Her er analysen af, om Arafat blev polonium-forgiftet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Her er analysen af, om Arafat blev polonium-forgiftet

Schweiziske forskere er nu færdige med at undersøge liget af den tidligere palæstinensiske leder Yasser Arafat, som blev gravet op i november sidste år. Det skete, efter at en efterforskning iværksat af tv-kanalen Al Jazeera havde vist usædvanlig høje prøver at det radioaktive stof polonium-210 på de ejendele, han bar ved sin død.

Undersøgelsen af liget har ført til en 108 sider lang rapport, hvor forskerne konkluderer, at prøveresultaterne ’moderat understøtter’ hypotesen om, at Yasser Arafat døde på grund af forgiftning med polonium-210.

Forskerne fra Institut de Radiophysique i Lausanne har undersøgt prøver fra de opgravede rester af Yasser Arafat og fra omgivelser omkring liget - ligklæde og jord - der kan have absorberet nogle af væskerne fra kroppen under dens henfald.

Ifølge den nye rapport fandt forskerne en uventet høj aktivitet af polonium-210 i flere af prøver fra liget. De radiologiske undersøgelser fandt dog ikke store mængder af ikke-understøttet polonium-210, som er industrielt fremstillet. Derimod fandt forskerne i prøverne fra liget høje koncentrationer af bly-210 og polonium-210, som på trods af en ligevægt mellem stofferne kan tænkes at skjule en tilbageværende aktivitet fra ikke-understøttet polonium-210.

Forskerne har især været udfordret af, at resterne af Yasser Arafat har været begravet i otte år, inden de blev gravet op sidste år. Det betyder, at det kan være svært at spore en eventuel tilstedeværelse af polonium-210, der har en halveringstid på 138 dage. Desuden ophober polonium-210 sig overvejende i blødt væv frem for knogle, men ved opgravningen af Yasser Arafats lig var næsten kun skelettet tilbage.

Resultaterne af prøverne fra liget skal sammenholdes med, at forskerne tidligere har fundet et meget højt indhold af ikke-understøttet polonium-210 i de biologiske prøver fra Yasser Arafats ejendele fra hospitalet i Frankrig, hvor han døde. Forskerne gennemgået hans tandbørste, underbukser, sandaler og den berømte hovedbeklædning, og de fandt 54 mBq på hans tandbørste og 180 mBq på hans underbukser.

Til sammenligning har almindelige underbukser en mBq på 6,7.

18 gange højere strålingsniveau end normalt?

Alt dette tilsammen får forskerne til at konkludere, at hvis man medregner de analytiske begrænsninger i, at der gik otte år, fra Yasser Arafat blev begravet, til prøver blev foretaget, samt kvaliteten af prøverne, understøtter resultaterne moderat antagelsen om, at Yasser Arafats død var forårsaget af forgiftning med polonium-210.

Forskerne har ifølge Al Jazeera vurderet resultaterne til at betyde, at de med 83 procents sikkerhed kan sige, at den tidligere palæstinensiske leder blev forgiftet med polonium-210, men det fremgår ikke af selve rapporten.

Den britiske retsmediciner Dave Barclay, som ikke har været med til at udforme rapporten, vurderer desuden, at niveauet af polonium fundet i nogle af prøverne fra liget er minimum 18 gange højere end normalt.

»Niveauet af polonium i Yasser Arafats ribben er omkring 900 MBq. Det er enten 18 eller 36 gange højere end gennemsnittet afhænger af, hvilken litteratur man støtter sig til,« siger han til Al Jazeera.

Sådan virker det

Polonium-210 blev verdenskendt, da det kom frem, at den russiske systemkritiker og tidligere KGB-agent Alexander Litvinenko blev forgiftet af det og døde i 2006, da personer kom stoffet i hans te på en sushi-restaurant i London.

Forgiftning med polonium-210 virker ved, at stoffet udsender en intens radioaktiv stråling i form af alfa-partikler, som afleverer deres energi i ryk.

Alfa-partikler er tunge heliumkerner, som bremses relativt hurtigt og forårsager stor skade på det omgivende væv. Partiklerne kan kun udbrede sig over meget korte afstande, og i biologisk væv vil de ikke gennemtrænge mere end 60 mikrometer, svarende til tykkelsen af få celler. Men fordi alfa-partiklerne altså afleverer deres energi i form af et ryk, udretter de meget stor skade.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Resultaterne af prøverne fra liget skal sammenholdes med, at forskerne tidligere har fundet et meget højt indhold af ikke-understøttet polonium-210 i de biologiske prøver fra Yasser Arafats ejendele fra hospitalet i Frankrig...

  • 'ikke-understøttet polonium-210', qu'est-ce que c'est??

Hvem har monstro sponsoreret 'operationen'??

  • 0
  • 0

Helt enig. Dette rare land, som blandt andet i min levetid har bombet en blind mand i en rullestol, kunne da aldrig finde på noget så nedrigt som at begå giftmord....

Lad os nu ikke glemme, at Arafat var terrorrist med rigtigt mange dødsfald på samvittigheden - en person som udelukkende af realpolitiske hensyn var blevet "taget til nåde".

Ikke at jeg bifalder en sådan forgiftning, men lad os lige få perspektiv. Yderligere har jeg mere end svært ved at se, hvad Israel havde at vinde ved at dræbe Arafat - han var vel på sit døds tidspunkt en stabiliserende faktor blandt palæstinenserne?

Og vi må også lige feje for egen dør - vores egne nære allierede USA bruger jo droner mod nutidens "Arafat'er"

mvh Flemming

  • 14
  • 1

Som nu snart 63-årig kan jeg godt komme i tanke om hændelser ...

Men er det ikke generelt et problem, at stater - retsstater - tiltager sig ret til at myrde potentielle eller faktuelle fjender? Det har folk i både Jægerkorpset og Frømandskorpset også officielt meddelt, at Danmark gør.

  • 3
  • 3

Ariel Sheron spærrede Arafat inde i husarrest uden nogen i vesten protesterede. Arafat var en demkratisk valgt leder- at true ham med vold og død hvis han forlod sit hus var da noget af det groveste. Sheron hadede Arafat. Sheron lod massakren i Shatilla finde sted. Sheron havde midlerne, motivet og mentaliteten til at forgive Arafat- men også en ricikoo for en dårlig sag hvis det blev opdaget at det var polonium, der dræbte Arafat- det gik godt indtil nu.
Alternativt kunne Hamas have fået polonium af russere for at slippe af med Arafat og kaste mistanken på Sheron - to fluer med et smæk.

  • 5
  • 6

Var det ikke en offentlig hemmelighed, at Arafat var HIV-smittet homoseksuel, der fik AIDS, da han ikke kunne få medicin ind i sin compound, hvor han sad fanget, uden at det kom frem, hvad han fejlede?

Hvad med at spørge de læger, der behandlede ham i Paris, før han døde? For hvis man dengang mistænke forgiftning, hvorfor blev han så ikke obduceret med det samme?
Hvorfor venter man over tyve halveringstider, før man starter undersøgelsen? Fordi man gerne vil have et klart 'måske' som svar? En mBq er mindre end ét henfald hvert kvarter, så usikkerheden på målingerne må være ret stor.

Iøvrigt kan man vel ikke ikke nødvendigvis antage at polonium-indholdet i en kæderygers krop er det samme som baggrundsbefolkningens, når cigaretter indeholder Po-210. Se fx. http://www.sciencemag.org/content/143/3603...

Jeg vil også som flere andre gerne vide, hvad "ikke-understøttet polonium-210" mon er; det erindrer jeg ikke at have hørt om, dengang jeg tog isotopkursus?

  • 6
  • 1

Hvorfor begynder man at tale om Israel. Det eneste kendte tilfælde af poloniumdrab er da udført af Rusland.
Måske Arafat var blevet en klods om benet på russerne, han var ikke længere rabiat nok, han kunne risikere at finde en løsning med Israel. Det var det sidste russerne ønskede, Mellemøsten skulle bruges til at ødelægge USA indflydelse.
Så hvis han blev forgivet med polonium var det nok russerne der stod bag, men hans sidste levetid mindede ikke meget om det kendte tilfælde af polonium dødsfald.
At man nu, hvor det ikke længere er muligt at konkludere noget som helst, kommer med den slags anklager, skal nok mere ses som et led i arabernes mere end 50 år lange forsøg på at udslette Israel.
Det er af samme grund at "flygtningene" fra arabernes første angreb på Israel ikke er blevet integreret i deres arabiske "brødrelande". Selv om der snart ikke er flere tilbage i disse lejre der har boet i Israel, så er de stadig gidsler i de arabiske landes kamp mod Israel.
Prøv at forestille jer at Danmark opbevarede personer fra disse lande i mere end 50 år under sådanne forhold. Der ville ikke være en eneste menneskerettighedsorganisation, der ikke ville angribe Danmark for de umenneskelige forhold. Men når det sker i arabiske lande, så er der ingen potester.

  • 9
  • 1

Det er utroligt at folk selv i dag ikke kan forholde sig kritisk til israel. Kan vi måske blive enige om at der er en pæn chance for at israelerne står bag? Eller var det selvmord og Arafat havde en hemmelig atomreaktor og havde selv produceret stoffet? Og terrorist? Hvad er definitionen lige på det? Palæstinenserne er et folk uden land og militær, skal det gøre at deres kamp mod uretfærdighed og for deres egen stat er permanent labeled som terrorisme?

Jeg synes det kunne være interresant med lidt statistik på hvor mange af de uhyrligheder nazisterne udsatte jøderne for under anden verdenskrig er blevet gentaget og stadig bliver gentaget mod palæstinenserne i dag. Mit gæt er at det eneste der mangler er udryddelseslejre a'la auswitch... Eller nu taler jeg måske over mig, hvad er det lige Gaza er?

Antisemit? Nej, da jeg selv er semit (tag ikke fejl af efternavnet). Modstander af israels forbrydelser og USAs og EU's evige støtte hertil? Ja.

  • 1
  • 3

http://www.alanhart.net/arafats-death-ther...

Alan Hart har været journalist for bl. a. BBC i Mellemøsten gennem meget lang tid.
Han kendte Golda Meir og Arafat personligt.

Og har de sidste år skrevet bøger om Israel og Palæstina, hvor han gennemgår den stort set ukendte baggrund for Israels opståen og de lobbyer, medier, politikere som har tegnet Israel og dets udenlandske støtter siden. Med glimrende beskrivelser af palæstinensernes muligheder og ledere mv.

Se:

www.alanhart.net

  • 0
  • 1

Erhm undskyld mig men de folk du taler om er blevet fordrevet af jøderne og briterne efter anden verdenskrig. Taler du om arabere generelt eller kun om palæstinensere når du siger at de i 50 år har forsøgt at udslette israel? Må jeg lige minde dig om at palæstinenserne ved begge verdenskriges start og slut boede i palæstina i lang højere antal end jøderne. Det var de europæiske jøder og disses aggression sammen med de allierede magter der fordrev palæstinenserne med vold. Palæstinenserne forsøgte aldrig at "udslette" israel. Er det måske ikke mere jøderne der forsøger at udslette palæstina? Kig nærmere på grænsedragningerne i tidens løb. Hvem bliver mindre og hvem bliver større? http://en.wikipedia.org/wiki/Palestine

Uddan dig selv. i 1922 boede der stort set lige så mange kristne i palæstina som jøder og muslimerne udgjorde 78% af befolkningen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mandatory_Pal...

  • 0
  • 1

Erhm undskyld mig men de folk du taler om er blevet fordrevet af jøderne og briterne efter anden verdenskrig


For lige at få det hele med, skal det nævnes, at der blev fordrevet flere jøder fra de arabiske lande efter WWII, end der flygtede palæstinensere ud af Israel. En konflikt har (mindst) to parter, og jeg synes at din fremstilling er en kende enøjet.

Palæstinenserne forsøgte aldrig at "udslette" israel.


Det er da ellers skrevet ind som målsætning i Hamas' charter som art. 11 og i PLOs charter fra 1968 (hvor Arafat var kommet til magten) som art. 15? De mange krige fra '48 og frem, har jeg måske også helt misforstået formålet med?

Kig nærmere på grænsedragningerne i tidens løb.


Det viser da ikke, at palæstinenserne ikke vil udslette Israel, men kun at de mangler midlerne og evnerne til det, og derfor taber hver gang. Det er ikke fordi, de ikke har forsøgt.

  • 2
  • 0

Det var de europæiske jøder og disses aggression sammen med de allierede magter der fordrev palæstinenserne med vold.

I dag bor der ~2 mio. palæstinensere i Israel ud af en befolkning på ialt ~8 mio. De jødiske samfund i resten af den arabiske verden er derimod helt eller næsten væk, og tæller nul til et par hundrede individer i hvert land med Marokko og Tunesiens ~4000 jøder ialt som eneste undtagelse. Hvorfor mon det forholder sig sådan?

Uddan dig selv.

Som nævnt ovenfor har en konflikt (mindst) to parter, og dermed også to siger af sagen. I stedet for at pålægge andre, at de skal uddanne sig (og blive enige med dig?), ville det måske være mere frugtbart for diskussionen, hvis du indså det.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten