Her er baggrunden for glyphosat-striden mellem EFSA og WHO

De modsatrettede konklusioner fra hhv. EU's fødevareagentur EFSA og WHO' kræftagentur Internationa Aency for Research on Cancer (IARC) er primært begrundet i forskellige vurderinger på tre områder.

Glyphosat vs. opblandet ukrudtsmiddel

Glyphosat er den aktive ingrediens i mange sprøjtemidler såsom Round­up. Ifølge EFSA har sondringen mellem ‘glyphosat’ og ‘sprøjtemidler’ stor betydning, fordi risici forbundet med sprøjtemidler lige så godt kan stamme fra hjælpemidler som det aktive stof.

Af den nylige vurdering fra EFSA fremgår det således, at fødevareagenturet udelukkende vurderer glyphosat, mens IARC har medtaget studier, der ser på, hvorvidt færdigblandede ukrudtsmidler er kræftfremkaldende.

‘EU (EFSA, red.) og IARC har forskellige tilgange til klassificeringen af kemikalier. Dette er vigtigt, for selv om nogle studier indikerer, at visse glyphosatbaserede blandinger kan være genotoksiske og skade dna, viser andre, som kun ser på det aktive stof glyphosat, ikke samme effekt,’ fremgår det i en forklaring, som EFSA offentliggjorde i forbindelse med vurderingen.

Kathryn Guyton, som har deltaget i udarbejdelsen af IARC-vurderingen, mener dog, at det er relevant også at se på de færdige ukrudtsmidler, da det er dem, landmændene rent faktisk bliver udsat for, men at de stadigvæk mener, at glyphosat er synderen.

»I dyreforsøgene så vi tilstrækkelig evidens for, at glyphosat gav tumorer. Det er muligt, at hjælpemidler kan være et problem, men vi mener stadig ud fra musestudier, at det er mest sandsynligt, at glyphosat er det kræftfremkaldende stof,« siger hun og fortsætter:

»Vi så ikke særlig mange tumorer, og det var en sjælden form, men det betyder også, at de ikke kan være opstået tilfældigt,« siger Kathryn Guyton.

Lave doser i mennesker vs. høje doser i mus

Hvor stor er risikoen egentlig for mennesker, hvis kræft opstår i mus, som har fået ualmindeligt høje doser af det testede middel?

Det er et af de spørgsmål, hvor EFSA og IARC ikke har haft samme tilgang til vurderingen, fremhæver Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

»IARC siger, at to dyreforsøg, der viser, at glyphosat kan give tumorer, er nok til at påvise en risiko, og selv om forsøgsdyr får urealistisk høje doser, er det stadigvæk et signal om, at stoffet under visse omstændigheder kan give kræft,« siger Johnni Hansen.

Leder af EFSA’s pesticidafdeling José Tarazona forklarer, at EFSA ganske rigtigt ser på den vedtagne klassifikation af kemikalier, der i højere grad handler mere om den reelle risiko for miljøet og dem, der arbejder med stofferne.

»Det er også derfor, vi nu har fastsat en grænseværdi for, hvor meget glyphosat landmændene højst bør udsættes for. Men det handler om giftigheden af stoffet og ikke om, hvorvidt det er kræftfremkaldende. For det mener vi stadig ikke, det er. Måske som sideeffekt ved meget høje doser, men det er ikke disse sideeffekter, vi har set på, for de vil være sekundære i forhold til giftigheden,« understreger José Tarazona.

»I studierne, der peger på kræft hos mus, var der givet meget høje eller moderat høje doser, og efter at have vægtet alle vores informationer har vi vurderet, at der ikke var nok beviser for, at det vil være farligt for mennesker. Det handler om, at vi har forskellige statistiske tilgange,« siger han.

Forskning fra industrien – eller ej

I sine vurderinger har IARC kun set på offentligt tilgængelige studier, mens EFSA også medtaget fortrolige studier betalt af producenterne selv.

Selv om også Miljøstyrelsen i Danmark bruger industribetalte undersøgelser, når nye ukrudtsmidler bliver vurderet, mener seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen, at fremgangsmåden gør EFSA’s samlede vurdering uigennemskuelig og svær at tilslutte sig som retvisende.

»Ud fra et videnskabeligt forsigtighedsprincip skal alt være offentliggjort og peer-reviewed. Ellers bliver det skuffepapirer, som andre kan anfægte,« siger Johnni Hansen.

José Tarazona, leder af EFSA’s pesticid-enhed, mener dog ikke, det skader konklusionen at medtage vurderinger bestilt af industrien, men at det tværtimod giver adgang til nyere, mere omfangsrigt materiale.

Dog er det, som nævnt, sværere at gå undersøgelsen efter i bedene, da industriens bidrag ofte er hemmeligtstemplede, og ifølge José Tarazona er det ikke muligt at få adgang til de undersøgelser, heller ikke selvom de mest tungtvejende beviser for, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, skulle findes her.

Ifølge Kathryn Guyton fra IARC’s Monograph-enhed, der har udarbejdet WHO’s vurdering, har det imidlertid været vigtigt for forskerne at holde sig til forskning, som er offentligt tilgængelig.

»Vi bruger kun uafhængige eksperter, som ikke har forbindelse til industrien. Vi dømmer ikke, hvad andre organisationer gør, men vi har strenge regler for, hvilke metoder vores uafhængige eksperter skal arbejde efter,« siger hun.

Kommentarer (0)