Hedegaard: Minimumspriser på CO2 ødelægger markedskræfterne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hedegaard: Minimumspriser på CO2 ødelægger markedskræfterne

Klimakommissær Connie Hedegaard advarer nu de europæiske politikere om at fastsætte minimumspriser for CO2 som et middel til at sikre grønne investeringer i energisektoren.

Dermed går hun imod opfordringer fra Dansk Energi, som gerne ser en fast bundpris for CO2, som det blandt andet er på vej i Storbritannien.

»Hvis du leger med den idé, vil du også snart have et CO2-loft, og så er det slut med et system, der drives af markedskræfterne,« siger Connie Hedegaard i forbindelse med et større interview med nyhedsbureauet Euractiv.

Som omtalt i Ingeniøren fredag er problemet, at Europas udbygning af grøn energi snarere ligner varm luft end hårde realiteter. 70 procent af Europas kraftværker er over 30 år gamle, og parken af udtjente fossile kraftværker vokser, fordi der ikke bygges nyt.

Læs også: Hårdt presset Europa styrer direkte mod flere kul- og gaskraftværker

Problemet er, at det er for dyrt at bygge VE-løsninger frem for at levetidsforlænge de gamle kraftværker, som dermed kører videre i det sorte spor i årtier.

Prisen på et ton CO2 er i dag kun 6-7 euro per ton (45-50 kr.), og det er langt under de 25-40 euro (185-300 kr.), der anses som nødvendige for at påvirke investeringer i grøn retning. Noget skal gøres.

Hos Dansk Energi ønsker man derfor denne minimumspris på CO2 - og gerne en høj minimumspris for at drive udviklingen mod vedvarende energi, påpeger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Han peger på, at der allerede findes en klausul i kvotesystemet, så man kan tilføre flere kvoter, hvis prisen bliver for høj, så man dermed kan holde prisen kunstigt nede.

»Dermed er der jo allerede politik i systemet. Men når der er et loft, ser vi også gerne en bund,« siger Ulrich Bang.

Men står det til Connie Hedegaard, bliver det altså ikke til noget. I stedet peger hun på at overføre de 400 milliarder euro, som hvert år bruges på støtteordninger til fossile brændsler globalt set og bruge de penge på støtte til vedvarende energiteknologier.

»Det vil ikke kun være godt for klimaet, men også for vores økonomi,« lyder budskabet fra Connie Hedegaard.

Hedegaard erkender, at støtten til VE falder i flere lande i Sydeuropa på grund af den økonomiske krise. Men hun vil bruge nye målsætninger for 2030 for at skubbe på udviklingen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fair nok Connie, men så prøv du politisk at få gennemført en ordentlig reduktion i udbudet af kvoter så vi kan få sat gang i udfasningen af fossile brændsler. Hverken mindstepriser eller udbudsnedgang vil være decideret let at få gennemført, men mindsteprisen har trods alt den fordel at ingen kan påstå at den vil forårsage vild markedsusikkerhed.

Vi har brug for politisk gangbare tiltag som reducerer CO2 udledningen væsentligt, ikke Foghistiske idealer om at markedskræfterne skal redde os. (I øvrigt vil jeg da påstå at en fast pris må være den mest markedskræftorienterede løsning, med en CO2 pris som svarer til den estimerede globale skade som CO2en forårsager bør markedskræfterne optimere til at man kun udleder CO2 hvor alternativet er for dyrt ift. klimagevinsten.)

At du ønsker at nedlægge støtteordninger til fossilt brændsel kan jeg kun bifalde, men jeg kan ikke se at det skulle være noget argument imod andre tiltag. Hvor mange af de 400 G€ uddeles i øvrigt indenfor EU? Ikke at de andre lømler ikke også skal have med riven, men det er nok først og fremmest indenfor EU at du har en chance for at gøre noget ved problemet.

  • 0
  • 0

Tja - det vil nok være enklere, hvis de påståede CO2-reduktioner blev fratrukket mængden af CO2-kvoter, det enkelte land har fået tildelt. Antallet af CO2-kvoter kunne yderligere reduceres med difference op til den ønskede reduktion, der er aftalt politisk.

Det vil automatisk holde prisen på CO2-kvoter oppe. CO2-udledningen fra afbrænding af biomasse, biogas mv. skal dækkes af de tildelte CO2-kvoter.

  • 0
  • 0

Ved hun overhovedet hvad hun selv mener? I 2010 advarede Connie Hedegaard mod, at EU ikke vil komme i nærheden af sine reduktionsmål, hvis ikke målsætningen blev sat op fra 20 til 30 pct. i 2020. Holder EU fast i 20%-målet, bliver det for billigt for virksomhederne, fortsat at udlede store mængder CO2, og der vil ikke være noget incitament til at satse på grønne løsninger.

Senest har Connie Hedegaard sagt, at hun forventer, at under det danske EU-formandsskab vil der blive diskuteret, hvordan man langsigtet kan få et stærkere prissignal: “Det kan enten fås ved at skærpe det overordnede CO2-mål, eller ved at tage kvoter ud af systemet. Det har vi foreslået, at man gør, og det bliver der mulighed for at diskutere til foråret”. (Begge citater fra Ing.)

Nu er det så spørgsmålet om Martin Lidegaard holder fast i det han siger til Information 25.11.11: ”Det er i længden uholdbart med så lav en kvotepris. Jeg tror, vi kommer til at kigge på, hvad vi kan gøre for at skabe en mere stabil pris”.

Klarer han mon pynten? Hedegård gjorde ikke.

  • 0
  • 0

Man får en besk smag i munden, når man læser Dansk Energis udtalelser om kvotesystemet. Da problemet var til debat for 3 år siden, fik dir. Lars Aagaard fra elværkernes interesseorganisation, Dansk Energi, endnu engang rigelig adgang til pressen med sin anprisning af CO2-kvotesystemet. Det er "den størst tænkelige klimapolitiske succes i den industrialiserede verden", som Aagaard udtrykte det. Se f.eks:

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

Kvotesystemet belønner de danske kraftværksselskaber med omkring 1½ mia. kr. om året for deres CO2-udledning. Pengene er vi forbrugere tvunget til at betale år for år. Men varen, CO2-reduktionen, har vi ikke fået.

Samtidig morede Dansk Energi sig med at gør nar af os: "Hvis en dansker skruer ned for strømmen derhjemme, betyder det blot, at det lokale kulkraftværk skal producere mindre strøm og altså købe færre CO2-kvoter. Men det giver så kulkraftværker andre steder i Europa mulighed for at købe flere CO2-kvoter - for eksempel af de kraftværker, der har nogen til overs. Og så er vi lige vidt, hvad angår klimaet", siger Lars Aagaard.

Så forbrugerne skulle altså ikke ulejlige sig med at spare på strømmen. Sådan argumenterede Dansk Energi for den "størst tænkelige ... succes". Ikke for klimaindsatsen, men for kraftværkerne, naturligvis.

Siden har piben fra Dansk Energi fået en lidt anden lyd. Men man skal ikke tage fejl. Det, Dansk Energi især er sur over, er sikkert, at de kvoter, de får gratis, i dag kun er det halve værd. Så lige nu får kraftværkerne sikkert kun ½-1 mia. foræret om året af forbrugerne - for en CO2-reduktion, de ikke leverer. Surt ikke? Når man havde regnet med, at man skulle have det dobbelte forærende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten