Havvindmøller i Nysted lammet af transformerhavari
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havvindmøller i Nysted lammet af transformerhavari

Illustration: Lars Bertelsen

Den centrale transformer hos Nysted Havmøllepark har siden 9. juni været i stykker og ingen aner, hvornår møllerne kommer i gang igen. Nedbruddet i den italiensk-producerede transformer har lammet vindmølleparken og koster elselskaberne Dong Energy og E.ON omkring 23 millioner om måneden.

Den store transformer på 140 ton er nu pillet ned og sejlet til Norge, hvor et værksted i Drammen er gået i gang med at skille kalorius ad for at finde årsagen til nedbruddet, samt hvor medtaget transformeren er blevet.

Transformeren af mærket Tironi ejes af sjællandske SEAS-NVE. Men teknisk direktør Torben Glar Nielsen vil slet ikke gætte på, hvornår transformeren igen kommer på plads, og mølleparken atter kan producere strøm.

"Jeg vil slet ikke gætte på noget lige nu. Men vi regner da med, at transformeren kan repareres," siger han.

Elselskaber taber millioner

Nedbruddet på den ubemandede transformer er sket indenfor den femårige garanti-periode, men man kan først afklare, hvem der skal betale for reparationen, når årsagen til fejlen er fundet. Men SEAS-NVE er forsikret, så Torben Glar regner ikke med, at selskabet selv skal til lommerne.

Det er Dong Energy og E.ON, som ejer Nysted Havmøllepark, og som derfor går glip af en el-produktion, der på månedsbasis i snit beløber sig til en værdi af cirka 23 millioner kroner.

I første omgang er det ifølge direktør Kim Ernst også en forsikringssag for Dong Energy, som ejer 80 procent af parken. Men det endelige regnestykke kan først gøres op, når man kender mølle-stoppets endelige varighed.

Nysted Havmøllepark, som indtil videre er verdens største, blev sat i kommercielt drift 1. december 2003. Parken består af 72 vindmøller á 2,3 MW med en samlet effekt på 165,6 MW.

Er det realistisk at standardisere og ensrette eludstyret i de forskellige værker (gas, halm, olie, vind osv.) så enkeltdele nemt kan udskiftes med ting fra et fælles reservelager?
Eller har hvert værk sin helt egen skræddersyede trafo?
Jeg gætter på at de skal nogenlunde samme data med strøm og spænding, derfor nævner jeg ikke kulværker da de ofte er store. Man kunne lave en trinvis skala, så udstyr i samme gruppe kunne dele.

Var det ikke Tyge der nævnte at Danmark engang fik en ny trafo der stod til overs i Finland, da vores egen brændte af...

  • 0
  • 0

Hvorfor har man ikke 2 stk 60-70% transformere i stedet for 1 100%? Jeg har indtryk af at økonomi vægtes højere og højere i forhold til forsyningssikkerhed...

Jeg tænker lidt på om den danske energisektor er på vej mod samme rod som vi ser hos DSB/BaneDanmark i disse år?

Det er selvfølgelig at male fanden på væggen over denne ubetydelige epsiode, men det kunne være rart med lidt insiderviden fra folk i branchen?!?

Hvad siger I Dong'ere og Vattenfall'ere og hvem der ellers ved noget om den slags?

Hvad med om Ingeniøren lavede en undersøgelse af den danske energibranche i lighed med undersøgelser af kloaknet, trafiknet osv?

  • 0
  • 0

Jeg er fuldstændig enig med Lars Henriksen, og havde samme idé, da jeg jeg læste artiklen. Ingen transformer - Ingen strøm.
Og det er klart, at det er svært at finde en erstatningstransformer, når Jylland-Fyn og Sjælland kører med forskellige højspændingsniveauer.
Problematikken er den samme ved vore store kraftværker.
Hvad koster denne 180 MVA transformer og hvorfor 33 KV på primærsiden (fra møllerne)?

  • 0
  • 0

I DK er det Energinet der har ansvaret for de store off-shore-trafoer, så det er dem spørgsmålet om den tekniske løsning skal rettes til.
Nu er nedbrud i disse store trafoer mig bekendt ret sjældne, så det er nok tvivlsomt om denne risiko kan retfærdiggøre meromkostningerne ved 2 stk 60-70% transformere.
Jeg ved at man i forbindelse med Horns Rev 2 har overvejet at etablere en ringforbindelse til Horns Rev 1, men den løsning var der heller ikke økonomi i.
Om muligheden for erstatningstransformere, så findes der ikke rigtigt hyldevarer i denne størrelse, og hvis er stod een et andet sted i nettet, så ville man nok ikke fjerne den derfra for at flytte den til Nysted alligevel.

  • 0
  • 0