Havvindmøller: En kompliceret skrotbunke

Om kun syv år ventes vindmøller at udgøre den næststørste kilde i til glasfiberskrot i Danmark, langt større end bygninger, både, flagstænger og siloer.

I en ny livscyklusanalyse af tre danske forskere fra DTU karakteriseres skrotningen af havvindmøller som »en blind plet« i analyserne af, hvor gode vindmøller er for miljøet.

I dag og i fremtiden ventes en havvindmøllepark at have en levetid på cirka 20 år, og når møllerne skal pilles ned, bliver især vingerne et miljøproblem, skriver forskerne Per Dannemand Andersen, Mads Borup og Thomas Krogh.

Vingerne består nemlig af sammensatte materialer, kompositter, der er vanskelige at skille ad til genanvendelse.

I øjeblikket deponeres vinger af glasfiber og kulfiber, men det ventes snart at blive forbudt. Forbrænding er heller ikke en oplagt løsning, fordi materialerne efterlader mellem 50 og 60 procent slagge, og større glasvæv blokerer for riste på anlæggene og generer genanvendelse af metal.

Støvet fra glasfiber og kulfiber er også farligt for arbejdere under afmontering, hvor bladene skære i mindre stykker.

Naceller, maling og kabler tærer også på miljøet

Andre dele af møllen, såsom nacellen består også af kompositmaterialer og nogle steder bruges PVC-skum, men selve afmonteringen af møllerne på vandet stiller også store krav.

Genbrug af tårnene til nye møller er ikke en mulighed. Derfor skal tårnene skæres fri, og forskerne er ikke sikre på, hvilke konsekvenser glasfiberstøv og malingrester har for havmiljøet. Stiller staten derimod krav om, at fundamenterne på havbunden også skal fjernes, så kan arbejdet få stor betydning for miljøet, skriver forskerne.

Elkablerne, der forsyner fastlandet med strøm, udgør også et problem, fordi mange kabler også indeholder plastic, der gør det svært at genanvende rene metaller. Nogle kabler er også fyldt med olie og kan udgøre en fare for havmiljøet under afmonteringen.

En MW giver op til 15 tons glasfiberskrot

For hver megawatt vindmølleeffekt opstår der mellem 10 og 15 tons glasfiberskrot, og frem mod år 2012 viser fremskrivninger fra blandt andre BTM Consult, at 200.000 MW vindmølleeffekt vil være installeret verden over. Det giver cirka 2,5 millioner tons glasfiberskrot, svarende til 100.000 lastvognstog med skot.

I livscyklusanalysen har forskerne kigget helt frem mod 2050 og konkluderer, at vindmøller på 10 MW vil være normen fra 2020. Ifølge forskerne vil 7,6 millioner tons stål og 380.000 tons fiber-materialer blive skrottet hvert år verden over som følge af havvindmøller, når kalenderen viser 2040. Til sammenligning er den årlige stålproduktion på 1.000 millioner tons.

Der hersker dog en del uenighed om, hvor mange møller der vil skyde frem. Det Internationale Energiagentur (IEA) forudsagde i 2001, at verden vindmølleeffekt ville være på 34 GW i 2010 og 67 GW i 2020. Men allerede i 2004 lå den samlede effekt på 48 GW.

Greenpeace og European Wind Energy Association stod bag en mere optimistisk fremskrivning i 2003. Den anslog, at vindmølleeffekten vil ligge på 234 GW i 2010 og 1260 GW i 2020.

Trods den betydelige miljøbelastning er vindmøller stadig en meget miljøvenlig energiteknologi, en af de mest miljøvenlige der findes, konkluderer forskerne.

Vestas: For dyrt at genanvende vinger

Danske Vestas har også arbejdet med livscyklusanalyser, og vicedirektør for sikkerhed og miljø, Jakob Larsen, bekræfter, at vingerne typisk ender på lossepladsen, fordi de er komplicerede og dyre at brænde eller genanvende.

»Vi har deltaget i et projekt, der gik ud på at knuse vingerne, så de kunne brændes. Men kommercielt set er det en dyr løsning,« siger Jakob Larsen til Berlingske Tidende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I dag og i fremtiden ventes en havvindmøllepark at have en levetid på cirka 20 år

Hvorfor kan vinger og tårn kun hold i ca. 20 år? - Burde man ikke kunne nøjes med evt. at skifte gear og generator?

  • 0
  • 0

Noget der i 20 år har været udsat for store laster og viberation, kan godt få mindre skader, og vil muligvis på sigt briste. Dvs. metaltræthed og lignende…

  • 0
  • 0

Du kan pyrolysere plasten ved 500 °C og lave isolerings-måtter af fibrene. Gassen bruges til El/Varme produktion. Teknikken er klar, men markedet tillader i øjeblikket, at affaldet dumpes i "billigste hul" = billigste deponi. Derfor er det pt ikke muligt at finansiere et kommercielt anlæg til miljøvenlig genanvendelse. Det kræver et visionært Folketing! Det havde man i 1995 da man lavede den lovgivning, der sikrede en genanvendelse af Danmark's bildæk (Hos bl.a. Genan i Viborg og Imdex i Farsø).... Se mere om genanvendelse af Vindmøllevinger på www.refiber.com

  • 0
  • 0

Er der nogen der har overvejet at bruge cement i stedet for epoxy/polyester som binder? Det er måske billigere og måske lettere at skrotte.

  • 0
  • 0

Atomkraftværket i Ringhals i Sverrig afsætter 7,3 danske kroner per produceret MWh til en affaldsfond. Hvor meget hensætter vindmølleejerne?

Hvornår vil vi tvangsindlagte betalere overhovedet få at vide, hvad det koster at producere vindenergi.

Ringhals oplyser til sammenligning, at man i 2006 producerede elektricitet til en pris på 90 kr(danske)/MWh. INcl. afskrivning, forrentning og ovennævnte affaldsfond.

  • 0
  • 0

Noget der i 20 år har været udsat for store laster og viberation, kan godt få mindre skader, og vil muligvis på sigt briste.

Jo, jo! Dét er jeg godt klar over, men hvorfor lige 20 år? - Hvorfor ikke 5 år? Eller 50?

  • 0
  • 0

Søren Holst Kjærsgård:

Hvornår vil vi tvangsindlagte betalere overhovedet få at vide, hvad det koster at producere vindenergi.

Søren! Du "overså" da vist afsnittet:

Trods den betydelige miljøbelastning er vindmøller stadig en meget miljøvenlig energiteknologi, en af de mest miljøvenlige der findes, konkluderer forskerne.

  • 0
  • 0

Det kan undre at det kun er havmøller der fokuseres på. Alle vindmøller må vel have samme problem. Mindre møller (gamle landbaserede møller) har måske endda en større affaldsbelastning pr. genereret kWh.

Martin.

  • 0
  • 0

Nej jeg overser ikke noget. Jeg spørger bare i al fredsommelighed, hvad det koster at fremstille vindmøllestrøm. Og jeg undrer mig over, at regnskaberne skal være en hemmelighed, når man godt kan få at vide, hvad det koster at fremstille strøm ved atomkraft. Det er helt utilstedligt, at monopoler ikke skal aflægge regnskab overfor de tvangsindlagte kunder. Den gik næppe i George Bush's fædreland.

I øvrigt kan det vel ikke være særlig miljøvenligt, at fremstille strøm på en måde, der forudsætter, at vi starter et gas-, olie- eller kulfyret konventionelt kraftværk lige så snart vinden lægger sig. Naturligvis må man forvente, at vindmøllelobbyen fremstiller vindenergien som miljøvenlig.

Men det må vel være tilladt at undre sig over, at Danmark er det land i Europa, der har mest vindkraft per indbygger samtidig med, at vi er en af de største kuldioxidudledere. Per indbygger ca. 1,6 gange så meget som svenskere og franskmænd.

Om nogle år vil man tage sig til hovedet og undre sig over, at vi overhovedet har bygget vindmøller.

  • 0
  • 0

Søren Holst Kjærsgård:

Jeg spørger bare i al fredsommelighed, hvad det koster at fremstille vindmøllestrøm.

"Moderne vindmøller genvinder hurtigt den energi, der er gået til produktion, installation, vedligehold og til sidst skrotning. Under normale vindforhold tager det mellem to og tre måneder for en vindmølle at producere al den forbrugte energi. Det er et af hovedresultaterne af en analyse af en moderne vindmølles livscyklus, som Vindmølleindustrien har foretaget. Analysen medtager energiindholdet i alle komponenter i vindmøllen og det globale energiindhold i alle led i produktionskæden." /www.windpower.org Du kan downloade den 16 sider lange rapport her: http://www.windpower.org/media(444,1033)/t...

Søren! Hvordan mener du

Om nogle år vil man tage sig til hovedet og undre sig over, at vi overhovedet har bygget vindmøller.

passer med:

Trods den betydelige miljøbelastning er vindmøller stadig en meget miljøvenlig energiteknologi, en af de mest miljøvenlige der findes, konkluderer forskerne.

???

  • 0
  • 0

Om nogle år vil man tage sig til hovedet og undre sig over, at vi overhovedet har bygget vindmøller.

Jeg kom til at tænke på, Søren, regner du da med, det holder op med at blæse i fremtide? ;-)

  • 0
  • 0

Og jeg undrer mig over, at regnskaberne skal være en hemmelighed, når man godt kan få at vide, hvad det koster at fremstille strøm ved atomkraft. Det er helt utilstedligt, at monopoler ikke skal aflægge regnskab overfor de tvangsindlagte kunder.

En virksomheds regnskaber er hemmelige, fordi det handler om konkurrence. I Danmark har man haft et udemærket system, hvor utilities kan byde ind på at bygge og drive vindmølle parker. Den med det laveste bud på prisen vinder. Så der har man haft et rimeligt fornuftigt forhold. Sådan er det ikke alle steder. I GB og tyskland afregnes der til en fast takst, og mølleejeren tager differencen. Det betyder at tilskuddet i de lande er højere end i dk, men da bud prisen i dk er delvist afhængigt af offeromkostninger i forhold til andre lande, så vil prisen for fremtidige parker stige.

Så der er såment ikke noget hemmeligt over hvad samfundet betaler for vindmølle strøm. I praksis er det dog ikke helt så nemt, da forskellige parker er på forskellige afregningssystemer, og ofte bortfalder støtten efter noget tid.

Nu du sammenligner med atomkraft, så kan jeg ikke lade være med at at kommentere det. Hvor vindmøller drives som al anden privat virksomhed, dog med et tilskud fra det offentlige (der som sagt kan kvantificeres for den enkelte møller), så drives atomkraftværker ofte med en offentlig lånegaranti og offentlig forsikring. Så der kan du tale om skjulte omkostninger.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hvorfor kan vinger og tårn kun hold i ca. 20 år?

Vindmøller er designet til at leve i 20 år. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg vil formode at det enten har historiske årsager, eller også er et krav fra kunderne, fordi de derved får en optimal tilbagebetaling.

Slid og metaltræthed/materialetræthed gør at en vindmølle ikke vil leve længe efter de 20 år, og ingen har lyst til at tårnet vælter...

Vh Troels

  • 0
  • 0

I øvrigt kan det vel ikke være særlig miljøvenligt, at fremstille strøm på en måde, der forudsætter, at vi starter et gas-, olie- eller kulfyret konventionelt kraftværk lige så snart vinden lægger sig.

Nej, det er bedre at køre med olie/kul/gas hele tiden?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Udover skrot, eksploderende møller og rundtossede flagermus, er også dødeligheden større per watt, end ved f.eks. atomkraft:

Så har du lige glem de mia. det koster at tage f.eks. Barsebæk ned... Og til forskel fra stålskrottet fra en vindmølle, så er en del af affaldet fra barsebæk radioaktivt, og kan derfor ikke genanvendes.

Når en mølle løber løbsk, så er det jo et noget begrænset uheld, selvom det ser voldsomt ud.

De stakkels flagermus og fulge er noget som industrien bør kigge på. Men sammenlagt med den forurening og habitatsødelæggelse som sker ved uranminer, er det vist begrænset.

Som det ses i artiklen, skyldes dårlige arbejdsforhold og manglende sikkerhed i jernminerne. Det kan vindindustrien næppe have skylden for. De taler også om dybtvandsdykning, men på de 30 meter vand som vindmøller maksimalt står på, så er det vist også en fare som er til at overse. Specielt fordi langt de fleste møller rent faktisk står på landjorden...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg sidder med Gabrielle Walkers og Sir David Kings bog ”Klimakrisen” foran mig. (Jyllandspostens Forlag 2008). Hvis bogens budskab er sandt, står vi med en gigantisk opgave foran os med at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Vi er derfor nødt til at holde hus med de til opgavens løsning nødvendige ressourcer. Herunder investeringer i energianlæg. Og ifølge alle de oplysninger, jeg har kunnet skrabe sammen, får man væsentligt mere atomenergi per investeret krone end vindenergi.

Men der er en manko i mine tal. Jeg kender ikke vindkraftens driftsomkostninger. Jeg vil tro, at de er væsentligt højere end atomkraftens, men jeg ved det ikke. Og det er utåleligt, at vindmølleindustrien og kraftværkerne får lov til at holde mig i uvidenhed.

Det er det ene. Det andet er en kendsgerning enhver kan få bekræftet ved selv at søge på nettet. Nemlig at vindkraften ikke har haft nogen synlig effekt på Danmarks udledning af drivhusgasser, og at de lande der har megen atomkraft, også har en lav eller i hvert fald lavere udledning af kuldioxid per indbygger – med skyldig hensyntagen til erhvervsstrukturen. Danmark har f.eks. ikke nogen elektrokemisk industri, og ikke ret meget metallurgisk industri så vi har ingen undskyldning for at være et af de lande i Europa, der har den højeste kuldioxidudledning per indbygger –samtidig med at vi er det land i Europa, der har mest vindenergi per indbygger.

Vi har med andre ord spildt 30-50 milliarder kroner på nytteløs vindenergi.

  • 0
  • 0

vindmølleindustrien

En vindmøller koster ca. 1 mio. €/MW. Så det er der ikke noget hemmeligt i. Prisen er selvfølgeligt afhægigt en masse ting, men det er en tommelfingerregel.

Vi har med andre ord spildt 30-50 milliarder kroner på nytteløs vindenergi.

Perspektiv: den danske vindindustri eksporterede for noget der ligner 30 mia. kr. sidste år alene. Tallet bliver sikkert højere for i år.

Ang. sammenligningen mellem co2 og vindkraft, så har vindkraften sammen med en effektiv kulfyring betydet at vi sikkert ligger lunt i svinget, når det gælder den udledte mængde co2 pr genereret kWh (for alnde uden a-kraft), og sammeholder vi det med at vi også laver varme på mange elværker, bliver det endnu bedre.

Uden at have tal for det, så vil jeg altså tro at der er andre årsager til en høj co2-udledning pr indbygger, end elproduktionen.

Men nu er jeg ikke bekymret for co2 udledningen. Se f.eks. debatten her: http://ing.dk/artikel/90889

og her: http://ing.dk/artikel/90495

Vh Troels

  • 0
  • 0

Michel Berggren:

Prøv at læse lidt her - der er et godt eksempel med dykning til 30 m.

Michael! Ku' du ikke prøve at indsnævre det lidt for os totale dykkernovicer? Evt. ved at beskrive HVOR på den linkede side, vi skal lede?

  • 0
  • 0

Michel Berggren:[quote]Prøv at læse lidt her - der er et godt eksempel med dykning til 30 m.

Michael! Ku' du ikke prøve at indsnævre det lidt for os totale dykkernovicer? Evt. ved at beskrive HVOR på den linkede side, vi skal lede?[/quote]

Dammit - mit navn er Michel ;-)

Ca. midtvejs. Søg efter "Examples".

Indrømmet, jeg har ikke en pind forstand på dykning, men har dog læst nok til at vide at dykning i lang tid ud over hvad man kan i et svømmebasin indebærer adskillige risici.

M

  • 0
  • 0

Dammit - mit navn er Michel

Rødme! Undskyld! - Min fejl!

dykning i lang tid ud over hvad man kan i et svømmebasin indebærer adskillige risici.

  • Dét er helt sikkert rigtigt! Men, er sådanne dykninger aktuelle ved vindmøllefundamenter???
  • 0
  • 0

Jeg er ret meget i tvivl om du kender til dykning og de risici der er involveret.

Nå?

Dykning på 30m er så farligt at amatørdykkere gør det.

Det som beskrives i linket er dykkersyge, og den opstår hvis man stiger for hurtigt op til overfladen. Så længe forskrifterne føgles er faren ret begrænset, ellers ville fritidsdykkere nok ikke gøre det. Erhvervsdykkere bør have helt styr på den slags. Men det er da klart at det er mere farligt end at vende burgere på mcd.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Nå?

Dykning på 30m er så farligt at amatørdykkere gør det.

Det som beskrives i linket er dykkersyge, og den opstår hvis man stiger for hurtigt op til overfladen. Så længe forskrifterne føgles er faren ret begrænset, ellers ville fritidsdykkere nok ikke gøre det. Erhvervsdykkere bør have helt styr på den slags. Men det er da klart at det er mere farligt end at vende burgere på mcd.

Vh Troels

Du har da ganske ret - fritidsdykkere går til den dybde og når man overholder procedurer så går det også godt. Det samme gælder når man klatrer på Matterhorn. Problemet i begge tilfælde er at hvis noget kikser, så er man for at sige det pænt, på røven.

Sammenlign det f.eks. med en storebæltspylon. Hvis det begynder at blæse seriøst, så har man sin sikkerhedswire, man klamrer sig til hvad der er og har særdeles gode chancer for at slippe godt fra det selv om man er i 200 meters højde. Alternativt, en ventil sætter sig fast og man kan ikke skifte til den luftflaske der skulle bringe en op til overfladen.

Din platitude vedr vending af burgers hos mcd er da god nok når alt går som det skal, men er rimelig uanvendelig når der er problemer.

M

  • 0
  • 0

Alternativt, en ventil sætter sig fast og man kan ikke skifte til den luftflaske der skulle bringe en op til overfladen.

Det er klart at dykning indebærer nogle risici, også for erhvervsdykkere. Spørgsmålet er hvor store disse risici er. Jeg har ikke tal på det, men vi kan nok konkludere at det er begrænset.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det er klart at dykning indebærer nogle risici, også for erhvervsdykkere. Spørgsmålet er hvor store disse risici er. Jeg har ikke tal på det, men vi kan nok konkludere at det er begrænset.

Vh Troels

Tror du har misforstået mig. Det var din kommentar om at 30 m ikke var en farlig dybde der fik mig til at fare i blækhuset. Når man overholder procedurer og foretager de nødvendige checks og vedligeholding af materiel, så er det en acceptabel risiko - det er bare dødsensfarligt hvis noget kikser.

M

  • 0
  • 0

Nu spurgte jeg jo ikke specifik til 'bygning'; "Men, er sådanne dykninger aktuelle ved vindmøllefundamenter???"

Jeg har vistnok gjort hvad jeg kunne for at sige at min ekspertise er på niveau med marianergravens, men ja, mit gæt er at dykning vil være nødvendig - det ville f.eks. være lidt uheldigt hvis man sænkede et fundament ned på en WWII mine ;-)

M

  • 0
  • 0

"En vindmøller koster ca. 1 mio. €/MW. Så det er der ikke noget hemmeligt i. Prisen er selvfølgeligt afhægigt en masse ting, men det er en tommelfingerregel."

De 160 MW installeret på Hornsrev i kostede i 2001/2002 2 milliarder kr, hvortil kommer ca. 300 millioner til ilandføring af strømmen.

Den gennemsnitlige ydelse fra 2003 til september 2007 var 61,5 MW. Det giver 37,4 millioner kr investeret per MW eller ca. 5 millioner €/MW.

Og så holder møllerne kun i 20 år. Prøv at sammenligne med atomkraft. Hertil kommer, at vindmøller så vidt jeg er underrettet, bestemt ikke er blevet billigere i de forløbne år.

Iøvrigt har jeg ved at gå ind i Danske og Svenske statistikker fundet:

De danske kraft- og kraftvarmeværker forsynede i 2006 hver dansker med i gennemsnit 0,88 kW elektricitet og 0,54 kW varme, ialt 1,42 kW. De svenske elværker forsynede hver svensker med i gennemsnit 1,76 kW elektricitet, og en mindre varmemængde. Samtidigt udledte de danske værker 5008 kg, men de svenske kun 106 kg kuldioxid per indbygger.

Det må endnu engang konkluderes, at vor massive investering i vindkraft ikke har hjulpet os til at reducere vor CO2 udledning mærkbart.

  • 0
  • 0

Michel Berggren:

mit gæt er at dykning vil være nødvendig - det ville f.eks. være lidt uheldigt hvis man sænkede et fundament ned på en WWII mine ;-)

Allright! Jeg kan konkludere, at din viden ligger på niveau med min egen, også mangelfulde! - Beklager jeg spurgte!

  • 0
  • 0

Allright! Jeg kan konkludere, at din viden ligger på niveau med min egen, også mangelfulde! - Beklager jeg spurgte!

No problem - Spm er om man er i stand til at skelne mellem at vide noget om emnet og være ekspert på samme. I det her tilfælde brokker jeg mig fordi jeg ved at noget er forkert uden dog at være være ekspert.

;-)

M

  • 0
  • 0

Det må endnu engang konkluderes, at vor massive investering i vindkraft ikke har hjulpet os til at reducere vor CO2 udledning mærkbart.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde af/over dig Søren. Er du virkelig seriøs når du siger at vi bare burde have kørt videre med kulkraften på fuld blus i stedet for at sætte vindmøller op?

Du kunne trænge til et realitetskursus - ved du hvem der ejer Horns Rev? Det er DONG energy der ejer det.

Ved du hvad de primært bruger horns rev til? NEJ det gør du tydeligvis ikke. Vil du have lov at gætte en gang mere på hvad de bruger horns rev til, før du gør dig selv yderligere til grin for de oplyste?

  • 0
  • 0

De 160 MW installeret på Hornsrev i kostede i 2001/2002 2 milliarder kr, hvortil kommer ca. 300 millioner til ilandføring af strømmen.

Den gennemsnitlige ydelse fra 2003 til september 2007 var 61,5 MW. Det giver 37,4 millioner kr investeret per MW eller ca. 5 millioner €/MW.

Og så holder møllerne kun i 20 år. Prøv at sammenligne med atomkraft. Hertil kommer, at vindmøller så vidt jeg er underrettet, bestemt ikke er blevet billigere i de forløbne år.

Jeg fortalte hvad en vindmølle (onshore) kostede. Diverse anlæg mv er ikke medregnet, heller ikke den ekstrapris som offshore versioner koster.

De danske kraft- og kraftvarmeværker forsynede i 2006 hver dansker med i gennemsnit 0,88 kW elektricitet og 0,54 kW varme, ialt 1,42 kW. De svenske elværker forsynede hver svensker med i gennemsnit 1,76 kW elektricitet, og en mindre varmemængde. Samtidigt udledte de danske værker 5008 kg, men de svenske kun 106 kg kuldioxid per indbygger.

Det er der ikke noget underligt i (selvom en faktor 50 lyder af meget). De har atomkraft og vandkraft i svære mængder, som jeg også skrev længere oppe.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Er der nogen der har overvejet at bruge cement i stedet for epoxy/polyester som binder? Det er måske billigere og måske lettere at skrotte.

JA, det prøvet LM-Glasfiber tilbage i 1988 i forbindelse med nogen af de første closeshore møller. Det vil sige møller der står på en forlænge havne mole.

Det er for tungt og for blive der for også for svagt.

  • 0
  • 0

”De gule sider” kender kun én Troels Halken, og han bor i Herning kommune. Så jeg gik ind i Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller på basis af hvilke man kan opstille nedenstående tabel for møllerne i Herning kommune:

Periode          Ydelse       Udnyttelses-  
                          gennemsnit        grad  
                                  MW           %      

Middel 2004-2007 14,4 19,3 Maks 2007 16,0 21,5 Min 2006 12,8 17,2 Middel Januar - Juli 2008 16,3 22,0 Maks Januar 2008 29,3 39,4 Min Maj 2008 6,0 8,1 Nominel kapacitet sum 74,2 Kapacitet gennemsnit 0,700 Største mølle 1,300 Mindste mølle 0,011 Antal Møller 106

De mest interessante tal er middelydelsen 2004-2007 der var 14,4 MW sv.t. en udnyttelsesgrad på 19,3%. Det er også interessant at konstatere, at den månedlige middelydelse i 2008 fra Januar til Juli varierer mellem 29,3 MW i januar og 6,0 MW i maj, med et middeltal på 16,3 MW sv.t. 22% af den nominelle kapacitet.

I mine egne filer har jeg noteret, at ifølge "Energi og Miljødata, 11-03-99" er Herningværket tilbudt 4 stk 1,65 MW møller til en samlet pris på 40,3 millioner kr til opstilling i Herning kommune.

På basis af disse tal kan nedenstående tabel opstilles:

Kapacitet nominel MW 6,60 Investering kr 40.300.000 Nominelt kr/MW 6.106.061 Faktisk kr/MW 31.565.204

Jeg ved ikke, hvor meget dyrere eller billigere vindmøller er blevet siden 1999. Så det er muligvis sandt, at man kan installere landbaserede vindmøller til en pris på 1 million €/MW. Tallet er bare fuldstændig uinteressant, og fremfører man det i debatten uden at anføre noget om udnyttelsesgrader afslører man enten uvidenhed eller et særdeles elastisk forhold til sandheden.

PS. Frankrig kan fremstille 85% af sit elektricitetsforbrug vha. atomkraft. Så kunne Danmark naturligvis også. Det burde være noget lettere at udveksle forudsigelige periodiske eloverskud herfra end de uforudsigelige periodiske overskud fra vindmøller med udlandet. Elektrificerede vi busser, jernbaner og opvarmning vha. af atomkraft ville det virkelig batte noget i CO2 regnskabet. Og vi behøvede ikke mere at tvinge energitunge industrier til at købe deres strøm hos kulfyrede kinesiske kraftværker.

  • 0
  • 0

Tallet er bare fuldstændig uinteressant, og fremfører man det i debatten uden at anføre noget om udnyttelsesgrader

De fleste ved at vindmøller har en kapacitetsfaktor på omkring 30 (igen, afhængig af site, alder mv), eller 30% fuldlasttimer pr år.

Iøvrigt: 40,3 mio. / 6,6MW giver ca. 6 mio/MW i 1999. Så skal der korrigeres for stigende priser og inflation, så 1 mio €/MW er ikke helt i skoven

KK har jeg debatteret til hudløshed, så brug søgefunktionen, for jeg gider ikke gentage min anker, men kan bare konstatere at det ikke flyver politisk i dk. Men sikkert fint for miljøet i Kina.

Vh Troels

  • 0
  • 0

I 2006 ydede vor ca. 3100 MW store vindmøllepark i gennemsnit 697 MW, og 819 MW i 2007. Det giver ikke en udnyttelsesfaktor på omkring 30% men henholdsvis 22,5 og 26,4 %.

Så det er stadig i udtryk for manipulation med sandheden -andre vil kalde det løgn, at hævde, at vindmøllekapacitet koster ca. 7-8 millioner kr/MW.

Men Troels Halken kan trøste sig med ikke at så alene. I september nummeret af ENERGI kan man således på side 25 læse at Horns Rev producerer 160 MW. Et hurtigt opslag på Energistyrelsens hjemmeside viser, at tallene for 2006 og 2007 var 68,1 og 75,3 MW.

Jeg ved ikke, om redaktionen gør sig skyldig i dumhed, sløseri eller bevidst løgnagtighed.

Troels HAlken må gøre op med sig selv, hvad han vil kalde sin påstand om at 1 MW vindmøllekapacitet koster ca. 1 mill €

  • 0
  • 0

Når du kalder mig en løgner, fordi du ikke engang kan skelne mellem MW og MWh, så tror jeg at vi stopper her. Det her er INGENIØRENS hjemmeside, og derfor fordrer niveauet at man selv kender lidt til det og ikke kun har 9. klasse eksamen i fysik. Så den eneste som er dum og uvidene, det er dig. Gør dit hjemmearbejde, og hvis du er i tvivl, så spørg.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Lige en kommentar til linket om dødsfald ved produktion. Det viser jo netop at alt andet end fossile brændsler er sikkert. Men derudover så er de helt forkert i deres beregninger for beton til møller. De skriver 870m³ beton pr. MW!!! Bare det gør at artiklen er ubrugbar. Der bruges 16 x 16 x 3m til 3MW møller. Det giver 256m³/MW, altså en 1/3 af det de opgør (bygger møller, så jeg ved hvad der bruges, blot hvis nogle tvivler tallene).

  • 0
  • 0

Møller kan (kunne) godt holde længere. Møller der er 15 og 20 år gamle, tages ned, repareres og sælges med 10 års garanti til udlandet. Det har vi i DK gjort de sidste mange år og de kører stadig.

Grunden til at man siger 20 år, er fordi så stiger omkostningerne til vedligeholdelse på de nye møller fordi de ikke er konstrueret til at holde længe - men det er en "politisk" beslutning idet møller skal være "lette" i DK for at blive certificerede. De gamle møller skulle være stærke.

  • 0
  • 0

Prisen på møller afhænger af sted og producent. Fx koster en mølle der skal transporteres langt og hvor der ikke er nem adgang til service typisk 30% mere end en mølle i DK. En mil EUR/MW installeret var prisen for et par år siden. Den er steget til ca. 1,3mill/MW for DK. Det er stålprisen og betonets skyld.

Men det er "vestens" møller. I indien kan de producere til halvdelen!

2MW mølle, 20 år, 5GWh/år (28,5% eff) giver 100GWh for 2,6mill EUR. Det giver 0,026EUR/kWh elelr 0,2kr/kWh. Hertil kommer så selvfølgelig forrentning af lånet til møllen, men hvis man kunen låne på samme vilkår som A-værker kan, så er renten jo nærmest 0. Men lad os bare være large og sige at møllestrøm koster 30øre incl. skrotning.

  • 0
  • 0

I september nummeret af ENERGI kan man således på side 25 læse at Horns Rev producerer 160 MW. Et hurtigt opslag på Energistyrelsens hjemmeside viser, at tallene for 2006 og 2007 var 68,1 og 75,3 MW.

Jeg ved ikke, om redaktionen gør sig skyldig i dumhed, sløseri eller bevidst løgnagtighed.

Du burde tage og gå stille med dørene, du har stadig ikke forsøgt at besvare hvad de bruger horns rev til.

Den bruges skam til "spinning reserve", dvs. de kører møllerne på lav effekt for at have en vis reserveeffekt stående til rådighed. Den service betaler netoperatører gode penge for. Vindmøller er særdeles hurtige til at regulere deres produktion, i modsætning til mange andre store kraftværker, kan netop en vindmøllepark fungere som regulator på et net.

Men det faktum skal du da ikke lade komme i vejen for dit korstog mod vindmøllerne. Fortsæt du blot i din tone, jeg er sikker på du vinder netop den respekt du fortjener på din helt egen måde.

  • 0
  • 0

Den travle, men samvittighedsfulde politiker eller journalist, der prøver at sætte sig ind i tingene vil formodentlig læse Ingeniøren og her se, at Finlands nye atomreaktor vil have en kapacitet på 1600 MW og koste 35 milliarder kr.

Han har en lommeregner ved hånden og beregner, at den specifikke investering er 22 kr/W. Samtidig ser han i en anden artikel, at investeringen i vindmøller på land er 7,5 kr/W.

Begge tal er vildledende. Atomreaktoren kan ikke påregne en højere effektivitet end ca. 90%, hvorved investeringen stiger til 24 kr/W.

Tilsvarende vil en landbaseret vindmølle næppe have en effektivitet højere end 20%, hvorved den reelle investering bliver 37 kr/W.

Hertil kommer så investering i back-up kapacitet, idet vinden som bekendt kan lægge sig. Ved tilfældige stikprøver på Energinet.dk har jeg set tidspunkter, hvor vor 3100 MW store vindmøllepark har produceret så lidt som 8 MW.

Endelig har vi stadig til gode at se regnskaber for vindmøllerne. Til sammenligning sendte Ringhal’s informationsafdeling mig den 4. marts 2008 følgende

"Sen har jag de senaste siffrorna för kostnaderna Ringhals 2007: Effektskatt 5,1 öre/kWh Avfallsfond 2,2 öre/kWh Bränsle 2,8 öre/kWh Drift och underhåll 7,0 öre/kWh Kapitalkostnader 2,8 öre/kWh Totalt 19,9 öre/kWh "

Efter fradrag af effektskat og omregning til danske penge fås således en elpris på 11,8 øre/kWh.

Antages det, at den nye 1600 MW finske reaktor koster 35 milliarder kr i gennemsnit vil yde 0,9*1600 = 1440 MW og skal afskrives over 40 år med en rentefod på 5% bliver kapitaludgiften 16,2 øre/kWh.

Antages det at drift, brændsel og affaldsfond vil svare til Ringhals koster disse 9,6 øre/kWh. I alt 25,8 øre/kWh fra en kilde, der i modsætning til vindkraften er stabil og forudsigelig.

Må det være tilladt at undre sig over, at vindmølleindustrien ikke fremlægger tilsvarende oplysninger? Og at hævde, at det er manipulation og vildledning at udelade vindmøllernes udnyttelsesgrad, når man beskriver dem?

  • 0
  • 0

Du burde tage og gå stille med dørene, du har stadig ikke forsøgt at besvare hvad de bruger horns rev til.

Den bruges skam til "spinning reserve", dvs. de kører møllerne på lav effekt for at have en vis reserveeffekt stående til rådighed. Den service betaler netoperatører gode penge for. Vindmøller er særdeles hurtige til at regulere deres produktion, i modsætning til mange andre store kraftværker, kan netop en vindmøllepark fungere som regulator på et net.

Vi kan lave en dedikeret spinning reserve eller anden dedikeret hurtigtreagerende reervekraft billigere end det er at sætte en havvindmøllepark og transmissionslinie op. Grunden til at Horns Rev bliver misbrugt på så groft vis, må at DONG har beregnet at det er den økonomisk optimale brug af parkens begrænsede antal driftstimer.

Hvor er det dog trist at se politisk plat styre energipolitikken i Danmark.

  • 0
  • 0

Ja - det er utroligt så gode atomkraft tilhængere er til at tale godt om noget som burde være udfaset forlængst :-)

Atomkraft er godt så længe vi ikke har noget alternativ, men det har vi da heldigvis i form af vindkraft.

Synes Søren Holst glemmer for mange ting og bare skyder løs, fordi han hellere vil have noget godt, nukleart produceret affald.

Og Tremile øen og Tjernobyl er pludseligt forduftet fra historiebøgerne. Hvis man regner omkostningerne herfor ind i de samlede omkostninger for atomkraft, samt aftestning af diverse transportformer til at kunne håndtere atomaffaldet sikkert, så vinder vindkraften sikkert med flere længder.

Iøvrigt må man ikke glemme udgifterne til at skrotte atomkraftværker, hvilket også er temmelig bekosteligt - se bare på udgifterne til at skrotte Barsebäck.

For ikke at nævne Risø's reaktor som kommer til at koste over 1 mia. at skrotte for samlet 7 MW. http://www.risoe.dk/rispubl/SYS/syspdf/ris...

  • 0
  • 0

Som anført ovenfor regner RInghals med at 2,2 svenske öre/kWh vil række til at dække skrotning og affalds deponering. Men HAns Christian Fog er måske i besiddelse af oplysninger, der godtgør, at Ringhals' informationsafdeling er fuld af løgn? Tjernobyl var en katastrofe skabt af en gennemført uduelig og umennesklig ideologi (Marxisme Leninisme). Katastrofen var ikke en gang uforudset. Jvfr. Bent Jensen "Sovjetunionen" , 1985, side 45. Reaktoren var som Christian Fog utvivlsomt vil vide en født usikker konstruktion, der på ingen måde kan sammenlignes med moderne reaktorer. Tre MIle Øen kostede aktionærerne en masse penge. Ingen skader på mennesker kunne påvises.

Det eneste tal for Barsebäck jeg har ved hånden er gennemsnitsydelsen i 1998, som var 936 MW.

Vi har ofret et sted mellem 30 og 50 milliarder kr på at bygge vor 3100 MW store vindmøllepark. I 2006 ydede møllerne i gennemsnit 697 MW og i 2007 819 MW. Produktionen varierede uforudsigeligt mellem ca. 0 og ca. 3000 MW. Kort sagt en energiforsyning, der er uinteressant for et moderne samfund.

Afhængigt af det til elproduktion valgte brændsel medfører lukningen af Barsebäck en forøget kuldioxidudledning på et sted mellem 3 og 6 millioner tons kuldioxid per år.

Det er påfaldende, at dette ikke synes at spille nogen rolle for HAns Christian FOg og ligesindede.

Risø's reaktorer var forsøgsreaktorer, der har betydet meget for videnskab og industri. Formodentlig langt mere, end oprydningen vil koste.

Foreløbig synes det klart, at den eneste vej til mærkbar reduktion af kuldioxidudviklingen er masiv udbygning af atomkraften. + Naturligvis en generel reduktion af Verdens befolkningstal.

Dette skal dog nok komme helt af sig selv, hvis vi ikke vil skaffe os vor energi på en rationel måde.

  • 0
  • 0

Må det være tilladt at undre sig over, at vindmølleindustrien ikke fremlægger tilsvarende oplysninger? Og at hævde, at det er manipulation og vildledning at udelade vindmøllernes udnyttelsesgrad, når man beskriver dem?

Det er ikke op til vindmølle industrien, men til Dong, Vattenfall mv, da det er deres data.

Ingen udelader vindmøllernes udnyttelsesgrad. Men den eneste som er så dum at tro at de laver strøm når vinden ikke blæser, det er dig.

Ole Stein har lige været så venlig at bekræfte mit tal ovenfor. Er jeg stadigvæk en løgner? Eller har du lært at kende forskel på MW og MWh?

Måske skal du passe på med de store ord, når du ikke aner et klap om det du skriver om.

Troels

  • 0
  • 0

Vi kan lave en dedikeret spinning reserve eller anden dedikeret hurtigtreagerende reervekraft billigere end det er at sætte en havvindmøllepark og transmissionslinie op.

Der er ikke andre kraftværker til rådighed i Danmark der kan reagere lige så hurtigt som vindmøller. Vandkraft kan være meget hurtigt men det findes der for lidt af i DK.

Vi kunne sætte vindmøllerne op på land, men så kommer der en flok skrigende mødre løbende og råber at deres børn bliver født med flere lemmer end andre, og andet pjank.

Grunden til at Horns Rev bliver misbrugt på så groft vis, må at DONG har beregnet at det er den økonomisk optimale brug af parkens begrænsede antal driftstimer.

Misbrugt? De udnytter vindkraften til det den er bedst til, intet andet kraftværk i DK reagerer så hurtigt som horns rev. Jeg vil nærmere kalde det at udnytte fordelene ved vindkraft.

Hvor er det dog trist at se politisk plat styre energipolitikken i Danmark.

Jeg tror de gjorde det som de var nødt til. For at være troværdige netoperatør, skal du have en vis mængde reserveeffekt til rådighed. Og så er vi tilbage ved at vindkraften har store fordele på netop det punkt.

  • 0
  • 0

Vi har ofret et sted mellem 30 og 50 milliarder kr på at bygge vor 3100 MW store vindmøllepark. I 2006 ydede møllerne i gennemsnit 697 MW og i 2007 819 MW. Produktionen varierede uforudsigeligt mellem ca. 0 og ca. 3000 MW. Kort sagt en energiforsyning, der er uinteressant for et moderne samfund.

Du kan jo kalde den uforudsigelig når du intet ved om de teknikker man bruger til at handle med vindkraft :)

Det lyder bare som du ikke har forstået at der findes meterologiske forudsigelsesværktøjer som man anvender i forbindelse med vindkraften.

Ved du overhovedet noget om vindkraft, udover hvordan det ser ud??? Der er temmeligt mange grelle punkter hvor din uvidenhed skinner tydeligt igennem.

  • 0
  • 0

Jeg ved ganske rigtigt ikke ret meget mere om vindkraft end det ovenfor af Uffe Merrild citerede. Nå ja. Jeg kan også bringe nedenstående citat fra E.ON.s hjemmeside:

„Windkrafteinspeisung Die Einspeisung der Windkraft war auch 2006 sehr volatil. Insgesamt betrug die Schwankung zwischen niedrigster und höchster Einspeisung 6.779 MW. Das entspricht ca. 30 Prozent der Netzhöchstlast von 22.985 MW. In Zeiten geringer Windkrafteinspeisung mussten so konventionelle Kraftwerke die Versorgung übernehmen. Installierte und eingespeiste Windkraftleistung Installierte Windkraftleistung in Deutschland 2006 20.423 MW • davon in E.ON Netz-Regelzone 8.112 MW Windstromproduktion in Deutschland 2006 30,2 TWh (Dette svarer til 3,4 GW, og 16,7% kapacitetsudnyttelse) • davon in E.ON Netz-Regelzone 12,9 TWh Durchschnittlich eingespeiste Windkraftleistung 1.483 MW in E.ON Netz-Regelzone 2006. Höchste Windenergieeinspeisung 6.798 MW in E.ON Netz-Regelzone 2006 (am 1.11.2006, 6:30 Uhr) Geringste Windenergieeinspeisung 19 MW in E.ON Netz-Regelzone 2006 (am 11.2.2006, 19:00 Uhr) Quelle: ISET.”

Det ses altså, at E.ON.s 8112 MW i gennemsnit har ydet 1483 MW eller 18% af kapaciteten. Den danske vindmølleydelse i 2006 var til sammenligning 697 MW svarende til ca. 22,5% af den installerede kapacitet.

Desværre er det ikke muligt her at gengive mine kurver over E.ON.s vindydelser i to tilfældigt valgte uger i 2007. De ligner et tværsnit af alperne.

Men jeg vil gerne lade mig belære. Jeg ville for eksempel gerne se REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER for VINDMØLLEPARKER. Til lands og til vands,

NATURLIGVIS INDEHOLDENDE EN SOBER TILFØJELSE OM, HVAD DET KOSTER AT OPRETHOLDE DEN NØDVENDIGE BACK UP KAPACITET.

Svenske atomkraftværker tør godt vise den åbenhed. Den danske vindmølleindustri vil kunne befri sig fra min anklage om urent trav og forførelse af offentligheden ved at vise en tilsvarende åbenhed.

Og ved at holde op med i en og samme sætning at anføre møllernes kapacitet i MW og deres ydelser i GWh/år. Kapacitet og gennemsnitsydelse bør naturligvis for at lette sammenligningen opgives i samme enhed. Jeg vil anbefale Watt. Og jeg har ganske rigtigt en mistanke om, at valget af vanskeligt sammenlignelige enheder er bevidst.

  • 0
  • 0

Den danske vindmølleindustri vil kunne befri sig fra min anklage om urent trav og forførelse af offentligheden ved at vise en tilsvarende åbenhed.

Nu har jeg skrevet det flere gange: Det er ikke vindmølle industrien, men energiproducenterne som skal offentliggøre deres tal. Det er vigtigt at skelne mellem de to, da det er vidt forskellige industrier.

Med det forstår du åbenbart ikke.

Og ved at holde op med i en og samme sætning at anføre møllernes kapacitet i MW og deres ydelser i GWh/år.

Vindmølleindustrien kan ikke give dig et sådant tal, da det afhænger af hvor den enkelte mølle er placeret. Som du kan se i tyskland, hvor de har dårlige vindforhold, så er kapacitetsfaktoren lavere der, end i dk.

Men det forstår du heller ikke.

Kapacitet og gennemsnitsydelse bør naturligvis for at lette sammenligningen opgives i samme enhed. Jeg vil anbefale Watt. Og jeg har ganske rigtigt en mistanke om, at valget af vanskeligt sammenlignelige enheder er bevidst.

Effekt er den maksimale ydelse som en vindmølle eller kraftværk kan yde. Det måles i watt og har ikke noget med tid at gøre.

Kapacitetsfaktoren er hvor stor del af tiden som det elproducerende anlæg kører med fuld effekt. For et givet anlæg kan denne tidsfaktor ganges med effekten, hvorved fås watt/timer eller Wh.

Det forstår du heller ikke. Er du dum?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Ja, jeg er sikkert ikke særligt kvik, for jeg kan ikke forstå, at vindmølleindustrien kan sælge vindmøller uden at være i stand til at fortælle kunderne hvad vindenergien koster. Og jeg kan heller ikke begribe, at flertallet af os, der af vore politikere tvinges til at betale for vindkraften ikke forlanger at se ordentlige regnskaber. Endnu mere forunderligt er det, at politikerne på Christiansborg, så vidt jeg er underrettet, heller ikke forlanger klar besked, men tilsyneladende nyder at slynge om sig med mere og navnlig mindre dokumenterede tal. Og jeg kan heller ikke forstå, at man ikke simpelthen kan sige: ”Denne 1 MW mølle på denne position forventes i gennemsnit at yde f.eks. 250 kW.” Jo det kan jeg måske forstå. Det kunne jo foranledige den opmærksomme – men sikkert uintelligente tilhører – til at spørge: ”Hvordan varierer ydelsen, og hvor skal strømmen komme fra når ydelsen er lav, og hvordan påvirker det økonomien hos min konventionelle elleverandør.” Denne uintelligente spørger kunne muligvis oven i købet finde på at sige: ”Når vi nu skal ofre billioner af kroner på at redde klodens klima, er vi så ikke nødt til at være meget påpasselige med udgifterne, og dermed tvunget til at basere vore beslutninger på ordentlige regnskaber.

PS. I 2006 var Danmarks korrigerede bruttoenergiforbrug 27,1 GW (milliarder Joule/sekund) og netto energiforbruget iflg. mine beregninger 20,7 GW. Bruttovindproduktionen – altså før transmissionstab – var 697 MW. Biomasse incl. Bionedbrydeligt affald – før tab – var 2930 MW. Danmarks indenlandske elforbrug i 2006 var 4081 MW De svenske kernekraftværker ydede i 2006 i gennemsnit 7411 MW.

Det er intet under at en svensker kun udleder ca. 0,6 gange så meget kuldioxid som en dansker.

  • 0
  • 0

To ting: Emnet var faktisk problemet med at udnytte/deponere de nuværende 16-18.000 møllevinger og de næste, når de om 10-20-30 år er udtjente. Og en korrektion til Troels Halken: Du skrev: "De fleste ved at vindmøller har en kapacitetsfaktor på omkring 30 (igen, afhængig af site, alder mv), eller 30% fuldlasttimer pr år." Måske ikke alvorligt, men en kapacitetsfaktor på 30 er slet ikke det samme som 30% fuldlasttimer. Kap.faktoren for et år er årets samlede elproduktion (i kWh) divideret med den elproduktion, møllen kunne levere, hvis den kørte med fuld effekt alle årets 8760 timer. Det giver for landmøller typisk omkring 0,26, eller i procent: 26. Halkens mølle kan altså have en kap.faktor på 30 - uden på noget tidspunkt at levere fuld effekt! For et kernekraftværk er det nærmest omvendt. En typisk kap.faktor på 90 vil normalt betyde, at værket leverer fuld effekt i ca. 88% af tiden og nul eller lille effekt i ca. 15% af tiden (ved brændselsskift og ved op- og ned-starter).

  • 0
  • 0

Måske ikke alvorligt, men en kapacitetsfaktor på 30 er slet ikke det samme som 30% fuldlasttimer. Kap.faktoren for et år er årets samlede elproduktion (i kWh) divideret med den elproduktion, møllen kunne levere, hvis den kørte med fuld effekt alle årets 8760 timer. Det giver for landmøller typisk omkring 0,26, eller i procent: 26. Halkens mølle kan altså have en kap.faktor på 30 - uden på noget tidspunkt at levere fuld effekt! For et kernekraftværk er det nærmest omvendt. En typisk kap.faktor på 90 vil normalt betyde, at værket leverer fuld effekt i ca. 88% af tiden og http://ing.dk/artikel/91015?bundnul eller lille effekt i ca. 15% af tiden (ved brændselsskift og ved op- og ned-starter).

Det er korrekt. Men da en mølle ikke er enten 0 eller 100% men svinger, omregnes møllens produktion ofte til antal fuldlasttimer pr år, og anvenes møllens effekt og der divideres med antallet af timer på et år, får man den producerede mængde kWh.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Kære Troels! Det er aldeles forkert! Du roder helt rundt i enhederne for ENERGI og EFFEKT. Energi måles her i kWh - og effekt i kW. Så du skal gange effekten med timerne for at få kilowatt-timerne. Selvfølgelig. Det er muligt, at nogle benytter ordet "fuldlasttimer" som et folkeligt mål for møllens kapacitetsfaktor, men det er hverken fysisk eller teknisk korrekt. - Og da slet ikke i et fagblad!

  • 0
  • 0

omregnes møllens produktion ofte til antal fuldlasttimer pr år, og anvenes møllens effekt og der divideres med antallet af timer på et år, får man den producerede mængde kWh.

Holger, nu roder vi vist rundt i forståelsen af hvad jeg mente, så lige for at forklare hvad jeg skrev (da det ikke var særligt tydeligt)

Vi omregner møllens produktion til fuldlasttimer (h), og ganger med møllens effekt (w) = Wh, og divideres der med antallet af timer på et år, får vi kapacitetsfaktoren. Så er vi nok ikke uenige.

Fuldlasttimer bruges iøvrigt ikke folkeligt, men i industrien.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Men jeg vil gerne lade mig belære. Jeg ville for eksempel gerne se REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER for VINDMØLLEPARKER. Til lands og til vands,

NATURLIGVIS INDEHOLDENDE EN SOBER TILFØJELSE OM, HVAD DET KOSTER AT OPRETHOLDE DEN NØDVENDIGE BACK UP KAPACITET.

Nå ikke andet?

Du kunne lige så godt spørge et atomkraftværk om hvor mange minearbejdere er døde pga. deres efterspørgsel, samt hvor stor en terrortrussel kraftværket er udsat for - og hvilke konsekvenser det indebærer for befolkningen.

Svenske atomkraftværker tør godt vise den åbenhed. Den danske vindmølleindustri vil kunne befri sig fra min anklage om urent trav og forførelse af offentligheden ved at vise en tilsvarende åbenhed.

Selvfølgelig, alt for dig Søren. Hvis der er noget du ikke har forstået, så må det være fup, ganske simpelt en konspiration sammenfattet af en hel industri, der stræber imod at snyde den almindelige mand på gaden.

Og ved at holde op med i en og samme sætning at anføre møllernes kapacitet i MW og deres ydelser i GWh/år. Kapacitet og gennemsnitsydelse bør naturligvis for at lette sammenligningen opgives i samme enhed. Jeg vil anbefale Watt. Og jeg har ganske rigtigt en mistanke om, at valget af vanskeligt sammenlignelige enheder er bevidst.

Du kan vel gange generatorens ydeevne med antallet af sekunder på et år, så har du et tal i joule som vindmøllen kan producere. Derefter kan du så selv skalere som du ønsker. Watt er i øvrigt joule per sekund, så Watt er en meget dårlig enhed at sammenligne et års produktion over. Brug som os andre hellere kWh eller MWh.

Bagefter kan du så korrigere for vindforhold, service, netudfald, neddrosling pga. manglende forbrug og så videre.

Jeg er sikker på at du nu godt kan se, at de overnævnte ting gør det ret svært at sammenligne hvilken generator der sidder i vindmøllen med den aktuelle produktion.

Nu du er i færd med at lave dine undersøgelser, så ville det klæde dig om du lavede samme liste for danske kulkraftværker, bare så vi andre kan følge med i det mystiske kulkraftværk som tilsyneladende producerer elektricitet af sort gammelt træ.

  • 0
  • 0

Jeg vil stadig gerne vide hvad det koster at fremstille vindenergi. Og jeg kan stadig ikke forstå, at dette ønske udløser et vildt raseri. Jeg kender ikke antallet af omkomne per MWår kul, olie, gas, atomkraft, vandkraft, vind etc. I alle tilfælde er tallet større end nul. Tilfældigvis ved jeg, at det også gælder for vindkraften. Jeg vil tro, men jeg ved det ikke, at atomkraft også i denne henseende er bedre end alternativerne.

  • 0
  • 0

Og jeg kan stadig ikke forstå, at dette ønske udløser et vildt raseri.

???

Det eneste folk bliver sure over, er når du kalder dem løngere på et forkert grundlag og bagefter ikke engang undskylder for det.

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]Og jeg kan stadig ikke forstå, at dette ønske udløser et vildt raseri.

??? Det eneste folk bliver sure over, er når du kalder dem løngere på et forkert grundlag og bagefter ikke engang undskylder for det. Vh Troels[/quote]

Jeg kan godt forstå, at Sørens simple og ganske fornuftige spørgsmål udløser et vildt raseri: 1. Fordi svaret ikke kendes/vindmøllebranchen ønsker ikke at kende svaret. 2. Fordi svaret rokker ved forestillingen om at vindmøller er det eneste saliggørende for at nedbringe CO2-udslippet.

Sidste år efterlyste jeg på Vindmøllebranchens møde om vind50 en analyse over hvad det koster at få vindmøllernes elproduktion ud i hr. og fru Danmarks stikkontakter/elforbrug. Den analyse lader det også til man ikke ønsker. Det eneste vindmøllebranchen ønsker er tilskud, masser af tilskud.

  • 0
  • 0

Jeg skal gerne gentage mit udsagn fra den 09.09.2008 kl 22:30:

”I september nummeret af ENERGI kan man således på side 25 læse at Horns Rev producerer 160 MW. Et hurtigt opslag på Energistyrelsens hjemmeside viser, at tallene for 2006 og 2007 var 68,1 og 75,3 MW. Jeg ved ikke, om redaktionen gør sig skyldig i dumhed, sløseri eller bevidst løgnagtighed.”

Og når Troels Halken først skriver at 1 MW vindmøllekapacitet koster ca. 1 million € og bagefter den 09.09.2008 kl 21,50 skriver ”De fleste ved at vindmøller har en kapacitetsfaktor på omkring 30”, så har han i bedste fald i første omgang udtrykt sig ubevidst vildledende og i anden omgang uden skyldig præcision. Det kunne han så have vedgået og undskyldt. Dette er den eneste undskyldning, der er brug for i denne debat, idet diverse udtalelser om min ringhed er mig ligegyldige.

I øvrigt mener jeg stadig at have krav på at se REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER for produktionen af den vindmøllestrøm, jeg er tvunget til at købe, enten jeg vil eller ej.

PS. Mon problemet med ENERGI.s redaktion er, at den ikke er i stand til at omregne Energistyrelsens angivelser af elproduktionen i GWh/år til MW? Det burde ellers ikke være så svært idet DIMENSIONEN er den samme. Joule/tidsenhed dvs. EFFEKT. Omregningsfaktoren er for resten 0,1142. I et normalår. Og 0,1138 i et skudår.

  • 0
  • 0

Jeg vil stadig gerne vide hvad det koster at fremstille vindenergi.

Det kommer an på hvilket site du har din mølle stående på. Ved Lemvig er der gode chancer for at det er rentabelt at stille en vindmølle op, fordi det blæser rigtig meget pr. år.

Hvis du sætter en vindmølle op på Sjælland eller i Østjylland så kan du nok ikke forrente din investering, fordi der er mindre vind.

Det er utroligt at jeg er nødt til at skrive det så simpelt til dig, jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har forsøgt at forklare dig at det ikke er så simpelt.

Og jeg kan stadig ikke forstå, at dette ønske udløser et vildt raseri.

Raseri? Du er ikke så lidt provokerende. Jeg har svaret dig ganske nøgtern, mange gange, på dine spørgsmål. Indtil nu har du ikke svaret mig på mine, du har blot gentaget dit spørgsmål - som om du dermed kunne få dit tal, som er ganske meningsløst for vindkraft, fordi det netop er så individuelt.

Men du kan jo lave de helt basale beregninger som du også tidligere har lavet og regne ud hvad vindkraften koster i anlæg og hvad den producerer per år. Der mangler du så service omkostningerne og de gevinster der er ved at lade vindmøller køre som en spinning reserve.

Vær venlig at læse min besked og denne gang reflektere over det jeg skriver om vindkraften.

  • 0
  • 0

Hans Chr.,

Ja - det er utroligt så gode atomkraft tilhængere er til at tale godt om noget som burde være udfaset forlængst :-) Atomkraft er godt så længe vi ikke har noget alternativ, men det har vi da heldigvis i form af vindkraft. Synes Søren Holst glemmer for mange ting og bare skyder løs, fordi han hellere vil have noget godt, nukleart produceret affald. Og Tremile øen og Tjernobyl er pludseligt forduftet fra historiebøgerne. Hvis man regner omkostningerne herfor ind i de samlede omkostninger for atomkraft, samt aftestning af diverse transportformer til at kunne håndtere atomaffaldet sikkert, så vinder vindkraften sikkert med flere længder.

i den virkelige verden ser man helt anderledes på sagerne, for hver opgørelse ser man en kraftig stigning på nukleare kraftværker under opførelse, i ordre eller planlagt. IAEA mener at man kan fordobler kapaciteten til år 2030, der er jo nogen, der tager CO2 og miljøet alvorligt. Du og mange andre sørger for at Tremileøen (ingen døde og ingen miljømæssige konsekvenser - men dyrt for ejerne) og Tjernobyl (56 dødsfald efter 20 år) ikke bliver glemt, selv om Tjernobyl ikke kan bruges til noget, medmindre man omgås planer om at bygge en RBMK-reaktor. Det kan da ikke være svært at forstå - eller? At påstå de er fjernet fra historiebøgerne må vist være en vits, der står stort se ikke andet om atomenergi end om disse 2 hændelser, der mangler altid sammenligninger med andre energikilder. Der er f.eks. flere dødsfald ved vindenergien end reaktorulykker i den vestlige verdens samlede atomkraftvirksomhed - den kendsgerning må være den samme for både a-krafttilhængere og -modstandere - eller hvad? Om igen Hans Fog, læs et par sider mere i historiebøgerne. Du fremstiller vindenergien som et alternativ til atomenergi. Det er stadigvæk forkert, uanset hvor mange gange du gentager det. Vindenergi er ikke grundlast, men et udmærket supplement til grundlastværkerne. Atomenergi er et alternativ til kul o.a. fossile brændsler - ikke til vindenergien.

Til John, dit link til vindenergiens virker desværre ikke. Jeg er interreresseret i at læse det, de jeg har læst om tilbagebetalingstid på 3 måneder fra vindenergien har alle været fejlbehæftede, idet en del "energiudgifter" ikke var medregnet. Jeg håber den fra Windpower er mere pålidelig?

Tak til Søren for nogle solide informationer af økonomien ved de svenske atomkraftværker. Nu mangler vi blot nogle seriøse beregninger over vindenergiens omkostninger - hvor man medregner alle udgifter som følger med en prioriteret energiform.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I kampens hede har nogen omtalt den store pris for at nedrive Risø's reaktorer. Det burde stå klart for alle tænkende mennesker, at det projekt er et rent politisk valg. Den nyeste omtale af bevillingen på 20 mill. kr til rensning af Hot Cell viser det: hvis man venter 30 år vil radioaktiviteten være faldet til 1/100. Hvad med at vente? Nej, det skal fgm være her og nu - til umådelig gene for de personer, der arbejder i de med anlægget sammenhængende bygninger. Det skal være nu for så er det dyrt og så kan modstanderne komme og sige: se her, hvor dyr atomkraft er.

  • 0
  • 0

Når jeg har kunnet skaffe mig og derefter i Ingeniøren offentliggøre regnskabstal fra Ringhals, hvorfor kan eller vil Uffe Merrild så ikke fremlægge bare et enkelt regnskab for en vindmøllepark?

Det ville altid være en begyndelse, så vi ikke behøvede at rave videre i totalt blinde.

Jeg skrev REGNSKABER og ikke salgsprospekter fra vindmølleindustrien.

Eller anbefaler Uffe Merrild virkelig, at vi bare skal hælde penge i vindmølleindustrien uden at vide, hvad vi får igen?

Er det virkelige problem, at dette at føre regnskaber er kapitalismens kerne? Og at kapitalismen per definition er ond?

  • 0
  • 0

Når jeg har kunnet skaffe mig og derefter i Ingeniøren offentliggøre regnskabstal fra Ringhals, hvorfor kan eller vil Uffe Merrild så ikke fremlægge bare et enkelt regnskab for en vindmøllepark?

Fordi jeg ikke gider at skaffe dem. Jeg er ikke indblandet i noget el-selskab.

Jeg skrev REGNSKABER og ikke salgsprospekter fra vindmølleindustrien.

Nåda, det var nyt - før var det ellers vindmølleindustriens komplot imod samfundet der hidsede dig op. Så nu har du valgt at mene noget nyt, som du så forventer at jeg skal tilbagevise for dig, endnu en gang?

Kontakt DONG og spørg dem om deres vindkraft regnskab.

Eller anbefaler Uffe Merrild virkelig, at vi bare skal hælde penge i vindmølleindustrien uden at vide, hvad vi får igen?

Skal vi ikke bygge bedre vindmøller med tiden? Penge får vi en masse af per vindmølle solgt, og der bruges mange resurser på at udvikle nye møller eller forbedre de nuværende for netop de penge.

Hvis du ikke ved hvad du får, så må det være dit eget problem. Der er rigelig med information om hvad en vindmølle er for noget.

Er det virkelige problem, at dette at føre regnskaber er kapitalismens kerne? Og at kapitalismen per definition er ond?

Ah jeg kan se hvor du vil hen. Vindmøller er kommunistiske og per definition ineffektive monstrummer der terroriserer og undertrykker.

  • 0
  • 0

Jeg føler ingen trang til at forsvare vindmøllerne, men jeg undrer mig stadig over, at forsvarerne ikke kan og ikke vil fremlægge REVIDEREDE REPRÆSENTATIVE REGNSKABER, så debatten kunne foregå på et oplyst grundlag.

Jeg vil ovenikøbet være så venlig at holde min konklusion for mig selv.

  • 0
  • 0

Jeg er ny på ing.dk og er eksportingeniør studerende på 5 semester.

Jeg har læst de fleste inlæg i denne debat med stor interesse og fundet brugbare oplysninger. Jeg synes dog det er ærgeligt at se så intelligente mennesker nedværdige sig selv og andre. Det er forstyrrende for debatten, og det ødelægger den gode tone. Ydermere mener jeg at man burde være hævet over den slags.

Derfor synes jeg lige jeg ville minde nogle debatører om de retningslinier for debatten, som jeg, ved oprtettelse af min profil, accepterede at følge, og som gælder for alle debatører:

Indlæg skal holdes i en sober tone,

Indlæg skal føre debatten videre

Indlæg skal holdes til emnet

Undgå at "RÅBE" i debatten ved at skrive hele sætninger eller overskrifter med store bogstaver. Sådanne indlæg vil blive slettet.

Tak for en interessant debat, og håber at min venlige opfordring vil blive taget til efterretning.

Mvh Carina

  • 0
  • 0

Hej Carina

Datoerne!!!!

Når der kommer en person ind med firetoget og kalder en højt placeret ingeniør fra en vindmøllefabrik ,der ydermere er blevet blogbestyrer her, for løgner, så får han svar, som han råber i skoven således er det.

Vindmølle fabrikker laver produkter, der hedder vindmøller og når der blæser en vind af en vis styrke så vil vindmøllen afgive en veldokumenteret mængde energi.

Vindmøllefabrikkerne kan dokumentere at deres udsagn er rigtige.....hvis vinden blæser....og at der er nogen der vil betale for strømmen. Vindmølle fabrikker laver ikke blæsevejr.....så køber er nødt til at gøre sig nogle overvejelser om vindkraft. Det er ikke vindmøllefabrikkens opgave at overveje ,men at sørge for, at der løn til deres medarbejdere og et overskud til ejerne.

Da vind ikke er en kontinuelig forteelse, er det fornuftig at placere dem på steder hvor det beviseligt blæser meget

Men så er der nogle narrehatte, der tror, at vindmølle energi er istand til at holde et moderne samfund oppe i omdrejninger. De kalder skeptikere for knab så begavede( og ofte værre ting) og forlanger, at samfundet køber masser af møller for at stille dem op, de mærkeligste steder.

Når så de der så har investeret i møller, opdager at indtjeningen kommer som vinden blæser, så skal man høre på deres jammer.

De forventer, at samfundet vil købe deres energi til til skyhøje priser, når de overproducerer. Og beretter om hvorledes andre lande er langt mere gavmilde.

Samtidigt forventer de, at de investeringer der er fortaget i kraftanlæg, for at sørge for samfundet ikke går i stå , når det ikke blæser, skal drosle ned og stå stille, for at de kan få en overpris for deres al for megen strøm, når det blæser voldsomt.

Derfor er det helt relevant at spørge til, hvordan regnskabet for en mølle ser ud i virkeligheden, frem for det udokumentered fynske udsagn om, at en mølle tjener sig ind på tre måneder energiregnskabsmæssigt.

For arbejdsløn og fortjenesten og nedrivning er vist ikke medregnet i det regnskab......og en forudsætning er vist også at det ikke er for vindstille i de tre måneder :-)

Da de fleste vist efterhånden kender mine ønsker, og hvorfor, kan jeg kun håbe at de bliver opfyldt.

Det har dog lange udsigter Da Connie Hedegaard har udtalt, at hun ikke gider at tage slagsmålet om Akraft.....Så meget mere må det forundre alle om hendes energi, for at at formindske CO2 udslippet....det må være det man kalder " Det danske paradoks" eller på gammelt bondemål "blæse og have mel i munden"

  • 0
  • 0

Jesper !!!!

Prøv at lægge mærke til Troels og mine indvendinger om at tage en så gammel tråd op igen og skælde ud over indlæg, der er over et år gamle, som Carina gør det.

Vi har siden denne tråd "døde" fået en opfordring til at tale pænt om hinanden.

Lad nu denne tråd afgå fredeligt til til glemselens jagtmarker, hvilket jeg tror at Carina også vil bifalde :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten