Her er de seks mulige danske placeringer af depot for atomaffald

4. maj 2011 kl. 12:1144
Nu er seks steder i Danmark blevet udpeget af Statens Institut for Strålebeskyttelse til mulige mellemdybe depoter for Risøs 10.000 kubikmeter lav- og mellemaktivt atomaffald. Næste skridt er at udelukke to eller tre steder mere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den mulige placering af et depot for Risøs 10.000 kubikmeter lav- og mellemaktivt atomaffald er nu blevet snævret ind til seks områder. Det er anbefalingen fra tre forstudier, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har offentliggjort.

Læs rapporten her.

De seks steder er Østermarie på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Kertinge Mark ved Kerteminde, Hvidbjerg, Thyholm tæt ved Struer, Thise tæt ved Skive eller i det vestlige Skive.

Læs også: Pendlernes dom over IC4: De larmer, og man sidder dårligt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Områderne er blevet til efter De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet et forstudie, som peger på 22 mulige placeringer. I samarbejde med Dansk Dekommissionering og Statens Institut for Strålebeskyttelse har de peget på de seks steder.

Mellemdybt depot er den bedste løsning

Dansk Dekommissionering har lavet et forstudie om, hvordan depotet skal udformes. Samlet set peger studierne på, at et mellemdybt depot vil være den bedste løsning, når man tager hensyn til sikkerhedsaspektet.

»De mellemdybe depoter giver mindst risiko for spredning af forurenet støv til naboer i tilfælde af uheldshændelser. Her er depottyperne, der betjenes indefra de mest sikre, da det er forudsat, at affaldet sænkes ned via en elevator,« fremgår det af rapporten.

Statens Institut for Strålbeskyttelse har lavet en analyse, der viser, at transporten af det radioaktive affald ikke bliver en hindring for placeringen af slutdepotet.

To eller tre placeringer skal udvælges

Næste skridt i processen bliver, at en tværministeriel arbejdsgruppe skal udvælge to eller tre mulige placeringer ud af de seks.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derefter skal VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) sættes i gang. Ifølge rapporten vil VVM-processen være afsluttet ved udgangen af 2015, og depotet ventes at blive sat i drift fra 2019.

Slutdepotet bliver designet, så det radioaktive affald er isoleret fra mennesker og miljø i mindst 300 år.

Omkostningerne ved at etablere et slutdepot vil ligge på mellem 180 og 500 millioner kroner. Derudover vil det koste en milliard kroner at rive anlæggene på Risø ned.

Dokumentation

Se rapporten her

44 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
44
27. maj 2011 kl. 19:17

@Erik Grove,

At "grave affald ned" er en gammeldags, og for mig at se - uetisk måde at skaffe sig af med affald på. Det behøver man ikke være "affalds ekspert" for at have en kvalificeret mening om

  • her må man nok skelne mellem de forskellige typer - for de kortlivede isotopers vedkommende er jeg enig. Men for brugt brændsel, hvor der er mange langlivede isotoper, der i givet fald skulle overvåges i flere hundred tusind år, her er den svenske løsning langt at foretrække - langt ned under drikkevandsreservoirerne - og så kan man roligt glemme det. I Sverige lader man dog den mulighed stå åben, at affaldet kan hentes op igen og genbruges, hvis man finder en bedre måde at håndtere den på i fremtiden. Der er heller ingen større problemer ved at dumpe det hele ned på dybhavet i passende formede containere - f.eks. ved en subduktionszone. At der er et hav af mennesker der protesterer mod alle sikre metoder må man vist se i øjnene, men rent teknisk er der ingen større problemer med at finde gode løsninger - det er jo meget små mængder vi taler om - i forhold til andre energikilder.

Mvh. Per A. Hansen

43
27. maj 2011 kl. 17:12

Hvad med at være lidt seriøs. Hvorfor skal "Risø affald" placeres et eller andet sted i udkant-danmark, det er utroligt at se at de fleste storbyaber vælger et sted som de dårligt nok ved hvor det ligger, og uden at gøre sig nogle tanker om den bl.a lange transport. Hvorfor bore man ikke en dyb skakt på "Risø" egen grund så kan de opbevare deres ~shit~ selv og ikke belemre udkants-danmarks rene natur. Hvis det ikke kan lade sig gøre med en dyb skakt ved "Risø" så lad være med at bruge BORNHOLM som losseplads men find et egnet sted nærmere "Risø" bl.a af hensyn til transporten

42
20. maj 2011 kl. 13:23

Jais: enig! Morten: enig! Erik: enig! Men tro mig... - Det er jeg ikke altid!

41
16. maj 2011 kl. 12:58

@ Morten
Eksperter tager jo ikke nødvendigvis etik og moral med ind. At "grave affald ned" er en gammeldags, og for mig at se - uetisk måde at skaffe sig af med affald på. Det behøver man ikke være "affalds ekspert" for at have en kvalificeret mening om. Lad vore børnebørns børn holde øje med affaldet i en sikret beton kontruktion over terræn . på RISØ.... så er vi sikret mod en gentagelse af "Kjærgårds Plantage" og "Høfte 42" ( Grindstedværket hhv Cheminova) ... dengang man gravede affald ned ......

40
16. maj 2011 kl. 10:13

Er jeg den eneste der ikke kan tage de spørgsmål på ingeniørens forside alvorligt? Det virker virker ret amatør agtigt at et fagblad for højtuddannede stiller spørgsmålet: "Hvor bør Danmark begrave atomaffaldet fra Risø?" uden svarmuligheden "Det vil jeg lade dem der ved noget om det afgøre". Hvis jeg viste hvor det var bedste at begrave det danske atomaffald så var jeg nok blevet spurgt.

Så Ingeniøren tag jeg lidt sammen, i er ikke Ekstra Bladet.. endnu..

39
15. maj 2011 kl. 09:19

Alt andet lige, vil en placering ved Rødbyhavn have de fordele, at det er hurtigt at komme til for danske og tyske eksperter. Men nok så vigtigt, så er det formentlig det sted, flest danskere vil komme til at færdes i nærheden af. At vænne danskerne til, at et område, der huser et radioaktivt depot, ikke pr. definition er pestbefængt i 25 kilometers omkreds, har sikkert en pædagogisk effekt.

38
13. maj 2011 kl. 22:24

Per S: Ja, mange får det til at se ud som om det "kun" drejer sig om deponering af Risø's eget affald. Ole: ? - ? - !! - (;-)

37
13. maj 2011 kl. 20:02

hvor er punktet. skal ikke graves ned

36
12. maj 2011 kl. 11:09

Det er egentlig en spændende diskussion om atomaffaldet fra Risø, hvem hvad hvor, men man glemmer jo at udover det affald der genereres på Risø, så har Risø også igennem mange mange år, indsamlet radioaktivt affald fra sygehus, industri og fra husholdning. Dette affald skal der stadig tages hånd om efter at reaktorerne er skilt ad. Hvis vi ikke ønsker det resterende affald, siger vi desværre også farvel til:

Kræftbehandling Industri som skal have foretaget kvalitetskontrol Røgdetektorer fra private hjem.

Dette affald, vil Danmark også skulle forholde sig til om 10, 15 eller 20 år.

35
12. maj 2011 kl. 10:28

@Søren,

Folk som flest fornemmer klart, at ingen "eksperter" har mulighed for at tage højde for konsekvenserne af atomkraft. - Jeg savner belæg for din påstand om, at "de nærmeste naboer til atomkraftværker er de mindst bekymrede". Og mon ikke dem, der er særlig bekymret, er flyttet?. Og mon ikke mange i nærheden er ansat på værket eller på anden måde lever af det? - Og hvis din påstand er rigtig, forstår jeg ikke, at vi har problemer med at finde et sted, hvor man vil acceptere en deponering. - Måske i din baghave ?</p>
<p>Jeg savner belæg for din påstand om modstand imod vindkraft. Du får det jo nærmest fremstillet som om modstanden mod vindkraft er større i Danmark end modtanden mod atomkraft. Absurd.

  • du følger ikke med kan jeg se. Der er gennem tiderne foretages mange undersøgelser - exit pools - de viser alle det resultat jeg nævnte, den største tilslutning findes hos naboerne til et a-værk. At folk protesterer mod deponering af affald i nærheden er ikke noget bevis for, at det er falrigt. At protestere er en gratis omgang. Der er den forskel på protester mod vindmøller og deponering af atomaffald, at her kan folk høre støj og se reflekser. De kan konstatere, at deres hjem forringes i værdi, hvilket er en gratis omgang for vindmølleejerne. Jeg ser ikke på antallet af modstandere, men på substansen i modstanden. Endnu mangler jeg at finde en a-modstander, der har brugt tid på at sætte sig ind i problemet.

Atomaffald skal ikke deponeres i en baghave. Prof. Cohens banebrydende forskning viste, at det uden risiko kan placeres et tilfældigt sted i 500 m dybde. Det er langt under de reservoirer, man henter drikkevand fra etc. Det bliver da ikke mere usikkert, hvis man vælger et deponeringssted ud fra geologiske undersøgelser i stedet for at vælge et tilfældigt sted, som Cohens beregninger viser - vel?

Hvis du er interesseret kan jeg give dig referencer til han undersøgelser - "The Disposal of Radioaktive Wastes from Fissions Reactor". Scientific American juni 1977. Et dansk resume kan findes i bladet "Naturens Verden". Men normalt orker a-modstandere ikke at bruge tid på læsning, de har taget stilling.

Du kører på frihjul Søren, lad os høre nogle eksempler på uheld eller katastrofer ved håndteringen af radioaktivt materiale fra a-værker. Man har dagligt håndteret det over hele kloden i de seneste 30-40 år. Hvad er problemet? Hvorfor vil du ikke fortælle om kritikpunkter ved den svenske affaldsdeponering? Lad blot Niels Hausgaard (havde han så end er for en ekspert på området) hjælpe dig. Jeg har selvfølgelig stor respekt for dine synspunkter, men vil helst have nogen kritik med substans i. Ved du forresten at man har 2000.000.000 års erfaringer med deponering af atomaffald - og ved hvad det bliver af når det deponeres i jorden? Så mangler vi lige dit bud på, hvordan man skal kunne komme til skade med affald i 500 m dybde?

Mvh. Per A. Hansen

34
11. maj 2011 kl. 20:38

Søren: Man kan altid misforstå, hvis man vil det. Når jeg skriver: "Der er ingensomhelt risiko ved det", så mener jeg naturligvis, at når man håndterer det og deponerer det på den måde, som man behandler dette affald.... - så er der ingen risiko ved det. Men det er da klart, at hvis en "affaldsbehandler" - før deponeringen - spiser det eller sover sammen med det i meget lang tid, så kan det give helbredsskader. Men husk lige, at den uran, der blev brudt og anvendt til drift af Risø's DR3, blev hentet i en uranmine, hvor det har ligget i milliarder af år og udsendt stråling uden nogensomhelst beskyttelse imod planter, dyr og mennesker. Disse uranforekomster ligger mange steder i verden tæt ved overfladen og øger baggrundsstrålingen flere hundrede gange mere end det affald, vi her taler om. Så problemet er kun, at det nu er gjort til et politisk og psykologisk problem - og slet ikke handler om en reel risiko. Og politik har alle forstand på, mens det er eksperterne, der har styr på stråling og strålingsbeskyttelse. Og hvis eksperterne siger OK til noget, vi er politisk imod, så er det eksperterne, der ikke er troværdige. Ikke alle tænker sådan, men mange.

33
8. maj 2011 kl. 22:26

Søren Larsen: Nedrivning og deponering af en begrænset mængde lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø har intet med kernekraft at gøre.
Men det er blevet en politisk sag - ligesom kernekraften.
Forskellen er, at der for kernekraftens vedkommende er råd til at "gå med både livrem og seler", altså sikre dem på alle måder. Det kan og skal man - og kernekraften er billig nok til at kunne betale for denne sikkerhed.
Men Risø-reaktoren er jo stoppet for mange år siden, så her går sikkerheden blot ud på at forhindre, at nogen kommer for tæt på "affaldet" i en passende tid. - Og her er radioaktivt affald ikke nær så farligt som kemisk affald, - bl.a. fordi man simpelt kan måle, hvor det er, og hvor meget der er, - og fordi affaldet med sikkerhed henfalder på kendt tid, - i modsætning til kemisk affald, f.eks. tungmetaller, der forbliver giftigt i millioner af år.
Faktisk er isotoper, bl.a. de radioaktive, nok de stoffer, som "eksperter" har mest styr på. Og du og jeg kan gå ind i en fysisk tabel og se præcist, hvilken stråling, der udsendes og isotopernes halveringstid, m.v.
Hvis en kommune vægrer sig ved at modtage et sådant affaldslager, så er det en ren politisk beslutning. - Der er ingensomhelst risiko ved det, sagligt set.

Holger, du beder om min kommentar til, at der "ingensomhelst risiko er ved atomkraftaffald". - Ja, hvad skal man dog sige til et sådant udsagn. Såvidt jeg kan forstå, er dit ræsonnement, at eftersom det "blot går ud på, at forhindre, at nogen kommer for tæt på "affaldet" i en passende tid", så er der "ingensomhelst risiko" ved atomkraftaffald (som du endda sætter i anførselstegn, som om du ikke vil anerkende det som affald). Eller har jeg misforstået dig? -

Men sagen er jo, at man ikke i "passende tid", som jo såvidt jeg forstår er mange hundrede år, netop ikke kan garantere, at "nogen kommer for tæt på affaldet". Hvis man kunne det, er jeg enig i, at der ikke er nogen risiko. Men det er jo det, man ikke kan. Og hvad er "for tæt på". Det er der jo heller ikke et sikkert svar på.

32
8. maj 2011 kl. 22:08

Søren! - du svarede ikke på min kommentar om sikkerheden. Og Bjarke! - Du har naturligvis ret, men det er ikke politisk korrekt at påstå, at en folkevalgt politiker er uvidende, når emnet er "radioaktivt affald". Det er derimod OK at påstå, at han ved mindre om hjernesvulster end en ekspert. - Det må du da kunne forstå!

31
8. maj 2011 kl. 17:02

Din argumentation halter.

Og du vrøvler og kan ikke skelne.

Vi lever i et demokrati med kommunalt selvstyre hvor der er borgmestre der ved mindre om Akraft end en student om tysk. Du forveksler hans angst for ikke at blive valgt igen med at med at affaldsproblemet ikke er løst.

Jeg kan garantere dig, at den samme borgmester sandsynligvis er ligeså så uegnet til at bedømme en deponering , som han ville være egnet til at diagnostisere en hjernesvulst, , hvilket han overlader til dem som har forstand derpå, lægerne.

Hvis han så viste, de som er fundet værdige til at afgøre deponeringen, den samme tillid som til hjernekirurgen og til hans borgeres dømme kraft. ville der ikke være nogen problemer.......men det er ikke ekspertenes dømmekraft han har problemer med. Det som han ikke har tillid til, er hans vælgeres dømmekraft :o)

30
7. maj 2011 kl. 12:55

@Søren,</p>
<p>[quote]Jeg synes det er et fair synspunkt, at man ikke ønsker radioaktivt affald i sin kommune, uanset hvad "eksperterne" siger. Det er bl.a. derfor vi ikke skal have atomkraft. - Der er ingen, der ikke afviser at have både værkerne og affaldet i deres nærhed. - Det må da være grund nok. Niels Hausgaard siger alt.

  • jeg kender ingen ekspert på området, der hedder Niels Hausgaard? Er det ham der ikke ved, at de største tilhængere af atomenergien findes hos de nærmeste naboer til et værk?

Den dårligste metode til beslutninger af denne art er at lade "folket" bestemme - de bliver som oftest trukket rundt i manegen af TV-journalisters inkompetente udsendelser, så slipper de for at bruge tid på at sætte sig ind i emnet. Hvis folket skulle bestemme, så blev der ikke sat vindmøller op, men her skærer myndigheder gennem alle protester fra folk, der får deres liv ødelagt af støj, herunder infralyd. Det er der mange, der synes er i orden. Bl.a. de, der i diverse debattråde jublede over at Vestasaktien steg efter den japanske naturkatastrofe.

Hvis "folket" skulle bestemme, så må de ryste op med kompetente argumenter herfor, men de nøjes med at køre på frihjul.

Man har i årevis deponeret langlivet, radioaktivt affald under vore veje, det drejer sig om affaldet fra kulværkerne, som foruden radioaktive stoffer indeholder store mængder tungmetaller. Hvor er "folket" henne - hvor er din "Niels Hausgaard" henne i denne sag? Svarer er, at han sover videre.

"Folket" kan end ikke fremvise et eneste eksempel på uheld med dødelig udgang ved håndtering af radioaktivt materiale, de lader sig trygt medicinere med radioisotoper på hospitalet.

Det morsomme er, at "folket" ikke bekymrer sig om det "yderst farlige" atomaffald på Risø mens det befinder sig tæt ved en større by, men bliver opskræmte over at det skal flyttes langt ned under jorden!

Mvh. Per A. Hansen [/quote]

Du siger, at du ikke kender en ekspert på området, der hedder Niels Hausgaard. Men det afslører kun, at du kun anskuer problemet alt for snævert teknologisk ud fra de "kendte" data.

Folk som flest fornemmer klart, at ingen "eksperter" har mulighed for at tage højde for konsekvenserne af atomkraft. - Jeg savner belæg for din påstand om, at "de nærmeste naboer til atomkraftværker er de mindst bekymrede". Og mon ikke dem, der er særlig bekymret, er flyttet?. Og mon ikke mange i nærheden er ansat på værket eller på anden måde lever af det? - Og hvis din påstand er rigtig, forstår jeg ikke, at vi har problemer med at finde et sted, hvor man vil acceptere en deponering. - Måske i din baghave ?

Jeg savner belæg for din påstand om modstand imod vindkraft. Du får det jo nærmest fremstillet som om modstanden mod vindkraft er større i Danmark end modtanden mod atomkraft. Absurd.

Til din kommentar om, at folk er mindre bekymret over eksistensen af Risø end over deponeringen af affaldet, vil jeg bemærke, at Risø er jo blevet til hen over hovedet på befolkningen, ligesom Barsebäck. I begge tilfælde har man jo blot ladet "eksperterne" folde sig ud. Ligeså lidt som Barsebäck var en rigtig beslutning, ligeså lidt burde Risø være etableret. Det kan vi jo bl.a. se nu, for vi kan ikke få løst affaldsproblemet.

29
7. maj 2011 kl. 12:34

[quote]Hvem skal afgøre, hvem der har "kendskab til problemet" og som vi trygt kan overlade det til?</p>
<p>Problemet er, at mange med kendskab til atomkraft er så vilde med den teknologi, at de ikke kan få den indført hurtigt nok, og dermed undervurderer de let de problemer, der kan være forbundet med det.

Hvis vi i stedet for atomkraft snakkede om andet, ville du så ikke mene at kiruger, bilmekanikere, piloter, skibsbyggere og mange andre fag hvor der er store risici involveret hvis de fejler, anses for at være generelt pålidelige og foretager professionelle vurderinger som du vil stole på ?

Hvorfor mener du at det ikke gælder for folk der har forstand på atomindustrien ? Er de dummere ? ondere ? mere ukvalificerede ? mere entusiastiske ?

M[/quote]

Jeg synes helt klart, at du har en pointe Michel. Jeg synes blot, at man må tage den folkelige bekymring alvorlig. Specielt over for en teknologi, hvis konsekvenser - specielt langt ud i fremtiden - kvalitativt overgår, hvad der er gældende for de emneområder, du nævner.

I Japan fx har man åbenbart overladt det til "eksperter" at tage beslutning om at bygge en hel stribe af atomkraftværker direkte på "the ring of fire", hvor vi ved, at der kommer jordskælv.

Der kan i øvrigt nævnes eksempler på, hvor eksperterne synes at have taget fejl på de tilsyneladende mere "uskyldige" områder. Fx brug af amalgam i tandfyldninger og godkendelsen af talidomid.

Hilsen Søren

28
7. maj 2011 kl. 10:06

@Søren,

Jeg synes det er et fair synspunkt, at man ikke ønsker radioaktivt affald i sin kommune, uanset hvad "eksperterne" siger. Det er bl.a. derfor vi ikke skal have atomkraft. - Der er ingen, der ikke afviser at have både værkerne og affaldet i deres nærhed. - Det må da være grund nok. Niels Hausgaard siger alt.

  • jeg kender ingen ekspert på området, der hedder Niels Hausgaard? Er det ham der ikke ved, at de største tilhængere af atomenergien findes hos de nærmeste naboer til et værk?

Den dårligste metode til beslutninger af denne art er at lade "folket" bestemme - de bliver som oftest trukket rundt i manegen af TV-journalisters inkompetente udsendelser, så slipper de for at bruge tid på at sætte sig ind i emnet. Hvis folket skulle bestemme, så blev der ikke sat vindmøller op, men her skærer myndigheder gennem alle protester fra folk, der får deres liv ødelagt af støj, herunder infralyd. Det er der mange, der synes er i orden. Bl.a. de, der i diverse debattråde jublede over at Vestasaktien steg efter den japanske naturkatastrofe.

Hvis "folket" skulle bestemme, så må de ryste op med kompetente argumenter herfor, men de nøjes med at køre på frihjul.

Man har i årevis deponeret langlivet, radioaktivt affald under vore veje, det drejer sig om affaldet fra kulværkerne, som foruden radioaktive stoffer indeholder store mængder tungmetaller. Hvor er "folket" henne - hvor er din "Niels Hausgaard" henne i denne sag? Svarer er, at han sover videre.

"Folket" kan end ikke fremvise et eneste eksempel på uheld med dødelig udgang ved håndtering af radioaktivt materiale, de lader sig trygt medicinere med radioisotoper på hospitalet.

Det morsomme er, at "folket" ikke bekymrer sig om det "yderst farlige" atomaffald på Risø mens det befinder sig tæt ved en større by, men bliver opskræmte over at det skal flyttes langt ned under jorden!

Mvh. Per A. Hansen

27
7. maj 2011 kl. 00:07

Hvem skal afgøre, hvem der har "kendskab til problemet" og som vi trygt kan overlade det til?</p>
<p>Problemet er, at mange med kendskab til atomkraft er så vilde med den teknologi, at de ikke kan få den indført hurtigt nok, og dermed undervurderer de let de problemer, der kan være forbundet med det.

Hvis vi i stedet for atomkraft snakkede om andet, ville du så ikke mene at kiruger, bilmekanikere, piloter, skibsbyggere og mange andre fag hvor der er store risici involveret hvis de fejler, anses for at være generelt pålidelige og foretager professionelle vurderinger som du vil stole på ?

Hvorfor mener du at det ikke gælder for folk der har forstand på atomindustrien ? Er de dummere ? ondere ? mere ukvalificerede ? mere entusiastiske ?

M

26
6. maj 2011 kl. 23:00

Søren Larsen: Nedrivning og deponering af en begrænset mængde lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø har intet med kernekraft at gøre. Men det er blevet en politisk sag - ligesom kernekraften. Forskellen er, at der for kernekraftens vedkommende er råd til at "gå med både livrem og seler", altså sikre dem på alle måder. Det kan og skal man - og kernekraften er billig nok til at kunne betale for denne sikkerhed. Men Risø-reaktoren er jo stoppet for mange år siden, så her går sikkerheden blot ud på at forhindre, at nogen kommer for tæt på "affaldet" i en passende tid. - Og her er radioaktivt affald ikke nær så farligt som kemisk affald, - bl.a. fordi man simpelt kan måle, hvor det er, og hvor meget der er, - og fordi affaldet med sikkerhed henfalder på kendt tid, - i modsætning til kemisk affald, f.eks. tungmetaller, der forbliver giftigt i millioner af år. Faktisk er isotoper, bl.a. de radioaktive, nok de stoffer, som "eksperter" har mest styr på. Og du og jeg kan gå ind i en fysisk tabel og se præcist, hvilken stråling, der udsendes og isotopernes halveringstid, m.v. Hvis en kommune vægrer sig ved at modtage et sådant affaldslager, så er det en ren politisk beslutning. - Der er ingensomhelst risiko ved det, sagligt set.

25
6. maj 2011 kl. 18:27

Konklusionen må være, at folk med kendskab til problemet tager beslutningerne og sørger for gennemførelsen.

Hvem skal afgøre, hvem der har "kendskab til problemet" og som vi trygt kan overlade det til?

Problemet er, at mange med kendskab til atomkraft er så vilde med den teknologi, at de ikke kan få den indført hurtigt nok, og dermed undervurderer de let de problemer, der kan være forbundet med det.

Jeg synes det er et fair synspunkt, at man ikke ønsker radioaktivt affald i sin kommune, uanset hvad "eksperterne" siger. Det er bl.a. derfor vi ikke skal have atomkraft. - Der er ingen, der ikke afviser at have både værkerne og affaldet i deres nærhed. - Det må da være grund nok. Niels Hausgaard siger alt.

24
6. maj 2011 kl. 16:24

"Omkostningerne ved at etablere et slutdepot vil ligge på mellem 180 og 500 millioner kroner. Derudover vil det koste en milliard kroner at rive anlæggene på Risø ned."

Jeg savner stadig en fornuftig begrundelse for at bruge en milliard eller halvanden på den øvelse.

Hvorfor kan skidtet ikke bare blive liggende?

23
6. maj 2011 kl. 13:47

Jeg foreslog i paralleltråden, at man byggede en beton sarkofag på Hesselø, der idag er et ubeboet naturreservat, uden offentlig adgang. Hesselø er 0,7 kvadratkilometer, så der er plads nok til mindst 70 af sådanne der oppe/ovre.

Hvorfor ikke Sprogø, her er der overvågning samt infrastuktur.

22
6. maj 2011 kl. 09:01

Den varme sag skal naturligvis deponeres i et udvalg i folketinget.

21
6. maj 2011 kl. 08:55

@Erik Grove-Nielsen

Hvad er begrundelsen for at grave affaldet ned i jorden ?

Der er nok flere begrundelser - dels kan metoden anvendes på alle former for affald, dels beskytter deponering i dybden både mod stråling og mod at de giftige stoffer kan forurene drikkevandet i ethvert ønskeligt tidsrum - uden overvågning. Prof. B. Cohen har udført de grundlæggende analyser tilbage i 1970-erne, hvor han endda gik ud fra tilfældigt udvalgte deponeringssteder i USA. For atomaffald er der ydeligere en fuld forsvarlig og sikker deponeringsmetode, deponering i dybhavet. Det langlivede affald, der ikke er særlig radioaktivt, er vel det største problem p.g.a. tidshorizonten. Her arbejdes der med at gøre det kortlivet (trnmutation) så der sker en hurtig selvdestruktion, der kan forgå i et overvåget lager nær overfalden.

Mvh. Per A. Hansen

20
5. maj 2011 kl. 21:02

Erik, som du selv har nævnt det, så er hyldebuskene nationalskjulesteder for for affald, ligesom mosehuller er bleven fyldt op med skidt og ragelse og solgt som parcelgrunde overalt i landet.

Kan du huske lossepladsen(grusgraven) på Kaldred? :o)

Gammmel vanetænkning er svær at udrydde

Jeg foreslog i paralleltråden, at man byggede en beton sarkofag på Hesselø, der idag er et ubeboet naturreservat, uden offentlig adgang. Hesselø er 0,7 kvadratkilometer, så der er plads nok til mindst 70 af sådanne der oppe/ovre.

19
5. maj 2011 kl. 20:35

Hvad er begrundelsen for at grave affaldet ned i jorden ?

18
5. maj 2011 kl. 20:05

Bornholm og Lolland får flest stemmer nu det ligger tættest på hovedestaden.

og imens lagre tyskerne deres radioaktiveaffald langs den dansk / polske grænse i byer som Lubmin.

17
5. maj 2011 kl. 17:12

De anviste pladser er alle fuldt betryggende, så uanset hvilke der vælges, så er der ingen grund til mere uro

Mjaeh - Hvad har vi af nylige erfaringer med Dansk Projektmageri: Ringstedbanen, Rejsekortet, DSB First, IC4 ....

Jeg ville nok hellere gribe til læderet og betale Finland eller Sverige for at deponere det i deres depoter. Bare for at affaldet ikke kommer til at stå på en mark i 40 år medens man diskuterer hvordan skovlen skal vendes når man graver hullet!!

16
5. maj 2011 kl. 11:33

Flere har allerede "antydet", at den billigste løsning ville være at lade faciliteterne på Risø være depotet i den ret korte årrække, hvor affaldet er farligt. Jeg ved, at bl.a. Bertel Lohmann Andersen, der underviste i isotopteknik og radioaktivitet på DTU allerede, da debatten startede, foreslog et konkret projekt, hvor Risø blev "ophøjet" til depot. Hans forslag blev lagt på ministeriets hjemmeside - men vistnok ikke kommenteret af ministeriet? Onde tunger vil vide, at visse politikere ønskede, at deponerings-projektet gerne måtte blive dyrt, f.eks. gerne op til en milliard danske kroner, så alle kan se, hvor dyrt det vil være at deponere affaldet, hvis Danmark beslutter at anvende kernekraft. Dette er dog en grov påstand, men det betyder jo ikke, at den er forkert! - På samme måde, som man kort efter "ikke-kernekraft-beslutningen" i 1985 fik "aflyst" de 15 reservationspladser for kk-værker. Det kaldes i daglig tale for benspænd.

15
5. maj 2011 kl. 11:03

@Erik,

For ca. 40 år siden var jeg til informationsmøde om hvorvidt Danmark skulle have atomkraft - og det var eksperterne enige om at vi skulle - havde jeg kun det ene spørgsmål: "Hvor og hvordan skal vi opbevare affaldet ? Eksperten (vist nok fra NESA) blev mere og mere irriteret over dette spørgsmål, og gentog flere gange, at det skulle eksperterne nok finde ud af inden den tid, da det blev aktuelt. Det kan der for undre, at man nu, 40 år efter atomdebatten, åbenbart endnu har problemer med den mikroskopiske mængde lavradioaktivt affald fra RISØ-laboratorieat.

  • selvfølgelig bliver han da irriteret over sådanne ligegyldige spørgsmål - den sag er nu fuld belyst. Sagen er den, at man kan deponere alt affald et tilfældigt sted i undergrunden uden problemer - det er der studier over. At tilfældige borgmestre ikke vil have affaldet i deres kommuner er en gratis omgang - de aner intet om problemet men tager det sikre - tænker på det kommende kommunevalg.

Det kan undre en smule, at du åbenbart var langt mere betænkelig ved affaldet ved deponeringen, men ikke medens det befinder sig ved reaktoren! Hvorfor er der ingen kritiske røster af det svenske mellemlager, hvor nu 90% af radioaktiviteten er væk? Konklusionen må være, at folk med kendskab til problemet tager beslutningerne og sørger for gennemførelsen. At det var en fatal fejl at nedlægge Risø kan desværre ikke laves om.

Mvh. Per A. Hansen

14
5. maj 2011 kl. 01:01

sende det med PostDanmark, så bliver det helt sikkert væk.

13
4. maj 2011 kl. 17:35

under Geels Bakke i Holte. Dejligt moræneler ;)

12
4. maj 2011 kl. 15:58

For ca. 40 år siden var jeg til informationsmøde om hvorvidt Danmark skulle have atomkraft - og det var eksperterne enige om at vi skulle - havde jeg kun det ene spørgsmål: "Hvor og hvordan skal vi opbevare affaldet ? Eksperten (vist nok fra NESA) blev mere og mere irriteret over dette spørgsmål, og gentog flere gange, at det skulle eksperterne nok finde ud af inden den tid, da det blev aktuelt. Det kan der for undre, at man nu, 40 år efter atomdebatten, åbenbart endnu har problemer med den mikroskopiske mængde lavradioaktivt affald fra RISØ-laboratorieat. Set fra et nordligt synspunkt kan det også undre, at der ikke kan udpeges et eneste egnet sted på Sjælland, det er da ellers her i hovedstadsområdet, man foretrækker at have det meste virksomheden i Danmark. - Og som Nils Hausgaard i sin tid pointerede så rigtigt: "Eksperterne hår bevist, det næjsten intsj er farligt".

11
4. maj 2011 kl. 15:30

Jeg håber de tager et kommende dansk atomkraftværk med i deres overvejelser. Det ville jo være mest optimal at placere depotet i nærheden for at minimere transporten af affaldet.

10
4. maj 2011 kl. 14:31

@Mette J,

...skal der sendes med, hvis det (om muligt) kan sendes til et EU-land, der har "lidt plads tilovers" i et depot?

  • den bedste løsning ville være en central løsning med de små mængder, der er tale om. Man må imiodlertid ikke "eksportere" radioaktivt affald til andre lande, uanset om det er den bedste løsning, for politikere handler ikke altid rationelt - jeg er enig med Mette M vedrørende dette spørgsmål.

De anviste pladser er alle fuldt betryggende, så uanset hvilke der vælges, så er der ingen grund til mere uro end for de normale kommunale affaldsløsninger på affald fra almindelige beboere - tværtimod. Der er heller ingen grund til uro for Kommunekemis håndtering af farligt affald fra hverken Australien eller Ukraine, som bekymringsindustrien bruger megen tid på. Risøs affald er langt mindre farligt end det affald fra Roskilde sygehus sendte ud i fjorden gennem mange år fra det udendørs depot for medicin etc. Begrav blot Risøs affald på selve pladsen hvor reaktorerne befandt sig - eksperterne finder let ud af i hvilken dybde det skal foregå. Desværre nedlagde man den danske forskningshøjborg ved Risø.

Mvh. Per A. Hansen

9
4. maj 2011 kl. 14:11

Lad dog atomlandene omkring os, byde ind på hvad de skal have for at tage vores affald. For den smule vi har i forhold til dem, betyder det jo ikke noget. Men derimod vil det de tjerner ved at tage vores affald række meget længere. Da pengene kun behøver at gå til at grave hulen/depotet større og ikke infrastrukturen omkring depotet.

8
4. maj 2011 kl. 13:33

Nu kan man så overveje om ikke netop der hvor disse beslutningstagere bor er udkants Danmark, der findes næppe større koncentration af landsbytosser end på borgen...

Og side det er affald fra bla. Risø er det vel lavet på SjælLAND og skla vel så blive i det land :)

7
4. maj 2011 kl. 13:23

Vi kunne jo bytte det for noget PCB affald fra Australien

Du mener sikkert HCB.

at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det er blevet skabt

Så der der jo åben for fortolkning af "så vidt muligt". Sikkerhedskravene er nok ca. lige store ved store og små lagre, og med den smule affald vi har, bliver det meget dyrt pr. kg. PHK forslag er slet ikke så tosset, men diverse aviser skal jo have solgt nogle eksemplarer, så den 4. statsmagt skal nok lave rav i den. Damark er styret af følelser og megen lidt fornuft!!!

6
4. maj 2011 kl. 13:14

Vi kunne jo bytte det for noget PCB affald fra Australien ?

Eller Ukraine ;-)

5
4. maj 2011 kl. 13:13

Vi kunne jo bytte det for noget PCB affald fra Australien ?

Eller fra Ukraine. De har et sted, hvor de bare kan læsse det af på overfladen.

  • Søren
4
4. maj 2011 kl. 13:10

Hej Mette,

Allerede da beslutningsgrundlaget blev udformet, blev det besluttet at deponere atomaffaldet. Det skyldes, at Danmark i 1998 underskrev 'Den internationale fælleskonvention om sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald', som trådte i kraft i juni 2001.

Konventionen indeholder blandt andet en erklæring om, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det er blevet skabt, og derfor er den danske regering i gang med at undersøge, hvordan det kan deponeres i Danmark.

Mvh Mette Mandrup, ing.dk

3
4. maj 2011 kl. 13:08

Ville det ikke være sikrere at "sælge" det til eks. Tyskland eller Sverige?

Vi kunne jo bytte det for noget PCB affald fra Australien ?

Nåh nej...

Poul-Henning

2
4. maj 2011 kl. 13:03

...skal der sendes med, hvis det (om muligt) kan sendes til et EU-land, der har "lidt plads tilovers" i et depot?

Jeg mener absolut, at vi selv må sørge for vort eget affald, men ikke for enhver pris! Har vi ekspertisen til deponering af den slags affald? Ville det ikke være sikrere at "sælge" det til eks. Tyskland eller Sverige?

1
4. maj 2011 kl. 12:48
  • eller i det mindste lige i nærheden - der ser ud til at være fine forekomster af moreneler både omkring Risø, men også i hovedstadsområdet generelt.. Nå, nej, det er jo der beslutningstagerne bor, så hellere udkantsdanmark...