Den HELT store vejviser er klar: Et præcist 3D-kort over Mælkevejen

1.005 stjerner.

Så mange var der i Tycho Brahes stjernekatalog. Det antal blev i dag mangedoblet og tilmed fremlagt i en 3D-opløsning.

1.142 millioner stjerner kortlagt ud fra deres præcise placering og lysstyrke indeholder det nyeste stjernekatalog. Det er udarbejdet af European Space Agency, en sammenslutning af de europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Læs også: Ny satellit vil fortælle Mælkevejens livshistorie

Stjernekataloget blev offentliggjort i dag, og de medfølgende data blev også gjort tilgængelige. Kortlægningen er den hidtidige kulmination af satellitprojektet Gaia, Globalt Astrometrisk Interferometer for Astrofysik.

Grundlaget for at forstå universitets udvikling

Gaia skal bestemme afstande, positioner, bevægelser og lysstyrker af 50 millioner stjerner i Mælkevejen. Kendskabet til disse forhold er grundlaget for at forstå stjernernes, galaksernes og universets udvikling.

Skønt Mælkevejen er en ud af milliarder af galakser i det observerbare univers, er dens særlige betydning for menneskeheden jo, at den huser vores solsystem.

»Gaia er på forkant med astronomi og kortlægning af himlen med præcise placeringer, som aldrig er opnået før,« siger Alvaro Giménez, ESAs direktør for Videnskab i en pressemeddelelse.

Pressemøde hos ESA i dag onsdag for offentliggørelsen af det detaljerede 3D-kort af et udsnit af Mælkevejen.

»Dagens udgivelse giver os et første indtryk af de ekstraordinære data, der venter os. Det vil revolutionere vores forståelse af, hvordan stjerner er fordelt og bevæger sig på tværs af vores galakse,« siger Alvaro Giménez, ESAs direktør for Videnskab.

20 gange så mange stjerner

Det nye stjernekatalog er dobbelt så præcist og indeholder 20 gange så mange stjerner som det forrige stjernekatalog. Det katalog var lavet af Hipparcos-satellitten, som var i operation fra 1989 til 1993. Hipparcos, der i 1975 blev designet af lektor Erik Høg fra Astronomisk Observatorium ved Niels Bohr Institutet, har bestemt afstande, positioner, bevægelser og lysstyrke af 120.000 nære stjerner i Mælkevejen med en nøjagtighed, der er ti gange bedre end de tilsvarende bestemmelser fra jordbaserede observationer.

Læs også: Dansk astronom bag satellitten, der tegner kortet over galaksen

De fjerneste stjerner, som Hipparcos målte afstanden til, befinder sig 300 lysår fra Solen. Gaia vil kunne bestemme afstanden til stjerner, som er 100 gange længere borte i alle retninger, hvorved 50 millioner stjerner kommer indenfor rækkevidde.

På den måde vil astronomerne for første gang nogensinde få et nøjagtigt kendskab til bevægelsesmønstret af stjernerne i et meget stort udsnit af Mælkevejen. De data, som blev offentliggjort i dag, rokker ikke ved ambitionerne. De viser, at Gaia-projektet er godt på vej til at fuldføre sin mission; En kortlægning af positioner, afstande og bevægelser af en milliard stjerner – omkring en procent af Mælkevejens indhold af stjerner - i tre dimensioner i en hidtil uset nøjagtighed.

Sådan skanner Gaia Mælkevejen.

Gaia-resultaterne er ikke bare godt nyt for stjerneforskerne, men også for alle, der spekulerer over, om der findes liv i rummet. Liv i rummet forudsætter, at der er planeter til rådighed. Ved at følge bevægelsesmønstret af stjerner, som ligner Solen, vil Gaia kunne afsløre, om planeter på størrelse med Jupiter omkredser stjernerne.

Dansk designet måleinstrument

Gaia indeholder to typer måleinstrumenter, som supplerer hinanden.

Den ene type, som er designet af Erik Høg, består af CCD-detektorer, som kan 'se' stjerner, der lyser 10.000 gange svagere end de stjerner, som Hipparcos kunne måle på. CCD-detektorerne omsætter alt lyset fra en stjerne til et elektrisk signal, som viser retningen til stjernen og dens umiddelbare lysstyrke. Stjernens bevægelse og afstanden fra Jorden bestemmes så ved at gentage målingerne i et tidsrum over fem år.

Læs også: En milliard pixels skal kortlægge Mælkevejen

Hovedinstrumenterne, som er designet af Dr. Lennart Lindegren fra Lunds Universitet, er baseret på interferometri. Her pilles to strålebundter ud af lyset fra stjernen, som via et spejlsystem bringes til at vekselvirke, så nogle af lysbølgerne udslukker hinanden, mens andre forstærker hinanden.

På den måde dannes et stribemønster, som utroligt nøjagtigt bestemmer retningen til stjernen. Interferometrene kan ikke måle på helt så lyssvage stjerner som ved den direkte måling med CCD-detektorerne, men giver til gengæld en langt højere præcision, når det drejer sig om at bestemme retningen til klare stjerner i Mælkevejen.

Du kan se de første data fra Gaia her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt med sådant et kort. Er det så noget at sige til, at jeg som aalborgenser plejer at føle mig helt hjemme, når jeg når Hannover?

  • 0
  • 0

CITAT: "Det nye stjernekatalog er dobbelt så præcist og indeholder 20 gange så mange stjerner som det forrige stjernekatalog."

Og hvilken nøjagtighed er man så nede på? Jeg er godt klar over at vi ikke snakker meter kontra kilometer... Men snakker vi en nøjagtighed målt i hele lysår???

  • 0
  • 0

Jeg begriber ikke at det er muligt at holde styr på og følge den enkelte stjerne, over en periode på 5 år - i et virvar med flere millioner stjerner. Men et flot billede er det da. Forstår bare ikke helt at hvis jeg zoomer helt ind på én stjerne at så bliver de nærmest mindre og mindre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten