Heftigt regnvejr skaber kaos i Nordjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Heftigt regnvejr skaber kaos i Nordjylland

Beredskab og politi i Nordjylland har torsdag formiddag haft travlt med at udbedre skader, efter at et voldsomt regnskyl har oversvømmet veje og diger. Politiet henstiller derfor alle trafikanter i området til at vente med unødig udkørsel.

Ifølge DMI er der i nattens løb lokalt faldet mere end 100 millimeter regn i det nordjyske, hvilket er et godt stykke over en gennemsnitlig oktober måned, hvor der falder 83 millimeter.

I den seneste pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi meldes der blandt andet om, at et dige i Hobro ved 12-tiden skulle være brudt sammen, og store mængder vand er strømmet ud i et vejkryds. Politiet er til stede, og beredskabet er i gang med at pumpe vandet væk.

»Vi har personale fremme, redningsberedskab er på stedet, og vi har indsatsleder på vej derned,« siger Henrik Skals, vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi.

Ligeledes har de store vandmasser forårsaget underminering af en hovedvej mellem byerne Sindal og Hjørring, og vejen er øjensynligt i fare for at kollapse. Adskillige veje i området er oversvømmede og lukkede, melder politiet.

Politiet advarer om, at underlaget kan være blevet skyllet væk under flere veje i det nordjyske, og råder derfor bilister til at køre forsigtigt og efter forholdene. I Frederikshavn er der meldinger om, at vandet er begyndt at stå op af brønddæksler som følge af kraftigt tryk.

Togdriften mellem Aalborg og Frederikshavn er nu også indstillet. DSB forsøgte ellers at sætte togene i drift med forsinkelser torsdag morgen, men måtte hurtigt opgive igen, oplyser DR. Angiveligt skulle det kraftige regnvejr enkelte steder have skyllet skærverne væk fra sporene, der bruges som ballast til at holde skinnerne på plads.

DSB vil rekvirere togbusser som erstatning, men erkender også, at vandmængderne visse steder på strækningen er så store, at heller ikke busserne vil være i stand til at køre hele vejen.

Også motorvej E39 skal i nordgående retning have været dækket med mudder fra omkringliggende marker i det ene spor, men begge spor skulle igen være farbare. Der er opstillet sandbarrierer, der holder vandet og mudderet væk fra vejen.

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

75 mm vand på 12 timer. Det er 3,125 mm på 30 minutter. Det er en faktor 4 fra skybrud.
Hvordan kan der ske så store skader ude på landet, undskyldningen i byerne er, at alt er dækket
af fliser og veje?

I 2011 faldt der mellem 30 - 90 mm vand på 1 døgn i København, nogle steder mere.
Botanisk Have fik mest nedbør med 135 millimeter. Nogle steder faldt der over 50 millimeter på 30 minutter. Det er tredobbelt skybrud, da grænsen går ved 15 millimeter på 30 minutter. De største intensiteter under uvejret blev målt til over 3 millimeter i minuttet i en periode på over 10 minutter. 3 millimeter svarer til 3 liter pr. kvadratmeter.

Hvis den samme regnmængde havde ramt Nordjylland var der sket omfattende skader på veje og jernbane.

  • 4
  • 3

Meget simpelt svar, man går simpelthen ikke op i vedligehold, og der er lavet så meget dårligt arbejde med veje og kloaker, at man tager sig til hovedet hver gang det regner.

Tag tunnelerne ved Aalborg universitet, den ene tunnel, den får al vandet ned fra vejbanen hver gang det regner, så den er oversvømmet stort set hver gang det regner helt almindeligt. Og sådan forsætter det mange steder. Vandet bliver samlet alle andre steder end ved kloakken. Ved ikke hvorfor man har tænkt man sætter en rist på toppen af en mindre bakke på vejen/stien og ikke sætter den de laveste steder. Og sådan går det igen rigtig mange steder.

Ganske enkelt meget ringe planlægning og arbejde som er gennemgående.

Og så der det vedligehold, hvor kloakkerne bare ikke kan optage det vand de er til for. Til trods for der er mange åer/vandløb man kan aflede vandet til, så vil man hellere have det til at gå væk derfra og have det liggende alle mulige andre steder hvor vandet ikke kan blive suget ned af jorden eller lign.

Men værste er nu at se riste sat på små forhøjninger så de slet ikke kan klare det formål de er sat til.

  • 10
  • 1

Det er mange år siden, at jeg læste til ingeniør (B), og jeg er siden gået en anden retning end regn- og spildevand - MEN jeg kan dog huske at det ikke er ligefrem proportionalt, når en "regnhændelses" alvor skal vurderes.

Korte intense regnbyger giver som udgangspunkt problemer lokalt (f.eks. på vej-niveau), mens længerevarende regn ikke skal have nær samme intensitet for at kunne give problemer. Ved korte skybrud er det de lokale kloakrør (og -brønde) der "svigter". Under vedvarende regn er det afskærrende ledninger og bygværker mv. (dvs. "kloaksystemet"), der giver op.

Desuden er der mange faktorer, der spiller ind (f.eks. jordbundsforhold og vejret i perioden op til uvejret), så jeg må prosterer noget over de ovenstående indlæg, der meget firkantet postulerer, hvad problemerne er. Kan vi ikke få nogle kommentarer fra nogle, der rent faktisk er kloakingeniører, gerne med bopæl / virke i det nordjyske?

Mvh John

  • 10
  • 0

Failure-by-design. Samme sker i KBH ved voldsomme vandmasser. Tanken er, at et enkelt overløb om året i regn-sæsonen ikke har nogen større effekt på hverken dyreliv eller de omkring-liggende strande i bade-perioden. Alternativet er langt større skader med overløb i byerne.

Kort sagt: lort i kælderen, eller lort i havet?

  • 4
  • 1

Hej John,

Du har fuldstændig ret i dit indlæg og jeg kan supplere med flg:

1) De skader vi lige nu ser i Vendsyssel er for de flestes vedkommende nogle der opstår et stykke nede i afvandingssystemerne. Det er vandløb med mange mange hektar oplandsareal i by og på landet, der borteroderer broer og dæmninger. Disse skader opstår som et resultat af den samlede regndybde og ikke af en bestemt intensitet.

2) De selvskabte plager: gamle opstemninger ved bl.a. Bangsbo Å og Sæby Å, hvor vandet er stuvet op for 500år siden til vandkraft. Disse steder sætter folk fra beredskaberne nu livet på spil for at redde bygninger og omkringliggende arealer. Disse problemer er der kun fordi man ind til videre har bestemt politisk at disse meningsløse spærring skal bestå.
Andre steder er det for små rør ved vejunderføringer. Det er totalt tåbeligt at lægge et for lille rør i en overkørsel. Rørets længde er måske 5-10m så besparelsen på røret ved at lægge et for lille står slet ikke mål med de omkostninger, som et dæmningsbrud medfører.

Hilsen Kloakingeniør Fuglsang, Nordjylland

  • 13
  • 0

Ikke fordi at jeg vil starte den helt store debat, og betvivler skam ikke din faglighed.

Men der er jo ikke mange stier og veje vi skal gå på, for at se at det ikke er dimensioneringen som den er gal med. Det er simpelthen placeringen og hvordan det hele er gravet ned. Jeg kan ikke forstå som en almindelig borger på en regnvejrsdag, at man kan se vandet løbe i små strømme så fint uden om riste og lign. og værre bliver det jo kun jo mere det regner.

Jeg forstår i hvert fald ikke ideen bag placeringen med diverse riste til regnvand. Og det er der måske andre som kan forklare, enten dem som er ude og tjekke det arbejde der bliver gjort. Eller dem som faktisk planlægger og dimensionere disse anlæg. For umiddelbart, ville jeg tænke at man skal placere ristene umiddelbart laveste sted, eller lave en form for veje/stier som vi kender fra badeværelset som guider vandet hen til diverse riste på veje og stier. Og det er ikke lige min oplevelse i hvert fald.

  • 1
  • 1

Hej Rune,

Vi ved alle, at der kan være forskel på hvordan ting bør være og hvordan de er i praksis. I min egen indkørsel står der også tre cm vand og det er selvfølgelig ikke meningen men et resultat af forkert udførsel og manglende vedligehold. Men det er jo ikke det store problem før vandet fryser...

Nå, tilbage til dimensionering: afvandingen bør laves så vandet ender i rørene. Men der skal ikke mange cm sætning i asfalten til før det render udenom. Dog er det ikke fordi vandet løber forbi en enkelt rendestensrist at vi får oversvømmelser. Faktisk kan det godt være en fordel at bruges vejen som lokal magasinering som forsinkelse. Otte meter brede villaveje med 10 cm vand magasinerer trods alt 800 liter vand pr. meter. Eller den offentlige legeplads/fodboldbane.

Emil

  • 3
  • 0

Faktisk kan det godt være en fordel at bruges vejen som lokal magasinering som forsinkelse


Hvis man er rigtig uheldig og ikke tænker sig godt nok om, så kan man vel også risikere at gøre problemerne værre? Jeg tænker på, hvis man bare pumper vandet over i den første den bedste kloak, så kan den vel risikere at blokere, så der pludselig kommer problemer opstrøms? Alt andet lige er det vel bedre at der ligger 50 cm vand under 1 viadukt, end 40 cm under 2.

Noget helt andet er, er der regler om afstand mellem riste? I nærheden af hvor jeg bor, er der en viadukt, hvor risten er 2-3 meter fra det laveste punkt så den nærmest virker som en overløbsrist, og ikke som et afløb.

  • 0
  • 0

Nemlig Michael, man skal tænke sig godt om, når man begynder at pumpe så man ikke skaber flere problemer end man løser. Her må man også se på de værdier man redder kontra de mulige værdier man risikerer at påvirke.
For kloakering i offentlig kloak er der som sådan ingen regler. På privat grund er der helt håndfaste dimensioner som den autoriserede kloakmester ved alt om. I offentlig kloak er det "best practice" og Spildevandskommiteen udgiver skrifter med anbefalinger, men det er altså ikke lovstof som på privat grund. Derfor er brøndafstanden heller ikke fast. Det afhænger bl.a, af vejens brug og hældning mv.

  • 0
  • 0

1) Almindelig forsikring bør gælde udenfor almindelige oversvømmelsesområder.
2) Folk skal have lov at bygge i oversvømmelsesområder og få almindelig forsikring.
Modstridende? Nej; oversvømmelses-zonen er i sagens natur ganske få meter høj. Vil man bygge indenfor et oversvømmelsesareal skal man blot bygge bunden af huset ovenfor højeste vandstand; det kaldes styltehuse og er udbredt i udlandet.

Problemet er hvad vi stiller op med de nuværende byggerier som ligger forkert efterhånden som der kommer flere og værre oversvømmelser. Tidligere kom der meget få oversvømmelser i husets levetid, så det var til at tåle. Nu kommer de hvert 10.år i gennemsnit, og det er for tit.

Hvem har ansvaret - husejer eller kommune? Jeg vil mene begge parter. At eje hus er et stort ansvar, og alle skal anvende sund fornuft. Ejere af stråtækte huse er meget bevidste om faren fra lyn, og det afspejler sig også i forsikringsvilkårene.
Kommunen må også tage et ansvar for at planlægge kloakforholdene forkert til fremtidens behov.
I udlandet er det også sket at man flytter en murstenskirke med lastbil ved at jacke den op med hydrauliske løfteblokke! Så kan man vel også jacke et parcelhus op over vandet.

  • 1
  • 0

planlægge kloakforholdene


Både ja og nej - først bør man opgrave den ene side af de "åer" der løber ud i havet, således de får dobbelt brede. Det vil være et indgreb der kan klares med "xx" rendegraver over "yy" uger-måneder. Oppe ved Elling Å vil der skulle lægges dobbelt "rør" under Skagen´s vejen og under Skagen`s jernbanelinjen. Et "stålrør" - et på hver side af de nuværende broer - vil kunne løse opgaven. ( og det kan gøres relativt hurtigt )

Ved Elling, skal det opgravede å materiale lægges som et dige ind mod Elling by. Sådanne " princip tiltag" vil kunne løse mangt og meget. Det vil kunne gøres relativt hurtigt også således "vores alle sammen´s" forsikringsselskaber ikke skal udbetale unødigt over tid.

Man skal nok ikke fokusere på kloarkforholdene nu - men på at få "åer" til at kunne tage "flod" mængder af regnvand.

  • 2
  • 1

Både ja og nej - først bør man opgrave den ene side af de "åer" der løber ud i havet, således de får dobbelt brede. Det vil være et indgreb der kan klares med "xx" rendegraver over "yy" uger-måneder.


Sådan nogle lavpraktiske foranstaltninger er skam alt for simple, og måske er der nogle miljømyndigheder og grønne foreninger der er imod. Det er meget mere op i tiden at bruge en masse penge på at gøre byen CO2 fri, som om det ville hjælpe noget.

  • 1
  • 3

Menneskeskabte klimaforandringer fylder meget i debatten, og i dag har der været masser af omtale af en ny rapport, der ifølge medierne indeholder "chokerende" perspektiver.

Men der er også flere påståede årsagssammenhænge, som IKKE bekræftes i rapporten. Fx synes der fortsat ikke at være belæg for, at øgede oversvømmelsesskader i kystnære områder skyldes klimaforandringer.

Se bl.a. figuren her:
http://blogsbjerg.danskebjerge.dk/#post215

/Jacob

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten