Her er Messengers første nærbillede af Merkur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er Messengers første nærbillede af Merkur

Illustration: Nasa

Det 85 kilometer store Debussy-krater fanger øjet på det første nærbillede, som Nasa-rumsonden Messenger netop har sendt hjem fra sit kredsløb om Merkur.

Messenger er den første rumsonde nogensinde til at gå i kredsløb om solsystemets inderste planet. De nye billeder vil være med til at afsløre hidtil usete områder af planeten.

Billedet fra Messenger er det første nye billede af Merkur, siden Mariner 10-rumsonden fløj forbi planeten i 70'erne.

Kratere ved Merkurs sydpol

Messenger begyndte fotograferingen af Merkur i går, og det første er taget omkring Merkurs sydpol.

Det viser et blottet landskab dækket af kratere i forskellige størrelser. I øverste højre hjørne ses det 85 kilometer stor Debussy-krater med sine klare lyse 'stråler' ud fra kraterkanten af materiale, som er blevet slynget ud ved nedslaget.

Vest for Debussy ses et andet mindre krater med en diameter på 24 kilometer. Dette krater, kaldet Matabei, er kendte for sine mørke 'stråler' af materiale.

Det første af 363 billeder

Billedet er det første af 363 billeder som Messenger tog i løbet af seks timer tirsdag. Billederne dækker en del af det område, som Mariner-10 ikke så, og som ikke blev dækket ved Messengers tre forbiflyvninger på vej ind til Merkur.

Messenger stoppede kortvarigt sine fotograferinger tirsdag, så det første billede kunne blive sendt tilbage til Jorden. Herefter genoptog rumsonden sin kortlægning af Merkur-overfladen.

Den 2,7 milliarder kroner dyre Messenger-rumsonde (MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry, and Ranging) ankom til sit kredsløb om Merkur 17. marts i år efter seksethalvt års rejse fra Jorden.

De primære videnskabelige observationer begynder 4. april og forventes at forsætte i 12 måneder. Nasa forventer at Messenger vil sende omkring 75.000 billeder og store mængder data hjem, som kan være med til at afklare spørgsmål om Merkurs geologi, dannelse og historie.

Undervejs skal planetens overflade kortlægges i detaljer, planetens sammensætning kortlægges, dens magnetfelt måles og den tynde atmosfære undersøges.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

....at se en Månelignede overflade på Merkur og tænke på at vor jord må have været udsat for et lignende bombardement. Selvom vi kender steder hvor der er tydelige nedslag så forekommer de tilsyneladende ikke så tæt ved hverandre som det er vist her. Mars har tilsyneladende også færre, men alligevel rigeligt.

  • 0
  • 0

Merkur har et enormt nedslagskrater kaldet Caloris, der er cirka 1400 km i diameter. På den modsatte side er terrænet forstyrret, sandsynligvis af at jordskælvsbølgerne fra nedslaget stødte sammen i dette punkt.

På Månen har man mareområderne (Månens have), der er nedslagskratere udfyldt af lava, på Mars findes Hellas Planitia, der er et cirka 2300 km bredt nedslagskrater.

Jorden har modtaget samme bombardement, men pladetektonikken udsletter oceanernes nedslagskratere. Inde på kontinentalpladerne er der fx Vredefort-krateret i Sydafrika, der var omkring 380 km i diameter før erosionen satte ind. Det berømte Chicxulub-krater, der opstod for 65 mio. år siden, er kun cirka 180 km i diameter.

Mead-krateret på 280 km er Venus' største krater, men planeten har rengøringsvanvid og fornyr det meste af overfladen fra tid til anden.

Summa summarum har geologisk inaktive himmellegemer bevaret deres kæmpekratere fra Solsystemets ungdom, mens geologisk aktive planeter kun har 'mindre' kratere fra et mere modent solsystem at vise frem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten