Her er IC4's fejlramte akselkasser

Som Klejnsmed er jeg ikk sikker på mine evner rækker til at forstå helt hvad der sker på de billeder , men hele konstruktionen virker noget klein og underdimentioneret til noget der skal overføre så mange kræfter dagligt ... Den der støddæmper i venstre side kunne vel godt sende harmoniske svingninger ind i armen der føre op til leje-huset , og tilbage igen og danne en chock-effekt .

Jeg savnede et overblik over hvordan aksler, boogien og vognkasserne hænger sammen, og i dag kom jeg så forbi et holdende tog, som jeg lige nåede at tage tre supplerende fotos af:https://plus.google.com/114518091682297735063/posts/VtiTgccGrX7

Ved ikke, at lave gennemgående boltflanger i hele breden af den nederste lejeskål der ser noget tynd ud sammenlignet med armen på denne, har man lavet en dobbelt kærv (de skal ganges sammen) med en samlet skønnet kærvfaktor på ca. 9-11. Sådan noget plejer sjældent, at holde!

Citat:

"Men, hvad er forskellen på en støddæmper og en svingningsdæmper?"

Ingen. Det forkerte og misvisende ord "stöddæmper" förer til misforståelse, som man kan se i alle tråde vedr. dette emne. Næsten alle overser den fede vognfjeder som tager stödene fra skinnerne.

Hvis altså en svingningdæmper kan udlöse svingningsbrud udenfor den direkte vægtbelastning, så er er der noget galt med værkstedet.

Hvis det kun sker ved de forreste hjulsæt, må man vel have fat i alle, som har bevæget toget på værkstedet. (DSB's Henning Ringe Ibsen skriver 12. marts: "Skaderne er kun registreret ved akselkasser omkring de foreste hjulaksler.").

Men, hvad er forskellen på en støddæmper og en svingningsdæmper?

Citat PHK: "Når jeg kigger på billedet, ligner det for mig at den der støddæmper arbejder med en ganske dramatisk vægtstang i forhold til de nærmeste to bolte."

Vognfjederen over lejekassen dæmper stödene. Det Du betegner som stöddæmper er en svingsningsdæmper. Massen af den "dramatiske vægtstang" hörer med til dæmpningssystemet.

For resten er det ikke Ansaldo Breda der har konstrueret -FAG Radsatzlager TAROL-.

Når jeg kigger på billedet, ligner det for mig at den der støddæmper arbejder med en ganske dramatisk vægtstang i forhold til de nærmeste to bolte.

På øjemål ligner halvcylinderen der forbinder de fire bolte og vægtstangen ca. 10-12mm godstykkelse.

Den "fjerne" fjerdel af cylinderen ser ikke ud til at have nogen form for forstærkninger overhovedet.

Er det ikke lidt spinkelt i forhold til vægtstangsmomentet fra støddæmperen ?

Det som kunne være interessant var også at se billeder af defekte de emner.

De virkelig defekte emner, dem der simpelthen er faldet af togt, er der ingen der har fundet igen.

Dem med revner ser formodentligt utroligt normale ude på et foto.

Det kunne være interessant at høre mere præcist hvad der er gået i stykker. Billederne i sig selv er ikke særligt informative og uden kommentarer fra personer der kender detaljerne giver det bare en masse - sikkert meget kompetente, men stadig - gætterier. Der er to gule pile som hver peger forskellige steder hen. Er der to revner eller hvad? Er det ikke interessant for ing.dk at grave dybere ned i? Jeg er sikker på der er mange ingeniører der gerne vil kende detaljerne.

Den "rustne" flade vi ser på billederne er ikke selve lejet men underparten af lejehuset, som understøtter et rulleleje. Den rug belægning er ikke rust men smøre fedt. Det som kunne være interessant var også at se billeder af defekte de emner. Er det brudt på grund af sprødbrud, støbefejl eller overbelastning? Støddæmpere på et tog er mest et spørgsmål om stabilitet ved høje hastigheder, men foreløbigt køre IC4 vist ikke mere end 160 km/h.

De er åbne i firefox - det er jpg-billeder

Toget skulle nødig danse så meget så hjulet ryger ud af øverste del af lejehuset, og med 4 bolte til at holde den nederste del har jeg svært ved at se hvad der skulle falde ned hvis revnen bliver gennemgående. Er det støddæmperen der kan udvides så meget at den kan nå banelegmedet?

Hvis det jeg ser på billederne er rust, så ok, men hvis det er som jeg tror, et revet lager leje ( det er jo ikke metal som kan ruste i selve leje belægningen ?....), så kan det jo være at stress på lejets U skål skyldes støddæmpers kraftpåvirkning på selve skålen, som så gør at det sættes præs i mellem aksel og leje, så aksel/leje kommer i berøring, og lejet river sig, hvilket så giver mange muligheder for sekundær problem (varme, brud, træthed i materialet etc. ) Så hvad jeg tror jeg ser på billedet, er et leje som har vært i berøring med aksel. Så dermed handler det vel om både brud på leje kapsling og fejlet leje, som så harmonerer med at støddæmper har mekanisk kraft påvirkning på begge dele. Men altså .. spekulationer.. Jeg synes dog det er et mærkelige teknisk design at kombinere delene på lige den måde.

Det hjælper jo ikke meget at køre med anden dæmper end beregnet for togsættet. Det er jo ikke det der afhjælper problemet med det der tilsyneladende sker at underparten tæres/ruster og dermed skaber den uholdbare situation.

Eller man kan vælge at køre uden støddæmper på akslen indtil videre.....(Eller en som har mindre dæmpning/modstand.. Hvis det viser sig at være medvirkende til problemet.) Det gjorde jeg i over et år på en Ford lastebil med en forkert designet luftfjedring på bagakslen, og det gav aldrig noget problem.. selv om den var lidt "luftig" i fjædringen :-)

De viste billeder viser ikke umiddelbart noget brud, men en afmonteret og nedtaget underste lejeskål.
Umiddelbart ser den ud til at være stærkt tæret og rustent, hvilket i sig selv må være årsag til en del bekymring.

For mig at se, så er det eneste der fastholder aksellejet den potentielt defekte lejeskål, der er fæstnet med 4 bolte til akselkasseophænget. Det er svært at udlede de faktiske dimensioner af billederne, men ser lejeskålen ikke rimelig spinkel ud, der skal jo overføres en del kræfter til støddæmperen og opbygningen fordrer jo til at vand samles i underparten med tærringer til følge - hvilket også billedet viser.

Hvilket program kræves for at åbne billeder?

De viste billeder viser ikke umiddelbart noget brud, men en afmonteret og nedtaget underste lejeskål. Umiddelbart ser den ud til at være stærkt tæret og rustent, hvilket i sig selv må være årsag til en del bekymring. Såfremt lejeskålen har risiko for at falde ned mister man befæstigelsen for lejet, og dermed en risiko for at lejet flytter sig f.eks. ved en nedbremsning. Ligeledes må stabiliteten af hjulet mistes da støddæmper er fæstet til nederste lejeskål. Det er mig ubegribeligt at man fortsat accepterer at drifte et togsæt med en så potentiel fejl.