Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370

P-3 Orion

Fly fra Australien, New Zealand, USA, Japan og Kina overflyver løbende området 2,400 kilometer sydvest for den australske by Perth i jagten på vragdele. Al eftersøgning af det forsvundne Boeing-fly MH370 er udelukkende koncentreret om dette område, hvor det britiske satellitfirma Inmarsat har regnet sig frem til, at flyet må være styrtet.Områdets vindrige natur har gjort, at man måtte stoppe eftersøgningen i går, da en storm fejede gennem området. Men nu er forholdene bedre.

Et af de centrale overvågningsfly er af typen P-3 Orion fra Lockheed Martin, som både USA, Australien, New Zealand og Japan har i forskellige udgaver. Det var et new zealandsk Orion-fly, der allerede i torsdags smed markeringsbøjer i vandet på det sted, hvor efterforskerne mener, at flyet er styrtet ned. Bøjerne er en meter lange og udstyret med en gps-antenne. Deres opgave er at give efterforskerne en idé om, hvordan eventuelle vragdele kan være drevet med strøm og vind.

Orion-flyet er bygget til at opspore ubåde og er udstyret med sensorer, der kan opfange signaler ned til 304 meter under overfladen.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Orion er 35 meter langt og har seks analytikere om bord plus to piloter, to flyingeniører, en taktisk koordinator, en navigatør og en mekaniker til håndtering af sensorer. Orion kan flyve i 15 timer med en hastighed på 750 km/h og er udstyret med et arsenal af sensorer, blandt andet en digital multi-mode-radar, elektro-optiske detektorer (visuel og infrarød), magnetiske detektorer og akustiske sensorer.

En af Orions store fordele er, at det kan flyve i lav højde. Derfor har flytypen kunnet fortsætte eftersøgningen flere gange, hvor andre måtte give op på grund af for lavt skydække.

P-8A Poseidon

USA bidrager desuden med overvågningsflyet P-8A Poseidon, der også er beregnet til at opdage ubåde. Poseidon er en ombygget Boeing 737, der - ligesom Orion - er udstyret med et væld af sensorer, radar og detektorer.

Poseidon dækker typisk et område på 1.200 sømil på fire timer (den store afstand til en landingsplads gør dog, at Poseidon kun kan være i området i tre timer) og kan flyve helt ned til 1,6 kilometer, hvis man har mistanke om vragdele i overfladen.

Ilyushin II-76

Det kinesiske luftvåben har sendt to russiske II-76-fly, som normalt bruges til fragt af stort militært udstyr, herunder køretøjer. Il-76 er i stand til at smide last i vandet, mens det flyver, hvilket kan blive brugbart senere i eftersøgningen.

Isbryderen Xuelong

Snedragen eller Xuelong hedder den kinesiske isbryder, der også hjælper med eftersøgningen. Den blev kendt, da den tidligere på året reddede det russiske forskningshold, der var frosset fast på Sydpolen. Isbryderens viden om området kan være en fordel, lyder det fra myndighederne, og så medbringer skibet også en helikopter.

Undervandsdrone kan dykke til 4.500 meter

Det amerikanske militær stiller også en undervandsdrone til rådighed i jagten på signaler fra den sorte boks. Der er tale om en fem meter lang og 800 kg tung drone med navnet Bluefin-21. Den kan udforske havet på dybder op til 4.500 meter og operere under vand i op til et døgn ad gangen.

Ocean Shield skal trække sort-boks-detektor

I Perth gør transportskibet Ocean Shield sig klar til at modtage den såkaldte sort-boks-detektor (Towed Pinger Locator), som den amerikanske flåde er på vej med. På et pressemødet i Kuala Lumpur tirsdag oplyste myndighederne, at Ocean Shield først kan være klar i eftersøgningsområdet den 5. april, og det begrænser kraftigt tiden til at lede efter den sorte boks. MH370 forsvandt nemlig den 8. marts, og den sorte boks ventes kun at sende mellem 20 og 40 dage.

Ocean Shield er udstyret med en stor helikopterplatform og bruges typisk til troppetransport eller forsyningsskib i tilfælde af katastrofer.

Eftersøgning fra rummet

Kina, Indien, Frankrig, USA, Rusland og flere andre lande hjælper også efterforskerne med satellitbilleder. Senest har Nasa meddelt, at flere forskningssatellitter samt et kamera på Den Internationale Rumstation nu bliver brugt til at hjælpe eftersøgningen.

Læs også: Rumstation, Nasa-satellitter og hypersensitiv hydrofon sættes ind i jagten på MH370

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dog er hastigheden for P-3 Orion nok sat lidt optimistisk.
Ikke fordi den ikke kan flyve de opgivne 750 km/h, men det er max-fart, det vil man formentlig ikke flyve i praksis og slet ikke 15 timer i træk...så rækker brændstoffet ikke ;o)

Mere realistisk er:
"Cruise-speed" (altså den fart man vil benytte for mest økonomisk at flyve fra A til B) = ca. 600 km/h.
"Patrol-speed" (dvs. den fart man vil benytte, når et område afsøges) = ca. 380 km/h.

Se bl.a.:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lockheed_P-3_...
https://www.fas.org/man/dod-101/sys/ac/p-3...
http://www.p3orion.nl/technical.html

  • 0
  • 0

Vi hører intet om Tomnod sattelitterne, og hvad med de direkte informationer fra motorerne til Rolls-Royce/ Boing.
Og kan vi ikke få en nærmere forklaring på "ping-signalerne"?
Fra hvem til hvem ?

mvh
HEB

  • 2
  • 0

Kan man ikke lytte efter signalet fra den sorte boks med passive sonarer i bøjer ?

Overvågningsflyene er jo bl.a. lavet til at lægge den slags ud.

  • 1
  • 0

Vi hører intet om Tomnod sattelitterne, og hvad med de direkte informationer fra motorerne til Rolls-Royce/ Boing.
Og kan vi ikke få en nærmere forklaring på "ping-signalerne"?
Fra hvem til hvem ?

mvh
HEB

  • 0
  • 0

Et fly flyver igennem befolket område - over Malaysia, Indonesion og derefter ud over det Indiske Ocean - uden at blive opdaget af militærets radarer? Sover de? Er det så nemme at angribe i Asien? Uanset om der trusler eller ej, så er Danmark jo på vingerne når Rusland tester Danmark / Nato / Baltikum.

Kan en flok kampfly komme igennem i 2-4 kms højde i Asien?

Jeg tænker bare, at flyet er forsvundet i det Indiske Ocean er måske en bedre "slutning" end det er forsvundet / kapret / indsæt selv andre muligheder. Også de Malaysiske myndigheders træghed i oplysningerne kan antyde at forløbet ikke er helt som oplyst.

Jeg ved godt, der har været et Græsk forløb hvor piloter m.fl. lå livløse hen mens flyet var på autopilot efter take-off, men idet der sandsynligvis blev foretaget en manual handling (pludselig ændring af kurs og højde) umiddelbart efter sidste melding fra 2. piloten tyder på at autopiloten ikke har været aktiv, samtidig med at enhver kommunikation siden har været afskåret.

Nå - men i sidste ende - til de der er borte - hvil i fred, og til de efterladte, vær glad for den tid der gik godt.

  • 1
  • 0

Artiklens overskrift er "... teknologier ....". Er det så urimeligt at forvente et minimalt hjemmearbejde inden løsslupne fantasier slippes løs.
De meget omtalte Flight Recorders udsender et højfrekvent lydsignal i mindst 30 dage, men næppe mere end 40 dage.
Ved at læse Wikipedia "Under water locator beacon" kan man få et indtryk af rækkevidden. Og så kan man måske tro på, at e.g. US Navy's udstyr er 2-4-10 gange bedre.

Og så kommer pointen: hvis - og det er ikke tilfældet endnu - søgeområdet kan indskrænkes til f.eks. 100 x 100 km, og hvis en sonarbøje kan høre locator bacon på 2 km's afstand, så kræves altså 25 x 25 bøjer = 625 styk, som skal udlægges uhyre nøjagtigt for at sikre dækning uden huller.
Mon ikke dette her er ren fiktion ?

Noget helt andet er en Towed Array Sonar som slæbes af et overfladefartøj. Dette vil, med GPS kunne sejle HELT nøjagtigt (bøjerne driver med vind og strøm) OG dermed afsøge havbunden, hvor den søgte locator bacon hviler, UDEN huller.
Det ændrer IKKE, at det nævnte område skal gennemsejles. Det giver en distance på 100 x 100 / 4 = 2500 km. Jeg ved ikke med hvilken fart dette er muligt, men antag 25 km/h (13 knob), så tager det 100 timer.

Hvis man vil forstå det her, så må man forstå teknologierne, de praktiske muligheder OG ikke mindst opgavens størrelse.
Området er ikke kendt som 100 x 100 km, snarere 1000 x 500 km, og så er søgetiden pludselig x 50, eller 5000 timer for eet skib, eller 1000 timer for 5 skibe - dvs. 40 dage + forlægning og hvile.

  • 1
  • 0

Igen forstå fysikken og teknologien.
En radars rækkevidde beregnes som D = 2,2 x sqrt (H), hvor H er målets højde i meter, og D er rækkevidden i sømil.
Flyet har tilsyneladende fløjet mellem 14000 og 4000 meter.
Altså D = 260 / 140 sømil.
Prøv på et kort at tegne disse "kontrolzoner". Det viser sig, at især det Indiske Ocean er meget stort, og at flyet - på de ruter som journalisterne har vist - hurtigt er kommet uden for mulig radardækning over oceanet.

Men jeg er enig i, at der inden da skete overflyvning af landområder som man skulle tro var overvåget. Det er ikke umuligt at luftforsvaret har "sovet på vagten" eller bare ikke vil offentliggøre hvad de har set. Og måske er der ikke gemt optagelser.

Men over oceanet - glem det !

  • 2
  • 0

Man skulle tro at Ingeniøren havde styr på ingeniører.

Nogle militære fly har flight engineers ombord. Det er nogle flymekanikere eller flyteknikere der flyver med. I det civile kunne flight engineers være 3.-piloter. Altså flyvemaskinister.

Flyingeniører deltager i forskning, udvikling, design, konstruktion, afprøvning, certificering... indenfor flyteknologi.
Nogle aerospace engineers deltager i prøveflyvninger, men jeg tvivler på at der er to flyingeniører i hvert Orion-fly.

  • 1
  • 0