I 2021 skal en ny betonbro krydse Storstrømmen vest for den nuværende. Det blev et flertal af Folketingets partier enige om i går. Broen har været undervejs, siden det stod klart, at der var så store revner i den nuværende bro, at den ikke vil kunne bære til den forventede godstogstrafik, når Femern forbindelsen åbner om otte år.
Den nye bjælkebro bliver 3,9 km lang og får en gennemsejlingshøjde på 26 meter. Den nuværende bro er en smule kortere - kun 3,2 km - og har samme gennemsejlingshøjde. Den eksisterende bro har tre gennemsejlingsfag, hvoraf det midterste har en bredde på 136 meter. Den nye bro er planlagt til at få to gennemsejlingsfag på hver 160 meter.
Broen skal bære to jernbanespor, to vejbaner og dobbeltrettede cykel- og gangstier. Nybyggeriet vil sikre, at både tog og biler kan komme hurtigere mod Femern i fremtiden. Den nuværende bane over Masnedø slår et gevaldigt sving, der betyder, at togenes maksimale hastigheden på broen er helt nede på 100 km/h. Linjeføringen for den nye bro bliver derimod med en meget blød kurve over Masnedø, før den bevæger sig ud over Storstrømmen. Hastighedsbegrænsningen på broen bliver 200 km/h, mens biler kan køre med 80 km/h. For togpassagererne betyder det, at rejsetiden bliver 3 minutter hurtigere, og få godstog endda 10 minutter.
I screeningsrapporten står der, at anlægsarbejdet forventes at tage cirka fire år, men entreprenørerne får travlt, for ifølge den politiske aftale forventes anlæggelsen af broen at gå i gang i 2018 og broen skal stå færdig ultimo 2021. Før det sker skal Vejdirektoratet dog igennem en VVM-proces, og der skal vedtages en anlægslov.
Den endelige pris for broen er foreløbigt vurderet til knap fire mia. kroner. Transportministeriet vurderer, at EU's TEN-T-midler vil dække halvdelen af projekteringsudgiften på 224 mio. kroner frem mod 2015, og at man samlet vil kunne få knap en milliard kroner i EU-støtte til hele projektet.
Når den nye bro står klar, vil den nuværende blive revet ned, sporene fjernes og dæmningerne blive efterladt som kulturspor i landskabet. Nedrivningen kompliceres af, at overbygningen på den gamle bro fra 1937 nogle steder er overfladebehandlet med blymønje og maling, der indeholder PCB.
(opdateres)
