Hvor meget CO2 vil det spare miljøet for at olien nu bliver i undergrunden i stedet?
Udsættelse på udsættelse af driftsstart på Hejre-feltet fulgt af nedskrivninger i milliardklassen fik tirsdag Dong Energy og Bayerngas til at opsige kontrakten med konsortiet bag en overbygning til platformen Hejre-feltet. Dermed lagde de reelt projektet på is.
Bortset fra at være en bet for selskaberne selv, betyder lukningen også, at den første større udbygning af et selvstændigt oliefelt på dansk grund i mange år fordufter, og at olieproduktionen fra den danske undergrund daler. Det giver færre penge i statskassen og fremrykker tidspunktet for, hvornår Danmark må forlade rollen som nettoeksportør.
Statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen beløb sig i 2014 til 18,8 mia. kr. svarende til 62 pct. af det samlede overskud, hvilket var et fald på knap 15 pct. i forhold til 2013.
Energistyrelsen, som holder øje med den slags, vil ikke udtale sig om konsekvensen af en lukning af Hejre-projektet. Og styrelsen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stor en årlig produktion feltet var planlagt til at bidrage med. Her planlægger man i stedet at offentliggøre en revision af udbygningsplaner og reserver til sommer.
Men kigger men på tidligere fremskrivninger af dansk olieproduktion, så er Hejre-feltet i 2013-rapporten ’årsag til en stigning i produktionen for 2016 og 2017’. Året efter - i 2014-rapporten - tilskrives det Hejre-olien, at produktionen fra den danske sektor ikke falder før efter 2017.
Ifølge 2014-rapporten – hvor Hejre-feltet altså stadig var indregnet – forventedes den samlede danske olieproduktion at ligge på 9,6 mio. kubikmeter i 2015-2017. Herefter forventedes den at falde til 8,9 mio. m3 og 8,7 mio. m3 i 2018 og 2019.
Hejre-feltet er ikke et rigtig stort felt, hvis man sammenligner feltets reserver med produktionen fra de gamle kæmper som felterne Gorm, Dan, Halfdan, Tyra, Skjold og Sydarne.
Hejre-feltets reserver er angivet til 16,2 mio. m3 olie og 10 mia. m3 naturgas, mens de førnævnte felter frem til 1. januar 2014 tilsammen havde produceret 335 mio. kubikmeter olie - med Danfeltet som den absolutte guldfugl, der alene stod for de 108 mio. m3 olie.
Men kigger man på Energistyrelsens reserve-opgørelse for de eksisterende og besluttede oliefelter pr. 1 januar 2014 på i alt 107 mio. kukbikmeter, så udgør Hejre-feltets 16 mio. m3 olie den næststørste reserve efter Halfdan-feltet.
Ifølge regnskaberne fra både Dong og Bayerngas har begge selskaber dog for nyligt nedskrevet den forventede produktion fra feltet. Hvor meget er det ikke muligt at få at vide.
Endelig skulle Hejre-feltet rent teknisk også være premiere på olieproduktion fra dybtliggende felter på dansk sokkel; her sandsten i 5-6.000 meters dybde, hvor trykket er på 1.010 bar og temperaturen på 160 grader celsius.
Felterne kaldes HPHT-felter (High Pressure/High Temperature) og er defineret ved et tryk højere end 690 bar og temperaturer over 149 grader. Til sammenligning er et konventionelt felt i Nordsøen 60-110 grader, med tryk på 275 til 344 bar.
Læs også: Dybe oliefelter kan blive dansk succes
Udvinding af olie og gas ved disse dybder, som foregår flere steder i udlandet, er meget vanskeligt, men blev dog tilbage i 2012 vurderet til at have et rigtig stort potentiale for dansk olie-og gasproduktion. Men dengang lå olieprisen i øvrigt på et helt andet niveau end i dag.
Også Mærsk har forsøgt sig med boringer i HPHT-felter, men droppede i 2013 at udbygge et dansk gasfelt, Elly/Luke, med henvisning til en kombination af tekniske og økonomiske overvejelser.
Hvor meget CO2 vil det spare miljøet for at olien nu bliver i undergrunden i stedet?
Hvor meget CO2 vil det spare miljøet for at olien nu bliver i undergrunden i stedet?
Det sparer endnu mere at der ikke bliver midler til togfonden.
Hvor meget CO2 vil det spare miljøet for at olien nu bliver i undergrunden i stedet?
Det kommer naturligvis helt an på alternativet! - men, det der ér vist kun kul, der 'sparer' mindre.
- men, det der ér vist kun kul, der 'sparer' mindre.
Olie fra tjæresand er også meget beskidt... jeg tror ikke at det sparer noget som helst, det bliver bare nogle andre der pumper lidt mere olie op. Danmarks produktion er for lille til at have en indflydelse på efterspørgslen.
Og hvis det medfører at vi får mere produktion fra eksempelvis tjæresand, så er det direkte skidt for miljøet.
Lad den endelig ligge.
I 2000 blev Sheikh Ahmed Zaki Yamani, tidligere oile minister fra Saudi Arabia citeret for:
“Thirty years from now there will be a huge amount of oil – and no buyers. Oil will be left in the ground. The Stone Age came to an end, not because we had a lack of stones, and the oil age will come to an end not because we have a lack of oil.”
Giver det så ikke bedst forretningsmæssig mening at få produceret og solgt det nu, før det bliver uattraktivt? Købmanden lade da heller ikke mælken stå på lageret bare fordi den bliver for gammel om 3 dage!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard