Her er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner

2023 - Jupiters ismåner bliver skannet for liv - Næste år åbner opsendelsesvinduet for JUICE-missionen fra 5. april til 25. april. Den såkaldte Jupiter Icy Moon Explorer mission er udviklet af ESA i samarbejde med firmaet Airbus og omfatter en rejse til tre jupitermåner, hvor Ganymede bliver første stop i december 2034. Instrumenter ombord vil måle tykkelsen af isen på overfladen, studere månens svage magnetfelt og lede efter de kemiske sammensætninger af atmosfæren. JUICE bliver det første fartøj til at gå i kredsløb om en anden måne end vor egen,. Fartøjet får følgeskab af Nasas Europa Clipper, der bliver opsendt om to år. Når en Ariane 5 raket næste år i april letter fra Guiana-rumcentret CSG, vil det markere starten på en otte år lang videnskabelig rejse. JUICE blev omtalt i drømmende vendinger på den nationale rumkonference på DTU af ESA´s generaldirektør Josef Aschbacer: “Icy moon projektet er utroligt inspirerende og indeholder alle elementer fra ny teknologi til store videnskabelige gevinster. Projektet som en kilde til inspiration er et mål i sig selv,” lød det fra Josef Aschbacer. JUICE-projektet er dog kun ét ud af en lang række projekter, som ESA har i støbeskeen. Og hvor det europæiske rumagentur i dag er førende inden for jordobservationssatellitter med blandt andet Copernicus-programmet - så ser agenturet de næste 12 år ud til også i høj grad at have fokus på større missioner langt ud i Universet. Illustration: ESA.

2020 – Fartøj drøner forbi Solens poler - ESA-fartøjet Solar Orbiter (SoIO) blev allerede opsendt i februar 2020, men er kun lige startet på sin videnskabelige mission i kredsløb om Solen. Missionen ventes at vare mindst syv år. SoIO er blevet til under et tæt samarbejde med Nasa, der i øvrigt selv har Parker Solar Probe i kredsløb. SoIO er dog især beregnet til at tage billeder af Solens poler og lave målinger af den indre heliosfære og solvindene. Det 1800 kilogram fartøj vil være 42 mio kilometer fra Solen, når den er tættest. Til sammenligning vil Parker Solar Probe opnå en afstand på kun 6,2 mio. km. Illustration: ESA/ATG.

2023 - Teleskop stirrer på Universets udvidelse - Euclid-teleskopet bliver sendt op næste år og skal rejse til sol-jord Lagrange-punkt 2, hvor det skal parkeres for at kigge på galakser 10 milliarder lysår væk. Euclid er specielt designet til at lede efter mørkt stof og mørk energi i et forsøg på at beregne, hvor hurtigt universet udvider sig. Ombord har det 1,2 diameter store teleskop to instrumenter; et VIS-kamera til at kigge i det synlige spektrum og et NISP-kamera, som er et kamera-spektrometer til at kigge i det nær-infrarøde område. Euclid-missionen er en fortsættelse af Planck-teleskopets arbejde fra 2009 til 2013. Teleskopet er bygget i samarbejde med Airbus og Thales Alenia Space. Illustration: ESA.

2024 - Kina-mission måler solvejret omkring Jorden - SMILE-missionen er blevet til i et samarbejde med det kinesiske rumagentur CNSA. Missionen er et forsøg på at blive klogere på, hvordan solens ladede partikler interagerer med partikler i den øvre atmosfære. SMILE udspringer direkte af ESA´s overordnede visionspapir Cosmic Vision 2015-2025, der har det som hovedtema at bliver klogere på rumvejret og solstorme. SMILE-fartøjet bliver sendt op engang i 2024 og vil flyve ud i et stort kredsløb om Jorden, der bringer fartøjets apogee helt ud til en tredjedel af vejen til månen. Illustration: esa.

2024 – Hera: Et værn mod farlige asteroider - En asteroide på 780 kilometer i diameter er målet for ESA´s Hera-mission, der bliver sendt op i oktober 2024. Asteroiden Didymos er nemlig udvalgt til at teste Nasa og ESA´s planetforsvar, og den store mission startede allerede i november sidste år, da Nasa´s DART-fartøj blev skudt mod asteroiden for at skubbe den ud af kurs. Hera skal ud for at undersøge nærmere, hvordan sammenstødet med DART-fartøjet påvirker Didymos - og med på missionen er også en dansk cubesat (Juventas) fra Gomspace. Først i 2026 ankommer Hera. Illustration: ESA.

2024 – Mars-rover kommer endelig afsted - eller ? - Krigen i Ukraine fik sat en kæp i hjulet på Rosalind Franklin Mars-roverens opsendelse i år. Roveren er en del af en Mars-mission med russiske Roscosmos, der blandt andet leverer landeren. Roveren skulle blandt andet bore ned i Mars-overfladen og supplerer Nasa-roveren Perseverances undersøgelser, men nu er det usikkert om Mars-roveren - der har været udsat flere gange - kommer afsted. I så fald vil en opsendelse nok tidligste ske i 2024. Illustration: ESA.

2026 – Fartøj lader stjerner afslører jordlignende planeter - Jagten på planeter som Jorden sker med PLATO-fartøjet, der fra sin placering i L2-lagrangepunktet skal kigge rundt på op mod en million stjerner. Fartøjet er bygget til at opdage, hvis en planet passerer ind foran en stjerne og afslører sig som en plet på den lysende cirkel. Især vil PLATO lede efter jordlignende planeter i den “beboelige” zone, hvor flydende vand kan eksisterer. Fartøjet bliver bygget af tyske OBH Systems og er under tysk ledelse, men har også bidrag fra blandt andre Sverige, Italien og Schweiz, der alle står bag fartøjets teleskop. Illustration: esa.

2029 – Teleskop zoomer ind på exoplaneters atmosfære - ARIEL-missionen tager skridtet videre i jagten på exoplaneter og vil forsøge at analysere atmosfærens sammensætning ved 500 exoplaneter. Dataindsamlingen sker også i den såkaldte transit-fase, når planeten passerer ind forbi en stjerne. Fokus er på super-jord planeter med en masse et par gang Jordens og op til planeter på størrelse med Jupiter. Også ARIEL-fartøjet vil blive placeret i L2 Lagrange-punktet og medbringer et teleskop kaldet Cassegrain, der er særlig udviklet til at se bølgelængder på mellem to og otte mikrometer. Illustration: esa.

2030 – Sten og støv skal flyves hjem fra Mars - En af de længe ventede missioner skal flyve i 2030, hvor NASA og ESA begiver sig ud på en fælles mission om at hjemtage de prøver, som Perseverance-roveren er i færd med at indsamle - og til sidst smide i et kommende landingsområde. Ombord på missionen er en ESA-rover, som skal indsamle prøverne og afleverer dem til Nasa-fartøjet MAV (Mars Ascent Vehicle), som skal flyve op for at mødes med ESA-fartøjet ERO (Earth Return Orbiter) og begive sig mod Jorden med prøverne. Illustration: Nasa/ESA.

2034 - Røntgenteleskop skal studere sorte huller - Studier af gasskyer og sorte huller kræver røntgenteleskoper, og selvom vi allerede har flere, såsom Chandra observatoriet og XMM-Newton, så vil ESA´s Athena-teleskop være usædvanligt kraftigt. Det vil få en ydeevne i omegnen af 0,1 - 12 keV og have en brændvidde på 12 meter. Også dette teleskop vil blive placeret i L2 Lagrangepunktet, og skal især søge efter supermassive sorte huller (SMBH), og fokuserer på in- og output af masse og energi for at forstå, hvordan hullerne vokser i størrelse. Illustration: ESA.

2037 – Tre fartøjer skal måle tyngdebølger - Målinger af tyngdebølger er svært nok på Jorden, men ESA satser på at gå planken ud i 2037 og opsende tre fartøjer i en konstellationer, der vil måle bølgerne i det uforstyrrede rum. LISA-missionens fartøjer vil udgøre en trekant med sider, der er 2,5 mio kilometer lange. Tricket er at kende afstanden mellem fartøjerne med en ekstrem præcision, for når en tyngdebølge rammer, så kan det netop måles i en ændring i afstanden mellem punkterne. Tyngdebølger udgår for eksempel fra sorte huller, og LISA vil være det første rumbaserede fartøj til at måle dem. Illustration: Nasa.