Her er den usynlige solfanger til det smukke tag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Her er den usynlige solfanger til det smukke tag

Per Stobbe, der efter eget udsagn har arbejdet i 25 år med avanceret miljøteknologi, har givet rige sydafrikanere en mulighed for at bevare deres smukke naturskifertage og alligevel leve op til myndighedernes krav om at montere en solfanger.

Nu skal hans idé udbredes til resten af verden, men foreløbig skal detaljerne pudses på plads hjemme i Danmark. Det første hus er ved at få monteret en solfanger på 25 kvadratmeter under naturskifertaget i Holstebro.

Per Stobbe har udviklet de moduler i aluminium, der ligger under taget. De skal have berøring med selve beklædningen for at opsamle tilstrækkeligt med solvarme. Derfor duer den usynlige solfanger kun under tagpap og skifer - ikke under tegl eller eternitplader.

Fra Sydafrika ved Per Stobbe, at skiferen kan blive 75 grader varm, når solen bager ned på den. Der har han en bekendt, som bygger rigmandsvillaer.

På grund af strømmangel skal de montere solfangere for at få byggetilladelse, og det sparer ikke kun på opvarmning af brugsvandet - eller i Sydafrika ofte af swimmingpoolen. Også regningen til aircondition bliver skruet ned, når solfangeren giver ejeren et vandafkølet tag.

En tagentreprenør og en natursten-forhandler

Per Stobbes selskab i Sydafrika passer nu mere eller mindre sig selv, men hjemme i Danmark kontaktede han for godt et halvt år siden Erik Johansen, indehaver af firmaet Kongebro Natursten, som fra Osted mellem Ringsted og Roskilde sælger naturskifer til hele Skandinavien.

»Jeg havde selv gået med en masse overvejelser omkring, hvordan man kunne udnytte varmen under skifertaget,« fortæller Erik Johansen.

Det blev dog Erik Johansens bror med fornavnet Niels, der endte med at blive direktør for selskabet bag den usynlige solfanger, der har fået navnet Heliopower. Niels Johansen havde afhændet sit firma, Hovedstadens Bygningsentreprise, som udelukkende beskæftigede sig med tage, og var klar til nye udfordringer.

Alle tre er nu, sammen med Per Stobbes bror, Flemming, med som investorer i selskabet, men penge har de ifølge Per Stobbe kun brugt få af. Der er heller ikke planer om de store investeringer, før det er lykkedes at finde kunder til solfangeren.

Skal være fire gange så stor

Hvem skal det så være? I hvert fald ikke mange danskere. For solfangeren er langt fra effektiv under de sparsomme solstråler på vores breddegrader.

»Danmark er bare en lille rugekasse, fordi det er lettere for os at udvikle herhjemme, og det er meget rart at have et antal anlæg kørende her,« siger Per Stobbe.

Der mangler nu ikke meget udvikling, tilføjer han, fordi universitetet i tyske Achen har dokumenteret virkningen i grove træk.

På effektivitet kan solfangeren ikke konkurrere med de glasplader, som mange ejere af skifertage ifølge Heliopowers bagmænd gerne vil undgå at klaske op.

Faktisk skal der fire gange så stort et areal med solfangere til, når de skal ligge under taget, og prisen er ifølge Per Stobbe omtrent den dobbelte. Til gengæld lover Heliopower, at solfangeren holder i 50 år.

Alu-moduler lægges mellem lægterne

Anlægget er ganske enkelt opbygget af aluminiumsmoduler, som vandet passerer igennem. De placeres mellem lægterne, som bærer taget, og selve naturskiferen eller tagpappet lægges direkte oven på.

Ifølge Per Stobbe kan vandet i de sydafrikanske solfangere nå op på 65 grader. Herhjemme er det dog kun realistisk på årets allervarmeste dage.

Derfor egner solfangeren sig heller ikke til direkte at opvarme brugsvand. Men den kan forvarme det, vandet kan sendes ud i et gulvvarmeanlæg med lav fremløbstemperatur, eller det kan benyttes til en swimmingpool.

Per Stobbe forventer, at der i løbet af et par år kommer gang i salget i Australien og USA og måske nogle lande i Sydeuropa.

Vandet bliver ikke tilstrækkeligt varmt

Ifølge seniorkonsulent Ivan Katic, som arbejder med solkraft på Teknologisk Institut, giver det heller ingen mening at forsøge sig med usynlige solfanger herhjemme.

»Det når langt fra op på ydelsen fra en glasoverdækket solfanger. Vi har masser af gråvejrsdage, hvor temperaturen ikke kan komme tilstrækkeligt højt op i sådan et system, og så skal man alligevel spæde til med fossilt brændsel,« siger han.

Ivan Katic vurderer, at den usynlige solfanger vil gøre sig bedre, hvor der er varmere, eller hvis man har brug for en masse lunkent vand, for eksempel til en swimmingpool.

Han påpeger, at mange potentielle solfangerkunder holder sig tilbage af æstetiske hensyn, og at der mangler gode løsninger på, hvordan solfangere kan gøres pænere.

I udlandet forsøger mange firmaer sig med traditionelle glassolfangere, som er integreret i tagets design, en tendens der endnu ikke er nået til Danmark.

Dokumentation

Tekniske specifikationer på den usynlige solfanger

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja skønhed er subjektivt - og har meget med vane at gøre.

Hvorfor synes de fleste mennesker, at en skorsten er pæn, og at et hus uden skorsten ser underligt ud?

Udelukkende vanetænkning!

Det kan være, at med tiden vil et hus uden solfanger være ligeså uskønt som et hus uden skorsten.

  • 0
  • 0