Her er huset, der hjælper med at spare

Tv-stuen og viktualierummet skal genindføres i nybyggeriet, hvis elforbruget skal under kontrol. Det er en af ideerne i designet af det såkaldte Kvotehus, hvor antropologer har arbejdet sammen med arkitekter og ingeniører under projekteringen. Viktualierummet betyder, at man kan nøjes med et mindre køleskab og ikke nedkøler mad- og fødevarer unødigt, mens tv-stuen gør brug af tv, dvd- og spillemaskiner til et mere bevidst valg, end hvis de var placeret i stuen. Foto: Pluskontoret/Realdania

Kvotehuset giver beboerne fuldt overblik over energiforbruget og advarer, hvis det er ved at løbe løbsk. Byggebranchen bør hente inspiration her, hvis energi­forbruget i nye huse skal ned, mener professor.

Sort samvittighed er i virkeligheden blå og på størrelse med en femkrone. I hvert fald i et hus på Steens­ager i Nyborg.

Kvotehuset, som det kaldes, er designet til at hjælpe beboerne med at minimere deres energiforbrug – uden at det går alt for meget ud over komforten. Derfor er huset, der er en del af Realdanias projekt ‘MiniCO2 Husene’, udstyret med et system, der konstant måler og viser beboernes forbrug af varme, el og varmt vand og sammenholder det med beboernes målsætninger.

Forbruget kan følges på beboernes smartphones og på en skærm, der hænger i midten af det 150 kvadratmeter store parcelhus. Desuden er bruseren i badeværelset udstyret med en termostat, der begynder at lyse rødt, når vandplaskeriet overstiger kvoten. Ignorerer beboerne advarslerne, stopper det varme vand, og hele huset lukker ned.

Kvotehuset har fået sit navn, fordi beboerne laver et decideret energibudget. På deres smartphones og en skærm placeret midt i huset kan de følge med i deres forbrug. Hvis de overskrider den månedlige kvote, slukkes strømmen og det varme vand. Ved et tryk på en knap kan huset dog genstartes. (Foto: Jesper Ray/Realdania)

Der er dog ikke mere lukket og slukket, end at beboerne kan genstarte huset ved at trykke på en femkronestor blå knap under skærmen. Genstarten skulle dog gerne få dem til at tænke mere over deres energiforbrug – hvad der tilsyneladende er behov for i mange lavenergihuse, for flere undersøgelser har vist, at energi­forbruget i lavenergihusene slet ikke er så lavt, som politikerne, der gjorde lavenergibyggeri til et lovkrav, forventede – og som de ingeniører, der projekterede husene, beregnede.

»Erfaringen viser, at den ekstra isolering og andre tekniske tiltag ofte veksles til mere komfort i stedet for lavere energiforbrug. Ideen med Kvotehuset er, at huset skal samarbejde med familien om at spare energi. Dels ved at fortælle beboerne, hvad deres status er, og dels ved at gøre det let at spare energi,« fortæller Jørgen Søndermark, der er arkitekt og projektleder for MiniCO2 Husene hos Realdania Byg.

Genstartsknappen er måske nok den mest iøjnefaldende sparehjælp, men det er ikke den mest afgørende. Hele husets indretning og udstyr er nemlig målrettet mod at gøre det let at spare. Intelligent teknologi, som energibesparende hvidevarer og programmerbare kontakter, der eksempelvis gør det let at slukke for elektronik på standby, gør det nemlig ikke alene. Energibesparelserne skal tænkes ind i selve arkitekturen.

Tv’et smidt ud af stuen

Eksempelvis er underholdningselektronik som fjernsyn, musikanlæg, spillemaskiner og tablets nogle af de største strømslugere i moderne huse. Derfor har arkitekterne valgt at genopfinde tv-stuen som et multi­medierum. Bagtanken er, at hvis tingene står i stuen, vil de blive brugt meget mere, end hvis de er i et multimedierum, hvor man kan gå ind og bruge dem, men hvor man slukker og går ud, når man skal være sammen med resten af familien.

En anden genopfindelse er et viktualierum, der er isoleret fra resten af huset, så det altid holder en sval temperatur. Derfor er det ideelt til opbevaring af mad- og drikkevarer, der ellers ville skulle stå i køleskabet. Det betyder, at man kan nøjes med et mindre køleskab og ikke bruger energi på at nedkøle mad til 5 grader, som sagtens kan holde ved lidt højere temperaturer.

Husets orientering, de forskellige rums placering og størrelsen af vinduerne er også designet til at optimere lysindfaldet, så behovet for kunstig belysning minimeres, samtidig med at overophedning undgås, så der ikke bliver brug for køling.

Uden for huset er der desuden bygget en overdækket ‘tørregård’, så familien kan tørre tøj udendørs uafhængigt af vejrliget. I moderne huse er der sjældent en vaskekælder, så beboerne har i en stor del af året valget mellem at tørre tøj på stativ inde i huset, hvilket kan give fugtproblemer, eller at bruge en tørretumbler, som bruger meget energi.

At fastsætte en kvote og sørge for, at huset lukker ned, når den overskrides, er nok for ekstremt for de fleste, men husets andre løsninger er der god grund til at efterligne, siger professor Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som står bag en af de undersøgelser, der afslører det uventet høje energiforbrug i nye parcelhuse:

»De fleste af os tænker jo ikke meget over vores energiforbrug. Jeg forsker i det, men alligevel ved jeg ikke, hvor meget energi min router eller min vaskemaskine bruger. Det er faktisk ikke helt let at finde ud af. Derfor er der brug for, at folk får feedback fra huset om, hvor meget energi de bruger.«

Men information er ikke nok.

»Det vil selvfølgelig være absurd ikke at give folk adgang til deres data. Man skal bare ikke tro, at det er hele løsningen. International forskning viser, at hvis man giver folk en simpel form for feedback – eksempelvis ved at vise deres energiforbrug – så opnår man måske en besparelse på 1-2 procent. Designer man deciderede kampagner, hvor naboer eksempelvis konkurrerer, så kan du komme op på 12-15 procent i en periode.«

Det skal være let at spare

Vil man virkelig have energiforbruget ned, skal beboerne også hjælpes til at betjene og vedligeholde deres stadigt mere avancerede huse, og til at forstå, hvordan deres adfærd påvirker energiforbruget. Desuden skal husene ligesom kvotehuset indrettes, så energispild undgås, siger Kirsten Gram-Hanssen.

»Vi snakker nogle gange om, hvad der er barrieren for at få folk til at gøre det rigtige i forhold til at spare energi. Men måske er det en forkert præmis. For de fleste er det vigtige nok mere at have det rart i deres bolig og at bo pænt. De går ikke op i energiforbruget – medmindre de får en eksorbitant høj regning. Derfor skal det være let at spare. Eksempelvis ved at have en udendørs tørreplads eller et viktualierum.«

Realdania følger beboerne i Kvote­huset i mindst to år. Til marts kommer evalueringen af det første år, hvor beboerne har måttet kæmpe lidt med indkøringsproblemer. Derefter vil det hold, der følger byggeriet, sørge for, at alle systemer bliver indreguleret optimalt efter beboernes behov og følge familien i endnu et år for at se, hvor stor forskellen er.

»Når man køber et nyt hus, får man normalt ikke nogen grundig introduktion til husets systemer. Det svarer til vores år ét, hvor familien bare er blevet kastet ind i huset. Vores antagelse er, at man vil kunne se en stor forskel, når vi indregulerer huset i år to,« forklarer antropolog Mia Kruse Rasmussen fra Alexandra Instituttet, som følger byggeriet.

Formålet med MiniCO2 Husene er, at de skal inspirere byggebranchen og myndighederne til at tænke i såvel nye tekniske løsninger som ny lovgivning.

Kommentarer (19)

Tablets bruger lidt energi - sammenlignet med feks en PS4 + TV

Tørretumbler er en stor hjælp til børnefamilier, og kan ikke undværes.

  • 5
  • 1

.. ikke underligt at danskere ikke smiler mere, når man går til disse ekstremer:

"Desuden er bruseren i badeværelset udstyret med en termostat, der begynder at lyse rødt, når vandplaskeriet overstiger kvoten. Ignorerer beboerne advarslerne, stopper det varme vand, og hele huset lukker ned."

For vi må ikke have velvære, alt skal ske i den hellige askeses navn - hvis vi er heldige, så kan vi måske få lov til at drikke et glas sejrsgin.

Og hvordan i alverden kan en termostat i øvrigt lyse rødt?

Måske vi hellere skulle se lidt mere på energitilvejebringelsen i stedet for at spare os ihjel, og gøre livet alt for surt.

Men ok, hvis man også mener at tablets er nogle af de største strømslugere, så er der vist en sej forklaringsopgave i sigte.

  • 13
  • 3

Køber sådan et hus til et antal Mill. kr, belater Kæmpe ejendoms skatter om året -og så spare måske 5000 kr/året på Komfort energy...
Hold dog op.....

  • 8
  • 1

at bo i dem med komfort - og ikke for at spare energi.... Er dog helt enig i at unødig brug af energi skal minimeres mest muligt.
Er ingeniør og ikke antropolog - men tænker at synliggørelse af energiforbrug er den største driver i forhold til at spare energi. Så længe elregning og varme/gas bliver betalt over PBS så er det usynligt. Når jeg tanker bilen er der næsten øjeblikketligt kontant afregning - jeg kan se hvad det koster.

Huske tilbage til lejrskole i 8. klasse. Vi boede i nogle feriehuse - der var møntindkast på elmåleren - vi blev utrolig bevidste om vores forbrug da elmåleren jævnligt skulle fyldes op med 5-kroner.

Så synliggørelse - synliggørelse - synliggørelse.

Ideen med at lukke for det varme vand er måske lige drastisk nok - kunne man introducere en mildere form for "nudging"?

  • 4
  • 1

Hej Christian og Claus

Mini CO2-husene er lavet for at undersøge ekstreme måder at reducere co2-udslip på - ét gør det ved at bruge genbrugsmaterialer, to gør det ved at være så vedligeholdesesfri som muligt med henholdsvis gamle og nye materialer/metoder, et fjerde ved at være let at ombygge og så er der kvotehuset, der har fokus på brugeradfærden. I bebyggelsens sjette hus er de bedste ideer (indenfor den økonomiske ramme) samlet - og her er der hverken kvotegrænse eller knap til genstart - men termostaten, der bliver rød, er medtaget.

Kvotehuset handler ikke om at fratage beboerne komfort - men at hjælpe med at minimere det utilsigtede eller overflødige energiforbrug. Kvoten er, som jeg skriver, det mest ekstreme - og tydeligvis det mest provokerende. Men man fastsætter jo selv kvoten, så hvis du gerne vil tage lange bade, skal du bare sætte dit mål for vandforbrug lidt højere.

Det er beboernes mål, der tæller. Huset skal bare hjælpe dem med at nå dem.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 3
  • 0

Det giver ikke mange sparede kWh/GJ ved at optimere på lavenergi huse.
Gamle huse bruger meget mere energi så der kan der også spares meget.
I industrien brænder lyset med 100% hele dagen mange steder, der benyttes ikke tilstrækkeligt varme genvinding, ventilation m.m. kører på max selv om der kun er behov for mindre, så i denne sektor kunne der spares meget mere.
Ændret adfærd og intelligent styring i industrien og liberale erhverv kan spare meget mere end i lavenergihuse.

  • 10
  • 0

Det må være dejligt at få opgaven til at tænke over den slags ting, og blive betalt for at gøre det uden at der skal virkelige leveres noget brugbart. Mit gæt er, at folkene bag disse ideer er højt betalt og har meget lidt forbindelse til, hvordan tingene fungerer i virkeligheden ... Tag for eksempel tanken om at bygge en energieffektiv bygning, og rette det med solen ... man kan spare for meget mere energi end alt andet ... Hvad med anvendelsen af vedvarende energikilder, således at energiforbruget i huset er netto nul? Pointen her er, at folk har nok at gøre og tænke over i deres liv end at sidde og kigge på energi forbruget for hver enkelt ting i deres hus... Eller er det kun mig, der ikke mangler noget bedre at gøre med mit liv?

  • 5
  • 2

Vedligeholdelsesfri og genanvendelige bygninger fandtes for 20år siden i Australien, og nok også i andre lander... og hvorfor er der så meget fokus på energi forbruget i huset, når det er ved at bygge rigtigt, vedvarende energi, og valg af hvidevarer osv., der er afgørende i den første omgang? Og da det er ABC i dag, at gøre huset CO2 neutralt i den første omgang giver disse ting ikke rigtige mening. Fokus på genanvendelse af elektronik er langt vigtigere end det her... er der noget forskning i sådan et område vil jeg gerne høre om det?

  • 2
  • 0

Vedligeholdelsesfri og genanvendelige bygninger fandtes for 20år siden i Australien

Nu ved jeg ikke om Australien, men husene i New Zealand, hvor jeg har boet, er virkelig hvad man på bredt og unuanceret dansk vil kalde noget lort, og bør på ingen måde gøres til eksempel for efterfølgelse.

De gamle huse holder sådan set ok, men er isnende kolde og pivutætte - jeg har aldrig frosset så meget som om vinteren i New Zealand, selv om det egentlig ikke blev specielt koldt.

I nyere huse har man så efterhånden så småt opdaget isoleringens velsignelser, sågar er der endda termoglas nogen steder, men udførelsen lader meget tilbage af ønske (søg eventuelt efter leaky buildings) og brugen af materialer er helt misforstået.

Tankevækkende er, at der er mange flere astmatikere i New Zealand end i Danmark.

  • 3
  • 0

Vedligeholdelsesfri og genanvendelige bygninger fandtes for 20år siden i Australien, og nok også i andre lander... og hvorfor er der så meget fokus på energi forbruget i huset, når det er ved at bygge rigtigt, vedvarende energi, og valg af hvidevarer osv., der er afgørende i den første omgang? Og da det er ABC i dag, at gøre huset CO2 neutralt i den første omgang giver disse ting ikke rigtige mening. Fokus på genanvendelse af elektronik er langt vigtigere end det her... er der noget forskning i sådan et område vil jeg gerne høre om det?


Netop fordi ét er at bygge rigtigt det er der stort set styr på, noget andet er at anvende rigtigt. Rigtigt mange lavenerighuse har haft problemer med at det at bygningen brugte så lidt energi. Tydeliggjorde det øvrige energiforbrug, så det nu blev det næste man måtte sætte fokus på.

Der er skam masser af fokus på både levetid og genanvendelse af elektronik, her et par links:
www.eventbrite.com/e/san-diego-fixit-clini...
ifixit.org/blog/7665/broken-is-a-state-of-mind-researchers-say/?
ifixit.org/blog/7747/smart-fridges-dumb-idea/
https://www.fairphone.com/

Og denne kommentar til denne artikel er også interessant i den sammenhæng:

Lad os derfor indføre et svanemærke for mobiltelefoner. Her kan vi sige noget om minimumskrav på tværs:
- Hvilke standarder skal overholders (GSM900, UMTS900, GSM1800, UMTS2100 etc)
- Softwaren skal holdes opdateret i 10 år fra produktintroduktion
- Antennekvalitet i dBm. (f.eks. -98)
- Modellen skal produceres 3 år efter introduktion
- Reservedele tilbydes i 10 år.
- Support etc. etc.

  • 0
  • 0

Du skriver ganske korrekt formålet med de opførte huse.

I artiklen skriver du at "undeholdningselektronik er blandt de største strømslugere".
For at sige det pænt, så kan det godt være rigtigt, men det kan også være en forkert påstand / iagttagelse.
Den kan bygge på gamle apparater, eller en særlig adfærd (som forsøges imødegået som beskrevet).

Jeg ser gerne en "moderne" undersøgelse af forholdet ?

Den kan også komme fra en læser, som har undersøgt sit forbrug.
Jeg tror jeg vil lave et lokalt forsøg - lige disse apparater har jeg ikke tal for adskilt fra resten, hvor jeg har styr på omkring 75% af forbruget; med el-varme, så alt er let at måle,( og jeg gør det).

  • 1
  • 0

Det kan godt være den er en stor hjælp, men også en meget stor energiforbruger.

Jeg er på ingen måde ekspert på området, men jeg synes nu de nyere kondens tørretumblere med varmepumpe klarer det meget godt.

Hvis man følger standarddefinitionen for en 4 personers families årlige forbrug med en 7 kg A+++ tørretumbler, så er det 159 kWh/år. Det svarer til 350 kr om året. Det er skam da en slat, men jeg synes ikke det lyder som et meget stort energiforbrug, taget i betragtning af, hvad formålet med maskinen er.
http://sparenergi.dk/forbruger/el/vask-og-...

Til sammenligning bruger et standardstørrelse LED-tv ca. 203 kWh/år.
http://sparenergi.dk/forbruger/el/it-og-el...

  • 1
  • 0

Hej Jan

Ifølge den bog, som Realdania har udgivet om Kvotehuset, viser undersøgelser af danskernes elforbrug, at forbruget fordeler sig sådan:
- Underholdning: 34 %
- Køle/frys 18 %
- Vask 17 %
- Belysning 13 %
- Madlavning 9 %
- Brugsvand 6 %
- Diverse 3 %

Og hvis man ser på Energistyrelsens opgørelse, så ser det således ud:
- Underholdning: 39 %
- Køle/frys 12 %
- Vask 20 %
- Belysning 12 %
- Madlavning 10 %
- Opvarmning 6 %
- Diverse 1 %
http://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elfo...

Da der er tale om gennemsnit, kan man ikke sige, hvordan elforbruget fordeler sig i en moderne bolig med nye energibesparende apparater. Om nogle måneder kommer de første årsmålinger fra Kvotehuset imidlertid , og så vil man i det mindste for syn for sagn for dette ene hus' vedkommende. Der er nemlig købt energibesparende hvidevarer, køkkenmaskiner, etc.

VH
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 2
  • 0

Hej Christian

Bruseren i badeværelset er udstyret med et display, som efter nogle minutters bad begynder at skifte farve fra grøn til rød.

I baggrundsmaterialet omtales funktionen som produktet WaterGuide fra det konkursramte firma Smile Energy.

Så det er ikke selve blandingsbatteriet, der lyser rødt, men et display påmonteret blandingsbatteriet.

VH
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 2
  • 0

Det kan godt være den er en stor hjælp, men også en meget stor energiforbruger.

Jeg er på ingen måde ekspert på området, men jeg synes nu de nyere kondens tørretumblere med varmepumpe klarer det meget godt.

Hvis man følger standarddefinitionen for en 4 personers families årlige forbrug med en 7 kg A+++ tørretumbler, så er det 159 kWh/år. Det svarer til 350 kr om året. Det er skam da en slat, men jeg synes ikke det lyder som et meget stort energiforbrug, taget i betragtning af, hvad formålet med maskinen er.
http://sparenergi.dk/forbruger/el/vask-og-...

Til sammenligning bruger et standardstørrelse LED-tv ca. 203 kWh/år.
http://sparenergi.dk/forbruger/el/it-og-el...

At bruge 159 kWh/år på noget der burde bruge 0 kWh/år er et stort forbrug. Om vinteren har man godt nok lidt glæde af varmen, men stadig...

Jeg ved ikke lige hvordan de er nået frem til det med standardstørre LED-tv på sparenergi.dk, når de samtidig skriver dette:
[quote]
Elforbruget kan svinge meget fra model til model. Op til 130 kWh om året for et 55 tommers-tv, hvilket giver en forskel på elregningen på over 290 kr. Husk, at ældre fjernsyn kan bruge meget mere strøm end det.
[/qoute]
Men jeg er da glad for at jeg ikke har et "standardstørrelse LED-tv", for så ville det stå for over 1/4 af mit årlige elforbrug ( excl. vask, der er vaskekælder ).

  • 1
  • 1

Egentligt er der vel ikke noget galt i at frådse med varmen eller det varme vand, hvis det er bæredygtigt, altså vedvarende energi (ægte vedvarende og ikke simpel affaldsforbrænding) og helt lokalt opsamlet og naturligt biologisk genrenset vand.

  • 1
  • 0

Sat på spidsen

Egentligt er der vel ikke noget galt i at frådse med varmen eller det varme vand, hvis det er bæredygtigt, altså vedvarende energi (ægte vedvarende og ikke simpel affaldsforbrænding) og helt lokalt opsamlet og naturligt biologisk genrenset vand.


Der skal lige et par yderligere forudsætninger på for jeg vil give dig ret:
Det skal være bæredygtigt ud fra en livscyklusanalyse, altså incl. etablering og bortskaffelse af anlægget til at opsamle energien.
De ressourcer der benyttes lokalt er umulige at eksportere = eksempelvis bruge steder hvor man ikke har mulighed for at opsamle dem ( man kan noget i et villakvarter en beboer i en lejlighed ikke kan ).

  • 1
  • 0