Havvandet skal køle københavnske virksomheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havvandet skal køle københavnske virksomheder

Smede er stadig i gang med at banke og dreje på rørsystemet, og der mangler fortsat tag over en del af bygningen, men inden længe står denne hal klar til brug som Danmarks første egentlige fjernkølingscentral.

Til marts sættes fem køleanlæg af tre forskellige typer i gang - absorptionskøling, frikøling samt et kompressoranlæg - og anlægget begynder at levere 12 MW køling til københavnske virksomheder. Det er kunder som Magasin, Berlingske Tidende og flere banker, der på denne måde kan nedsætte CO2-udledningen og spare den investering og vedligeholdelse, der er forbundet med egne køleanlæg.

Fjernkølingscentralen kommer til at ligge, hvor Det Kongelige Teaters turbinehaller lå. Det giver centralen mulighed for at udnytte en gammel havvandsledning til elværket, der tidligere lå på grunden. Ledningen er over 100 år gammel og består af to betonrør, der hver har en indre diameter på 80 cm. De bringer havvandet ind til grunden gennem et naturligt fald på syv meter til en brønd under den kommende fjernkølingscentral.

Ledningen er velbevaret, men har dog fået en strømpeforing gennem hele det 900 meter lange forløb ud til Københavns Havn.

Havvand i nøgleposition

Havvandsforsyningen er essentiel for centralens økonomiske og miljømæssige regnskab. Den giver mulighed for at køle med frikøling, hvor havvandet er den direkte kilde til kulde. Samtidig udnyttes vandet til absorptionskøling, hvor havvandet bruges til at kondensere vand, der er blevet kogt af fjernvarmedamp.

Alt i alt har Københavns Energi beregnet, at centralen vil spare 80 procent af den elektricitet, der ellers ville være brugt på decentrale anlæg. Det resulterer ifølge Københavns Energi i en CO2-reduktion på i alt 3.000 ton om året.

Det svenske firma Alfa Laval har mange års erfaring på området og har blandt andet leveret frikøleren til den nye fjernkølingscentral.Civilingeniør Ali Reza Rasti fra firmaet forklarer:

»Det, der gør denne type køling til noget særligt, er besparelserne. Frikøling er næsten gratis både CO2-mæssigt og økonomisk, og eftersom der er damp i overskud fra Amagerværket om sommeren, er absorptionskøling et rigtig godt alternativ til de traditionelle køleanlæg. Kompressoranlæggene er nødvendige af hensyn til forsyningssikkerheden, men de er ikke så miljømæssigt fordelagtige som frikøleren og absorptionsanlægget.«

Når der stadig er et anseeligt elforbrug, skyldes det altså de tre eldrevne kompressorer, der skal bidrage med forsyningssikkerhed og fleksibilitet til systemet ved hjælp af ammoniakdrevne køleanlæg. Dels er der brug for køling på tidspunkter, hvor frikøling og absorptionskøling ikke rækker, dels kan kompressorernes køling bedre reguleres, så anlægget kan ramme efterspørgslen så præcist som muligt.

Leveringen af vandet foregår gennem et rørsystem, der ligner det eksisterende system til distribution af fjernvarme. En fordel ved fjernkølingsrørene er, at isolation ikke er nødvendig på grund af jordens i forvejen lave temperatur. Københavns Energi har allerede installeret en del af rørsystemet og påtænker at udvikle systemet i takt med, at fjernvarmerørene under byen skal udskiftes.

Året rundt bruges fjernkøling som serverkøling i banker og lignende, men kølebehovet er ekstra stort i sommerhalvåret, hvor storcentre som Magasin har brug for komfortkøling til kunder og personale.

Det øgede behov for køling i sommermånederne passer godt ind i absorptionskølerens koncept, da anlægget i disse måneder kan gøre brug af billig overskudsdamp fra Amagerværket og på den måde holde omkostningerne og CO2-udledningerne i bund. Samtidig kan havvandet udnyttes, selv om det i sommermånederne er for varmt til at benytte til frikøling. Frikøling er ellers den foretrukne kølemetode, da den kun er afhængig af saltvand og altså ikke bruger energi i form af damp eller elektricitet.

Stor gevinst for de få

I Danmark har det taget politikerne nogle år at åbne for fjernkølingshanerne, men nu er landets første fjernkølingsværk under opførelse i det indre København. Cowi har stået for projekteringen af fjernkølingscentralen og har erfaring fra lignende projekter i udlandet. Her vurderer industrichef og teknikumingeniør Keld Almegaard, at der i København er potentiale til seks til ti anlæg af denne størrelse. Han forklarer:

»Potentialet er navnligt stort i København. Det kan givetvis sprede sig til Århus, Aalborg og Odense, men næppe videre end det. Der skal jo både et vist kundegrundlag og nem adgang til vand til, for at det kan betale sig.«

Københavns Energi vurderer, at der er kunder til i alt cirka 150 MW i København. Til sammenligning har Sverige allerede installeret over 600 MW i de større byer, og også en lang række andre europæiske lande er langt fremme på området.

Københavns Energi har planer om at fortsætte udbygningen, så snart der er høstet erfaringer fra Kongens Nytorv-projektet. Projektchef i fjernkølingsafdelingen hos Københavns Energi, Jan Don Høgh, forklarer:

»Dette anlæg skal danne fundamentet for den videre udbygning af fjernkøling i København. Her kan vi vise kunder, hvordan det fungerer og høste erfaringer til kommende anlæg, så det kan fungere som et afsæt for os.«

Konkret har Københavns Energi allerede planer om et lignende projekt i området omkring Rådhuspladsen i København. Her er en lang række hoteller, banker og kontorbygninger blandt de mulige kunder sammen med Tivoli. I København er fjernkøling kun tilbudt til kunder, der i forvejen har et større køleanlæg, primært for at afholde fjernkølingscentralen fra at skabe et unaturligt højt kølebehov og dermed et unødvendigt højt energiforbrug.

Fakta: Absorptionskøling

  • Ved absorptionskøling udnyttes varmeenergien fra overskudsdamp til at køle kølevandet ned i en termodynamisk kredsproces.

  • Processen udnytter, at Lithiumbromid (LiBr) kan absorbere store mængder vanddamp. Opløsningen kan så koges ved hjælp af fjernvarmedamp, hvilket koger vandet ud af opløsningen.

  • Dampen kondenseres så ved hjælp af køling fra havvand, og kondensatet ledes til en fordamper. Her holdes vacuum, således at vandet koger igen ved cirka 3,9 °C. Den tilførte energi til fordampningen tages fra returvandet fra forbrugerne, hvorved returvandet køles ned til cirka 7 °C. Denne vanddamp kan så absorberes i LiBr, og processen starter forfra.

  • Hele processen foregår på denne måde som en kredsproces i fire kamre ved hjælp af fjernvarmedamp og koldt havvand.

Fakta: Frikøling

  • Koldt havvand bliver ledt ind i den såkaldte frikøler, der fungerer ved at udnytte den naturlige kulde, i dette tilfælde fra havvandet.

  • I frikøleren nedkøler havvandet det vand, der skal distribueres ud til forbrugerne. I praksis foregår det ved hjælp af et pladevarmevekslerprincip, der lader de to vandmasser passere hinanden, kun adskilt af ganske tynde plader, der ligger tæt op ad hinanden i en slags sandwich.

  • De to vandstrømme er modsatrettet i frikøleren for at opnå den bedst mulige køling. Det sker, fordi det koldest mulige havvand på denne måde møder det koldest mulige kølevand. På grund af saltvandets korroderende effekt er frikøleren fremstillet i titanium, som ikke korroderes af saltvand.

Fakta: Fjernkøling på Kongens Nytorv

  • Byggeperiode: Januar 2009- marts 2010

  • Pris: ca. 87 millioner kr.

  • Fysisk størrelse: 1.800 m2

  • Kapacitet: 12 MW (kan udvides til maks. 22-23 MW)

  • Elforbrug: 22 GWh pr. år

  • Varmeforbrug: 6 GWh pr. år

  • CO2-reduktion i forhold til decentral køling: 3.000 ton (65 pct.)

Emner : Fjernkøling
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Havvand indeholder ilt, bakterier og muslinger. Alle tre ting burde få en korrosionsingeniør til at løfte en pegefinger.
Den eneste metode jeg kender til, som minimerer problemerne er kemikalier. Men hvordan er langtidseffekten i Københanvs havn når man udleder disse kemikalier?

  • 0
  • 1

Hej Jacob,
Du har ret - for havvandssystemerne er de forhold, du nævner, den største udfordring.
Vi bruger ikke kemikalier. Større partikler fjernes i flere typer filtre, og korrosion håndteres ved at anvende korrosionsbestandige materialer til medieberørte dele, herunder plast og bronzelegeringer. Vi anvender ikke nogen former for stål.

Niels Henrik Harbo / COWI

  • 1
  • 0

Dengang da DFDS lå på kvæsthusbroen i det gamle kvæsthus, var deres betragtelige serverrum kølet med havvand (frikøling). Et lokum af en varmeveksler stod i stueetagen i noget der lignede en 3-dobbelt åben garage. Ganske effektivt og, iflg. teknikerne, meget besparende.

  • 1
  • 0

og i Løgstør, der jo også har den fejl at ligge i det Jyske.
Anlægget i Løgstør udmærker så endda ved at der IKKE bortkøles varme til hverken det ene eller det andet, men varmen fra absorptionskølemaskinen anvendes til et erstatte brændsel på fjernvarmeværket.

  • 0
  • 0

Det er rigtig godt at se fjernkøling brede sig mere.
Men det omtalte anlæg kan vel næppe være Danmarks første fjernkølingsanlæg.
Der findes anlæg i drift, Hjørring har f.eks. været i drift siden marts 2007.
Det er dog rigtig godt med disse artikler så fjernkøling ikke bliver så fremmed for tvivlerne.
Dansk supermarked opfører et nyt Føtex i Hjørring ca. 50m fra fjernkølecentralen og vil ikke have fjernkøling!

  • 0
  • 0

@Niels Henrik Harbo

Har i regnet på hvor meget i netto har øget Co2 udledningen ved projektet.

I bruger 22 Gwh el på ammoniakvarmepumperne ved en cop på 7 - 8. Hvor meget reduceres denne cop når der korrigeres for tab i rørføringer (kold fjernvarmenet)ved op og nedlukning af kølekapacitet, eller koldvand står stille i rør når der ikke er kølebehov!

Nu er absorptionskøling blevet solgt på at det forbruger spild fra kraftværker og Affaldsforbrændinger. Så udtager i Højtryksdamp på Amagerværket som herved mister noget nær 100 % el-virkningen på denne damp hvor meget strøm kunne denne damp producere, eller hvor meget øger dette forhold co2 belastningen omkring jeres projekt set i forhod til el-drevne køleanlæg i boliger kontorlandskaber.

Er dette ikke korrekt at baggrundsmaterialet opererer med cop’er på alm varmepumper eller air-conditionsanlæg til rumkøling på 1,5 at det faktuelt er umuligt at finde anlæg med en sådan lav cop. Konkret kan en Copeland Scroll kompressor koge R410 ved 15 c’ og øge dette i tryk til kondensering på 40 c’ ved en cop på 5,37 når den yder 4 Kw køl altså noget nær de store ammoniakvarmepumper når der korrigeres for vandpumper, tab i rørledninger osv.

Når i nu forhåbentlig ikke udbygger dette tåbelige projekt yderligere men vælger jordradiatorer som feks opvarmer det kongelige teater via møllestrøm til erstatning for tåbelige el-patroner i kraftværkerne hvor ved jorden nu køles. Denne kolde jord bruges nu til rumkøling når kølebehov forekommer!

Jordradiator med luftkondensator for møllestrøm og gratis køl se http://xc1.dk/work/fg51/hj/ggf3335-filer/i...

  • 0
  • 0

Der angives følgende:

  • Kapacitet: 12 MW (kan udvides til maks. 22-23 MW)

  • Elforbrug: 22 GWh pr. år

  • Varmeforbrug: 6 GWh pr. år

Jeg savner som et minimum:

  • Køleydelse (latent): ___ GWh pr. år

for at kunne tage stilling til om det er en god idé eller ej. Niels Henrik Harbo, kunne du hjælpe? En reel COP faktor (COP = Coefficient Of Performance = køle-kWh pr. el-kWh) selvom den er svær at angive, når der er damp involveret.

På forhånd tak.

  • 0
  • 0

Hvis det er en enkeltrins absorption er Cop Maks 0,75 ved absorption i trin hvor afgangseffekten fra en absorptionsvarmepumpe driver en anden absorptionsvarmepumpe så kan man nå en samlet cop på 1,35 men det kræver som sagt at man har en energikilde som driver processen som er ekstrem varm, minimum 200 c' som igen kræver at man tager højtryksdamp ud af kraftværket som kunne producere el. Herefter kolapser Co2 regnskabet.

Ikke nok med det men ved store mølle udbygning nu har man låst kraftværket til at skulle producere damp altså enten afbrænde biomasse eller kul selv om der ikke er brug for el produktion eller for den sags skyld varme når møller producere!

  • 0
  • 0

Hvorvidt det er Danmarks første, kan bestemt være til diskussion. Der adskillige anlæg i Danmark, som aspirerer til titlen. COWI byggede i slutningen af 90'erne et fjernkølingsanlæg på 1,5 MW i det indre København. Dette system er nu tilsluttet det nye fjernkølingssystem. Vi har også bygget andre mindre fjernkølesystemer i Danmark.
De hidtidige anlæg forsyner ganske få kunder.
Det ligger fast, at artiklen beskriver det første danske anlæg, som i størrelse, udstrækning og antal kunder tilnærmelsesvist kan måle sig med fjernkølesystemer i udlandet. Det er vel det, journalisten har hæftet sig ved?

  • 0
  • 0

Journalisten har misforstået tallene. Anlægget levere en årlig køleydelse på ca. 22 GWh, heraf leverer absorptionskølemaskinen ca. 6 GWh og frikølingen en endnu større del.
En totrins absorptionskølemaskine har en COP på op til 1.3, men den er jo baseret på varmeforbruget.
På elsiden forventes anlægget at have en gennemsnitlig årlig COP på ca. 10, når samtlige elforbrugere tages med, herunder pumper. Den høje COP skyldes frikølingen med havvand samt det forhold, at havvand bruges til kondensatorkøling. Det kan luftkølede køleanlæg ikke konkurrere med.

  • 0
  • 0

22 Gwh ved optimale airconditions anlæg som virker ved en cop på 5 vil det betinge 4,4 Gwh strøm.

Ammoniakvarmepumperne levere måske (ex frikøling) 10 Gwh og forbruger 1 Gwh

Absorptionsvarmepumperne forbruger 4,58 Mwh damp ved en cop på 1,3. Denne damp kunne på den nye blok på amagerværket producere 2,3 Gwh strøm.

Altså under forudsætning af at 10 Gwh skal over Ammoniakvarmepumperne forbruger opstillingen 3,3 Mwh. Mod optimale anlæg decentralt på 4,4 Gwh.

Mig bekendt har hele anlægget inkl rørføring, damprør til Amagerværket kostet 200 mio.

Havde Decentrale anlæg afsæt kondensatenergien til fjernvarmevandet så amagerværket kunne kører kondenserende drift havde amagerværket øget sin el-produktion mere end de 5 - 6 Gwh som decentrale varmepumper ville forbruge for at løfte energien til fjernvarmetemperatur.

Herefter stod denne kapacitet klar til at erstatte tåbelige el-patroner.

  • 0
  • 2

Hvis hele den nuværende fjernvarmetemperatur i det indre København havde været sænket til 40 c’ og der havde været gjort tiltag i boliger som her se http://isenergi.dk/coppermine/displayimage... sådan at varmepumper køler fjernvarmeretur hvorefter de boliger kontorer som har kølebehov de opvarmer nu fjernvarmereturen når den feks er 5 c’ .

NU stiger el-virkningen på amagerværket langt mere end det forbrug der er på de el-drevne varmepumper!

Og varmepumper kan kobles så de uden problem kan øge effekt så afgiftsbelagt strøm kan forbruges se http://www.klimadebat.dk/forum/lavteknolog... Man burde jo da som minimum overveje at opvarme det kongelige teater via varmeproduktionen og herunder installere højtryksvarmepumper til ammoniak så der kan produceres fjernvarme til erstatning for el-patroner og helst: lade opstillingen kører kontinuerligt ud over spidsbelastninger i el-nettet fordi det øger el-virkningen på amagerværket

Herunder kunne der akkumuleres køleeffekt (som er umiddelbart til at lave ved at koge ammoniak i rør i et vandbad 10 ton vand = 1 Mwh) ved en mindre isbank som producere ved købestrøm om natten hvor a-kraftstrøm som oversvømmer det østdanske markedet så absorptionsvarmepumpen i dagtiden kan eller brugen af denne kan minimeres!

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten