Havvind kræver tre gange så meget i støtte som solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havvind kræver tre gange så meget i støtte som solceller

Grøn strøm fra nye store solcelleanlæg koster en tredjedel i PSO-støtte, sammenlignet med grøn strøm fra havvindmøller. Solceller koster således 13 øre pr. kWh i PSO-betaling, mens havmøller koster mellem 38 og 41 øre pr. kWh.

Det fremgår af en ny opgørelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med behandling af lovforslaget om stop for den såkaldte 60/40-støtte til solceller.

Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller

Opgørelsen kigger for første gang på de samlede støtteomkostninger ved de forskellige teknologier – som for eksempel værdien af betalt nettilslutning – og udmønter det i et støttebehov pr. kWh for teknologierne i hele deres levetid.

Resultatet er som nævnt, at kommercielle solceller på 60/40-ordningen vil koste 13 øre pr. kWh i PSO-støtte over hele deres 30-årige levetid, når man medregner den indirekte støtte i form af, at solcelleejere ikke selv betaler omkostninger til balancering af deres elproduktion. Udgiften til netforstærkninger er ikke kvantificeret, fordi behovet afhænger af anlæggets placering.

Læs også: 87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop

Landvindmøller modtager knap 13 øre/kWh i reel PSO-støtte over deres levetid på 25 år. Beløbet er inklusive PSO-støtte til nettilslutning, nettab og balancegodtgørelse, når der ikke er behov for forstærkning af transmissionsnettet, hvilket er tilfældet ved de fleste projekter.

Kystmøllerne, som i øjeblikket er i udbud, koster ca. 24-26 øre pr. kWh i støtte, hvis man regner med en budpris på 70 øre/kWh, som er et politisk fastsat loft for udbudsprisen. Heri indgår et skøn på omkostningerne til forstærkning i transmissionsnettet, der sættes til knap 2 øre/kWh.

Læs også: Sortænder vælter havmølleplaner i Sejerøbugten

Gennembrud for solceller

Endelig er der så havmøllerne, der antages at have en levetid på 25 år, som – på basis af det igangværende Kriegers Flak-udbud - regnes til at skulle modtage mellem 38-41 øre pr. kWh i PSO-støtte i hele levertiden.

Prisen er baseret på en budpris på 90 øre/kWh, som er det skøn, der er lagt til grund for beregninger af økonomien i Energiaftalen af 2012.

Læs også: Uro om PSO-afgift sætter energiforlig på højkant

Heri indgår værdien af betalingen af nettilslutning og forstærkning i transmissionsnettet, som skønnes til knap 2 øre/kWh. Udgiften betales af Energinet.dk og opkræves hos elkunderne over tarifferne.

Så er der endelig den suverænt dyreste elproduktionsteknologi, nemlig biogas. El fra biogas modtager ifølge opgørelsen godt 50 øre pr. kWh i real PSO-støtte, og her antager man en levetid på 20 år.

Læs også: Organisationer raser: Minister vil bruge energisparepenge på varmepumper og biogas

Dette er Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, der har stille spørgsmålet. Og han mener, at tallene viser en ny, spændende situation:

»Hvis solcelleanlæggene virkelig kan bygges til de her priser, så står vi med et gennembrud for store solcelleanlæg. Hvad der er den ideelle sammensætning af vind- og sol-strøm, vil ministeren ikke svare på. Men jeg mener, vi med den nye viden skal væsentlig højere op end de 918 MW, som energiforligskredsen har aftalt som mål for 2020,« siger han.

Ideelle miks er 20-80

Hvad angår den aktuelle situation, hvor man har skrottet en tillskudsordning og lammet solcellebranchen, så henviser han til, at en række partier i det såkaldte betænkningsbidrag i forbindelse med loven netop har opfordret til, at energiforligskredsen snarest drøfter, hvordan man kan sikre en fortsat positivt udbygning med de stadigt billigere solceller:

»Vi skal drøfte sagen den 24. maj, og vi ser da bestemt positivt på muligheden for at skabe én eller anden form for erstatnings-støtteordning til solceller,« siger Søren Egge Rasmussen.

Læs også: 87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop

Professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Henrik Lund kalder priserne i ministeriet udregning for ’spændende’, men minder om, at der stadig er en faktor fire i forskel på benyttelsestiden for henholdsvis sol og vind-teknologierne.

For solceller er den 1.000 timer om året mod vindmøllernes 4.000 timer, hvilket igen vil sige, at der skal bygges fire gange så mange solceller for at få produceret den samme mængde energi:

»Det betyder, at der reguleringsmæssigt er meget større omkostninger til elektrolyse, varmepumper med mere, der kan opsuge spidserne i elproduktion fra solceller - hvis vi nu forestillede os, at al grøn strøm skulle fabrikeres med solceller,« forklarer han.

Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler

Til gengæld er der store fordele ved at kombinere de to energikilder på rette vis, fordi de producerer på forskellig tidspunkter.

Her har 20 pct. solstrøm og 80 pct. vindstrøm hidtil videre været det ideelle miks rent systemnæssigt:

»Hvis prisen på solcelleteknologien bliver ved med at falde, kan den balance godt skubbes. Men hvor den så skal ligge, må afhænge af samfundsøkonomiske beregninger,« siger han.

Forskerne på Aalborg Universitet har tidligere anbefalet en kontrolleret udbygning med solceller på 200 MW om året, som kan understøtte en industri.

Støttemæssigt anbefaler forskerne en støtte (feedin-tarif) pr. kWh, der skal frigøres fra egetforbruget, og som skal falde over årene, så branchen tvinges til hele tiden at optimere og udvikle teknologien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grøn el og energi er så fedtet ind I tilskud, skatter og afgifter at man skal have en phd i et eller andet for at kunne følge med. Vi almindelige forbrugere kan kun konstatere at energi I Danmark er den dyreste i Europa,

  • 16
  • 35

Det er godt at vi endelig bliver klar over hvad kwt prisen er på ren energi for de forskellige alternativer. Det er helt klart at hav-vindmøller ikke er rentabelt relativt til sol og vind på land. Det er også klart at landbaseret sol og vind nu kun er marginalt dyrere end den indirekte og massivt subsidierede fossil energi. Det ville være interessant at se hvor store fossil energiens subsidier er når man medregner alle de omkostninger deres forurening pådrager samfundet. Millioner af menneske dør hvert år alt for tidligt på grund af fossilernes luftforurening så fossilernes subsidier er enorme.

Det er også krystal klart hvorfor ministeren kun vil de allerdyreste havvindmøller. Han er fossil lobbyisternes stik-i-rand-dreng og de vil have max omkostninger for den rene energi så de kan postulere at det ikke er muligt at droppe fossilerne uden at ødelægge økonomien. Det er selvfølgelig noget sludder og et kynisk forsøg på at sabotere drømmen om et forureningsfrit Danmark hvor folk ikke bliver syge og dør mange år før normalt af at trække vejret.

  • 29
  • 9

Det er godt at vi endelig bliver klar over hvad kwt prisen er på ren energi for de forskellige alternativer.

En god ting.

I det aktuelle notat, kan jeg se der er forudsat en budpris på 90 øre / kWh fra Kriegers Flak.

Vi kender ikke prisen endnu, men det vil nok være at skyde for højt, al den stund at Horns rev 3, gik for et noget lavere bud.

Vi må vente I spænding til budene på Kriegers Flak foreligger, så vi evt. kan korrigere for de faktiske forhold.

  • 4
  • 1

80/20 fordelingen mellem sol og vind bunder ikke i nogen saglig vurdering, så inden vi lægger os fast på en fordeling bør dette studeres nærmere og med et økonomisk perspektiv. Hvis vi da overhovedet skal lægge os fast på en fordeling

  • 6
  • 2

Nacellen på den ret nye 8MW mølle fra Vestas sidder i en højde på 138m.
Hvis man kun ser på kapacitetsfaktoren, hvad er så fordelen ved at opstille møllen på havet?
I de højder kan vinden over land ikke være så meget mindre end over havet. Eller hvad?

En af de primære grunde til at vi bygger vindmøller offshore, er at miljøkravene for landmøller gør det praktisk umuligt at bygge på land i Danmark.

Der er for mange naboer som klager over subsoniske lyde, vibrationer, og blinkende sollys (når solen står lavt på himlen, bag møllerne)

Så snart vi kommer til søs, skal der ikke længere tages menneskelige hensyn, og dette har (på trods af markant højere anlægs- & vedligeholdsudgifter) stadig vidst sig en nemmere løsning, end at tage kampen med naboerne.

  • 16
  • 0

Så sæt møllerne op i en skov hvor der er skygge og vindstøj alligevel fra skovens træer. Så generer de ingen og vi kan bruge meget høje tårne så kapasitetsfaktoren er lige så god som på havet.

Hvor svært kan det være Her minister? Få nu fingeren ud og få ja hatten på i stedet for nej hatten.

  • 2
  • 5

Linket viser desværre ikke deres beregninger selvom om flere af forudsætningerne er opgjorte.

Det mest forbløffende er at de regner med henholdsvis 70 øre, der er den øvre grænse for kystnære møller og 90 øre for Kriegers Flak.

60/40/0 giver i snit 33øre, så hvis de tror på at solceller kun koster 13 øre i støtte og endda med netomkostninger indrettet, så må de tro på meget høje elpriser, og da de kender dagens elpriser, så må de jo meget ukonventionelt tro på stigende elpriser i perioden!!

  • 5
  • 2

Ministeren ser helt rigtigt, når han fjerner støtten til solceller, men han overser velsagtens, at han endnu hurtigere bør fjerne støtten til vindenergien. Når solcellerne allerede nu er den billigste grønne energiform er det selvfølgelig den teknologi, der skal satses på i den grønne omstilling og ikke vindmøllerne, som åbenbart har noget højere omkostninger.

Når solcellerne i en nær fremtid bliver endnu billigere, vil den teknologi selvfølgelig fortrænge vindteknologien, så det virker egentligt mærkeligt, at ministeren ikke fjerner støtten til vindkraften før han fjerner støtten til sol-energien. Der er jo ingen pointe i, at udbygge den danske infrastruktur videre omkring flere vindmøller, hvis den burde udbygges til solenergi, der allerede nu er mere økonomisk bæredygtigt end vindenergien.

Ministeren burde istedet forsøge sig med, hvor langt han kan gå ned i støtte til de foreslåede 4500 MW solenergianlæg før projektmagerne trækker sig væk. Måske er solcellerne allerede så billige, at projektmagerne godt vil investere i solcelleanlæggene uden at få støtte, bare de kan få en tilladelse og få tilsluttet anlæggene til nettet.

Hvis ministeren samtidigt fjerner støtten til nye vindmøller og ligger en plan for at udfase støtten til de eksisterende vindmøller meget hurtigt og meget hurtigere end lovens regler siger idag, så kan han bruge samme logik over vindmølleejerne og lave en auktion over den nødvendige støtte. Mange vindmøller koster nemlig ejerne og infrastrukturleverandørerne (dvs. EL-forbrugerne) alt for meget i forhold til hvor meget EL de kan producere og føre frem til forbrugerne. Det skyldes, at man har proportioneret og placeret alt for mange vindmøller helt forkert. Når vindmøllerne står placeret, hvor det ikke blæser, typisk de fleste steder på landjorden, bliver deres kapacitetsudnyttelse meget ringe (helt ned til 20 til 25%). En vindturbine kan aldrig blive rentabel for ejeren uden støtte med så ringe kapacitets-udnyttelse. En vindmølle koster lige meget i tilslutning til infrastrukturen, hvad enten den producerer 50% eller kun 25% af sin kapacitet, så den dårligt proportionerede og dårligt placerede vindmølle koster også EL-forbrugerne meget mere end den vindmølle, som er placeret rigtigt, nemlig der, hvor det blæser. På et frit marked for EL, vil det endvidere være således, at de vindmøller, som har lav kapacitetsudnyttelse kommer til at producere en meget stor del af deres årsproduktion på tidspunkter hvor strømmen er værdiløs fordi alle vindmøllerne går i maksimalproduktion, når endelig det blæser og markedet for EL bliver oversvømmet med EL. I en fremtid med økonomisk bæredygtig energiproduktion gennem solceller, vil vindmølleejerne derfor have brug for at omstille, ombygge eller omplacere deres vindturbiner, hvis de ønsker at blive i branchen for EL-produktion. Det kan de måske ikke gøre uden en mindre støtte til denne omlægning.

Derfor bør ministeren overveje, hvordan han også kan finde den laveste pris for samfundet til omlægningen af vindmøllerne. Udgangspunktet kunne være det samme som for solenergien, nemlig at man kan starte med at se, hvor mange MW turbinekapacitet, der vil blive i produktion, selvom man fjerner støtten. Måske kan omlægningen af de eksisterende vindturbiner vise sig at være så god en investering for mølleejerne, at den kan forrente sig selv og dermed behøver vindmøllerne heller ingen støtte.

Ministeren har allerede gode takter, men der kan helt sikkert spares mange flere penge, hvis støtten helt fjernes eller sænkes markant som kan bruges til mere nødvendig velfærd end overflødig kapacitet. Vi vil samtidigt bruge af den grønne energi, hvis den bliver billigere i en fremtid med bæredygtig solenergi og nogle få bæredygtige vindturbiner.

Lad os få mere velfærd fremfor flere overflødige mølletårne som støjer og generer.

  • 4
  • 21

Jens Rasmussen

Det kan da godt være at solceller om nogle år bliver konkurrencedygtige med vindmøller, men skal vi ikke lige vente til det rent faktisk sker.

Et nogenlunde ædrueligt gæt vil være at det sker omkring 10-15 år ude i fremtiden, men måske aldrig, da der også er stort potentiale i at forbedre vindteknologi.

Her i Nordeuropa bruger vi desuden mest energi om vinteren og det kommer til at fortsætte, så er dit indædte forslag at vi skal droppe en energiform, der systematisk leverer mest om vinteren til fordel for en energiform, der systematisk nærmest intet leverer om vinteren.

Når det er sagt, så har jeg tidligere advaret om at det går alt for langsomt med at presse prisen på vindenergi ned og da især med at presse prisen på havvind ned. Det er temmeligt kompliceret at redegøre for det spegede spil som har holdt priserne alt for højt oppe, men det er altså en cash cow for en række store selskaber som allerede har tabt og fremover vil tabe endnu mere på at deres KK og fossil infrastruktur med stormskridt bliver værdiløse stranded assets.

  • 12
  • 1

Når det er sagt, så har jeg tidligere advaret om at det går alt for langsomt med at presse prisen på vindenergi ned og da især med at presse prisen på havvind ned.


Mon ikke forsøgsmøllen med 4 rotorer på et tårn er beregnet på havvindmøller? Når vingerne ikke økonomisk kan laves længere, så må det være vejen frem til mere effekt per fundament. Der er også mulighed for at dele komponenter med landvindmøller. Naceller og vinger fra landvindmøller i 3MW klassen ville give en havvindmølle på 12-13MW per fundament.

  • 6
  • 1

Dette link
https://www.dropbox.com/home?preview=DK_el...
viser udviklingen i elproduktion, kapaciteter og kapacitetsfaktorer for hhv. centrale KV-anlæg, decentrale anlæg, sekundære producenter samt solenergi og vindkraft, i årene 1994 (dog ikke for sol), 2000, 2005, 2010-2014.

Når man ser bort fra dykket i 2012, har solenergi præsteret disse fuldlasttimer: 1111 timer i 2000, 873 i 2010, 882 i 2011, 906 i 2013 og 981 i 2014. Man kommer altså tættere og tættere på de forjættede 1000 timer.

Til sammenligning har vind (land- og havmøller under et) præsteret et jævnt stigende antal fuldlasttimer, fra 1775 timer i 2000 til 2776 timer i 2014.

  • 4
  • 0

Et nogenlunde ædrueligt gæt vil være at det sker omkring 10-15 år ude i fremtiden, men måske aldrig, da der også er stort potentiale i at forbedre vindteknologi.

Som jeg har nævnt før er det meget svært at spå om. Vindmøller har et realistisk skøn på fremtidige priser, da udviklingen og cost-optimering er rimelig ligetil at gennemskue i industrien. Men solceller er sværere, da prisudviklingen mere baserer sig på grundforskning. Der er gang i nogle nye typer/metoder som har en enormt potentiale til at gøre solceller billigere. Også langt billigere end vindmøller realistisk kan komme ned i pris. Men det er så mere usikkert, om grundforskningen reelt vil slå igennem. Man kan sige at vindmøller har et industrielt og realistisk potentiale for cost-reduktion, mens solceller har et forskningsmæssigt og mere tvivlsomt potentiale - som dog er større end vindmøllernes.

  • 3
  • 1

Umiddelbart hører man i debatten ikke om tilskud til atomkraft.
Er forklaringen at atomkraft i det hele taget oppebærer tilskud - og i givet fald hvor meget?

  • 2
  • 2

Mads Torben Christensen

(1) Stigningen i den gennemsnitlige kapacitetsfaktor (kapacitetsudnyttelse) på vindkraften i perioden 2000 til 2014 skyldes vel mest, at i den periode blev den installerede MW kapacitet udbygget med havvindmøller, som typisk kommer op omkring 50% i kapacitetsfaktor og dermed trækker det gennemsnitlige antal fuldlasttimer op for den samlede danske vindmøllekapacitet?

(2) Fortæller dine tal for solcellerne, at de slet ikke kan nå op på rimelige kapacitetsfaktorer i en årsproduktion?

  • 1
  • 0

Ad 1) De tal fra Energistyrelsens årlige energistatistikker, som jeg har puttet ind i mit regneark, siger kun noget om den samlede vindkraftproduktion og den samlede installerede kapacitet, uden at skelne mellem land- og havmøller.

Men du har ret i, at det er havmøllerne, som trækker kapacitetsfaktoren op: Det fremgår af Energistyrelsens energistatistik 2014, hvor man på side 10 bl.a. kan læse følgende: I 2000 var der 50 MW havmøller og 2340 MW landmøller, i 2013 1271 MW hav og 3549 MW land, og i 2014 1271 MW hav og 3616 MW landmøller. I 2000 var der meget få møller med en kapacitet på 2 MW eller mere, og deres andel af den samlede produktion var tilsvarende begrænset. I 2014 tegnede møller større end 2 MW for 51% af den installerede kapacitet, men de producerede 65% af den samlede energi. Den væsentligste årsag hertil er, at den overvejende del af de store møller står til havs, hvor de har højere kapacitetsfaktor end på land.

Ad 2) Nej, det kan de ikke. I hvertfald ikke under danske forhold. 'Tracking' systemer kan dog muligvis hjælpe lidt.

  • 2
  • 0

Det virkede.

Kapacitetsfaktoren bliver lavere hvis der installeres en masse kapacitet i løbet af året. Mon ikke det var det der skete med Solenergi i 2012?

Hvad er forskellen på decentrale anlæg og sekundære producenter?

  • 0
  • 0

Jo, der var ikke 'fuld synkronisering' mellem opgørelserne af kapacitet og produktion i 2012.

Decentrale anlæg er de små kraftvarmeværker, der blev bygget over stok og sten for at lave 'barmarks FV' og for at skifte fra varme til kraftvarme i en stribe fjernvarmesystemer landet over - begge dele for at øge naturgasafsætningen - sådan kort fortalt. Siden skiftede billedet....

Sekundære producenter er industriel kraftvarme. Du og andre interesserede kan med fordel klikke og kigge lidt mere her: http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-...

  • 0
  • 0

Decentrale anlæg er de små kraftvarmeværker, der blev bygget over stok og sten for at lave 'barmarks FV' og for at skifte fra varme til kraftvarme i en stribe fjernvarmesystemer landet over - begge dele for at øge naturgasafsætningen - sådan kort fortalt. Siden skiftede billedet....

Bare for god ordens skyld.
De fleste af de decentrale værker er traditionelle, mindre fjernvarmeværker, som for de flestes vedkommende blev etableret i første halvdel af 1960-erne.
Mange af disse blev pålagt først at anvende naturgas. Senere at udbygge med kraftvarme på naturgas.
En beslutning, der var helt rigtig på det tidspunkt.
Men det var kun i en periode, det var en rigtig løsning.
I dag skulle vi gerne videre med at omstille disse værker til i langt højere grad at bruge el til varmeproduktion.
Indtil videre hindrer vores afgiftssystem stort set dette. Desværre.
Så er det også korrekt, at der i 1990-erne blev bygget et mindre antal såkaldte barmarksværker, der alle blev forsynet med naturgas kraftvarme.
Barmarksværkerne udgør kun en ubetydelig del af forbruget (under 1%), men fylder det meste af debatten om decentral kraftvarme.(over 99%. Måske)

  • 4
  • 2

vinden over land ikke være så meget mindre end over havet.


Jo det er den. De har regnet en masse på det ude på DTU og der er lavet et kort over Danmark der viser hvor det kan svare sig at sætte vindmøller op. Mængden af energi der kan 'høstes' falder drastisk når man kommer væk fra de Vest-vendte kyster. "Ruheden" af terrænet betyder rigtigt meget. Det kan meget nemt betyde en halvering af den energi man kan 'høste'.

  • 1
  • 0

Martin Eriksen

Du vrøvler altså fuldstændigt mageløst. En fast monteret løsning giver ikke 95% af en løsning med tracking på to aksler, men derimod blot 57%.

Derudover er en løsning med tracking også ekstra værdifuld, da den har output når de fast monterede solceller ruller af.

Problemet med tracking er pris og udgift til vedligehold.

  • 1
  • 1

Det er godt nok nogle interessante konspirationsteorier du kommer med Henrik Mathiesen. Og du får endda en del tomler op så der må jo være noget om det!

Er der nogle der kan hjælpe mig - hvem er fossil lobbyisterne i Danmark?
Er det Vattenfall der har solgt sine danske kulværker, sine tyske brunkulsværker og i parantes bemærket tabt Mange milliarder på salget.
Eller er det DONG der netop har skåret sin olie gas forretning helt ind til benet, er i gang med en stor konvertering til biomasse på,kraftværkerne og så er der vist også noget med at de sætter vindmøller op
Eller er det Mærsk? Der har nogle af verdens mest effektive skibe og som producerer olie til bl.a. Din bil - et olieforbrug der i parantes bemærket ikke bare lige kan ændres til VE fra dag til dag uanset hvor gerne man vil.

Det er også krystal klart hvorfor ministeren kun vil de allerdyreste havvindmøller. Han er fossil lobbyisternes stik-i-rand-dreng og de vil have max omkostninger for den rene energi så de kan postulere at det ikke er muligt at droppe fossilerne uden at ødelægge økonomien. Det er selvfølgelig noget sludder og et kynisk forsøg på at sabotere drømmen om et forureningsfrit Danmark hvor folk ikke bliver syge og dør mange år før normalt af at trække vejret.

  • 1
  • 0

Martin Eriksen

Du vrøvler altså fuldstændigt mageløst. En fast monteret løsning giver ikke 95% af en løsning med tracking på to aksler, men derimod blot 57%.

Jeg går ud fra du mener mig, men bare ikke kan stave.

Hvis du ikke tror på mig eller den linkede hjemmeside står det dig frit for selv at google og du vil se samme resultat over det hele.

Ellers kan du selv lave samme matrix med Europakommissions PV beregner. Hvis du altså stoler på dem.
http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve...

  • 3
  • 0

Michael Eriksen

Tracking på to akser giver ca. 17% direkte på ækvator og altså ca. 43% på vores breddegrader.

USA's ledende producent af Utility scale solar, First Solar har denne mening (de begrænser sig til tracking på een aksel). http://www.firstsolar.com/en/About-Us/Pres...

Til dem som bare vil have nøgletal, så regner First Solar med fra 10% til 24% ekstra produktion i tropiske til subtropiske områder for en akset tracking.

Oveni den forøgede produktion giver tracking en række andre fordele:

Der bliver lidt længere mellem solcellerne og jorden kan derfor bruges til fx græsning.
Det bliver lettere og billigere at indpasse solcellernes produktion i grid.
Solcellerne kan ved haglstorm og sandstorm drejes ud til beskyttede positioner.
Solceller kan optimere deres vinkel til optimal naturlig rensning (12% mistes gennemsnitlig pga. beskidte overflader her i Europa og i ørkenområder er det over 40%)
Solceller med optimeret optik til direkte indstråling kan fordoble effektiviteten og minimere fremstillingsudgifterne.

  • 2
  • 1

Kære debattører

Der har i denne og en anden tråd været en del debat om tallene i ovenstående artikel - og jeg lovede at skaffe beregningerne og forudsætningerne bag.
Det er gjort i denne artikel, som netop er lagt på sitet:

https://ing.dk/artikel/energistyrelsen-off...

Artiklen afslører også, at undertegnede har været med til at forvirre begreberne. Det beklager jeg og håber, at misforståelserne nu er ryddet af vejen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten