Om det var rent held, eller om Antonio Stradivari rent faktisk vidste, hvad han gjorde, vides ikke.
Men faktum er, at den verdensberømte violinbyggers instrumenter indeholder langt flere metaller end violiner i dag, og det kan være forklaringen på, at violinister mener, at violinerne fra starten af 1800-tallet lyder bedre end dem i dag.
Forskere fra Taiwan har analyseret to stradivarius-violiner og to celloer samt en violin af den berømte Giuseppe Guarneri, og de indeholder mange stoffer som for eksempel kobber, calcium og aluminium.
Ifølge forskerne kan en forklaring være, at skovhuggere i den periode har dyppet træet i metalholdige væsker for at beskytte træet mod ormeangreb og råd. Det kan også være, at de gamle violinmagere simpelthen har overfladebehandlet træet med metaller, eller metallerne er blevet opslugt af træet gennem gennem flere hundrede års påvirkning. Det fremgår af forskernes artikel i Proceedings of the National Academy of Science.
Analyserne er udført af forskere ved National Taiwan University i samarbejde med Chimei Museum.
Fire forskellige analysemetoder blev brugt på træet, og NMR-spektroskopi viste, at en tredjedel af træets oprindelige hemicellulose var nedbrudt i de gamle violiner. Det er særlig interessant, fordi hemicellulose suger vand til sig, og violiner uden fugt har en bedre klang.
Endelig udførte forskerne også undersøgelser af instrumenterne under opvarmning. Her fandt de en større grad af iltning i de gamle violiner, hvilket tyder på en større adskillelse af træfibrene, som også kan have betydning for klangen, skriver New York Times.
Stradivarius-violiner har været underlagt adskillige analyser gennem tiden for at aflure deres hemmelighed. Nogle forskere hælder til forklaringen om, at træstrukturen i gamle træsorter er anderledes end i dag på grund af klimatiske forhold.
Hvis man ikke aner om det har nogen egentlig indflydelse på klangen eller ej, så aner man vel heller ikke om det skulle være en del af hemmeligheden.
Der er i øvrigt udført blindtest med Stradivariusser, se f.eks.
http://www.thestrad.com/blind-tested-soloi...
Der er nok ikke nogen tvivl om at det er nogle gode instrumenter. Men der er nok heller ikke nogen tvivl om at der er en særlig værdi i at spille på et instrument der er flere hundrede år gammelt, og som andre kendte violinister måske har haft i hænderne.
Tidligere var det almindeligt at skibtømmer blev opbevaret i vand, så det ikke udtørrede og revnede.
Så det virker meget sandsynligt at instrument byggerer har opbevaret deres træ i forskellige bade.
Kopper er et gammelt kendt træimprægneringsmiddel.
Når først han er udnævnt til at være det, og holdet serverer ham de oplagte chancer, så bliver han naturligvis i førertrøjen.
Hvis jeg spiller på et instrument til x-mio kr., så er det pr. definition bedre end alt andet - klang eller ej!
Træ er et levenende materiale, som er i konstant forandring. (Både pga af alder men også om instrumentet er varmt/koldt)
Jeg har ladet mig fortælle at lyden i Stradivarius generelt er nedadgående (og har været det et godt stykke tid). En Stradivarius der f.eks lød fantastisk for 30-40 år siden har mistet en del af klangen og at instrumenterne lever på navnet alene.
Er der nogle der kan bekræfte/afkræfte det?
Jeg hørte på et tidspunkt at Stradivarius(erne) gik rundt i skoven for selv at udvælge træet. Låget på violinerne er lavet af ædelgran. Han/de gik simpelthen rundt og slog på ædelgranerne for at hører om de havde en god lyd. I første omgang anså jeg det for en del af mytologien omkring de dyre instrumenter, men det kunne jo ikke skade at prøve selv. Så siden da har jeg gået rundt og banket på hos ædelgranerne. Med denne helt banale test (testværktøj: højre pegefinger og øre) og mit i øvrigt ikke specielt musikalske øre får man et stort spektrum af klange fra de enkelte træer: alt fra "ingen klang" til "kirkeklokke". Lyden har ikke noget med jordbunden /næringsstofoptagelse at gøre: to træer lige ved siden af hinanden lyder meget forskelligt. Man kan simpelthen vælge det træ ude i skoven som har den klang man ønsker.
Det var så en del af processen de har haft godt styr på: udvælgelsen af det ædelgran til låget på violinen.
At de også har styr på de efterfølgende processer er instrumenterne i sig selv et godt bevis på. De har simpelthen være rigtig gode håndværkere.
På mange måder minder det mig om når man hører vikingeskibsbyggerne fra Roskilde: Vikingetidens skibsbyggere har simpelthen været rigtig dygtige håndværkere og der er stadigvæk været mange "hemmeligheder"/glemt kunnen som vi skal have luret dem af.
Oversiden af violiner og de andre strygeinstrumenter hedder dækket - ligesom på et skib. Nederst på kroppen, i bunden af violinens sider, er der en pløk, lavet i pokkenholt eller ibenholt, som holder strengeholderen på plads. Den kan let tages ud efter man har slækket alle strengene, og så kan man kigge ind i violinens indre, og det ligner faktisk det indre af et træskib, med afstivninger der ligner køl, spanter og dæksbjælker.
Forøvrigt: Stradivarius levede 1644-1737. Hans violiner er lavet i sidste halvdel af 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet. Guarneri levede 1698-1744. Hans violiner er alle lavet i første halvdel af 1700-tallet..
Man siger jo at et instrument kun bliver bedre af at have været spillet på, så hvis der har været spillet på de violiner i flere hundrede år, så må man da sige de har været spillet ganske godt til.
Nogle gange er altid ikke bare myter og legender, men der er faktisk noget omkring det.
Nu spiller jeg selv guitar, så selvom alt hardware er ens, og eneste reelle forskel er træet, til trods for det er samme sort, så er der bare nogle som lyder bedre end andre, om man vil det eller ej. Og det er den slags kendere gerne vil betale en formue for.
Men står man selv og ikke kan høre forskel, så det klart man ikke ser en ide i at ligge 20.000 kr. for et instrument, når man kan få et til 5.000 kr. som i teorien er gjort af det samme. Og så der også plads til den slags mennesker trods alt.
Men vil sige, når man først har fået åbnet ørerne for de ekstra nuancer der måtte være, så bliver tingene først mere dyrt. Samme når man først har fået smag for dyr whisky, rom, cognac og champagner og hvad end der måtte være. Når man først har fået den specielle oplevelse der gemmer sig i de produkter der giver den der ekstra oplevelse, så har man svært ved at falde tilbage til de mere gængse og almindelige ting. fordi man mangler denne ekstra dimension som evt. kan være gemt for andre der ikke kender til den eller har oplevet den.
For snart mange år siden var der en TV udsendelse om netop dette, en americansk prof i fysik.
Han havde købt 50 japanske violiner som endnu ikke var blevet lakeret og prøvede mange forskellige ting med dem og fandt at lakken havde igen betydening for klangen.
Det der betød noget var hvordan kassen var opbygget.
En violin skal være klangbund for et bredt spektrum af toner. De højeste toner med mest styrke forstærkes af "broen". Broen er konstrueret med en midterstolpe så de højeste toner primært vibrere i broens øvre del. De mellemeste toner forstærkes gennem broens midtstolpe ned til øverste dæk hvor de forstærkes af denne flade. De dybeste toner sidder på den modsatte side af de høje toner og under broen på denne side under dækket er der en "soundpost" en pind der forbinder øverste dæk med nederste dæk rent lydmæssigt, så de dybe toner forstærkes af både oversiden og undersiden af violinen. Nu sidder "soundposten" ikke i midten men lidt ud tilsiden under broens ene side, Den betyder at hvis bunden skal være en harmonisk klangbund, så må bunden ikke være symetrisk, men have sit klangcentrum under "soundposten". Det betyder at bunden ikke er lige tyk overalt, men tyndest under soundposten og at Stradivarius vidste dette og kunne lave gode harmoniske klangbunde.
Jeg tror at højtaler folket kan forestille sig en højtaler hvor højtaler conusen ikke er symetrisk med skæve og hvordan det ville påvirke harmonien
Der er vist mange "hemmeligheder". Wikipedia nævner nogle flere teorier:
https://en.wikipedia.org/wiki/Stradivarius
Der står faktisk også at første blindtest blev udført i 1817. Nogle historier bliver åbenbart aldrig gamle... Men det kunne være dejligt hvis de i stedet for at fokusere på "hemmeligheder", fokuserede på det gode håndværk og hvor kompliceret fysikken i ganske almindelige instrumenter egentlig er, ligesom nogle af kommentarerne her.
Den der med at der er en streng med en vis længde og træk og så får man en bestemt tone ud af det, er jo en utrolig lille del af det komplekse klangbillede akustiske instrumenter laver.
En god håndværker med prima materialer kan (måske) lave et fantastisk resultat. Men de er få og sjældne.
Nogle har dog været kendt gennem århundrede både ifm. træ og metaller eller nogle går årtusinder tilbage bl.a. ifm. skibe(vikingerne) og ifm. byggeri(romerne)..
Stradivarius og guldsmedearbejde (eks. påskeæg Fabergé) mm. i fortiden var håndværk og pre 1800-tallets fabriksindustri.
En rigtig god håndværker in action, som holder af sit fag og kan det til fingerspidserne, er en fornøjelse at følge.
Violinister vælger ikke instrument ud fra prisen, men ud fra hvilken oplevelse han har med violinen. Ofte har violinisten reelt ikke noget valg. For prisen er så høj at han spiller på et lånt instrument, købt af en pengestærk person. Som måske låner violinen ud af filantropiske årsager, eller fordi kunstneren er så kendt at berømmelsen falder lidt tilbage på den ædle udlåner.
At vælge instrument er dybt personligt, og handler om "kemi". To kunstnere vil ikke nødvendigvis vælge det samme instrument.
Der var engang en kritiker der skrev om en berømt violinist at årsagen til hans berømmelse lå i at han spillede på en Stradivarius.
Ved violinistens næste koncert stoppede han med at spille efter nogle minutters fremragende spil.
Så brækkede han sin violin midt over.
Og forklarede det chokerede publikum at det var en violin han lige havde købt hos en marskandiser for en slik. Og SÅ tog han sin Stradivarius frem og spillede videre.
Så selv om violinen betyder meget betyder kunstneren mere.
Klaverbyggere fortæller i øvrigt også at selv om de bygger to klaverer af det samme træ på den samme måde lyder de vidt forskellige.
Når man skal købe et Steinway-flygel bliver man lukket ind i de hellige haller og præsenteret for tre flygler. Og får lov til at vælge det ene ...
Man kan dog trylle med klangen. Jeg mindes en begavet klaverbygger/forhandler der havde to Yamaha-klaverer stående ved siden af hinanden. Det ene havde han "tryllet" med. Det lød meget, meget bedre end det andet, der kom direkte fra Yamaha ...
Dit link viser at ny violiner er bedre end de gamle. Det er ny flygler også, var der nogen der sagde https://en.wikipedia.org/wiki/Fazioli -.
Statens Museum for kunst har et, som jeg personlig foretrak for Radiohusets Steinway.
Men har man ikke pladsen og pengene er det faktisk muligt alligevel at få en fantastisk flygellyd med de dyreste Roland-elklaverer. Det var noget af et chok for mig at opleve, jeg har altid været fascineret af gode flygler -