Helten, der grundlagde København

Nogle personligheder overstråler historien, så der bliver lavet jule­kalendere om dem godt 800 år efter. En sådan var biskop Absalon. Eller som museumsinspektør Vivian Etting siger:

»Absalon er lidt af en superhelt i vores historie. Det skyldes bl.a. krønikeskriveren Saxo, der berømmer Absalon og Valdemar den Stores bedrifter i sin berømte danmarkshistorie fra omkring 1200. Saxo var netop hyret af Absalon til at berette om danernes historie.«

Hun viser rundt i National­museets nye udstilling, ‘På sporet af Absalon – korsfarer og ærkebiskop’. Eller ny og ny. Det er anden gang, Nationalmuseet viser udstillingen for at imødekomme den interesse, der sikkert også i år opstår i kølvandet på DR’s genudsendelse af julekalenderen ‘Absalons Hemmelighed’. Sidste gang var julekalenderen en god reklamesøjle for Absalon.

»Vi mærkede det tydeligt dengang. Der kom mange, også med børn. Nu håber vi jo, at Absalon kan fungere som en spydspids for en interesse for middelalderen,« siger Vivian Etting, der er uddannet historiker og har skrevet en bog om en anden person fra middelalderen, Margrethe den 1.

»Vi har jo en tendens til at tænke, at jo længere vi går tilbage i tiden, desto mere lokalt forankrede var folk, men middelalderen var i virkeligheden en international verden. Mange drog på korstog og pilgrimsfærd til Jerusalem, også danskere. Vi skal revidere vores opfattelse af middelalderen, for den var langtfra mørk,« påpeger hun.

Stedbror til Valdemar den Store

Absalon var også en kosmopolit. Søn af en af rigets mægtigste mænd, storbonden Asser Rig og fosterbror – i dag ville man sige stedbror – til landets kommende konge, Valdemar den Store.

Som 18-årig blev han sendt til Paris for at læse teologi. Her blev han i ti år, inden han vendte hjem til Danmark, hvor Valdemar den Store havde tilkæmpet sig kongemagten i 1157 efter en blodig borgerkrig.

Valdemar den Store og Absalon forblev nære venner, og året efter sin hjemkomst fra Paris, blev Absalon udnævnt til biskop af Roskilde. I 1177 kunne Absalon føje endnu en titel til karrieren; han var blevet udnævnt til ærkebiskop af Lund, det mægtigste bispesæde i Norden.

En biskop i krig

Hvordan udstiller man historien om en mægtig mand, der levede for over 800 år siden? Ja, det er ikke nogen stor udstilling, men det er også begrænset, hvad der er af artefakter fra Absalons personlige liv. Her er en hans smukt udskårne bispestav og kopi af den ring, han tog med sig i graven.

Udstillingen illustrerer også livet i hans samtid – bl.a. et sværd, der sandsynligvis har været brugt i et korstog. Det er sort af ælde, og inskriptionen er svær at få øje på, men ifølge Vivian Etting skulle der stå ‘In Nomine Domini’, latin for ‘I Herrens Navn’.

»Det får os til at tro, at den har været brugt i korstogene og dermed underforstået til at dræbe i Herrens navn, fortæller hun.

Absalon nøjedes ikke med at prædike, han var også en ivrig fortaler for at omvende hedninge. Saxo fortæller, at Absalon plejede at gå rundt med en økse i hånden – vel ikke helt almindeligt for en biskop.

Absalon var kongens nære fortrolige og rådgiver og deltog i kampene mod venderne. I 1169 erobrede den danske hær tempelborgen Arkona ved Rügen, hvor venderne tilbad guden Svantevit, og i det følgende århundrede fortsatte de danske korstog i Østersøområdet.

Københavns grundlægger

Mest kendt er Absalon som grundlægger af København. Der var allerede en mindre handelsplads, kaldet Havn, men Absalon blev den første til at bygge en borg her. Resterne af den kan stadig ses under det nuværende Christiansborg – Slotsholmen har altid været magtens centrum i København.

Absalon fik København af Valdemar den Store, men det skulle også stadfæstes af paven. I 1186 kom et bud ridende fra Italien. Med sig havde han et brev, skrevet og dateret i Verona af Urban den III, hvor han stadfæstede, at Havn og de nærliggende byer, deriblandt Valby og Søborg måtte overgå til biskop Absalon. Det fine pavebrev med det blege blæk og et segl af bly kan ses i en montre på udstillingen.

Ny arkitektur

På udstillingen kan man også se, hvordan danskerne i samme periode lærte at bygge med ‘bagte sten’, som det kaldtes i samtiden. Med inspiration fra Lombardiet blev der opført kirker og borge i mursten.

Murstenene gav selvsagt nogle helt andre muligheder end de granitkvadre og sandsten, der hidtil havde været brugt til opførelsen af større bygninger. Man kunne bygge højere og mere fantasifuldt, og murstenene kunne glaseres og lægges som gulve. Tegl fungerede også på taget.

Udstillingen om Absalon er lille, men informativ. Skulle man være blevet sulten efter mere middelalder, fortsætter Nationalmuseets middelaldersamling på samme etage. Der er nok at se og blive klog på.

På sporet af Absalon - korsfarer og ærkebiskop’, Nationalmuseet indtil den 31. marts 2016. www.natmus.dk