Her er området i hjernen der hjælper sportsfolk til at ramme bolden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er området i hjernen der hjælper sportsfolk til at ramme bolden

Det tager omkring 100 millisekunder for hjernen at behandle den information, som øjnene opfanger. På den tid bevæger en tennisbold med en hastighed på 200 km/h sig fem en halv meter. Hvis hjernen ikke tog højde for det, ville ingen tennisspillere nogensinde være i stand til at returnere en hård serv.

Hjernen kompenserer ved at skubbe objekter i bevægelse længere frem i banen, end de reelt er. Forskere har længe formodet, at det sker i et område i hjernen, som kaldes V5.

Nu har Gerrit Maus fra University of California, Berkeley, for første gang med brug af fMRI (functional Magnetic Resonance Imaging) observeret denne proces, mens den foregår, og dermed endeligt fastslået, at V5 er hjernens bevægelsescenter. Resultatet er offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Neuron.

Maus og to kollegaer undersøgte seks frivillige forsøgspersoner, mens de så billeder af blinkende signaler, der bevægede sig på en skærm.

De fandt, at den neurale aktivitet i V5 var ens for opfattelsen af blink i deres forudsagte positioner i forhold til en baggrund i bevægelse og faktiske blink vist i de forudsagte positioner i forhold til en fast baggrund.

Det er det endeligt bevis for, at det er i V5, at forudsigelsen finder sted, forklarer forskerne. Og det viser tilmed, at V5 korrekt forudsiger, hvor blinkene vil være efter forsinkelsen i behandlingen af synsindtrykkene.

»Det, vi opfatter, har ikke nødvendigvis noget at gøre med den reelle verden, men det er nødvendigt for, at vi kan fungere i den reelle verden,« forklarer Gerrit Maus i en pressemeddelelse udsendt af University of California, Berkeley.

Hjernens evne til at manipulere med omverden gælder også vores tidsopfattelse og kan forklare, hvorfor personer opfatter, at skræmmende eller intense situationer foregår i slowmotion.

Læs også: Hjernen manipulerer med tiden

Det er ikke kun en fordel for sportsfolk. Udviklingshistorisk set har bevægelsescentret også været en fordel for menneskets evne til at overleve - f.eks. til at undgå at blive ramt af et dræbende spyd..

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten