Her er planen for Københavns nye letbane

Lad os håbe der bliver råd til at ordne de buede broer (viadukt?) i samme omgang, så store køretøjer lettere kan passere. Kloakken bør også opgraderes så letbanen ikke drukner i næste voldsomme regnskyl.

Du tænker for traditionelt. Broen skal sænkes, så store køretøjer under ingen omstændigheder kan komme denne vej (På linie med broen ved Hellerup St.). Indkørsel for store køretøjer til Lyngby bymidte skal primært foregå fra Klampenborgvej

Wow, det lyder godt nok indviklet. Lyngby er omtrent det sværeste sted, så der skal tænkes alternativt. Tunnelen under broerne fortsætter til støttemure, hvor letbanen går tæt ind under højhuset på Lehwaldsvej, men kommer derefter til at fylde en god del af Buddingevej forbi den 3-etagers blok med rødt tag på Engelsborgvej 20. Der skal nok blive nogle grimme overraskelser i dét projekt, selvom Metroen nok har været værre.

Lad os håbe der bliver råd til at ordne de buede broer (viadukt?) i samme omgang, så store køretøjer lettere kan passere. Kloakken bør også opgraderes så letbanen ikke drukner i næste voldsomme regnskyl.

Side 16-17 siger "De to nordligste butikslejemål fjernes", det må så være Jupiter Cykler og Beckmanns Farver. Men det kan da være det bliver nødvendigt at fjerne Netto også.

Letbanen følger Klampenborgvej forbi Lyngby Storcenter og drejer til venstre ned ad Lyngby Torv venstre om kommune-bygningen. Foran stationen krydser letbanen over Jernbanepladsen og får en station omkring Farao's Cigarer. Jupiter Cykler og Netto får opsagt deres lejemål og letbanen vil krydse under motorvejen hvor disse to er placeret nu. En ny tunnel under jernbanen graves og letbanen vil løbe på venstre side af vejen.

Efter Engelsborgvej vil letbanen løbe midt på vejen. Det nordgående spor vil være i eget tracé, mens sydgående tog skal dele bilernes plads.

Videoen er på knapt 11 minutter.
<a href="https://www.youtube.com/watch?v=uJx-s04DzhQ">https://www.youtube.com/wa…;

Jeg kan vist næsten gå i samme tempo som de kører i den video... Synes også at let-bane fungerer bedst når der er forholdsvist langt mellem stops, og der kan komme speed på (ikke så anvendeligt helt i centrum/gågade-miljø - lad dog folk gå og få lidt motion!).

Her et link til en informationsvideo fra Odense Kommune. Videoen er optaget i Strasbourg, der er meget berømt for sit letbanesystem. Bemærk ikke mindst de grønne tracéer og linieføringen gennem gågademiljøer. Hverken S-tog eller busser ville kunne bidrage med sådanne indslag i bybilledet. Videoen er på knapt 11 minutter.https://www.youtube.com/watch?v=uJx-s04DzhQ

COWI-rapport fra 2010 (Basis-rapporten, som Udredningen bygger på) "Ring 3 - Letbane eller BRT?" : https://www.trm.dk/da/publikationer/2010/ring+3+-+letbane+eller+brt/Letbane 3,7mia kr. BRT 2,4mia kr. Jeg er overrasket over at BRT koster så meget, og COWI er endda blevet beskyldt for at favorisere BRT :https://ing.dk/artikel/letbane-folk-beskylder-cowi-overdrive-bus-fordele-pa-ring-3-110387

Den nye Udredning som artiklen handler om; 180 sider og 24 MB : https://www.ringtre.dk/fileadmin/filer/freesites/ringtre/filer/Letbane/Dokumenter/Udredning_om_letbane_paa_Ring_3_marts_2013.pdf

• S-togs lignende hastigheder kommer desværre langt fra til til at ske på Ring 3 letbanen. S-tog har en tophastighed på 120 km/t, mens Ring 3 letbanen kommer til at have en tophastighed på sølle 70 km/t. Altså blot 58 % af S-togs tophastighed. -

Med ca. en kilometer mellem hvert stop vil en letbane sjældent have brug for at køre hurtigere end 70 km/t, kun ved landstrækninger, som der kommer på Århus' letbane, vil højere hastigheder på 100-120 km/t give reel mening. Minimetroen, der har 1-2 km mellem stoppene har en topfart på 80 km/t.

Er der nogen, der ved, hvor ofte S-togene reelt kommer op på 120 km/t?

Bortset fra at sporvognene er blevet VÆSENTLIG bedre end frøken Düwag, så er fordelen ved en letbane at der anlægges separat trase med mulighed for s-togs lignende hastigheder.

Århus Letbane får en tophastighed på 100 km/t som man kan læse i denne tidligere artikel: https://ing.dk/artikel/ansaldobreda-klon-i-finalen-om-levere-letbane-til-aarhus-134845Men Århus Letbane kører også det meste af strækningen ude på landet imellem endestationerne Odder og Grenå, hvor den skal erstatte DSBs Desiro-tog, på det der i dag kaldes Århus Nærbane som er sammenlægningen af de to tidligere separate baner Odderbanen og Grenaabanen. Fra Odder til Århus samt fra Ryomgård til Grenå er Århus Nærbane i dag kun godkendt til 75 km/thttps://www.bane.dk/db/filarkiv/13974/Bilag_3_3I_2014_endelig_version.pdf

Kun fra Århus til Ryomgård er banen i dag godkendt til 100 km/t. Ryomgård ligger ca. midt mellem Århus og Grenå.

Hvis ikke banen opgraderes til 100 km/t på hele strækningen fra Odder til Grenå, så er det ret begrænset hvor meget man får ud af letbanetog med den højere tophastidhed på 100 km/t.

• 2. Vil Letbanen være hurtigere end bus 330E ? -

• Side 140 siger at Letbanen er 55min mellem Lundtofte og Ishøj hvor bus 300S er 65min, men der er ikke sammenlignet med bus 330E eller en kommende MotorRing3-bus. Letbanens maksimumhastighed er 70 km/t (side 89). -

Bus 330E er ca. 47-48 min. om at køre fra DTU til Ishøj st. Undervejs er der kun 17 stop, og linien betjener hverken Lyngby st. eller Glostrup st. - Så 55 min. for at køre fra Lundtofte til Ishøj med 27 stop, inkl. Lyngby og Glostrup stationer, kan vist ikke betegnes som værende langsommere. Der bliver endda kortere gangafstande fra stoppene og der vil være flere omstigningsmuligheder.

1) Vil letbanen få fælles station med Nærumbanen på Klampenborgvej - eller skal man gå mellem LyngbyCentret og Toftebæksvej?

Det harmonerer IKKE med letbanens principper side 5 : "At prioritere størst mulig integration med trafikknudepunkter. Indretning og gangafstand er afgørende for passagertallet, og passagerpotentialet falder væsentligt, hvis gåafstand ved skift er større end 50 m."

3) Vil man reservere de bare områder så der kan bygges letbane-genvej og nyt stationscenter i Glostrup hvor Ringvej3 (ikke M3) krydser Roskilde-banen?

Side 140 siger at Letbanen er 55min mellem Lundtofte og Ishøj hvor bus 300S er 65min, men der er ikke sammenlignet med bus 330E eller en kommende MotorRing3-bus. Letbanens maksimumhastighed er 70 km/t (side 89).

Side 157 er trist økonomisk læsning. Værdien ligger i langvarig områdeudvikling.

Jeg siger ikke at skinner er gratis, men asfalt slider med den 4 potens af akseltrykket, og der er nok en god grund hvorfor busstoppesteder på asfaltveje tit er lavet ud af beton(fliser). Det pisser mig af når folk tager vejinfrastruktur for givet. "Lastbiler er meget billigere end godstog!" hører man tit. Jaja, fortæl lastbilbranchen at de fra nu af skal bygge deres egen motorveje og lad os se hvor konkurrencedygtig de så bliver... Togskinner kan tage en meget stor akseltryk, og letbanen har fordelen at den kan køre stærkt uden for byen på rigtige togskinner, langsomt i indreby på letbaneskinner og der er mulighed at bruge den som metro på de mest tæt bebyggede deler af strækningen. Og så vil jeg gerne se hvor stabil din BRT kører når den kommer op på 100 kmt i stærkt sidevind. "total cost of ownership over hele perioden" er også meget relativ. En del af de omkostninger som man har lavet til at bygge København-Roskilde tog infrastrukturen få man stadig nytte af i dag, mere end 100 år senere. De kunne også have investeret i hurtigere kuske og jævnet roskildevejen lidt ud. Det vil have været meget billigere!

mens vedligeholdelsen af asfalten sker helt gratis

Hvorfor mener du, at det er forkert at se på total cost of ownership over hele perioden?

Ja det koster en bondegård at anlægge jernbaneskinner, mens vedligeholdelsen af asfalten sker helt gratis i et tæt samarbejde mellem julemanden og tandfeen. Så lets do it!

De fleste nye kollektive transportanlæg i Frankrig anlægges i dag som BRT, så selv i et ”letbane land” er tiderne skiftet

... som kollektiv skinnebåren trafik kan få uenighederne frem på siderne her. Rigtig mange har en holdning til kollektiv trafik i almindelighed og skinnebåren do i særdeleshed. Men få ved reelt noget om det.

@Bent J: IMHO har dtrykket "Letbane" givetvis fundet indpas her i landet som følge af industrien selv. Men kraftig båret oppe af en hel generation af københavnske kommunalpolitikeres lede ved ordet sporvogn.

Når det kommer til stykket kan jeg kun anbefale dig en ferietur sydpå - med stop i flere tyske byer, Paris, Strassbourg og Paris (hvad mere kunne man ønske sig af en sommerferie ;-)

Sammenligningen ER forkert: Udviklingen har ikke stået stille; den er blot gået danskerne forbi!

Thomas G: Der er muligvis stadigvæk kort at finde her: https://www.regionh.dk/menu/Trafik/Kollektiv+trafik/Letbane.htm

Andre med diverse fancy systemer: Er I ansat i Ansaldo B.....? ;-)

PS! Nils: Vi kan blot lave cut&paste på vores tidligere diskussioner :o)

Vores kommuner og regionen skal spytte store og unødvendige milliardbeløb i et sporvognssystem, som ikke giver os en eneste forbedring i forhold til et BRT system, som kan etableres løbende over driften.

Kommune og regionspolitikere er på valg – få stemt letbanen ned! Så kan vi benytte de sparede skattepenge til nogle af de formål, som virkelig batter – herunder en større udbygning af højklasset kollektiv trafik med flere BRT linier – f.eks. ”universitets BRT fra Nørreport til Hørsholm/Kokkedal (150 S)

I Malmö har de indset, at moderne eldrevne BRT systemer er mere økonomiske end sporvogne, jf. Ingeniørens artikel:https://ing.dk/artikel/malmo-kober-sporvogne-uden-skinner-135181

BRT kan udføres rent eldrevent. Materiellet kan indsættes i morgen og de separate busbaner med egentlige stationer kan opføres løbende over driftsbudgettet de kommende år uden at lave de samme restriktioner, som sporvogne vil medføre. De kan endda udføres føreløse med samme sikkerhedsniveau som flytrafikken.

Lad os nu komme væk fra det historiske system, som var godt nok i det 20. århundrede – men nu er vi i gang med det 21. Det er i øvrigt ikke kun i Malmö, at man har indset BRT systemets fordele. De fleste nye kollektive transportanlæg i Frankrig anlægges i dag som BRT, så selv i et ”letbane land” er tiderne skiftet

Er det et sted, hvor det er muligt at se et kort over linjeføringen? Jeg spørger, fordi jeg ikke lige kan danne et billede i hovedet af hvorledes sporet kommer til at løbe fra der hvor Klampenborgvej slutter, ind omkring Lyngby Station og så ud på Buddingevej. I forvejen er det jo en flaskehals med kun to vejspor.

https://www.apts-phileas.com/

Bortset fra at sporvognene er blevet VÆSENTLIG bedre end frøken Düwag, så er fordelen ved en letbane at der anlægges separat trase med mulighed for s-togs lignende hastigheder.

Samtidig kan sporvognen fortsætte ind i bymidten uden omstigning. I yderkvarterene kører den på eget spor, og kan såmænd konfigureres til at køre på tog spor med rigtig ATS/ERTMS sikringsudstyr.

Så der er fordele ved frihed omkring valg af trase, udgifterne er lavere til en lettere sporopbygning og hastigheden på adskilt trase kan komme op på pænt 90 km/t.

Der er altså en god grund til at kalde det en let-bane, for det er det er, den skal ikke erstatte busser på korte distancer med mange stop i snævre gader.

mvh Jens Frederik

Citat fra artiklen: "Når man skal med toget fra Herlev til Gladsaxe, skal man i dag ind omkring Københavns Hovedbanegård"

Hvis passagerunderlaget er så stort, at der er behov for en sporvogn, bør man så ikke indsætte en hurtigtkørende bus på denne rute, så man undgår turen ind omkring Københavns centrum? Nå ja, det findes allerede. Altså er det ikke nødvendigt at tage forbi København H som der står i artiklen, med mindre turen ABSOLUT skal foregå med tog.

Desuden er passagerunderlaget ikke stort nok til det samfundsmæssigt er rentabelt at bygge sporvogns-linien i Ring 3 regi.

Der findes tramways eller letbane / sporgvogne der køre på gummihjul, og ikke har brug for skinner da de er optisk styret, eller styret med magneter i vejbanen

Det må da være meget billigere end at skulle lægge skinner

1. Vil letbanen få fælles station med Nærumbanen på Klampenborgvej - eller skal man gå mellem LyngbyCentret og Toftebæksvej?
2. Vil Letbanen være hurtigere end bus 330E ?
3. Vil man reservere de bare områder så der kan bygges letbane-genvej og nyt stationscenter i Glostrup hvor Ringvej3 (ikke M3) krydser Roskilde-banen?
4. Er man i dialog med BaneDanmark og evt. Rudersdal kommune så letbanen kan forlænges til Kystbanen? Fx på en af disse måder : https://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=207588239725448597202.0004b3a8d8ae3bbe6acef

Der er iøvrigt mange succes-historier med letbaner, men de skal gennemtænkes. Der er også BRT på vej mellem Nørreport og DTU, som Ing.dk tidligere har skrevet om.

Hvad er forskellen mellem en Letbane og en Sporvogn?

Nå ja, udtrykket "Letbane" er opfundet af Sporvogns-industrien som et smart markedsføringstrick. Ved at kalde en Sporvogn for en letbane giver man indtryk af der er tale om noget nyt, revolutionerende, moderne vidundermiddel. Det er det ikke, det er blot en langsom sporvogn, som man i 1960´erne og 1970´erne vurderede som dyr, uflexibel og langsom i forhold til busser. Det er de stadig, 50 års udvikling har gjort sporvognene en lille bitte smule hurtigere i accelerationen og mere moderne at kigge på, men det er stadig blot sporvogne.

Sporvognene vil i 2020 kunne bringe dig lynhurtigt fra Lundtofteparken til Ishøj. Nå ja, med 28 stop undervejs bliver der vel tale om en tur som kommer til at gå noget langsommere end med bilen, som kører fra dør til dør. Og den forudsætter at du skal lige netop fra en sporvognsstation til en anden sporvognsstation. Skal du fra Gladsaxe til Køge, skal du skifte til S-tog, og så bliver rejsen lang og besværlig, sammenlignet med en hurtig biltur eller S-tog som kan køre 120 km/t.

Desuden vil letbanen give et bragende samfundsmæssigt underskud. Men hva´, så må vi vel bare forkorte dagpengeperioden, lukke et sygehus eller et-eller-andet.

Kilde:https://da.wikipedia.org/wiki/Ring_3_Letbane

Nu er der blevet talt og talt om at man skulle lave Letbaner og der er lavet mange undersøgelser og planer. Men man er stadig ikke igang med at lave Letbaner.

Få fingeren ud og kom i gang.