Her er året løntopscorere: Særligt to brancher skiller sig ud

Ingeniører i de mest traditionelle brancher har haft den svageste lønfremgang. Illustration: Goodluz/Bigstock

Alt taget i betragtning er der næppe mange af os, som bliver kede af at lægge 2020 bag os og håbe på at næste år bliver bedre.

Men for ingeniører har der været et plaster på såret: Omsat til ussel mammon har året faktisk ikke været så slemt. Lønfremgangen har generelt været bedre end man kunne have frygtet under epidemiens åg, selvom den ikke er så stor som sidste års.

Det viser IDA's statistik over lønudvikling i den private sektor, der ansætter 80 procent af landets ingeniører. Den er lavet på et gennemsnit af medlemmer uddannet i 2010, som ikke er topledere.

»Generelt er det jo svært at være utilfreds med et år som det her, hvis vi kigger på reallønsstigningerne. For der har nærmest ikke været nogen inflation, så stigningerne er ren bundlinje. Det ser faktisk ganske pænt ud,« siger formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen, som havde frygtet en langt værre udvikling.

Lønstigningerne dækker dog over, at ikke alle ingeniører har været lige i år. Havde det ikke været for covid-19, kunne det være gået bedre.

»Op mod en tredjedel af vores medlemmer har i et eller andet omfang været berørt af covid-19 i forhold til lønforhandlinger. Og udviklingen er svagere end sidste år. Sidste år havde vi en historisk høj reallønstigning, og konjunkturerne taget i betragtning kunne man forvente, at det ville fortsætte, for industrien har egentlig haft det ret godt,« siger han.

Sidste års bundskraber ligger nær toppen

Der er dog et godt stykke op til de 4,9 procent lønstigning, som ingeniørerne inden for branchedefinitionen »forskning, udvikling, forretningsservice og finans« opnåede sidste år.

Årets topscorer-branche i år er således IT og telekommunikationsvirksomhed, hvor en ingeniør med 10 års erfaring nu i gennemsnit tjener 60.551 kroner hver måned - hun fik 4,1 procent mere i lønningsposen i år.

(læs videre under grafikken)

»Digitalisering er det nye sort. Det kan vi ikke få nok af, og det kan vi også se på efterspørgslen i øvrigt. Der er ikke så meget at rafle om - her bliver der betalt ved kasse 1,« siger han.

På andenpladsen finder vi ingeniører, som arbejder med forsyningsvirksomhed.

De var sidste års bundskraber med 2,4 procent i lønningsposen, men fik til gengæld 3,9 procent mere med hjem i år, hvilket får dem op på et gennemsnit på 57.914 kroner om måneden.

Læs også: Lønspring eller lønspjæt: Din branche afgør din indtægt

»Her er det svært at greje, hvad der ligger bag. Men der er jo en hel del, der sker i forhold til grøn omstilling. Og det kan være det smitter af, så man betaler lidt mere for de kompetencer, man har brug for,« siger Morten Thiessen.

Konsulenterne fik en på hatten

I den anden ende af spektret har konsulenterne fået »en på hatten i år«, som Morten Thiessen beskriver det. Og det er måske epidemiens klareste konsekvens på lønudvikling.

Branchen "rådgivende ingeniørvirksomhed" er for mange indgangen til deres karriere og dertil meget konkurrencebetonet, og her har ingeniører med 10 års anciennitet på arbejdsmarkedet den laveste indtægt i faget ved udgangen af 2020.

54.426 kroner bliver det til om måneden i gennemsnit.

»Den lavere lønfremgang hænger nok en hele del sammen med corona. Rådgiverne har haft den største omsætningstilbagegang og har været nødsaget til at fyre folk. Så det er typisk der, hvor der har været holdt igen, eller ligefrem været aflyst lønforhandlinger,« siger han.

(læs videre under grafikken)

Årets øvrige bundskrabere finder man i de mest traditionelle ingeniørbrancher som maskin-, jern og metalindustri samt entreprenørvirksomhed, bygge og anlæg.

»Den gamle modne industri ligger lavest i stigningerne. Det er ikke så godt, for der har vi mange medlemmer. Men ikke desto mindre er det måske også der, hvor der ikke er så meget udvikling,« siger Morten Thiessen.

Grøn omstilling mangler beslutninger

Men betyder det så, at kommende ingeniørstuderende skal gå direkte efter guldet i årets topscorere, hvis løn og ikke interesse var parameteret for at vælge sin uddannelsesretning skulle være pengene?

»Jeg tror i hvert fald, at den del, som hedder digitalisering er kommet for at blive,« siger Morten Thiessen.

Når det angår forsyningsvirksomhederne, er han lidt mere loren, trods udsigten til mere og mere grøn omstilling.

»Det med forsyningsvirksomhederne vil jeg være lidt mere forsigtig med at kaste armene i vejret over. For godt nok har vi noget grøn omstilling, som skal gennemføres, men det er endnu svært at se, at det kaster mange jobs af sig. Vi mangler nogle investeringer. Nogle skal snart beslutte sig for, hvad det er, vi skal købe,« siger han.

I det hele brede gennemsnit steg ingeniører med 10 års anciennitet tre procent i løn i år.

De statsansatte medlemmer af IDA har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,7 procent, mens ingeniørerne i kommuner og regioner har fået en gennemsnitlig lønstigning på 4,5 procent, ifølge Dagens Byggeri.