Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler

Tak Simon,

Vil det i så fald ikke også være relevant at vise den kombinerede score for recycle og reuse. I øvrigt synes jeg som ikke-teknisk kyndig Udi affaldsbehandling at det er uheldigt at genbrug og genanvendelse dækker over to forskellige koncepter og at dette ikke tydeliggøres.

Tak for link til artiklen

Hej Jesper. Jeg er journalisten bag artiklen. Forklaringen ligger i, at der indenfor affaldsbehandling skelnes mellem genanvendelse (recycle) og genbrug (reuse) som to vidt forskellige ting. Genanvendelse handler primært om at genanvende materialerne til fremstillingen af nye produkter, mens genbrug dækker over direkte genbrug, som er det du omtaler, når du nævner DBA eller tøj der går i arv.

Der er den unikke udfordring med tekstiler, at mens det er en af de få fraktioner med en velfungerende genbrugssektor, så er genanvendelse i dag langt vanskeligere. Det kan du læse mere om her: https://ing.dk/artikel/nye-plastproblem-tekstiler-kan-blive-affaldssektorens-smertensbarn-251033

Hvis du vil dykke yderligere ned i selve undersøgelsen, så er der link til den herunder. Beklager at det ikke kom med første gang, da artiklen blev overført fra avisen til nettet: https://ida.dk/media/9245/status-og-potentiale-for-reel-genanvendelse-i-danmark.pdf

God læselyst :-)

Mvh Simon Freiesleben

Der deponeres stadig alene i EU mindst 400 millioner tons brændbart affald! Affald som kunne have været energiudnyttet. Affald som ved energiudnyttelse burde kunne kategoriseres som klimaneutralt, da der intet alternativ er til deponering. Hvorfor skal vi så lade verdens højeste / bedste energiudnyttelse udgå - den som sker i danske affaldsforbrændingsanlæg? Det kan da godt være, at der i en fjern fremtid ikke længere er brug for at brænde noget for at få energi, men de første årtier skal nok gå inden vi når så vidt.</p>
<p>

Er det så forkert at brænde det plast af der ikke kan genbruges enkelt? Nej, for det kan betragtes som erstatning for tilsvarende nye fossiler/ny plast.

Der deponeres stadig alene i EU mindst 400 millioner tons brændbart affald! Affald som kunne have været energiudnyttet. Affald som ved energiudnyttelse burde kunne kategoriseres som klimaneutralt, da der intet alternativ er til deponering. Hvorfor skal vi så lade verdens højeste / bedste energiudnyttelse udgå - den som sker i danske affaldsforbrændingsanlæg? Det kan da godt være, at der i en fjern fremtid ikke længere er brug for at brænde noget for at få energi, men de første årtier skal nok gå inden vi når så vidt.

Når man i EU så gerne vil sortere, skyldes det naturligvis en intens interesse i at mindske deponeringsbehovet. Via udsortering kan en del genanvendes, men det primære formål er at lave brændsler, som er rene nok til at blive anvendt i energikrævende industrier - uden at der kræves røggasrensning mv. som ved affaldsforbrænding. De ikke genanvendelige dele af de udsorterede fraktioner bliver så et salgbart brændsel i stedet for at være en stor udgift - og heri ligger fordelen. Da sorteringen kræver centrale, industrielle anlæg, som på papiret er genanvendelsesanlæg, vil energiudnyttelse af de ikke genanvendelige rester blive kategoriseret som energigenvundne - og medregnet i de enkelte landes genanvendte mængder, hvilket ser meget bedre ud, end hvis de var deponeret.

Denne måde at regne på vil uvægerligt få de danske tal til at være alt for små, hvilket man politisk ikke kan tåle. Derfor skal vi bruge ikke kun penge, men også relativt store mængder CO2 på at udsortere og indsamle meget små mængder fra rigtig mange enkelthusholdninger.

Det er altså ikke hverken særlig klogt - eller hensigtsmæssigt!

Vores solceller har pr. måned produceret således som gennemsnit over 7 år - i % af årsproduktionen: Jan 1. feb 3, mar 7, apr. 13, maj 16, jun. 16, jul. 15, aug. 13, sep. 9, okt. 4, nov. 1, dec. 1.

Årsagen er 'soleklar' - dels dagslængden og dels solhøjden.

En anden grund til lav vinterproduktion er sne. Blot 1 cm sne på solcellerne, så går produktionen i nul. Så vi taler ikke om pessimisme, men om realisme, når det anføres, at man ikke kan regne med solenergien i de danske vintermåneder! Hvis det så oven i købet er vindstille, er stort set hele den alternative energiproduktion væk.

Jeg undrer mig over, hvor detailbranchen er henne i debatten... Burde de ikke være en del af løsningen?

Når nu “journalisten” bag artiklen ikke vil udbore spørgeskemaet og dets resultater, så kan ING.DK’s begavede debattører måske hjælpe mig:

Hvad menes der med/hvorledes skal eksperternes besvarelse med scoren 1,9 på tekstiler tolkes? Er det fordi vi er så gode og indsamler så mange tusinde tons tekstil årligt, men vi dårligt kan tracke hvad der sker med det?

Er det fordi ‘genanvendelse’ af tekstil både dækker over at man giver tøj videre, (eksempelvis har vi næsten ikke købt noget nyt tøj til vores nu 8måneder søn, da han arver så meget fra andre i familien) og denne mængde måler vi ikke på? Er det fordi vi ikke ved hvad der sker med alt det tøj vi indsamler og giver videre til Rødekros? Eller er det Netop fordi det tøj vi indsamler kan risikere at blive sendt ud af landet hvorefter vi ikke ved om det bliver genanvendt? Jeg synes 1,9 lyder utroligt lavt når man tænker på alt det tøj som får nye ejere på dba/trendsales. Som nedarves fra større søskende til de yngre, som bortgives til Rødekors, etc. Personligt har jeg kun smidt tekstil ud, hvis det har været olieklude (i lufttæt beholder), en sjældent gang en stofble overskidt med babybæ (det bliver simpelthen bare for uhygiejnisk) osv.

TL;DR: kan I forklare hvorfor eksperterne vurderer reel genanvendelse af tekstiler så lavt?

hvor i DK bor du hvor der ikke er sol i 4 vintermåneder?

Ja jeg bor i Nordsjælland her bruges 73 % af energi til opvarming og støm i disse 4 måndere! (tallet er fundet som gennemsnit af de forbrugs tal jeg har fra mine kunder)

Peter A. Breum hvor bor du? - det er intrasant hvis der store regonale forskelle på dette område!

Forbrænding bruges i stor udstrækning til at opnå energi / varme. Det virker bare som om man har svært ved at se det i en større målestok. Sverige er et land med en meget stor produktion af træ. Før i tiden blev en meget stor del af "restproduktet" lavet til papir. Her i den digitale tidsalder er der ikke brug for så meget papir hvorfor dette træ nu brændes af som flis i kraftvarmeværker. Her kommer så skismaet. Hvad giver mest mening - at forsøge at genbruge papir og pap til at lave et sekundakvalitet produkt og samtidigt brændes træet som flis, eller at lave at lave en god kvalitet papir og pap af træet og i stedet for brænde det brugte papir og pap? Hvilken af de to veje har det mindste energiforbrug? Den sidste af de to veje genererer den bedste kvalitet papir.

hvor i DK bor du hvor der ikke er sol i 4 vintermåneder?

Dette er et ingeniørforum og lad os derfor bruge vores kompetancer til at håndtere tingene fornuftigt. Vi er bosiddende på en del af jorden hvor vi, i de kolde måneder, er nødt til at få opvarmet vores boliger. Det har man gjort i mere end tusind år. For at kunne gøre det skal vi have energi på det tidspunkt hvor der er brug for det. Vi har brug for energi døgnet rundt, året rundt og ikke kun midt om sommeren. Det er vores primære problem. Derfor savner jeg i den grad at der forskes/arbejdes mere på at gemme energi, over lang tid og på en energieffektiv måde. Det er en meget vigtig del af en fremtidig løsning. Her er en niche som bør dyrkes.

er efterhånden hørt en del gange inden for lidt af hvert og med blandede resultater. At være "førende" eller "verdensmester" er ikke noget, man kan beslutte sig for på forhånd, og slet ikke, når der er så mange aktører.

Man kan måske slide sig frem til et resultat, der er bedre end ok, hvis man over tilpas lang tid afsætter ressourcerne og har kvalificerede mandskaber og beslutningstagere, der knokler vedholdende med de relevante opgaver. Megen nakkeknejsning på forhånd kan give 'konen med æggene'-situationer.

Det er så nemt at have de rigtige intentioner, men den aften i januar med vindstille i hele noreuropa kommer det til at knibe med varmen flere steder, hvis ikke vi også har vore forbrændingsanlæg og kraftværker. Størstedelen af affaldet er af biologisk herkomst (CO2 neutralt) og den del der kommer af plast erstatter reelt naturgas, kul og olie. Gevindsten ud over billig varme er at vi har fuldstændig styr på, at plasten ad omveje ikke havner i floder og have samt bruger en masse energi på de lange transporter. Vi er simplethen nød til at tænke forsyningssikkerhed ind i hele vor energi-og varmeinfrastruktur og at tro vi kan klare os udelukkende på sol og vind er naivt.

hvor i DK bor du hvor der ikke er sol i 4 vintermåneder? vi fokusere altid på det negative, men der skal selvfølgelig være en sammenhæng mellem de kræfter vi skal bruge for at sortere og genanvende og de effekter vi vil have ud af det. kører plast til forbrænding i udlandet giver selvfølelig ingen mening. Lad os få ryddet i nogle af de mange plasttyper, for dem mærket således, at genbruget kan maksimeres. Det ville også være rart med nogle positive historier. mvh Peter A. Breum

Ifølge Aske Nydam Guldberg er det dog værd at huske på, at trods udfordringerne er genanvendelse stadig bedre end alternativerne i form af forbrænding eller deponi. En vurdering som resten af ekspertgruppen i øvrigt bakker op om.

Den opfattede opbakning fra panelet virker lidt påtaget for madaffald og især plastaffald, hvis man læser resultaterne. Den bygger på spørgsmålet "Vurderer du, at klimabelastningen ved at indsamle og genanvende affaldsfraktionen overstiger klimagevinsten fra genanvendelsen, som genanvendelsen foregår i dag?" hvortil panelet for plast i gennemsnit svarede 4.2 ud af 7, hvilket vel ermere et "ja" end et "nej". Madaffald får 3.9 ud af 7.

Kun for metalaffald, papiraffald, papaffald og glas hælder panelet til et "nej, [det er klimamæssigt indsatsen værd at indsamlet og genanvende]" ved at svare et gennemsnit på under 3.5.

Der er klare klimamæssige gevinster i at genanvende den endnu ret begrænsede del af plastaffaldet, der er egnet til genanvendedelse til de kvaliteter der efterspørges af industrien. Jeg synes dog at optimismen har været alt for stor ved at indsamle hvad-som-helst. Jeg oplever et betydeligt gap mellem hvad planlæggerne håber vi snart kan - og hvor teknologierne til plastgenanvendelse står i dag. Det giver ikke mening at indsamle så ukritisk meget som vi lægger op til i dag. Jeg kan vel bruge selvsamme rundspørge til at claime at panelet bakker mig helt op i at vi er gået for langt med plast.

Fordi vi i længden hverken kan, skal eller bør bassere dele af vores energiforsyning på teknologier der bygger på at stikke ild til et eller andet. Næsten uanset hvad du vælger at afbrænde resultere det i en række kedelige ting som kommer ud af skorstenen / udstødningsrøret, og det er ikke holdbart - og i øvrigt heller ikke hverken nødvendigt eller smart.

Du er klar over at vores primær energikilde Solen er placeret på den anden side af Jorden i november, december, januar og februar?

Vi bliver nød til at have noget vi kan brænde af som energilager. Hvis vi bruger noget sommer energi på at rense og raffinere affald til det bliver til godt brændstof komme der kun vand og CO2 ud af skorsten.

Når vi en dag skifter råmaterialet til plast ud med et bioprodukt vil forbrændingen også være klimaneutral.

Hvorfor kan vi ikke brænde vores affald asap, på lokale anlæg, til energiproduktion? Med effektiv røgrensning, bliver CO2 og forurenings regnskabet mindre, end det vi opnår i dag.

Når tåbelig symbolpolitik gennem årtier, ikke har fungeret, men tværtimod øget problemerne, så har jeg svært ved at se det "gode" i hensigterne.

Hvorfor skal vi bruge energi, resourcer, tid og penge, på at samle ind til genbrug af produkter, som ingen vil genbruge?

Hvorfor kan vi ikke brænde vores affald asap, på lokale anlæg, til energiproduktion? Med effektiv røgrensning, bliver CO2 og forurenings regnskabet mindre, end det vi opnår i dag.

Når vi kan pumpe olie op af jorden, raffinere det og brænde det, hvorfor så ikke også plastik, som er lavet af den selvsamme olie.

Istedet fremtire vi med mere og mere komplicerede genbrugs systemer, 10-12-14 skraldespande, multirums skraldebiler og masser af transport.

Masser, masser af store lastbiler på vejene!

Det giver overhovedet INGEN mening, medmindre man har aktier i nogle af de aktører der står bag?

Når plasten køres til Tyskland i lastbiler til ukendt forarbejdning, eller sejles til fjernøsten for at ende i havet, mens vi skal afbrænde fossile energiformer til erstatning for det manglende energiindhold, virker symbolpolitiken ikke blot mod sit sigte, men betyder også at man smider plastaffald i containeren for restaffald.