Havvind 2016: Investeringer fordoblet, tilslutninger halveret

Illustration: Visualisering af Torben R. Simonsen

Sammenligner man tallene for nettilsluttet havvind i Europa for 2015 og 2016, vækker udviklingen ikke umiddelbart begejstring. I hvert fald ikke, hvis man går ind for vedvarende energi drevet af vindturbiner til søs.

Det viser en ny rapport fra den europæiske vindmølleorganisation WindEurope.

Heri kan man læse, at der i 2016 blev rejst 367 turbiner, og af dem blev 338 tilsluttet, svarende til 1.558 MW. Det svarer til et fald på 48 procent i forhold til rekordåret i 2015, hvor der blev tilsluttet godt 3.000 MW.

Men det meget høje tal fra 2015 skal ses i lyset af, at der alene i Tyskland blev tilsluttet ni havvindmølleparker, der havde ophobet sig fra tidligere år.

Til sammenligning er der kun blevet tilsluttet fire nye parker i hele Europa i løbet af 2016, hvoraf de to ligger i Tyskland - Dong Energys projekter Gode Wind 1 og Gode Wind 2.

Men selvom tilslutningen af nye turbiner måske var mindre end i 2015, er der i gennemsnit alligevel blevet rejst én ny vindmølle på havet dagligt.

Investeringer vækker glæder

Hvis man vender blikket væk fra, hvad der rent faktisk blev realiseret, og ser på, hvordan investeringen i nye projekter udviklede sig i 2016, så er der imidlertid grund til at smile.

I alt blev der investeret 135 milliarder kroner i 11 projekter med en samlet kapacitet på 4.948 MW. I kroner og øre svarer det til en stigning på 39 procent i forhold til 2015.

Og 2016 var faktisk rekordår for de samlede investeringer til både konstruktion, refinansiering af havmølleparker og andre aktiver. De samlede investeringer landede på i alt 168 milliarder kroner.

Administrerende direktør i WindEurope Giles Dickson er meget glad for udviklingen i 2016.

»Det høje investeringsniveau er meget positivt, og det er helt i overensstemmelse med den tendens, vi har set de seneste fem år. I 2017 regner vi med at se nye anlæg med samlet kapacitet på mere end 3.000 MW,« fortæller han.

Ud af de mange hundrede milliarder kroner, der blev investeret sidste år, bidrog Danmark med investeringer for en enkelt milliard, og den kom som resultat af, at Vattenfall tog en finansiel beslutning om Horns Rev 3.

Plads til forbedringer

Der er et samlet mål i Europa om, at vi skal nå en samlet havmøllekapacitet på 25 GW i 2020, hvilket ca. er en fordobling af det niveau, Europa er på nu.

Glen Dickson opfordrer dog til, at man ser ud over 2020-planen:

»Indtil nu er det kun Tyskland, Holland og Storbritannien, der har givet tilsagn om yderligere udbygninger af havmølleparker frem mod 2030. Det er ved at være på tide, at de andre europæiske lande begynder at nedfælde deres klima- og energihandlingsplaner som en del af EU's energiunion,« siger han.

Hos WindEurope mener de, at det er nødvendigt, at Europa holder trit med den stærke vækst, der er på markedet, hvis overgangen til et grønt Europa skal gå gnidningsfrit.

Og med prisudviklingen mener de også, at det er overkommeligt.

»Priserne på offshore vind er nu konkurrencedygtige med alle andre former for elproduktion. Så længe nye licenser kommer i udbud, vil priserne fortsætte deres fald,« lyder det fra vindmølleorganisationen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udover den europæiske udvikling, så synes jeg også der er grund til at glæde sig over den voksende globale interesse for vindenergi.

Sidste år kom USAs første vindmøllepark i drift (ud for Rhode Island), og selvom landet på den måde må være 30 år efter de europæiske pionerer, så kan de faldende priser meget hurtigt gøre det til en stor industri også der, hvor der allerede nu bliver købt el fra landvindmøller til f.eks. datacentre i ganske betragteligt omfang.

  • 3
  • 1

Vi bliver mere og mere afhængig af vindkraft og også solenergi, men hvad gør vi når det ikke blæser og solen ikke skinner? Vi bliver vel stadig nødt til at have store traditionelle kraftværker stående, som plan B, evt i et andet land.

  • 4
  • 11

Vi bliver vel stadig nødt til at have store traditionelle kraftværker stående, som plan B, evt i et andet land.

Der er mange muligheder. Der kommer fra tid til anden studier af det, i Danmark f.eks. Energistyrelsens scenarier.

Resultatet afhænger meget af hvad man estimerer priserne til, og det flytter sig jo fra år til år, i takt med at teknologierne modnes og får et større produktionsapparat bag sig. Og teknologierne flytter sig også, f.eks. er kapacitetsfaktorerne for vindmøller steget gennem årene.

Men mon ikke det bliver en kombination af flere forskellige tiltag?

Der var f.eks. et amerikansk studium for nogle år siden (fra Delaware mener jeg) der nåede frem til at en ret stor overkapacitet af vindmøller ville være mest fordelagtig i den stat fordi der så kun var få perioder tilbage der så skulle dækkes af langt dyrere dispatchable værker/batterier/brintlagre.

  • 5
  • 1

Vi er, sammenlignet med andre lande så heldige at have et par naboer (Norge, Sverige) der gerne vil levere til os (genereret med vandkraft). De har ressourcerne til det

- det er jo ikke alene et spørgsmål om at levere, men om at udveksle; på side 6 i den tidligere omtalte rapport står:

...and Germany is forced to dump its excess power onto the grids of neighbouring countries. The amount of energy dumped is 50 terawatt hours (TWh) annually, out of a total wind energy generation of 85 TWh, so we are producing wind energy mainly for export. And are the neighbours enthusiastic about receiving money for Germany’s waste power? Poland, the Netherlands, Austria and Switzerland are far from thrilled, because their own power stations have to be shut down, devaluing the investments made in their manufacture. In response, Poland has obtained permission from the European Commission to build phase shifters at their border with Germany, which will repel the current from the German side. The Czech Republic will soon follow suit. Managing transborder energy flows – both of refugees and of people – is becoming a nightmare...

  • 2
  • 13

Vi er, sammenlignet med andre lande så heldige at have et par naboer (Norge, Sverige) der gerne vil levere til os (genereret med vandkraft). De har ressourcerne til det.

Det er en sandhed med modifikationer. Så vidt jeg har forstået, så er Norge ikke indstillet på at forstærke deres net til endnu en Skagerrak forbindelse. Jeg tror, at hvis vi skal have en til af dem, kommer vi til at føre kablerne langt ind i Norge.

Svenskerne lader ikke til at være specielt interesserede i at få gratis strøm fra Danmark. I juledagene begrænsede de vores eksport for at undgå negative priser.

  • 4
  • 2

Allerede i dag har vi sommetider store mængder vindenergi, der ikke kan afsættes til noget der blot nærmer sig fremstillingsprisen. Vi har to store brintforbrugere i Danmark, nemlig olieraffinaderierne i Fredericia og Kalundborg, som fremstiller brint, meget forenklet sagt fremstilles ved at lade olie reagere med vand. Brinten anvendes derefter til at opgradere de tunge oliefraktioner. Hvis man vil vise, at overskydende vindel kan anvendes til fremstilling af brint, burde det være muligt at udføre et real scale forsøg på et olieraffinaderi. Da der er tale om gammelkendt teknologi, burde forsøgsomkostningerne være overskuelige. Ja man behøvede ikke en gang at udføre et forsøg. En duelig ingeniør ville kunne beregne projektets muligheder på nogle få dage. Til gengæld ville det dog nok kræve et halvt eller helt jurist- og revisorår at indhente de nødvendige tilladelser og at sno sig igennem afgiftsjunglen. Og tænk hvilken fred der ville sænke sig over energidebatten, hvis forsøget faldt heldigt ud.

  • 4
  • 1

GERMANY’S ENERGIEWENDE A disaster in the making

Helt ærligt. Forfatteren Fritz Vahrenholt er jo kendt for at benægte klimaforandringen og for at være i lommen på de fossile energi-producenter, så hans mening om at udveksle energi på tværs af landegrænserne kan ikke tages alvorligt.

Det er f.eks. fuldstændigt useriøst at kalde internationalt energisalg for 'waste power' og den sidste rest af respekt mister man når manden tilsætter flygtninge til blandingen.

Forklaringen på hans udfald er naturligvis at de traditionelle kraftværker ikke kan klare sig mod den langt billigere energi, der kan importeres fra nabolandene.

Nord Pool Spot må kunne give folk some Vahrenholt urolig nattesøvn.

  • 5
  • 2

Allerede i dag har vi sommetider store mængder vindenergi, der ikke kan afsættes til noget der blot nærmer sig fremstillingsprisen.

I ordet 'sommetider' ligger hunden begravet.

At der her og der er en række dage med overproduktion må bare tages med i den samlede omkostning ved vedvarende energi. Kun når det er tydeligt demonstreret at der er en økonomisk fordel ved at udnytte den ekstra energi på disse dage (eller timer), kan det betale sig.

Bedre infrastruktur landene imellen er en anden, økonomisk metode til sikring af en stabil og billig energiforsyning.

  • 3
  • 3

Søren Holst Kjærsgaard

Samler lige kæben op nede fra brystet. Har du lige skrevet et relevant og konstruktivt indlæg i energidebatten?

Det er en indlysende god ide at bruge brint baseret på vindenergi til at øge værdien af olie og gasproduktionen, så den har en chance økonomisk i nogle få år længere.

Indtil videre er vindenergi imidlertid stadigt efterspurgt på markedet, men det er klart at vi står foran en eksplosiv udbygning nu hvor havvind med stor hast bliver billigere.

  • 2
  • 1

Helt ærligt. Forfatteren Fritz Vahrenholt er jo kendt for at benægte klimaforandringen og for at være i lommen på de fossile energi-producenter, så hans mening om at udveksle energi på tværs af landegrænserne kan ikke tages alvorligt.

Det er f.eks. fuldstændigt useriøst at kalde internationalt energisalg for 'waste power'

- ja ja, skyd/beklik budbringeren, hvis budskabet ikke falder i din smag! ;)

Det er da interessant, at Bundesrechnungshof åbenbart er enig i, at økonomien omkring Energiewende er i udu (og at der Gabriel brat kaster sit 'politiske håndklæde' i ringen!):

„Das BMWI hat keinen Überblick über die finanziellen Auswirkungen der Energiewende“, heißt es im noch unveröffentlichten Prüfbericht des Bundesrechnungshofs, aus dem die FAZ zitiert. Die Prüfer werfen der Bundesregierung darin eine mangelnde Steuerung und schwere Versäumnisse vor. Elementare Fragen etwa zu den Kosten der Energiewende würden vom zuständigen Wirtschaftsministerium unter Leitung von Sigmar Gabriel gar nicht gestellt oder beantwortet, moniert der Bericht...

Kilde:

http://www.energiezukunft.eu/umwelt/politi...

og den sidste rest af respekt mister man når manden tilsætter flygtninge til blandingen

  • hvor vil du hen med dét?
  • 1
  • 6

Forskere fra Stanford University i USA har analyseret fysiske ressourcer i 139 lande og den teknologi, der er til rådighed. se http://thesolutionsproject.org/ - og klik videre til baggrundsdokumenter. Debatten bør ikke handle om hvorvidt der er vedvarende energiressourcer nok til at dække behovet, men om hvordan man kan gøre det mest effektivt og hurtigst muligt. Der er også enorme potentialer for energibesparelser ved at bruge BAT - bedst tilgængelige teknologi til dækning af samfundets behov for energitjenester.

  • 3
  • 1

Det er som sagt underlødigt

- det er en smagssag (det drejer sig jo om et talepapir), og det er ligeledes sandt...spørg bare Frau Merkel:

Flüchtlinge haben Deutschland auf „harte Probe“ gestellt. Angela Merkel hat erneut für ihre Flüchtlingspolitik geworben und hat sich dabei auf die CSU zubewegt. Gleichzeitig bat die Kanzlerin um Verständnis für Migranten – und wurde dabei sehr persönlich

https://www.welt.de/politik/deutschland/ar...

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten