Her er DSB’s top-10 over fejl på IC4
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er DSB’s top-10 over fejl på IC4

Illustration: Nicolai Østergaard

IC4 har for længst indskrevet sig i dansk jernbanehistorie som ikonet på fejlslagne togindkøb. Med den nye plan for udfasningen af IC4, som DSB torsdag præsenterede for Folketinget, kan selskabet med direktør Flemming Jensens ord endelig »sætte et punktum for et ulykkeligt kapitel i DSB’s historie«.

Der opstår stadig løbende fejl på IC4, som påvirker driftsstabiliteten, og DSB har i forbindelse med den nye IC4-plan udarbejdet en opgørelser over de 10 hyppigste fejl på de problemplagede tog.

Læs også: DSB lader pendlerne bumle otte år mere i ukomfortable IC4-tog

Det er ikke alle fejl på toget, der medfører en forsinkelse. Det kan skyldes, at fejlene kan udbedres inden for de 2:59 minutter, der udgør en forsinkelse, eller at fejlene ikke griber ind i togets rettidighed, som ved fejl på toiletter, indvendige døre eller de fleste fejl på klimaanlægget. Derfor opererer DSB med to forskellige top-10-lister: én over fejl, der forsinker toget, og én over fejl på toget i almindelighed:

Illustration: DSB: IC4 anbefaling, december 2016

Fejlene på de to lister er indberettet i perioden januar 2015 til september 2016. Og selv om de to opgørelser er nye, er fejlene særdeles velkendte i DSB. De fleste af fejlene opstår i togenes motorsystemer, de såkaldte powerpacks, eller i togenes bremser, døre og skydetrin, og DSB påpeger selv, at en stor del af disse fejl stadig er de samme, som ekspertgruppen fra Prose i 2014 fremhævede i sin evaluering af toget.

Det er også stort set de samme problemer, som har hjemsøgt IC4 siden leveringen i 00’erne. Og problemerne blev ret beset allerede tre år inden Proses evaluering påpeget i en evaluering fra konsulenthuset Atkins i 2011.

Læs også: IC4 hjemsøges af ti år gamle problemer

Som Ingeniøren skrev i sidste uge, har DSB ellers nedsat en ekspertgruppe til at arbejde med togets motorsystemer og hyret ekstra mandskab for at få IC4-togene klar til fuld drift i 2019. DSB har siden vinteren 2014 udvidet IC4-holdet med 12 teknikere og 32 håndværkere til værkstedet, og selskabet vil nu udvide håndværkerstaben med yderligere 30 procent, skriver DSB i den nye IC4-plan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ser nydeligt ud med disse tal. Hvilke er normal for et sådan tog. På IC3 er der sandsynligvis også flere defekter på motorer end på døre.Men artiklen vil have mere værdi hvis de tilsvarende tal for et lignende tog eks IC3 blev anført til sammenligning.

  • 9
  • 1

Døre på Øresundstogene har man ikke kunnet få styr på i 17 år!

Og da vi alle ved at togdøre generelt er et problem i hele verden, kan det jo ikke være DSB som fejler!

  • 1
  • 1

Der har altid gået røgter om at , DSB central værksteder er nogen af de mest ineffektive fimaer i Danmark ? vor alle bare hygger , og fusker ........ er der noget om det ?

  • 1
  • 21

Døre på Øresundstogene har man ikke kunnet få styr på i 17 år!

@ Klaus Jørgensen

Korrekt.
I starten skyldtes det en for svag konstruktion, det fik man rettet op på.
I Danmark kom de så til at køre stop-tog på Kystbanen, hvor de skal åbne og lukke ustanseligt, det er de ikke lige bygget til.
Senest er det manglende vedligeholdelse som er hovedproblemet.

IC4 er bygget til intercitydrift, men nu skal toget bruges som regionaltog med flere stop, og tilsvarende større belastning af dørene. Jeg forudser lidt en gentagelse af problemerne fra Øresundstogene.

  • 8
  • 0

Hvordan fanden kan det tage 10 år ikke at få dørtrin til at virke ?

Godt spørgsmål. Det burde du give videre til Ingeniørens jernbaneblogger!

Men jeg har hørt det er noget med at dørene i modsætning til ældre tog er flyttet fra enden til midt på vognene. Når dørene er i enden er de så tæt på hjulene, at der slet ikke er brug for bevægelige dørtrin. Men når et tog med dørene midt på vognen holder ved en lang og buet perron er der brug for et bevægeligt dørtrin for at lukke mellemrummet mellem dør og perron. Når så dørtrinet er fastgjort uheldigt på en for blød vognramme, så kan dørtrinet hverken køre frem eller tilbage, når der står for mange passagerer for tæt på døren.
Konstruktionen kan næppe fejlrettes, så den eneste løsning er nok at skære dørtrinene af og konstruere noget nyt.

  • 3
  • 0

Jeg har nu egentligt aldrig synes særligt godt om de FIAT-IVECO Vector 20L V8 motorer, måske heldet havde været større med en Scania eller MTU motor..

  • 1
  • 1

Det fremgår at der er 6 fejl på automatkobling som har givet forsinkelse. Men kører togsættene ikke enten solo, eller fast koblet (koblet sammen på værksted/depot)?

Og så kan der vel være noget fejlbetjening, vi kan ikke se om fejl som har påvirket rettidigheden reelt var en fejl?

  • 0
  • 0