Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate
Da regeringen få dage før jul annoncerede en omfattende lovpakke til landbruget, var presseomtalen begrænset. Ud over en lang række spørgsmål fra Enhedslisten var interessen for landbrugspakken ikke-eksisterende.
Men nu er en række af de forskere, der i første omgang leverede tallene, som landbrugspakken er baseret på, begyndt at kritisere det videnskabelige grundlag for pakken. Herefter er det kommet frem, at miljøministeren forsøgte at haste lovændringerne igennem, og at regeringen muligvis har tegnet et skønmaleri med selektive prognoser.
Over weekenden spidsede tonen yderligere til.
Alvorlig sag at vildlede folketing og befolkning med sminkede tal. 5 partier kalder @EvaKjerHansen i samråd #Gyllegate #dkpol #dkgreen
— Ida Auken (@IdaAuken) 13. februar 2016
Politisk kommentator Hans Engell udtaler nu til Ritzau, at det, han beskriver som kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, kan koste miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.
Selv de Konservative, som oprindeligt bakkede op om at landbrugspakken, truer nu med at trække støtten til lovforslaget, hvis det viser sig, at der som følge af lovforslaget udledes mere kvælstof, og at det danske vandmiljø dermed lider overlast.
Det siger forskerne enstemmigt, at miljøet vil.
Sådan forårsager kvælstof iltsvind
Forskere genkender ikke egne tal
Regeringen præsenterede få dage før jul 2015 en såkaldt ‘landbrugspakke’. Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan pakken vil medvirke til, at de danske farvande de næste år vil modtage op mod 40 procent mere kvælstof, end de kan tåle.
Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
Nu viser det sig, at forskerne bag de videnskabelige tal og undersøgelser, som landbrugspakken hviler på, ikke vil kendes ved de endelige tal, som Eva Kjer Hansen har præsenteret Folketinget for.
Kritikken kommer fra blandt andre Jørgen E. Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet, og som selv har leveret noget af beregningsgrundlaget for pakken.
Han siger til Ritzau, at forskere 'ville blive slået ihjel', hvis de havde leveret samme materiale i forskningsmæssig sammenhæng:
»Regnskabet går ikke i plus. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne de tidligere år med. Det har offentligheden krav på at vide.«
Andre biologer hævder, at miljøtilstanden i havet vil blive forværret af pakken, der giver lov til at lukke mere kvælstof ud i naturen.
Hvad er en iltdød zone?
Styrelse indrømmer at have regnet på tallene efterfølgende
Naturstyrelsen medgiver, at tallene er anderledes, end hvad forskerne overleverede. Styrelsens egne embedsmænd har altså regnet videre på tallene efterfølgende.
Præcis hvor hårdt ministeriet har kæmpet for at få tallene til at passe ind i regeringens politik, skal afklares umiddelbart efter vinterferien, hvor ministeren skal i samråd om landbrugspakken.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at årene 2013-2015 er inkluderet i regeringens kvælstof-prognose.
Man regner altså blandt andet med, at nogle af de tiltag, lovpakken søger at ændre og tilbagerulle, fortsat bliver opretholdt. For eksempel kravet om randzoner, der skal forhindre gødning i at løbe direkte ned i åer og vandløb.
Politikerne aner intet om kvælstof
I Deadline på DR2 tirsdag den 9. februar sagde Mette Bock fra Liberal Alliance, at kvælstofudledningen skyldes mange ting, ikke kun landbruget. Men det er lodret forkert, siger professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Stiig Markager:
»Jeg må simpelthen sige, at det er noget vrøvl. Forskning har fuldstændigt entydigt vist, at det er kvælstof og fosfor, der bestemmer miljøets kvalitet, og det er ikke kun i Danmark, det er et globalt problem, vi ser overalt langs kysterne,« siger Stiig Markager til DR.
Han mener, at det paradoksale ved lovpakken er, at de tiltag, man er nødt til at tage for at rette op på den skade, der vil ske på vores vandområder de kommende år, er de samme, som miljøministerens lovpakke nu vil stoppe.
Stiig Markager nævner, at netop randzoner og de såkaldte efterafgrøder, der skal optage noget af kvælstoffet, efter at de primære afgrøder er høstet, er vitale for et ansvarligt udledningsniveau af kvælstof.
Danmarks Naturfredningsforening har netop bedt EU om at kigge nærmere på lovpakken, som ifølge foreningen overskrider 'en række direktiver på miljøområdet'.
