Her er faldgruberne ved containerbyggeri

Selvom containere ligner byggeklodser, der er lige til at sætte sammen, er de ikke så ligetil at bygge med, når de skal leve op til reglerne i den danske byggelovgivning. Det kan flere af de virksomheder, der har gjort forsøget, tale med om.

»At kunne overholde brandkravene uden at pakke det hele ind i gips eller isolering, er den store udfordring. Vi har nogle af de strammeste brandkrav herhjemme, og du gør dig selv en stor tjeneste ved at bygge i én etage,« siger stifteren af arkitektfirmaet Arcgency, Mads Møller, eksempelvis.

Arcgency har arbejdet med containerbyggeri, siden de i 2009 designede Københavns Kommunes COP15-pavillon. I dag har virksomheden til huse i en 660 m2 stor kontorbygning i Københavns Nordhavn, hvor containere er brugt som det bærende konstruktionselement. Desuden har virksomheden tegnet et flytbart sommerhus, et typehus og en lægeklinik til Kenya - alt sammen med containere som en del af konstruktionen.

Man kan få store åbne rum i containerbyggeri, som her i den 660 m2 store kontorbygning Union Kul Stack 1, der er opført i Københavns Nordhavn. Men vil man bruge containere som bjælker i flere etager, stiller det store krav til både brandsikring og forstærkninger, advarer Mads Møller fra arkitektfirmaet Arcgency, som har tegnet bygningen. Illustration: Arcgency

Giftige gulve

Det første problem, containerbyggere støder på, er, at containerne kan indeholde sundhedsskadelige materialer. Gulvet i containerne er nemlig ofte lavet af træbaserede plader, der er blevet behandlet mod svampeangreb, og som derfor kan indeholde arsenik og kromforbindelser. En anden udfordring er bemalingen, der kan indeholde bly, og fosfor- og kromforbindelser. Det er imidlertid kun et arbejdsmiljøproblem, siger Michael Plesner fra CPH Containers, som har udviklet konceptet CPH Shelter.

»Containerne er malet med en type maling, der er forholdsvis giftig at lægge på, men som ikke afgasser efterfølgende. Derfor anser vi det ‘kun’ som et arbejdsmiljøproblem,« forklarer han.

Tjek og test, før du køber

Gennem de 14-18 år, containere typisk befinder sig på verdenshavene, kan der desuden være blevet spildt forskellige ting i dem, som kan give indeklimaproblemer, hvis de brugte containerne ombygges til boliger. Sælgere som Maersk Line vil ikke garantere, at containerne er rene, når de sælger dem.

»Vi inspicerer ikke alle salgs-containere fysisk, og de sælges som beset, så det er op til bygherren at sikre, at containeren lever op til de gældende krav,« skriver direktøren for Maersk Line, Rune Sørensen, således i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Maersk hepper på containerbyggeri

For købere som CPH Containers betyder det, at man skal være omhyggelig med at tjekke containerne.

»Vi tager ud i Nordhavnen og undersøger containerne, før vi køber dem. Desuden har vi et firma til at tjekke containerne for mulig forurening fra eksempelvis bly, PCB, asbest og zink. Men vi har ikke fundet andet end zink endnu,« siger Michael Plesner fra CPH Containers.

Problemerne med skadelige stoffer kan selvfølgelig undgås ved enten at sandblæse de brugte containere eller ved at købe nye, hvor man kan specificere, hvordan de skal males og hvilke gulve, man vil have i. Men så ryger en del af miljøfordelen, og prisen bliver naturligvis også højere.

Nye containere er billigere at bygge med

Prisforøgelsen kan imidlertid tjene sig selv ind igen, fortæller Mads Møller fra Arcgency.

»En af de ting, vi har lært fra vores første kontorbyggeri til det, som vi er i gang med nu, er, at det godt kan betale sig at købe nye containere. Selv om man måske tror det, så er containere ikke bare helt ens klodser. De fleste har slået sig lidt eller er blevet vredet gennem årene. For et moderne byggeri, hvor man skal have en helt tæt facade, kan det være en stor udfordring. Den ekstra tid, du skal bruge på byggepladsen for at rette op på skævhederne, kan let vise sig at koste mere, end du skulle have betalt for nye containere.«

Læs også: Containerne indtager byggepladserne: Se projekterne her

Kollegiet Keetwonen i Amsterdam, Holland, er med cirka 1.000 boliger formentlig verdens største containerbyggeri. Oprindeligt var planen at genbruge gamle containere, men byggeriets størrelse gjorde det svært at finde og ombygge så mange containere på den planlagte tid. I stedet fik entreprenøren Tempohousing bygget containere specifikt til formålet hos en containerleverandør i Kina. Selvom det miljømæssigt er bedre at genbruge, kan udgifterne til at få danske håndværkere til at ombygge og tilpasse brugte containere let vise sig at være for høje i forhold til at købe en ny container. Illustration: Tempohousing

Uanset om du bruger nye eller gamle containere, står du imidlertid over for en udfordring, hvis du vil bygge i højden, understreger direktør Thomas Jørgensen fra Tempohousing Danmark, hvis hollandske samarbejdspartner blandt andet har bygget kollegiet Keetwonen i Amsterdam, der huser over 1.000 studerende i containere.

»Man kan sagtens lave en åbning i en container eller strippe en hel væg væk, hvis du vil sætte flere sammen. Men hvis du begynder at stable dem eller skal have en masse vægt oven på, så skal du til at bruge meget stål til forstærkninger, for en stor del af styrken ryger, når du begynder at fjerne noget.«

Mads Møller er enig.

»Det bedste er at acceptere, at containeren har nogle huller i forvejen og så genbruge dem. Så snart du begynder at skære eller lave udkragninger og spænd, får du nogle helt nye hovedpiner.«

I flere af Arcgencys byggerier er containerne stablet, som man gør med klodserne i spillet Klodsmajor. Metoden skaber store åbne rum, der kan bruges mere fleksibelt end de containerstore - eller containersmå om man vil - rum, man alternativt ville skulle nøjes med. Statisk kommer nogle af containerne til at fungere som bjælker i byggeriet. I de situationer er det meget vigtigt, at man ved, hvordan containerne skal forstærkes, når man skærer ud til huller, døre og installationer.

»Hovedpinen er, at din væg også er en del af din bærende konstruktion. Når du begynder at skære i den, svækker du bjælkens styrke. Derfor skal du virkelig tænke dig om, i forhold til hvor du skærer, hvor du forstærker, og hvor du brandmaler,« siger Mads Møller

Brænd ikke nallerne på brandsikring

Brandsikringen kan allerede være et problem i etplansbyggeri, hvis isoleringen skal sidde på indersiden af containerne. Isoleringen stjæler nemlig en stor del af det indvendige areal og rumhøjden. Derfor bruger flere containerboligvirksomhederne såkaldte ‘high-cube-containere’, der har cirka 30 cm større rumhøjde end en standardcontainer.

Containerne skal isoleres både af hensyn til energiforbruget, brandsikring og lyddæmpning, men isoleringen kan let æde en stor del af det indvendige areal og rumhøjden, som byggeriet af en cafe til Containerstriben ved Musicon i Roskilde viser. Illustration: Musicon

Bygger man i højden bliver udfordringen med brandsikringen endnu større.

»Stålet er virkelig ikke din ven, når du bygger i højden. Du kan selvfølgelig pakke det ind i isolering eller gips, men så mister du en del af æstetikken. Hvis du bygger med containere, hvis ydervægge er eksponeret mod bygningens inderside, er det heller ikke nok at isolere mod brand på containernes inderside. Derfor ligger der rigtig mange penge gemt i at vide præcis, hvad der skal til for at overholde brandkravene,« siger Mads Møller.

Stabler man boligenheder, som man typisk ville gøre i et etageboligbyggeri, skal man desuden beskytte mod brandspredning i hulrummene mellem containerne.

Stilhed kræver omtanke

Ved siden af de sundheds- og sikkerhedsmæssige udfordringer skal containerbyggere også sikre sig, at akustikken i byggeriet er fornuftigt, og at støj fra én container ikke forplanter sig videre til den næste. Det er ikke helt let, ifølge Thomas Jørgensen fra Tempohousing.

»Du er nødt til at have isolering mellem containerne for at dæmpe trinlyd og luftlyd,« understreger han.

For at sikre en god akustik inde i boligen har CPH Containers valgt at bruge måtter af træfiberisolering, men faktisk kan man også opnå en god akustik i containere, hvor de indvendige vægge er de originale bølgeplader, fortæller Mads Møller fra Arcgency.

»Da vi planlagde vores kontorbyggeri, blev vi advaret om, at vi kunne få problemer med akustikken, fordi der er stålvægge og glas overalt. Men vi valgte at bygge med de hårde materialer og så vurdere akustikken, når vi havde taget bygningen i brug. Hvis det var helt skidt, kunne vi nok klare det med et akustikloft. Men det lader til, at pladernes bølgeform dæmper lyden rigtig meget, og nu er der ikke nogen, der vil have monteret akustiklofter.«

Læs også: Containerbyggeri er ikke helt i kassen endnu

På trods af alle udfordringerne, er byggeklodserne i hans øjne dog stadig et meget lovende byggemateriale.

»Driveren for min interesse i containerbyggeri er 100 procent funktionaliteten. Det er en helt ny måde at bygge på, fordi det også åbner for, at man kan klare en større del af byggeopgaven i lande, hvor arbejdslønnen er lav. Man kan virkelig udnytte de forbedrede logistikmuligheder til at få prisen for byggeri ned. Men det kræver selvfølgelig, at du kan kontrollere hele byggeprocessen, og det betyder også, at du er nødt til at have stort volumen på din produktion. Der er vi ikke endnu.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • at det handlede om hurtigt, simpelt byggeri ved brug af præfabrikerede elementer i container-størrelse.

Det lyder nu som om det er et genbrugsprojekt for skibscontainere.

Vi har givet vis brug for hurtig, industrielt modul- byggeri - gerne i container-størrelse. Men er genbrug væsentlig - i Danmark ?

  • 3
  • 1

Ja, gulvene i en brugt container skal skiftes fordi de er slidte, og man ikke ved hvad der er spildt på dem. Og det er ikke svært pga. ribberne under containeren.

Lyd ... ja, lyd forplanter sig godt i jern. Men her en interessant oplysning: "faktisk kan man også opnå en god akustik i containere, hvor de indvendige vægge er de originale bølgeplader"!

Isolering ... her er det altså ikke særlig klart hvad der skrives i artiklen: Hvis der skal 20-30 cm isolering på indersiden, så er det lige meget med at bruge en 230 cm bred container. Så må man f.eks. sætte to containere sammen (jf. billedet hvor der vist er under 20 cm isolering), og hvis man fjerner hele den ene side i begge, så er der klart tale om en meget betydelig forringelse af bæreevnen da det så kun er den ydre rammer der bær. Og så konstruktionen er ikke meget simpel mere, selvom man holder sig til en etage.

Det er noget uforståeligt hvad disse sætninger betyder: "At kunne overholde brandkravene uden at pakke det hele ind i gips eller isolering, er den store udfordring." " Du kan selvfølgelig pakke det ind i isolering eller gips, men så mister du en del af æstetikken." Menes der at der dukker en masse problemer op hvis man ikke isolerer udefra? Det må være rigtigt jf. afsnit ovenfor. Men hvad så med de bølgede indervægge?

Men konklusionen er simpel: Hvis man vælger at isolere indvendigt, får man en bunke problemer pga. containernes bredde.

Hvis man vælger at isolere udefra, er det spørgsmålet hvor meget man opnår? Udover fundament skal der bygges en stabil, vejrfast skal uden om containeren. Det svarer nogenlunde til at efterisolere et hus udvendigt incl. nyt tag.

Så vidt jeg kan se, er containere i DK især en fordel til udhuse, udestuer o.lign. hvor man kan nøjes med max. 10 cm isolering indvendigt og en bredde på lidt over 2 m. Så kan man nøjes med at skære lidt huller hist og her til vinduer.

Her er udmærkede eksempler: http://www.containertech.no/02containerhus... Bemærk: "isolering av gulv / vegger / tak med mineralull, hovedsakelig fra 70 til 100mm." Når man tænker isolering på 30 cm, er det let at se at det ikke er helt simpelt at bygge containerhuse med mindre man bor under bedre klimaforhold: http://www.klikk.no/bolig/arkitektur/artic...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten