Her er kabalen, der giver DSB's pendlere 2.000 ekstra siddepladser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Her er kabalen, der giver DSB's pendlere 2.000 ekstra siddepladser

Med en kringlet manøvre forsøger DSB at få kabalen til at gå op, så de tæt sammenstuvede sjællandske pendlerne kan få de 2.000 ekstra siddepladser, som de er blevet lovet. Siddepladserne har ladet vente på sig, fordi DSB ikke ønskede at leve op til politikernes løfte om at investere i flere dobbeltdækkervogne.

Læs også: Minister i kovending: Dropper 1.200 ekstra togsæder på Sjælland

På baggrund af samtaler med flere kilder tæt på processen, der ikke ønsker at stå frem, står det nu klart, hvordan DSB har tænkt sig at skære kagen:

I nærmeste fremtid underskriver DSB en kontrakt med togproducenten Bombardier om levering af 15 nyproducerede øresundstog til levering i 2015.

Læs også: DSB afviser Folketingets 'gave' på ti nye dobbeltdækkere

De nye øresundstog bliver indsat på Øresundsbanen mellem København og Malmø samt på Kystbanen nord for København. Derfor bliver der 15 elektriske IR4-togsæt i overskud fra Kystbanen. IR4-togene er den elektriske version af IC3-toget.

I 2015 er Banedanmark færdig med at elektrificere den fulde jernbanestrækning mellem København og Esbjerg. De 15 frigivne IR4-togsæt fra Kystbanen bliver derfor indsat på strækningen mellem Østerport og Esbjerg.

Denne rute bliver i dag kørt med dieseldrevne IC3-tog med afgang minuttal 28 fra København H. Allerede her kommer der en lille forbedring for pendlerne fra Sjælland, som i nogen udstrækning benytter intercitytogene til Esbjerg mellem København, Roskilde, Ringsted, Sorø og Slagelse m.v. IR4-togene har plads til flere passagerer end IC3-togene.

Det store ryk kommer dog med de 15 IC3-tog, som bliver frigivet fra Østerport-Esbjerg-ruten, når den bliver overtaget af IR4’erne. Disse 15 IC3-tog vil straks blive sat ind på de ikke-elektrificerede regionaltog-strækninger mellem København og hhv. Nykøbing Falster og Kalundborg.

Læs også: Trafikforlig: Politikerne køber 55 dobbeltdækkervogne til sjællandske pendlere

Dermed har DSB skaffet de sjællandske pendlere langt over 2.000 nye pladser at sidde på uden at købe nye dobbeltdækkere. Men ret beset ønskede politikerne at give de sjællandske pendlere både 10 nye dobbeltdækkere og siddepladsgevinsten ved at indsætte 15 nye togsæt på elektrificerede strækning mellem København og Esbjerg. Det ville have givet en klart bedre løsning for pendlerne, end hvad der nu er i støbeskeen.

Samtidig var ideen med politikernes løfte for præcis ét år siden, at der skulle skaffes ekstra siddepladser hurtigt til de sjællandske pendlere. Sådan kommer det ikke til at gå. Pendlerne får først 2.000-3.000 ekstra siddepladser ved udgangen af 2015 - mere end tre år senere end lovet.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er præcis den løsning jeg har argumenteret for i årevis her på ing.dk.

Den gør nemlig, at vi får gennemprøvet materiel, ikke eksperiment-tog.

Litra ET (Øresundstogene) kan køre både på dansk og svensk strømforsyning og sikkerhedssystemer. De skal blot produceres, og testkørslerne er blot rutine.

Ikke mere ti års forsinkelser som for IC4-togene.

Jeg så så gerne, at når KBH-Køge-Ringsted banen åbner i 2018, så har vi endnu flere ET-tog klar til denne strækning og til den nye korridor KBH-Køge-Næstved.

Når der er elektrificeret til Rødby i 2021, så er det tid til en større rokade. ET-togene indsættes som regionaltog på hele Sjælland (altså DSB-strækningerne, undtagen til Holbæk og Kalundborg). I 2021 har vi nye højhastighedstog klar til at overtage fra IC3 og IR4-togene.

Det giver os fra 2013 til 2021 til at vælge nye intercitytog, få dem produceret, testet med videre. Og til at elektrificere nord for Fredericia.

IC4-togene indgår slet ikke i planen, ud over som regionaltog i hele landet, hvor de (desværre) må forvises til at overtage strækninger med mindre præstige, så som Aarhus-Esbjerg, KBH-Kalundborg, Fredericia-Herning-Struer-Thisted, Roskilde-Køge-Næstved, Langå-Struer med videre.

Så undgår vi IC4-togene skal sammenkobles og skilles ad, hvilket de har uændelige problemer med.

Hvis IC4-togene mod forventning skulle udvikle sig til gode og pålidelige tog, ja så kan de overtage for IC3-togene, og de kan så bruges som regionaltog på sidestrækningerne.

  • 7
  • 0

Hvad er forskellen mellem de omtalte Øresundstog (litra ET) og et kommende elektrisk intercitytog-tog ?

Med andre ord: hvorfor er det ikke ET som skal anskaffes løbende?
De er da velafprøvede......

  • 0
  • 0

Litra ET er i udgangspunktet tænkt som et regionaltog og ikke et intercitytog. Dvs. mindre plads til stor bagage, og så vidt jeg ved er der heller ikke mulighed for at køre en salgsvogn igennem togsættet pga. forskellen i gulvhøjder.
Desuden, og det her er den vigtigste faktor: deres topfart er "kun" 180 km/t hvilket er tilstrækkeligt for nutidens intercitymateriel, men ikke om 10 år.

  • 0
  • 0

Hmmm Gratis tog, den køber jeg ikke. De tog skal betales, det vil sandsynligvis blot blive på en anden måde.

For mig at se lyder denne ovennævnte løsning, som en af de bedre :)

  • 0
  • 0

Det er nok den p.t. bedste løsning, når nu strækningen til Esbjerg er blevet elektrificeret. Godt nok kommer der ikke nyt el-materiel til at betjene denne strækning og IC togene til Flensborg vil stadigvæk være IC3 dieseltogsæt, som jo kan køre sammen med IR4 togene og kobles til og fra i Kolding og Sønderborg betjenes i forvejen med IR4 tog. At DSB dermed får mere tid til at finde og afprøve de rette el-tog til fremtidens behov, er kun en fordel efter fiaskoen med IC4 dieseltogsættene. Forhåbentlig tager DSB sig så tid til at finde det rette materiel, også i henblik på den kommende Femernforbindelse, hvor der til den tid under alle omstændigheder nok kommer til at køre grænseoverskridende el-tog til Hamborg og sikkert også på Jyllandstrækningen.

  • 1
  • 0

@ Jan Heisterberg - Hvad er forskellen ?

Det er der ingen som kan svare på. Vi ved nemlig ikke, hvilke tog som bliver valgt som fremtidiens intercitytog. Det er simpelthen ikke bestemt endnu.

Hvis planen i artiklen bliver til noget, kan vi nok godt udelukke litra ET fra den opgave. Toget er af et ældre design, tophastigheden er "kun" 180 km/t og skal toget køre intercitydrift, skal det totalt ombygges indvendigt.

Da det heller ikke kan køre nord for Fredericia, da der mangler elektrificering, er planen om ET som intercitytog nok endelig død.

Der skal derimod findes et nyt intercitytog. Planen om 15 nye ET-tog til Øresundstrafikken frigiver IR4-tog, som så kan erstatte IC3 på de syddanske strækninger og i sidste ende frigive IC3-tog til de Sjællandske pendlere.

Det nye Intercitytog skal nok som minimum kunne køre 200 km/t. Ellers kan timeplanen ikke opfyldes, heller ikke mellem København og Odense. Den nye KBH-Køge-Ringsted-bane bygges til 250 km/t, men man nøjes nok med 180 for eksisterende materiel og 200 km/t for nyt materiel (inklusiv IC4, hvis de nogensinde kommer til at køre pålideligt nok).

Det spændende spørgsmål er, bliver de nye intercitytog elektriske? Det forudsætter reelt, at regeringens Togfond bliver gennemført, så der kommer EL nord for Fredericia. Med de nuværende meningsmålinger falder regeringen senest i 2015, og togfonden skal først starte i 2016, så planen er yderst usikker (ligesom alt andet regeringen har lovet).

Får vi ikke EL nord for Fredericia, så står DSB altså med en noget bizar situation: Masser af elektriske tog, men man kan ikke engang bruge dem til KBH-Aarhus-strækningen. Alternativt en anden bizar situation: Masser af dieseldrevne IC4-tog, som kører hele strækningen fra KBH, under elledningerne til Fredericia, og herfra videre nordpå i Jylland.

  • 0
  • 0

Er helt enig i at dette nok er bedste bud på en relativt hurtigt løsning.
Bemærk også at der er lidt hastværk med at få købt de nye ET.
Fra 2017 ventes nye TSI normer og ALLE venter at "gumminæse-tog" (IC3-IR4-ET) ikke vil kunne opfylde kravene til kollision og følgelig skal konstruktionen ændres (og godkendes igen) eller også er det slut med at producere de tog.
Lidt panik før lukketid, men fuldt lovligt inden for de nuværende og kommende regler.

Når dette så er sagt, så må ET betegnes som noget bras. Driftsikkerheden lader meget tilbage at ønske - de kan faktisk ikke kører lige så langt som IC3 mellem fejl.
Komforten for passagerene kunne være bedre. Hvis det bare handler om en 30-45 min, så går det nok, men længere turer er en prøvelse. Jeg har taget turen København-Göteborg i ET og det var ikke en fornøjelse. Hjemturen blev taget på 1.klasse - så var komforten næsten som 2.klasse i IC3.
Plads til bagage er der - i storrumsvognen - men det er jo ikke nødvendigvis at alle med store tasker sidder dér.....

  • 0
  • 0