de nuværende rapporter, der helt entydigt konkluderer, at drænrørene er uden virkning som kystbeskyttelse. Om fremtiden så bringer nye oplysninger må vi vente med at få svar på til den tid.

MVH Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten