Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate

Regeringens landbrugspakke kommer til at gøre stor skade på vandmiljøet de kommende år. Forskere føler sig misbrugt, og miljøminister Eva Kjær beskyldes nu for vildledning af Folketinget.

Da regeringen få dage før jul annoncerede en omfattende lovpakke til landbruget, var presseomtalen begrænset. Ud over en lang række spørgsmål fra Enhedslisten var interessen for landbrugspakken ikke-eksisterende.

Men nu er en række af de forskere, der i første omgang leverede tallene, som landbrugspakken er baseret på, begyndt at kritisere det videnskabelige grundlag for pakken. Herefter er det kommet frem, at miljøministeren forsøgte at haste lovændringerne igennem, og at regeringen muligvis har tegnet et skønmaleri med selektive prognoser.

Over weekenden spidsede tonen yderligere til.

Politisk kommentator Hans Engell udtaler nu til Ritzau, at det, han beskriver som kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, kan koste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.

Selv de Konservative, som oprindeligt bakkede op om at landbrugspakken, truer nu med at trække støtten til lovforslaget, hvis det viser sig, at der som følge af lovforslaget udledes mere kvælstof, og at det danske vandmiljø dermed lider overlast.

Det siger forskerne enstemmigt, at miljøet vil.

Forskere genkender ikke egne tal

Regeringen præsenterede få dage før jul 2015 en såkaldt ‘landbrugspakke’. Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan pakken vil medvirke til, at de danske farvande de næste år vil modtage op mod 40 procent mere kvælstof, end de kan tåle.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Nu viser det sig, at forskerne bag de videnskabelige tal og undersøgelser, som landbrugspakken hviler på, ikke vil kendes ved de endelige tal, som Eva Kjer Hansen har præsenteret Folketinget for.

Kritikken kommer fra blandt andre Jørgen E. Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet, og som selv har leveret noget af beregningsgrundlaget for pakken.

Han siger til Ritzau, at forskere 'ville blive slået ihjel', hvis de havde leveret samme materiale i forskningsmæssig sammenhæng:

»Regnskabet går ikke i plus. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne de tidligere år med. Det har offentligheden krav på at vide.«

Andre biologer hævder, at miljøtilstanden i havet vil blive forværret af pakken, der giver lov til at lukke mere kvælstof ud i naturen.

Styrelse indrømmer at have regnet på tallene efterfølgende

Naturstyrelsen medgiver, at tallene er anderledes, end hvad forskerne overleverede. Styrelsens egne embedsmænd har altså regnet videre på tallene efterfølgende.

Præcis hvor hårdt ministeriet har kæmpet for at få tallene til at passe ind i regeringens politik, skal afklares umiddelbart efter vinterferien, hvor ministeren skal i samråd om landbrugspakken.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at årene 2013-2015 er inkluderet i regeringens kvælstof-prognose.

Man regner altså blandt andet med, at nogle af de tiltag, lovpakken søger at ændre og tilbagerulle, fortsat bliver opretholdt. For eksempel kravet om randzoner, der skal forhindre gødning i at løbe direkte ned i åer og vandløb.

Politikerne aner intet om kvælstof

I Deadline på DR2 tirsdag den 9. februar sagde Mette Bock fra Liberal Alliance, at kvælstofudledningen skyldes mange ting, ikke kun landbruget. Men det er lodret forkert, siger professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Stiig Markager:

»Jeg må simpelthen sige, at det er noget vrøvl. Forskning har fuldstændigt entydigt vist, at det er kvælstof og fosfor, der bestemmer miljøets kvalitet, og det er ikke kun i Danmark, det er et globalt problem, vi ser overalt langs kysterne,« siger Stiig Markager til DR.

Han mener, at det paradoksale ved lovpakken er, at de tiltag, man er nødt til at tage for at rette op på den skade, der vil ske på vores vandområder de kommende år, er de samme, som miljøministerens lovpakke nu vil stoppe.

Stiig Markager nævner, at netop randzoner og de såkaldte efterafgrøder, der skal optage noget af kvælstoffet, efter at de primære afgrøder er høstet, er vitale for et ansvarligt udledningsniveau af kvælstof.

Danmarks Naturfredningsforening har netop bedt EU om at kigge nærmere på lovpakken, som ifølge foreningen overskrider 'en række direktiver på miljøområdet'.

Kommentarer (48)

Det komiske er, at landbruget genererer dundrende underskud. Venstre hævder at være et liberalt parti, men de er åbenbart vilde med at støtte et tabsgivende erhverv.

  • 36
  • 10

Bredspredning af gylle som vist på billedet har været forbudt siden 2003 i Danmark og derfor lægges alt gylle ud med slæbeslanger eller nedfældes i jorden.

  • 14
  • 3

Det skal jeg huske at fortælle de lokale landmænd!
Ovenstående blive stadig brugt på vestsjælland, i stor stil!
Hvad er bøden for stadig at bruge " bredspredning " ?

  • 18
  • 4

Det er godt vi kan komme til at gøde mere, når nu vi har mangel på gødning og planterne skriger efter det.
Og i der er imod kom ud i landbruget og se vi sprøjter ikke for sjov, men også sprøjter vitaminer ud på marken som du, og jeg får en gang imellem.

Og dem der er imod har sikkert kun læst noget på en bog, men ikke være ude i det virkelig liv!!

  • 8
  • 33

Der er en del stubmarker, når man kører gennem landskabet. Der er meget smitte i sådan en mark, knækkefodsyge, Fusarium og meldug på spildkornsplanter.
Rettidig omhu og plæjning straks efter høst kunne gøre meget, og det er ikke noget, jeg har læst i en bog.

  • 3
  • 5

Når man ser regeringens opgørelse, er der - helt uafhængig af diverse kreative antagelser og additioner af data fra flere år - tilsyneladende regnet samlet for landet som helhed.

Men en besparelse i udledningen af kvælstof og fosfor pga. den nye bane fra København til Ringsted, kan da ikke begrunde nogen større udledning til Isefjorden, Bøgestrømmen og slet ikke til Ringkøbing Fjord.

Ligeledes indser jeg ikke, at en forskellig tilladelse til mængden af kvælstof og fosfor efter områdets natur, nødvendigvis giver mulighed for en større samlet udledning.
Man kunne da meget vel tænke, at det ville blive yderligere restriktivt, hvis man ikke netop anvender det blinde øje hos mørkemændene i 'Bæredygtigt Landbrug'.

Lars :)

  • 15
  • 4

Hvis man giver et barn for lidt at spise, er man børnemishandler.
Hvis man forsøger at give planterne det næring, de kan optage, er man et miljøsvin.
Hvis man giver planterne mindre end den næring, de optager, tager man af jordens ressourcer, nedbryder humus og forrykker den mineralske balance, er man en økologisk rettroende.
Var det ikke en ide, for højtuddannede ingeniører, at regne efter og måle på indput og output.Der er noget der hedder empiri, i modsætning til inkvisitorisk ophøjethed, hvor troen vil flytte bjerge,- men fødderne ikke når jorden.

  • 9
  • 26

  • Det er helt uden for proportioner og næsten skamløst fra "de professionelle hornorkestre". Det, der sker nu, er en meget fornuftig ændring af en fejlslagen miljøpolitik, så vi nu kan løse problemerne på en moderne måde gennem ny teknologi frem for at løse problemerne ved at mobbe landbruget ud af Danmark. Der er overhovedet ikke tale om, at ministeren har misbrugt forskernes resultater, men mange kan ikke lide den plan, regeringen er kommet med, og så er det nærliggende at sige, at der er lavet fusk med data. Det er helt ved siden af, siger Karl Iver Dahl-Madsen til Maskinbladet.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/miljopo...

  • 6
  • 18

Min Sveriges-grund ligger langt fra selv mindre provinsbyer på Smålands-Hallands grænsen (lidt nord for Skåne).
I takt med, at alle de flere hundrede år gamle landbrug er blevet nedlagt, er kvælstof-tilførslen via atmosfæren alligevel steget.
Det er desværre gået ud over alle de insektædende blomster og de andre spændende planter, der kun kan klare konkurrencen under kvælstof-fattige forhold.

Desværre får den øgede kvælstoftilførsel græsarten Blåtop (Molinia caerulea) til at stortrives. Blåtop er noget forbandet ukrudt, der kvæler stort set al anden vegetation.

Landbruget (det lokale) kan ikke gives skylden, for det er forsvundet i takt med NOX-forøgelsen ovenfra. Til gengæld er biltrafikken mangedoblet, for jeg vil ikke give det danske landbrug skylden for kvælstof-forureningen i Småland.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 6
  • 7

derfor lægges alt gylle ud med slæbeslanger eller nedfældes i jorden

Så må 'det på billedet' være slæbeslanger.
Det er ihvertfald således der spredes gylde heromkring.

Virkelig dejligt, når det, som så ofte, sker omkring st. bededagsferien, hvor der, også ofte, er østenvind.
Udlagt på tør jord, har man "glæde" af hørmen i mindst en tre ugers tid.
Ude såvel som inde.

  • 13
  • 4

Hvis man gøder meget med kvælstof nedbrydes humusindholdet i jorden, og omvendt.

Hvordan kommer du frem til at humusindholdet i jorden sænkes, når der gødes mindre?

  • 7
  • 4

I faktaboksen om alger siges der, at alger laver iltsvind. Dette er i den grad en tilsnigelse og kun korrekt for så vidt angår de blågrønne af slagsen.
Disse tager nemlig ilt fra vandet og frit kvælstof fra luften. Hermed bliver vandet iltfattigt, fiskene flygter og bunddyrerne omkommer. Andre næringsstoffer, hvor phosfat er meget væsentlig, er med til at fremskynde denne proces.
De andre alger, grønne alger, de "gode , er planter. Disse frigiver ilt til vandet, opsuger næringsstoffer som nitrat, opbygger plantemateriale, nøjagtig som andre vandplanter, og er gode for den økologiske balance og dermed dyr og fisk i vandet.
De øvrige stoffer i vandmiljøet som ammoniumforbindelser og miljøfremmede stoffer kommer primært fra den urbane del af samfundet, som tilsyneladende ikke forstår problemets omfang.

  • 9
  • 8

"De øvrige stoffer i vandmiljøet som ammoniumforbindelser og miljøfremmede stoffer kommer primært fra den urbane del af samfundet, som tilsyneladende ikke forstår problemets omfang."

  • der er du lidt uenig med flere professorer...
  • 7
  • 4

Nej bønderne må ikke bredsprede gylle - længere. Men de må godt sprede overskudsvand fra gylletanke med bredspredning . F.eks vaskevand eller regnvand med kun et lille indhold af gylle. Om det er gylle eller gyllevand. Kan være svært at afgøre. Men de fotos , der vises til en bestemt artikel bør være retvisende. Og
Kære Klaus Andersen må vi så ikke være fri for at Vagn Lundsteens nervesønderrivende idioti om kvælstof fra landbruget ( 70 %) kontra kvælstoffet fra byernes rensningsanlæg (1o %). At FAKTAdygtigt Landbrug kolporterer det - som du - som FAKTA FAKTA FAKTA- gør det altså ikke til fakta. Alle både danske og udenlandske forskere imødegår dit og FAKTAdygtigt Landbrugs påstande. Og det er nok næppe fordi de vil have skovlen under dansk landbrug.

  • 8
  • 4

Humus er organiske forbindelser, hvor N er en væsentlig bestanddel. Humus opbygges af henfalden plantemateriale, som er tilvejebragt af blade i skove og rødder, blade og avner fra landbrugsafgrøder og gennem mellemafgrøder, der nedbringes i vækstlaget.
Opbygning af humus indbefatter ligeledes en stor mængde CO2. Dette er en lang proces, som bl. a. på sandjord, jv.f. St. Jyndevad, er vanskeligt at opbygge, når først nedbrydningen er i gangsat.
Ved underforsyning af næringsstoffer på dyrkede arealer "tvinger" planterne humus til at nedbrydes for at få næringsstofferne frigivet. Herved ikke alene udpines jorden, men processen frigiver den bundne CO2.
Det er nok ikke det, vi vil,- men det er det, der sker, hvis vi underforsyner vore afgrøder.
Den nye landbrugsreform vil tilstræbe en sammenhæng i dyrkningen, således jordens fertilitet vedligeholdes og udbygges gennem et målrettet fokus på optimal udnyttelse af næringsstoffer.
Sådan laver man et bæredygtigt landbrug

  • 7
  • 6

Kvælstof N optræder i flere former med vidt forskellige egenskaber, så det vil være på sin plads at præcisere i hvilken form i det omtales.
Er det som frit N som i atmosfæren, er det som nitrat i en iltforbindelse, er det som ammonium i forbindelse med brint, er det som del af en organisk forbindelse?
Det er nødvendigt at være præcis om, i hvilken form det befinder sig i, ellers giver en samtale ikke mening.
I øvrigt skal N/P forholdet ifølge Redfield-konstanten være 16:1 molekyler eller vægtmæssig ca 7:1 i vandmiljøet for optimal plantonvækst, som er indikator for god miljøtilstand.
I det danske vandmiljø i åer og mindre fjorde, er dette forhold noget mindre grundet enten større P-indhold eller for lavt N-indhold,- to sider af samme sag

  • 6
  • 6

"Kvælstof N optræder i flere former med vidt forskellige egenskaber, så det vil være på sin plads at præcisere i hvilken form i det omtales.
Er det som frit N som i atmosfæren, er det som nitrat i en iltforbindelse, er det som ammonium i forbindelse med brint, er det som del af en organisk forbindelse?
Det er nødvendigt at være præcis om, i hvilken form det befinder sig i, ellers giver en samtale ikke mening."

Jeg tror ikke, at frit kvælstof i atmosfæren regnes med i landbrugets gødning...

Det er ikke nødvendigt at være præcis, der er kun 2 iltningstrin, når kvælstof bruges som gødning, og begge kan optages af planter. Ammonium har iltningstrin -3 og nitrat +5, og når kvælstof er en del af en organisk forbindelse er det som ammonium.

Mener du tilgængeligheden? Ammonium er løst bundet i jordens ionbytter, nitrat er frit i jordvæsken medens organisk bundet ammonium kræver en nedbrydning af den organiske forbindelse.

  • 7
  • 1

Er at tillægge væsener menneskelige egenskaber. Når de såkaldte "byboer" taler om "stakkels" køer fordi, de står på stald hele året på gyllevåde betonspalter, Se så er det Bambiisme eller disneyficering. Men det er åbenbart helt OK at tale om "sultne " planter , der "lider" fordi de ikke får nok. Nu må nok sku være nok. Stop det der babysprog om "sultne og lidende " planter. Det gør helt ondt i leveren at læse den slags argumenter. Brug dog venligst et ordentligt sprog. Både her og hisset.

  • 14
  • 3

"Baselineeffekten er et udtryk for den generelle udvikling i samfundet,..... Det kan også være, at der kommer mere økologi i Danmark." /Faktaboks http://www.politiko.dk/nyheder/overblik-ev...

Når jeg køber fx økologisk brød, er det fordi det (muligvis) er sundere, men det er i langt høj grad, fordi jeg vil gavne naturen ved at støtte en landmand, der arbejder lidt mere, ikke sprøjter og ikke kunstgøder.

Hvis der imidlertid bare sker det, at den kunstgødning, som min økologiske landmand ikke bruger, bliver brugt på de 'Slet Ikke Bæredygtige Landmænds' marker, så er det jo helt meningsløst at købe økologisk.
At andre gøder mere og modregner i den økologiske del af Baselineeffekten, er jo det rene tyveri fra de økologiske bedrifter og fra kunderne til de økologiske produkter.

Vi betaler ekstra for økologisk og den økologiske leverandør har en lidt dyrere drift, fordi vi vil en effektivt mindre belastning af naturen !

Lars :)

  • 12
  • 3

Hvis der imidlertid bare sker det, at den kunstgødning, som min økologiske landmand ikke bruger, bliver brugt på de 'Slet Ikke Bæredygtige Landmænds' marker, så er det jo helt meningsløst at købe økologisk.
At andre gøder mere og modregner i den økologiske del af Baselineeffekten, er jo det rene tyveri fra de økologiske bedrifter og fra kunderne til de økologiske produkter.

Så er effekten af at ændre fra kunstgødning til husdyrgødning, ikke forstået.

Ren planteavl, sker der mindst udvaskning af næring. Overgår produktionen til økologisk, tilføres 1,4 de/Ha af hele jorden. Den organisk bundne kvælstof (herunder ammonium) omsættes hele året, også når der ikke sker optag fra planterne om vinteren. Det er der alle forsøg der viser, nemlig at når variationer i tildelingstidspunkt korrigeres, så afhænger næringstabet alene af tildelt de/Ha.

Desuden er der regler, hvor det er tilladt at en økolog modtager alm. gylle op til en grænse. Så er der "tyveri", så er det lige omvendt. Hvis terminologien skal anvendes.

  • 4
  • 4

når der ikke sker optag fra planterne om vinteren. Det er der alle forsøg der viser, nemlig at når variationer i tildelingstidspunkt korrigeres,

Det har jo sådan set megen forståelse for. Økologisk er nok slet ikke 'dejligt' på alle måder.

Men jeg ser på det skrevne ord. Og her fremgår det, at man medtager et 'økologisk bidrag' og når man skrive sådan, så er det enten forkert skrevet, et negativt bidrag fra økologi (og så skal økologerne have en tur med krabasken) eller også er det tyvagtigt.

Det skal sgu være nøjagtigt og rigtigt og 100% vederhæftigt, det man skriver og de tal man regner på.

Det er jo mere end halvdelen af sagen her - at man snyder på argumentvægten - og så skal man* altså have sin mund tvættet i lud og sæbe - og derefter lige lukt i det sorte hul !

  • BL og ministeren i det mindste.

Lars :)

  • 6
  • 4

Til Jens Mikkelsen!

Jeg forstår ikke, hvorfor bønderne med vold og magt absolut vil dyrke planter, som ikke passer til det danske klima! Er der da ingen, der kan fortælle dem, at de skal dyrke det, der tåler klimaet og lad andre om at dyrke f.eks. hvede m.m. (som efter sigende ikke kan anvendes fornuftigt, da kvaliteten er for dårlig)?

Og hvis markerne altid oversvømmes, så lad dog være med at dyrke dem, men giv (sælg!) dem til naturen i stedet for at forlange, at områderne skal drænes (hvilket i øvrigt ikke lader sig gøre, hvis de ligger så lavt)!

Som andre påpeger: Landbruget giver dundrende underskud, så lad være med at påstå, at vi ikke kan undvære det.

  • 8
  • 4

Hvis muligt:
- fortæl os, hvordan landbruget kan gødske optimalt.
- fortæl os HVILKE konsekvenser det har for miljøet.
- fortæl os om ovenstående vil føre til at landbrug er rentabelt I Danmark og således kan klare sig uden tilskud (Undskyld, kompensation)

Så kan vi tage stilling til, om vi vil fremme produktion af fødevarer på bekostning af miljø, og evt. score en betragtelig besparelse på skattebilletten.

  • 6
  • 2

Det er vel mere sandsynligt at han faktisk bare er uenig i den måde medierne har brugt hans udtalelser på. Der er mange forskere der værgrer sig for at udtale sig om visse emner (mig selv inklusiv), da de ved journalister er dygtige til bare at bruge det der passer ind i den historie de selv er interesseret i at fortælle.

  • 6
  • 3

i den måde medierne har brugt hans udtalelser på.

Men netop i dette tilfælde har medierne jo helt overordnet påpeget at andre / ministeren /BL har mis-regnet på tal og påstået et fald i udledning pga. landbrugspakken, hvor der er en stigning i udledning.

Dette erkendes jo også nu direkte af ministeriet. Man burde måske undersøge helt nøjagtigt, hvad der faktisk er undersøgt og beregnet af diverse forskere og siden indsendt til ministeren.

Ja, man burde klart starte med at undersøge, hvad der nøjagtigt er blevet spurgt om, når departementschefen skriver breve om at gå så langt som muligt for at komme BL i møde.

Lars :)

  • 5
  • 3

Optimal gødskning er let nok - set fra et skrivebord.
Man ved, hvor meget kvælstof, der fjernes med afgrøderne, så der skal bare tilføres den samme mængde.

I praksis ser det lidt anderledes ud. Når det regner vaskes der næring ud af jorden, og planternes vækst, og dermed gødningsforbrug, bestemmes af temperaturen.
Så bliver det en mild, våd vinter eller er jorden frosset fra december til marts?
Kommer foråret stille og roligt eller er det vinter lige til det bliver sommer, i så fald vokser toppen på bekostning af roden. Rødderne kan under gode forhold gå 2 m ned i jorden.

Før planterne kommer skal gødningen skal være på plads i jorden, og det kræver regn. Men hvor meget regn kommer der?

Den enkelte landmand kender sin jord, og allerhelst ville han give et lille strit gødning før der er lovet regn, men han kan jo ikke trille rundt på markerne hele tiden.

Den eneste reparation er efterafgrøder, hvor man sår f. eks. Rybs efter høst, den optager så overskudsgødning og bliver pløjet ned lige før vinter. På grund af de lave temperaturer nedbrydes plantedelene ikke før foråret, og på den måde gemmer man gødning vinteren over - men det koster diesel.

Og alt dette giver så ballade mellem landbruget og myndighederne, hvor landbruget gerne vil give lidt mere gødning og myndighederne vil begrænse. Dertil kommer, at Danmark er det mest opdyrkede land i verden, så når det går galt i en våd periode, så går det galt!

  • 4
  • 1

Og alt dette giver så ballade mellem landbruget og myndighederne, hvor landbruget gerne vil give lidt mere gødning og myndighederne vil begrænse. Dertil kommer, at Danmark er det mest opdyrkede land i verden, så når det går galt i en våd periode, så går det galt!

Nu mener Dansk Landbrug og i særdeleshed Bæredygtig Landbrug jo at Kvælstof er aldeles ufarlig i de danske vandløb herunder i indre farvande, og man mener endda at når der ophobes mere og mere fosfor i naturen og som overvejende udledes fra industri og rensningsanlæg så er det direkte uansvarlig ikke at tilføre kvælstof til vore vandløb.

Exorbitant kilde til fosfor se https://www.youtube.com/watch?v=SnKY_nRgvC4

Dr. David Schindler forsøg fra 1968 hvor en udberørt Canadisk skovsø deles. I den ene del tilføres fosfor og i den anden fosfor og kvælstof se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... Søen som tilføres fosfor sker der en kraftig opblomstring i søen. Sødelen som kun tilføres kvælstof er upåvirket.

  • 3
  • 3

Eva Kjer Hansen ynder gerne at udtale at ingen dyr lider overlast ved Landbrugspakken.
Kvælstofudledningen er et kæmpeproblem, som mange - med rette - diskuterer omfanget af.
Hvad der ikke kan diskuteres er, at Landbrugspakken vil give landbruget 7 af i alt 9 meters udyrket randzone tilbage til dyrkning og sprøjtning. Det betyder reelt sprøjtning direkte ned i vandløbene når randzonen kun er 2 meter, og i alt 14 meters ødelagt natur på begge sider af Danmarks vandløb.
Millioner af vilde dyr - agerhøns, harer, rådyr, frøer og andre padder og masser af vilde insekter og planter.
Det er en skamplet på et moderne natur- og landbrugsland.

  • 7
  • 5

Sådan bliver det med de meget agressive oprensninger af vandløb. De vil i praksis fjerne sandfang og gydepladser og bombe naturgenopretning og fiskeudsætninger årtier tilbage. Hertil sprøjtegifte bliver sprøjtet ud over marken i 1/2 til 1 meters højde og med lidt blæst giver det direkte nedfald i åerne og søer. Vand løber ikke opad! Så store oversvømmede arealer vil ikke blive mere tørre med en kraftigere grødeskærring. Tvært imod vil kraftigere grødeskæring / oprensning af åer bidrage til øget kvælstof og phospor udvaskning. Mere nedbør, flere oversvømmede arealer, større udvaskning til åer og vandmiljø, større gødningsmængder, vil det mon øge eller nedsætte miljøbelastningen?

  • 3
  • 1