Hemmelige forhandlinger: Amager får sit kæmpe-anlæg til at brænde affald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hemmelige forhandlinger: Amager får sit kæmpe-anlæg til at brænde affald

Sent fredag eftermiddag forhandlede toppolitikere fra hovedstadsområdet de væsentligste punkter i en ny aftale på plads. Aftalen baner vejen for et nyt affaldsforbrændingsanlæg på Amager til knap fire milliarder kroner.

Ifølge Ingeniørens oplysninger inkluderer prisen ikke arkitekt Bjarke Ingels spektakulære skibakke, der ifølge de oprindelige planer skulle pakke det store forbrændingsanlæg ind.

Det anlæg, der nu er på tegnebrættet, bliver mindst lige så stort som det nuværende Amagerforbrænding. Dermed er Københavns Kommune, hvor et politisk flertal i januar afviste en lånegaranti til så stort et anlæg, vendt rundt på en tallerken.

Forhandlingerne er ført bag lukkede døre. Men oversigter over Frederiksbergs og Københavns Kommunes dokumenter i sagen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, viser, at der ikke for alvor har været tale om at skalere en ny affaldsforbrænding på Amager væsentligt ned.

Læs også: Kronik: Amagerforbrænding må præsentere businesscase med genanvendelse

Flertallet i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation sagde som nævnt tidligere nej til det store forbrændingsanlæg med en samlet kapacitet på 70 ton affald i timen - mod Amagerforbrændings nuværende 60 ton.

Begrundelsen var, at et så stort anlæg ikke var i tråd med kommunens klimaplan, og at det vil fastlåse affaldsbehandlingen til udelukkende at bestå af afbrænding i de næste 30-40 år.

Flertallet ønsker nemlig - ifølge beslutningen i januar - en markant reduktion af forbrænding af affald, så der kommer fokus på genanvendelse af ressourcerne i affaldet, herunder på udskillelse af plast og metal.

I stedet krævede S, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten derfor en business case og miljøvurdering på et eller flere alternativer med et mindre forbrændingsanlæg, kombineret med alternative genanvendelsesteknologier.

I beslutningsmaterialet fra januar opsummerede Teknik- og Miljøforvaltningen samtidig en række risici ved økonomien i det fire milliarder kroner dyre projekt, blandt andet omkring fremtidens affaldsmængder. Ligesom en konsulentrapport har påpeget, at anlægsprisen er markant højere end tilsvarende anlæg rundt om i landet.

Men i stedet for en mindre affaldsforbrænding med én ovnlinje har ejerkommunerne København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør udelukkende forsøgt at nå til enighed om to ovnlinjer med hver en kapacitet på minimum 30 ton.

Netop den løsning er ellers ifølge Amagerforbrænding selv kun marginalt billigere end to ovnlinjer med 35 ton kapacitet. 30 ton svarer til kapaciteten i Amagerforbrændings nuværende ovne.

Læs også: Frygt for affaldsmangel stopper ny jysk ovn til over 1 mia. kr.

Ifølge Ingeniørens oplysninger har der været fuldt tryk på forhandlingerne, fordi Amagerforbrænding allerede har udbudt og valgt leverandør til det store anlæg, selvom lånegarantien slet ikke var givet.

Hvis selskabet skal benytte sig af det valgte tilbud fra leverandørerne, er det sidste frist med udgangen af september.

Derfor sigter ejerkredsen på, at en ny anmodning om lånegaranti skal køres igennem det politiske system allerede i denne måned.

Fredag var det også kun detaljer, som udestod, inden parterne kan give hinanden håndslag på at bygge for fire milliarder kroner ny affaldsforbrænding.

Dragørs borgmester, Allan Holst (S), ønskede ikke at tale med Ingeniøren om forhandlingerne, men bekræftede, at parterne var meget tæt på enighed.

Læs også: Konsulentrapport: Udskyd beslutning om Amager Bakke

Ifølge andre af Ingeniørens kilder kommer aftalen sandsynligvis til at indebære, at Amagerforbrænding forpligtes til en række miljøtiltag.

Et tidligere oplæg til forhandlingerne, som Ingeniøren har set, nævner blandt andet forbud mod at afbrænde biomasse og mod at importere affald til værket. Samtidig stiller ejerne krav om øget genanvendelse og etablering af alternative anlæg som sortering og biogas eller den såkaldte Renescience-teknologi.

Det mest kontroversielle krav var dog et loft over, hvor meget affald der årligt må brændes af i de nye ovne. Et loft vil i praksis betyde, at ovnene kommer til at stå tomme en del af tiden. Der var dog ved redaktionens deadline ikke klarhed over, hvilke krav borgmestrene kunne enes om.

Amagerforbrændings bestyrelsesformand, det konservative medlem af borgerrepræsentationen Mogens Lønborg, afviser at kommentere forhandlinger og henviser til ejerkommunerne.

Læs også: Kronik: Amagerforbrænding handler mens miljøborgmester dagdrømmer

Det lykkedes ikke Ingeniøren at få en kommentar fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF).

Den nye Amagerforbrænding er blevet markedsført som Amager Bakke. Forbrændingen får plads i nye bygninger ved siden af det gamle Amagerforbrænding, og den nye bygning vil med sine 97 meter i højden give plads til en skibakke på toppen. Som tidligere nævnt er skibakken dog ikke med i prisen på de fire milliarder kroner.

Amagerforbrændings nuværende anlæg er over 40 år gammelt.

Læs også: Benhård talkrig om fremtidens affald

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt i tråd med foregående indlæg vil jeg foreslå at ovnfundamentet laves så man uden videre kan anbringe to reaktorer af nyeste koreanske model.

  • 0
  • 1

Men er desværre ikke altid så godt. International journal of LCA har i september nr. en artikel om problemerne omkring genanvendelse af noget så simpelt som affaldspapir, som jo altid er forurenet (Iosip et a. The influence of contaminants in the environmental impact of recovered paper: a life cycle assessment perspective. IJLCA 2012;17:1050-1058).

  • 0
  • 0

Det kan simpelthen ikke være rigtig at vi uden videre accepterer at affaldsmængderne bare skal blive ved med at stige og at vi fortsat skal køre eks. æbleskrog til afbrænding.....

Selvfølgelig skal man gøre, hvad der er praktisk muligt (og miljømæssigt forsvarligt) for at få affaldsmængderne ned. Emballagebesparelser (til et niveau, hvor varerne ikke skades for meget) er et oplagt eksempel.

Men hvorfor i alverden skal vi sende færre æbleskrog til forbrænding? Skal vi spise færre æbler, eller mener du at der er bedre steder at udnytte den ressource, æbleskroget udgør???

Hvis du sender det til et moderne forbrændingsanlæg med røggaskondensering og varmepumper (som f.eks. Amager Bakke), kan du udnytte ca. 95% af energien (øvre brændværdi). Med de nuværende biogassystemer får du kun ca. 30-50% af den øvre brændværdi (mindst på systemer med samtidig kompostering, mest hos f.eks. Billund Vand). Herfra skal trækkes ressourcerne, som bruges til sortering, neddeling og separat håndtering.

For at se ideen i at sende æblet til bioforgasning skal man nærmest se høj energiudnyttelse som noget negativt - og samtidig vægte genanvendelse af det ringe fosforindhold meget højt i forhold til de giftstoffer (især tungmetaller), der ender i komposten ved stordrift-sortering af køkkenaffald.

  • 0
  • 0

det er jo netop i DK at man får det optimale ud af sin forbrænding.... undervejs skal man gøre sit yderste for at fjerne alt hvad d er kan genanvendes under skelen til en fornuftig økonomi for brugerne, både dem der "producerer affaldt, men også dem der udnytter varmen!! Sådan - godt den sunde fornuft sejrer til sidst!

  • 0
  • 0

Det bedste vil nok være at smide æbleskroget på jorden, så det kan blive mad til fugle og myrer mfl. og indgå i de naturlige kredsløb.

Point taken! :-) Hvis jeg er i naturen eller ved en kompostbunke vil jeg heller ikke tøve med at smide et rent æbleskrog der.

Men før vi bygger store systemer til sortering og separat indsamling, synes jeg at man skylder at overveje, om det giver en reel miljøgevinst eller om det kun tilfredsstiller mavefornemmelser og instinktiv tro på, hvad føles som "det rigtige at gøre".

  • 0
  • 0

[quote]Det bedste vil nok være at smide æbleskroget på jorden, så det kan blive mad til fugle og myrer mfl. og indgå i de naturlige kredsløb.

Point taken! :-) Hvis jeg er i naturen eller ved en kompostbunke vil jeg heller ikke tøve med at smide et rent æbleskrog der.

Men før vi bygger store systemer til sortering og separat indsamling, synes jeg at man skylder at overveje, om det giver en reel miljøgevinst eller om det kun tilfredsstiller mavefornemmelser og instinktiv tro på, hvad føles som "det rigtige at gøre".[/quote]

ENIG!!

  • 0
  • 0

Hvordan ser et energiregnskab ud for et "brændende" æble ud? Hvor meget energi går det til at vandet fordamper og hvor meget er der så reelt tilbage at brænde.....

Jeg spørger fordi min mavefornemmelse fortæller mig at man skal lade være med at brænde alt af.

Nok specielt halvtomme syltetøjsglas...

  • 0
  • 0

Umiddelbart fås indtrykket at et overdimensioner anlæg gennemtrumfes pga. at man fejlagtigt har sat en udbudsproces igen og ikke vil erkende at dette var forkert.

Da 4 mia. kr. ikke er småpenge og da grundlaget for anlæggets størrelse er særdeles vigtigt, vil jeg umiddelbart foreslå at man laver hjemmearbejdet, herunder kvalitetssikring af forudsætningerne, grundigt og siden laver et nyt udbud. Det værste der kan ske er vel at man får et bedre tilbud, eller starter med at bygge et mindre anlæg, som, hvis og kun hvis behovet siden opstår, kan kompletteres med endnu en linje.

På elproduktionssiden satses der som bekendt på decentral og ikke central produktion. Spørgsmålet er om denne fremgangsmåde ikke også relevant på affaldsforbrændingssiden...

  • 0
  • 0

Hvordan ser et energiregnskab ud for et "brændende" æble ud? Hvor meget energi går det til at vandet fordamper og hvor meget er der så reelt tilbage at brænde.....

Jeg spørger fordi min mavefornemmelse fortæller mig at man skal lade være med at brænde alt af.

Din mavefornemmelse med afbrænding af æbler o.lign. er både meget udbredt og meget forståelig, men ikke dækkende, når vi snakker forbrændingsanlæg med røggaskondensering.

I ovnen anvendes ganske rigtigt en andel af æblets brændværdi til at fordampe hele dets vandindhold. Denne varme er dog ikke tabt, idet den efterfølgende kan genvindes ved at udkondensere den samme vanddamp fra røggassen i et røggaskondenseringsanlæg.

Faktisk kan det relativt rene destillerede vand, der stammer fra æblet, efter en finrensning herefter genanvendes som f.eks. kedelvand eller fjernvarmevand.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten