Her er Boeings nye super-fly

Boeing har netop lanceret sit spritnye 777X-fly, og det nyeste medlem af Boeings 777-familie er ifølge flyproducenten det største og mest brændstofeffektive tomotorers passagerfly nogensinde.

Blandt de detaljer, Boeing har offentliggjort om den nye flytype, er, at 777X’ store kompositvinger med et vingefang på 71 meter er Boeings største. Vingerne er baseret på vingerne udviklet til Boeings 787 Dreamliner, dog med den væsentlige forskel, at vingernes yderste tre meter kan foldes op, så vingefanget kommer ned på 65 meter.

Dermed undgår flyet at rende ind i begrænsninger på, hvilke lufthavne og gates, det kan tilgå. Samtidig er et større vingefang i luften med til at give flyet en bedre brændstoføkonomi.

Også andre faktorer medvirker til, at 777X’eren angiveligt er 12 procent mere brændstofeffektivt end konkurrerende fly. Flyet har en lodret hale baseret på HLFC (hybrid laminar flow control), som er en luftmodstandsreducerende teknik, en aerodynamisk udformning af motornacellen og nye, mere brændstofeffektive GE9X-motorer.

Ifølge Boeing vil det alt sammen være med til at forbedre driftsøkonomien for flyene med ti procent i sammenligning med konkurrerende fly, og flyet skulle dermed have de laveste driftsomkostninger per flysæde.

To forskellige fly

Boeing 777X dækker over to forskellige fly: 777-8X, som vil have plads til 350 passagerer og en rækkevidde på omkring 9.300 sømil eller mere end 17.200 kilometer, og 777-9X, der kan have 400 passagerer ombord og vil have en rækkevidde på minimum 8.200 sømil eller 15.185 kilometer.

777-8X-flyet er en direkte konkurrent til Airbus A350-1000.

Også flyets tværsnit bliver det største i sin klasse, og dermed er flyet væsentligt større end flyproducentens 787 Dreamliner.

Det indvendige af 777X er inspireret af Dreamliner. Vinduerne bliver større, så der kommer mere lys ind og et bedre udsyn, og kabinen vil blive mere rummelig.

Prisen på de to typer af 777X-fly er henholdsvis 349,8 millioner dollar og 377,2 millioner dollar svarende til omkring to milliarder danske kroner.

Ved lanceringen af 777X ved Dubai Airshow 17. november satte Boeing rekord i antallet af ordrer med bestillingen af 259 fly fra fire luftfartsselskaber i Europa og Mellemøsten: Emirates Airlines har bestilt 150 Boeing 777X-fly, Etihad Airways 25, Lufthansa 34 og Qatar Airways 50.

Produktionen af de første Boeing 777X-fly forventes at gå i gang i 2017, og flyene skal efter planen leveres i 2020.

Se Boeings egen video om 777X:

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er solgt 259 styk allerede nu, betragter jeg umiddelbart som en pæn portion.

(red) Så lige tastefejlen nu, nej det gør der nok ikke. :-)

  • 0
  • 0

At kalde det en tastefejl er vist ikke dækkende - snarere en "os journalister behøver ikke at vide noget om matematik" - fejl...

  • 1
  • 13

Det lyder da helt vildt at man lige bestiller fly for knap 300 milliarder (2/stk) til et airshow. Bare at det er sådan et "rundt" tal gør at det virker lidt tilfældigt. Mon de ikke fik et tilbud el.l.

  • 0
  • 1

... at de læser ing.dk i Seattle. Hvem skulle have troet det?!

Blandt de detaljer, Boeing har offentliggjort om den nye flytype, er, at 777X’ store kompositvinger med et vingefang på 71 meter er Boeings største. Vingerne er baseret på vingerne udviklet til Boeings 787 Dreamliner, dog med den væsentlige forskel, at vingernes yderste tre meter kan foldes op, så vingefanget kommer ned på 65 meter.

Dermed undgår flyet at rende ind i begrænsninger på, hvilke lufthavne og gates, det kan tilgå. Samtidig er et større vingefang i luften med til at give flyet en bedre brændstoføkonomi.

  • 0
  • 0

Prisen på 777-9X skal selvfølgelig angives i millioner dollar ligesom prisen på 777-8X, og flyene koster begge omkring to milliarder danske kroner. Tastefejlen er nu rettet.

  • 5
  • 0

Gad vide hvor længe, flyproducenterne kan præsentere fuel forbedringer på 12%?

Inden vi ser os om, flyver vi uden brændstof!

;)

  • 1
  • 2

@ Morten Malling: Det synes jeg ærligt talt er en ubehøvlet og nedladende kommentar. Mon ikke journalisten kender forskal på en million og en milliard?

  • 12
  • 0

JegGad Vide om der er indbygget brandkilder i dem som Boing tilsynladende er begyndt at indnygge i deres nye modeller(Dreamliner).

  • 0
  • 2

Ved samme show købte araberne også 40 stk A 380

Sheiken skriver ved en fejl et for højt beløb på checken og siger:

  • Det gør ikke noget, giv mig et antal A 340 for overskuddet.
  • 1
  • 0

Der er jo tale om pengestærke folk som forudser en løbende indtægt fra olie forsvinde i dette århundrede når kilderne begynder at blive tørre, kan de ved at investere i store flyflåder kan de jo også oprette flydestinationer udenfor eget område.

  • 3
  • 0

Selvfølgelig er der indbygget brandkilder. Ligesom med elektronik der kører på røg. Hvis du lukker røgen ud, så virker det ikke.

  • 1
  • 0

Dreamliner må ikke flyve gennem cumulus skyer Japan Airlines stopper med Dreamliner fly fra to internationale ruter som følge af motorproblemer . Det gør virksomheden efter motorproblemer der sker tilisning af motorene , når de flyver gennem de såkaldte comulonimbusskyer eller cumulus skyer . .

Boeing har haft store problemer med sit nye flagskib, 787 Dreamliner .

Flere luftfartsselskaber har kæmpet i overgangen til det nye og gentagne gange forsinkede fly..

Japan Airlines har nu valgt at flyve med andre fly mellem Tokyo og New Delhi og Singapore . Selskabet har også planer om at skrinlægge Dreamliner på ruten Tokyo - Sydney.

Norwegian har oplevet flere problemer med deres 787 fly. passagerer oplevede forsinkelser og problemer både på ruter til New York og Bangkok det har kostet norwegian over 100 millioner kroner.

  • 0
  • 6

nej GUY men alligevel handler dette også om f-35 skandale flyet og dreamliner skandale flyet ved at amerikanerne har en tradition med at laver man noget lort så må man finde på en ny historie for at dække over det lort man har lavet så man opfinder historien med superflyet 777x det er endnu ikke blevet leveret til kunderne så man kan levere mange artikler om flyet da ingen kan modbevise at det har samme fejl som dreamliner at 777x er et nyt skandale fly amerikanerne må jo lave nogle telefon aflytninger hos Airbus for at finde ud af hvordan de laver deres fly. det er også derfor at til møder hos Airbus der skal man lægge sin telefon i en lydløs Box så amerikanerne ikke rumaflytter det er de blevet taget i en gang hos Airbus. svenskerne kan levere et fly hvor der er garanti for pris på flyet og service på flyet amerikanerne kan levere et fly hvor der er enorme problemer og man manipulerer med priserne så de ser spiselige ud men de er total urealistiske i Norge bestak man med hundrede millioner så Norge ikke købte svenske fly så opgav man en pris på flyene men politikerne vidste åbenbart ikke at prisen var uden motor og det gør man også i Danmark der må blive bestikket med enorme beløb til det danske forsvar for at amerikanerne skal få solgt deres skrot selvom at forsvaret allerede med droner helikoptere radar og itsystemer har bedraget for milliarder af kroner det samme som sas dong dsb det det danske samfund kunne spare 10-15 milliarder hvert år på at ændre på dette system men kontoer i Schweiz loger bestikkelse kamerateri gør at dette ikke bliver stoppet

  • 1
  • 9

selvom at forsvaret allerede med droner helikoptere radar og itsystemer har bedraget for milliarder af kroner

Nemlig ja,

Det er Forsvarets skyld. For det er jo Forsvaret der sidder med den endelige beslutning, og her er holdningen klart at vi skal købe vores bras så dyrt som muligt.

Ironi kan være anvendt….

Det kan umuligt have noget at gøre med at ting skal i udbud, og at det er politikere der ender med at træffe en beslutning ud fra hvilket tilbud der "lød" bedst. Alt det grej, som liv nogle gange afhænger af, er lavet og leveret af "The Lowest Bidder". Tænk lige over det. Pris og kvalitet hænger som regel sammen, og hvis et tilbud er så godt at det er for godt til at være sandt, tja, så er det nok for godt til at være sandt.

Politikerne der træffer beslutningen om indkøb af et nyt system, skal kun leve med beslutningen i max. 4 år. Forsvaret hænger så på skidtet indtil det udfases.

At skulle aflægge sin mobiltelefon udenfor, når man begiver sig ind på et område hvor der forefindes fortrolige informationer er meget normalt, da industrispionage ikke er et nyt begreb. Du vil nok se det hos mange store koncerner foruden Forsvaret. Dette er dog ikke ensbetydende med at her er tale om en aflytningsskandale!!!

Jeg er sikker på at kunderne til de 259 nye 777 fly har undersøgt markedet nøje inden de "lagde pengene på bordet". Tvivler på at de ville gøre det hvis de mente at her var tale om en "nyt" skandalefly.

PS. Casper Leeberg, har du mere staniol? Jeg er løbet tør og vil gerne låne noget.

  • 5
  • 0

Også flyets tværsnit bliver det største i sin klasse, og dermed er flyet væsentligt større end flyproducentens 787 Dreamliner.

Er det ikke stadig samme størrelse som en 777 ellers er?

Sammenligningen med 787 er vel ikke relevant, da det er et helt andet fly (men fra sammen producent), så hvad er det i forhold til A350?

  • 1
  • 0

Her er en fin sammenligning (partsindlæg fra Boeing), der viser forskellen i kapacitet og tværsnit på 787, 350X og 777X

Men skal det forstås sådan at tværsnittet stadig er det samme som den eksisterende 777 - for der er 3-4-3 konfigurationen på ingen måde nogen fornøjelse (stort set lige så rædselsfuld som 737).

Og det er da lidt ligegyldigt at den er bredere end A350'eren, når der er proppet et ekstra sæde ind i bredden.

  • 0
  • 0

Er det ikke i deres video, at de nævner at flyet er ½ meter bredere?

Et andet sted i alt det materiale jeg har set efterhånden, står der 'more comfortable 10-abreast seating'.

  • 0
  • 0

Er det ikke i deres video, at de nævner at flyet er ½ meter bredere?

Jeg kan kun se sammenligning med A350, intet om at kabinens tværsnit skulle være bredere end i den eksisterende 777.

Men undersøger man på Wikipedia, så ser det ud til at den faktisk er 10 cm bredere indvendigt end den eksisterende 777, nemlig 5,97m mod 5,87m.

Til sammenligning er A350 5,61m - så populært sagt, så kan det tiende sæde kun være 36cm bredt.

Et andet sted i alt det materiale jeg har set efterhånden, står der 'more comfortable 10-abreast seating'.

Ja hvis sammenligning går på at der skulle være 10 sæder i A350, hvilket der bare ikke vil være, så er det rigtigt.

I forhold til eksisterende 777 så er det rigtigt at der er 10 cm at gøre godt med, men så klemt den er i en ti sæders konfiguration er det vist kun en gradbøjning af lidelse.

Og som et kuriosum, så er en 747 faktisk 6,1 m bred, så hvor det der "'more comfortable" kommer ind i billedet er svært at se.

Umiddelbart ligner A350'eren en vinder.

  • 0
  • 0

Jeg tror sammenligningen går på den eksisterende 777.

Jeg har lige set en masse 350 XWB materiale i dag, og der nævnes primært 3-3-3 konfiguration. 777 er 3-4-3. Men 350'eren reklamerer ganske rigtigt med mere plads pr. sæde i bredden. Men hvor længe går der, før Air France installerer 3-4-3 og reducerer sædeafstanden med 2-3 cm..?

Jeg har ikke selv prøvet en 777, men har hørt at de skulle være meget komfortable, og især lydsvage, hvilket er noget jeg sætter pris på. 747 er det mest komfortable fly jeg har prøvet.

Det 4. generation (salgsgas) videosystem de beskriver for 350'eren er i sig selv nok til at gøre en forskel for mig. HD video og ingen forbandet pc under sædet vil i sig selv gøre en stor forskel.

Men alle konfigurationer med mere end 8 sæder i bredden sutter r*v. Det tager AL fornøjelsen ud af at have vinduesplads, når man skal forbi 2 sovende pensionister med skødet fulde af småting for at strække benene eller komme på toilet. Om det er 3-3-3 eller 3-4-3 er hip som hap for mig, blot sædebredden ikke kommer under et vist niveau.

Det virker stadig som om en 787 i 2-4-2 konfiguration med højere tryk og luftfugtighed vinder. Og så betaler jeg gerne lidt mere for den marginalt ringere sædeøkonomi. Men 350'eren ser også fed ud.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke selv prøvet en 777, men har hørt at de skulle være meget komfortable, og især lydsvage, hvilket er noget jeg sætter pris på. 747 er det mest komfortable fly jeg har prøvet.

777 er sådan set udmærket, men i 3-4-3 konfigurationen er det en lidelse - der er ikke meget mere plads end på en 737, som ved gud ikke er nogen fornøjelse, slet ikke hvis man får B eller E sædet. Men 737 bruges så kun til korte ture!

Det skal dog siges at det ikke er alle selskaber der bruger 3-4-3 konfigurationen, hvorfor man klart bør fravælge Emiraterne til fordel for Singapore - det gør en verden til forskel at det er 3-3-3.

I øvrigt kan det godt anbefales at checke på Seatguru.com før man vælger selskab - lidt forberedelse og turen bliver en sjat mere behagelig.

Herudover vil jeg nu nok sige at mht. støj, så er A330/340 bedre end 777 - og så har A330'eren også 2-4-2 konfigurationen, hvilket i praksis er klart mere behageligt.

  • 0
  • 0

Tak for tippet!

Så ved jeg, at jeg skal gå efter 330 for fremtiden.

Det er ikke altid man kan se flytypen, svjh, når man søger på momondo. Men jeg har lige fundet seatguru, og det vil jeg bruge i fremtiden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten