Hemmelighedsfuld ingeniør får opbakning til sine koldfusions-principper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Hemmelighedsfuld ingeniør får opbakning til sine koldfusions-principper

Har den italienske ingeniør Andrea Rossi opfundet en smart måde til at genere energi baseret på et kold-fusion-lignende princip, eller er han en svindler?

Det har været diskuteret intenst de senere år - også blandt debattørerne her på sitet, siden vi sidst skrev en række artikler om Rossis ideer og produkter.

Læs også: Italiensk ingeniør vil masseproducere billig energi baseret på kold fusion

Andrea Rossi har længe været meget hemmelighedsfuld omkring sit produkt og ikke ladet andre kigge ham i kortene. Han har desuden haft svært ved at leve op til sine erklæringer om at have et kommercielt produkt klar til lovede tidspunkter.

Det har fået skeptikere til at beskylde Rossi for at være en snyder.

Læs også: Skeptisk ingeniør: Snød fejlforbundet elstik forskere til at tro på kold fusion?

Første uafhængige test

Fem svenske og to italienske forskere og ingeniører har dog nu haft mulighed for at lave en fuldstændig uafhængig test af Andrea Rossis E-Cat.

De konkluderer, at der rent faktisk sker en energiproduktion i en reaktor indeholdende et hydrogen-nikkel-pulver og et ukendt katalysatormateriale, som ikke kan forklares med en kemisk reaktion.

De syv forskere er tilknyttet universitetet i Bologna, Uppsala Universitet og Kungl. Tekniska Högskolan i Stockholm.

Undersøgelsen indeholder ingen forklaring på, hvad der så er årsag til energiproduktionen, og ordene kold fusion eller Low Energy Nuclear Reactions (LENR) indgår ikke i rapporten, der beskriver undersøgelsen.

Der foreligger flere mere eller mindre spekulative teorier om, hvordan kernereaktioner kan foregå ved lav energi. Ingen af disse er dog bredt accepteret.

Læs også: Her er teorierne der skal forklare kold fusion

Undersøgelsen, som delvist er finansieret af Elforsk i Sverige, er frit tilgængelig via arxiv.org.

Ny Teknik i Sverige har forelagt rapporten for Peter Ekström, der er lektor i kernefysik ved universitetet i Lund. Han forklarer, at rapporten indeholder flere svagheder, men han vil først senere vende tilbage med konkrete eksempler herpå.

Test i to omgange

Rossis E-cat er undersøgt i to omgange. Første gang i december 2012 under en kørsel på 96 timer. Anden gang i marts 2013 under en kørsel på 116 timer.

I begge omgange blev der produceret varme, som langt overgik det, man kunne opnå ved kemiske reaktioner, skriver forskerne.

De skriver også, at yderligere undersøgelser, som forventes begyndt i løbet af denne sommer, og som vil vare seks måneder, er nødvendige for at kunne fastslå årsagen til varmeproduktionen.

Der blev undersøgt to forskellige varianter af Rossis E-cat i december og marts. E-cat HT2, som blev testet i marts, er en stålcylinder med en diameter på 9 cm og en længde på 33 cm.

I marts-forsøget blev der produceret 62 kWh for et forbrug på 33 kWh, og i december-forsøget blev der produceret 160 kWh for et forbrug på 35 kWh. I begge situationer blev eksperimentet afbrudt, før brændstoffet var brugt op.

Forskerne skriver, at de mener, at marts-undersøgelsen kan betragtes som en forbedring i forhold til december-undersøgelsen, da flere problemer, som opstod under den første test, blev løst.

Testen blev foretaget i Andrea Rossis laboratorium, men uden at opfinderen selv var til stede.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man faktisk har læst rapporten selv så er det temmeligt tydeligt at forsøget er installeret og sat i gang Før "reviewerne" blivet lukket ind.

Rapporten indeholder en række "under de givne forudsætninger"-forbehold - naturligt nok, hvis man skal lægge navn & rygte til noget man ikke kan kontrollere.

  • 10
  • 0

Jeg anbefaler så absolut, at man har en sund skepsis over for Rossi, men hvad angår om testen var uafhængig eller ej, så skriver forskerne selv:

"We would especially like to thank Andrea Rossi, M.A., inventor of the E-Cat, for giving us the opportunity to independently test the apparatus".

Det vil næppe heller tjene deres anerkendelse som forskere, hvis det ikke var tilfældet.

  • 7
  • 2

Ja, man er vel höflig. Isär over for en ilter italiener.

Der står i resten af rapporten at eksperimentet allerede var opstillet og i gang da forskerne ankom, at man fik udleveret en lukket beholder som man fik fortalt var identisk med den der indeholdt "bränstoffet" i den aktive forsögsopstilling, man anvender ikke en standardiseret kalorimetertest, der står ikke noget om at instrumenterne er kalibreret, hvert eksperiment anvender en ny prototype. Der er i det hele taget ingen mulighed for at gentage eksperimentet, kontrollere at man måler rigtigt, eller verificere simple ting som masseflow (eller om resten af beholderen er proppet med termit :)

Rapporten skriver i övrigt heller ikke noget om kold fusion som overskriften påstår.

Brutalt opsummeret står der i rapporten: "hvis alt det som vi har fået at vide, men som vi ikke direkte kunne kontrollere er korrekt, så er der tale om en ekstraordinär energiafgivelse". Fint nok. Men näppe nok til at lede til en revision af hverken fysik eller kemi.

  • 12
  • 0

I'm almost ashamed to point out the bleedin' obvious here:

Epsilon of one is uninhibited heat loss. No?

The real figure for this cylinder appears to be around 0.5, seeing the escaping heat is kept in 'around twice the surface temp' of what it would be from a black body.

  • 2
  • 0

Frithiof har fat i den lange ende - hvilket man kan se hvis man læser rapporten.

Så ikke et sekund før man kan gentage hans eksperiment helt fra bunden i et uafhængigt lab - kan man sige en dyt om hvad der sker

  • 7
  • 0

Jeg synes at overskriften er decideret misvisende, efter at have kigget i artiklen på arxiv.org synes jeg ikke at kunne se nogen undersøgelser af koldfusionsprincipper eller opbakning hertil. Jeg mener termografi kan kun udtale sig om varmestråling og ikke om de indre principper for energiomdannelse.

  • 5
  • 0

Andrea Rossi skal offentliggøre modus operandii og forskere på andre laboratorier skal så uafhængigt af ham verificere det, hvor svært kan det være? Jeg har endnu ikke set dokumentation for andet end at Andrea Rossi er en slangeoliesælger. Hvorfor forholder "Ingeniøren" sig så ukritisk til den mand?

  • 9
  • 1

Hvorfor så fjentlig indstillet ? han er opfinder ikke forsker på et universitet,
og vil formodenligt beskytte sin opfindelse.

Hvis han kan overbevise nogle investore til at skyde penge i hans projekt
og det ikke lykkes så WTF, det gør næppe ondt på os.

Hvad er det han gør, som er utraditionelt i forhold til alle andre opfindere
der håber at tjene stort på sin opfindelse.

  • 1
  • 3

Jeg er helt enig med Jan Rasmussen.

Ikke at jeg ikke er skeptisk (ret meget, endda) men hvis man opdager et eller andet som - korrekt patenteret osv. - kan gøre en til multimillionær, så gør man jo nok klogt i at holde kortene tæt ind til kroppen.

Hvis jeg f.eks. fandt på et system som kunne drive en el-bil 5.000 km og var på størrelse med en terning og kunne fremstilles for 200 kr., så skulle jeg i hvert fald tænke mig grundigt om inden jeg bare slyngede opskriften ud til højre og venstre.

Men mandens postulerede resultater, og tidligere foregangsmænds resultater på området taget i betragtning, må han jo påregne en vis skepsis fra sine omgivelser. Det problem må han have løst.

  • 0
  • 1

På samme måde som dampmaskinen, forbrændingsmotoren og jetmotoren repræsenterede teknologiske skift så ser det ud til at Rossi har skabt et gennembrud til en "motor", der kan skaleres helt fra husholdningsstørelse til store industrielle anlæg.
Et hus kan opvarmes i et år for en udgift til brændsel på 30-50 kr. og en bil måske udvikle med Sterling motor og leveres med "brændsel2 til hele dens levetid fra fabrikken.
Det er perspektivet.
Jeg vil anbefale en respekt for de anerkendte forskere og professorer, der står op med navn og ære for at delagtiggøre verden i dette gennembrud.
Elforsk bruger 6 mill. skr. i de næste 3 år på at arbejde med projektet.
Det bliver spændende at følge den HotCat enhed, der skal være i drift i Sverige i 6 måneder fra denne sommer.

Vær forsigtig med ikke at drage forhastede konklusioner.

  • 0
  • 0

På samme måde som dampmaskinen, forbrændingsmotoren og jetmotoren repræsenterede teknologiske skift så ser det ud til at Rossi har skabt et gennembrud til en "motor", der kan skaleres helt fra husholdningsstørelse til store industrielle anlæg.
Et hus kan opvarmes i et år for en udgift til brændsel på 30-50 kr. og en bil måske udvikle med Sterling motor og leveres med "brændsel2 til hele dens levetid fra fabrikken.
Det er perspektivet.
Jeg vil anbefale en respekt for de anerkendte forskere og professorer, der står op med navn og ære for at delagtiggøre verden i dette gennembrud.
Elforsk bruger 6 mill. skr. i de næste 3 år på at arbejde med projektet.
Det bliver spændende at følge den HotCat enhed, der skal være i drift i Sverige i 6 måneder fra denne sommer.

Vær forsigtig med ikke at drage forhastede konklusioner.

  • 0
  • 0

der håber at tjene stort på sin opfindelse

Det er netop det der er underligt: Virkede hans opfindelse, var han allerede meget rig, og kunne gå over i historiebøgerne som manden der startede den æra der bevægede menneskeheden over mod en type 1 civilisation og løste alle verdens energiproblemer.

Istedet bremser han, lægger låg på, hindrer adgang og obfuskerer oplysninger om produktet. Investorer kommer til og trækker sig ud igen.

Er det da så svært at sælge et mirakelprodukt, hvis det faktisk fungerer?

  • 10
  • 1

Hvis jeg f.eks. fandt på et system som kunne drive en el-bil 5.000 km og var på størrelse med en terning og kunne fremstilles for 200 kr.,


Jeg tror jeg ville lägge den direkte på nättet - muligvis kombineret med et par tusind LEAP puts på oliefirmaer, specielt de höjest belånte - dels for "shits & giggles" men allermest for at göre mig fri af konsekvenserne ved at eje en teknologi som vil ödelägge forretningen både hos seriöst rige mennesker og adskillige stater som er kendt for at gå til yderligheder over mindre ting.

  • 1
  • 0

Det er netop det der er underligt: Virkede hans opfindelse, var han allerede meget rig, og kunne gå over i historiebøgerne som manden der startede den æra der bevægede menneskeheden over mod en type 1 civilisation og løste alle verdens energiproblemer.

Og skabte mange nye. Så længe mennesker er parat til at dræbe hinanden for et godt ord,
ligger det en begrænsning på hvad for en teknologi der kan tillades. Den stigende begrænsning
på alt hvad der kan bruges til terror viksomhed burde være en indikator på retningen.

.

  • 0
  • 4

Jeg prøver igen og igen at forstille mig et scenarie, hvor man har opfundet noget der virker, har indgivet patent, også stadig holder det hemmeligt??

Helt enig med Henrik Mikael Kristensen. Hvis hans opfindelse er så stor, så skal han nok komme til at tjene milliarder på den. Hvis vi forstiller os at Rossie var en open-source-kind-of-guy (hvilket han tydeligvis ikke er) og han lagde hele hans ide op gratis... så vil han stadig få millioner ud af hans opdagelse, da firmaer vil betale millioner for at få first mover advantages, ved at ansætte ham.

Medmindre jeg selvfølgelig fuldstændig har overset et scenarie eller at Rossie er en meget excentrisk mand. Jeg forholder mig MEGET skeptisk!

  • 6
  • 0

For snart halvanden år siden skrev jeg:

"Pseudoscience begins with a hypothesis, usually one which is appealing emotionally - check!

Pseudoscience is indifferent to criteria of valid evidence - check!

Pseudoscience deliberately creates mystery where none
exists, by omitting crucial information and important details - check!

Pseudoscience does not progress - check!

The literature is aimed at the general public - check!

(http://www.quackwatch.com/01QuackeryRelate... )

Tja hvis han har ret så skal quackwatch vist modificere deres pseudoscience alarm-tilstande for de passer lidt for godt. Sensationer sælger sammen med sex og det er nok for naivt at tro at man kan lade sådan en god historie gå til spilde uanset at det er et meget godt princip at fantastiske påstande skal følges af ualmindelig god dokumentation."

Selv dengang var der de nok så vederhæftige svenskere med, dagens "nyhed" kan vel altid gentages igen til næste år og igen og igen, hvem ved måske bliver det på et tidspunkt helt normalt at tro at kold fusion skam da er lavet.

http://ing.dk/artikel/italiensk-ingenior-v...

  • 1
  • 0

Er penge virkelig så vigtigt for et godt liv??

Det kommer jo helt an på hvordan man definerer "et godt liv".

Skal vi ikke bare være enige om, at chancen for at have "et godt liv" stiger med de midler man har til rådighed?

Jeg kender ikke ret mange der ikke har lyst til alt muligt andet end at sidde på deres arbejdsplads fra 8-16.

Personligt laver jeg mange sjove ting i min fritid, men hvis jeg nu var god for bare 10-20 millioner, så kunne jeg lave mange sjove ting hele tiden!

Penge er kun en komponent i dét at være lykkelig, naturligvis. Bill Gates børn kan stadigvæk blive slået ihjel af en spritbilist, han kan selv dø i en ulykke eller få endetarmskræft. Dér hjælper penge ikke.

Men der er masser af problemer folk slås med hver dag, som penge umiddelbart kunne løse. Penge er jo et universalmiddel, som kan bruges til alt muligt. Ligesom araldit, gaffertape og WD-40.

  • 0
  • 0

At Rossi vil holde hemmeligheden for sig selv kan ikke forklare det han vælger at skjule for andre. Jeg fulgte godt med i sin tid da han "demonstrerede" energi produktionen i Italien for et par år siden. Hvis man havde bare den mindste indsigt i, hvad det krævede at producere den damp, som han ukontrolleret lukkede ud samt den måde tingene blev målt på - så vidste man med det samme at der var noget helt galt. Hvorfor var der kabler, som man ikke måtte måle på? Hvorfor lukkede man bare dampen ud - uden at måle på flowhastighed og temperatur? Osv. Osv. Osv.

Det som skal til for at verificere en energiproduktion har INTET at gøre med, hvordan denne energi bliver produceret - og kan derfor ikke afsløre hans metode. - Den eneste grund til at det er sådan er fordi han skjuler at det er svindel. Ingen anden forklaring.

Lad os se energi input fra start til slut. Lad os få målere på ALLE kabler (inkl jordlederen) fra start til slut. Lad os se der komme så meget energi ud at det ikke kan forklares med andet end cold-fusion.

Men nej - det kommer vi aldrig til at se... ALDRIG. Hans salgsmetoder antyder også at det er svindel.

Der er aldrig leveret et eneste apparat, som rent faktisk har produceret nogen energi fra en totalt uafhængig entitet. På trods af at det hele har været klar i utallige år og han har lovet det utallige gange.

Det eneste, som sker er at han konstant ændrer salgsmetoder og kommer med nye tests, som ikke er bedre end de gamle.

Der er massere af folk, som har analyseret dette i udlandet - og dem, som har en smule forståelse for elektronik og energiproduktion hakker hans test metoder totalt i stykker.

Nu ligger alle argumenterne desværre ikke længere helt fremme i hukommelsen hos mig... Men prøv selv at søg rundt.

  • 1
  • 0

Dersom dette viser seg å være rett vil det endre verden fullstendig.
Jeg har vært på kurs i LENR ved MIT i Boston og der er det større
og større oppmerksomhet rundt LENR.

Vi får se hva tiden bringer. Jeg reiser ihvertfall til Sverige/ USA eller Italia dersom
det blir en offentlig demostrasjon :-)

  • 0
  • 0

Dersom dette viser seg å være rett vil det endre verden fullstendig.
Jeg har vært på kurs i LENR ved MIT i Boston og der er det større
og større oppmerksomhet rundt LENR.

Vi får se hva tiden bringer. Jeg reiser ihvertfall til Sverige/ USA eller Italia dersom
det blir en offentlig demonstrasjon :-)

  • 0
  • 0