Havvand skal køle Københavns Universitet

1. februar 2013 kl. 13:4616
Det nye Panum-tårn og seks andre af universitetets bygninger på Nørre Campus skal forsynes med fjernkøling. Fjernkøling giver universitetet besparelser på ca 167 mio. kr over 40 år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Billigere drift, mere plads til laboratorier og undervisningslokaler og en halvering af CO2-udslippet. Det er de fordele, der har fået Københavns Universitet til at indgå en aftale om fjernkøling med Københavns Energi (KE).

Det fremgår af et aktstykke, der blev godkendt i Folketingets finansudvalg i sidste uge.

Fjernkøling er en kølemetode, hvor der pumpes koldt vand frem til kølekundernes anlæg. I København bruger man koldt havvand fra havnen til at køle om vinteren, mens man om sommeren, hvor havvandet er varmere, også bruger overskudsvarme fra kraftværkerne i absorptionsvarmepumper og i spidsbelastninger store eldrevne kølekompressorer. Størstedelen af kølebehovet bliver dog dækket af havvand og overskudsvarme.

Tilslutning koster knap 100 mio. kr.

Tilslutningen vil koste Københavns Universitet 99,9 mio. kr og medføre driftsudgifter over 20 år på 91,3 mio. kr, men besparelserne vil alligevel være større end udgifterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de fire eksisterende bygninger - gammel Panum, gammel Pharma, Biocenteret og H. C. Ørsted - vil fjernkøling først og fremmest medføre, at universitetet sparer på driften, fordi fjernkølingkomponenter som varmevekslere og pumper er meget simplere at vedligeholde end traditionelle køleanlæg. Desuden forventes komponenternes levetid at være betragteligt længere end de 20 år, som man regner med, at et traditionelt køleanlæg kan holde.

For de tre kommende byggerier, udvidelsen af Panum-komplekset, Pharma Science Center og Niels Bohr Science Park vil fjernkøling også frigive en del areal, fordi fjernkølinganlæg ikke kræver så meget plads i bygningerne.

Fjernkøleledning på plads

Aftalen har været længe undervejs, så Københavns Energi har allerede ført deres fjernkølingsledning frem til krydset Blegdamsvej/Tagensvej. Nu skal den bare forlænges til Nørre Campus. KE håber, at Rigshospitalet også vil benytte sig af fjernkøling, når hospitalet udvides om få år.

Ud over Nørre Campus/Rigshospitalet har Københavns Energi udpeget seks andre områder i deres forsyningsområde, der er oplagte at lave fjernkøling til. Frederiksberg Forsyning har ligeledes investeret i fjernkøling, blandt andet til Frederiksberg Centret.

Dokumentation

KE: Fakta om fjernkøling
Aktstykket om aftalen

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
14. februar 2013 kl. 10:59

Ikke nødvendigvis. Det program der anvendes til beregning af bygningers energiforbrug (Be10) er et meget simpelt værktøj der generelt undervurderer behovet for køling væsentligt. Selv i bygninger hvor man ved, at man vil have et meget stort behov for køling, er det beregnede energiforbrug til køling som regel meget lavt når man laver sin energirammeberegning.

Begrænsningen ligger typisk mere i størrelse/omkostninger til ventilations- og køleanlæg, og hvorvidt der kan sikres et tilfredsstillende indeklima i bygningen.

17
4. februar 2013 kl. 17:10

Måske.

Men der skal da heldigvis gennemføres en beregning af det samlede energiforbrug. Inkl. et beregnet behov for køling.

Det plejer jo at sætte en grænse for, hvor tåbeligt en bygning kan udformes.

16
4. februar 2013 kl. 10:39

For mig ligner det fejldesign af bygningerne, med så stort behov for køling. Man kan næsten fornemme indeklimaproblemerne ved blot at se på visualiseringen af det nye Panumtårn. Store glasflader uden solskygge. Måske nogen i stedet skulle se på mulighederne for at reducere bygningernes kølebehov - 'integreret energidesign'!

15
4. februar 2013 kl. 05:56

Nu er det mig der ikke kan skrive: "Denne overskudsvarme anvendes som energikilde til at drive en absorptionsvarme pumpe (Har været anvendt på Herlev Hospital i mange år)".

Der skulle have stået .... absorptions køleanlæg .... :-(

14
3. februar 2013 kl. 13:07

@Flemming,

Jo der er, det er fra affaldskraftvarmeværkerne. Og de kan ikke kan køre kondens drift. (Modtryks design)

OK, men uheldigt at man bruger samme udtryk for forskellige ting.

13
3. februar 2013 kl. 12:17

- der er ingen overskudsvarme at udnytte fra kraftvarmeværkerne.

PAH.

Jo der er, det er fra affaldskraftvarmeværkerne. Og de kan ikke kan køre kondens drift. (Modtryks design)

Affald er vanskeligt at mellemdeponere, hvorfor man vælger at afbrænde det i det tempo det leveres.

Det du beskriver er er et kraftværk og ikke som jeg skrev kraftVARMEværker.

12
3. februar 2013 kl. 11:28

Det er helt givet overskudsvarme fra kraftvarmeværkerne, der er tænkt som drivenergi til absorptionskølemaskinerne
.

  • der er ingen overskudsvarme at udnytte fra kraftvarmeværkerne. Hvis du tænker på kølevandet, der indeholder varmeenergien fra fortætningen af dampen, så stiger kølevandets temperatur kun ca. 6 grader - pt. er det omkring 10 g C. Det kan man ikk ebruge til noget.
11
3. februar 2013 kl. 10:43

Ole.

Nu ved jeg ikke helt hvad din overskrift hentyder til.

Jeg er helt med på opbygningen, som er valgt. Jeg prøver at rejse et par spørgsmål i den forbindelse:

  1. Er det undersøgt OM man kan bruge hele eller dele af varmen FRA varmepumperne til fjernvarme ?
  2. Hvis det er undersøgt og forkastet. Hvorfor ?

En ting er den nuværende situation i det københavnske system, hvor mængden af affald er stor og varmebehovet begrænset om sommeren, men den del er under forandring. Mængden af affald for nedadgående. (Mere og bedre sortering mv.) Varmebehovet er stigende med større udbredelse af fjernvarme. Der kommer med andre ord færre timer med Gratis varme til rådighed for absorptionskølemaskinerne og derved bliver de eldrevne kølemaskiner mere rentable. Hvis hele eller dele af varmen fra absorptionskølemaskinerne kunne udnyttes til fjernvarme vil billedet blive et totalt andet. Denne samtænkning af fjernvarme og fjernkøling savner jeg i en del projekter. I meget lille skala er det forlængst i drift i Løgstør og på et par administrationsbygninger, så det har også vist at det er en mulighed, som i praksis virker. Ikke blot på papiret.

Vedr. Løgstør se: https://www.aaenas.dk/PDF/DK_902323_Fjernkoeling.pdf

10
3. februar 2013 kl. 10:16

Altså: Kølingen af bygningerne sker sikker ved hjælp at tre forskellige systemer, og som en kombination deraf. Om vinteren kan man køle med havvand. I overgangsperioderne med havvand og absorptionskøleanlæg. Og om sommeren med absoptionskøleanlæg og traditionelle køleanlæg. Disse kombinationer af de forskellige systemer er nødvendig for at opretholde den rette lave fremløbstemperatur til forbrugerne. At det overhovedet kan betale sig at anvende absorptionskøleanlæg er at affaldsforbrænding giver stor overskudsvarme om sommeren (gratis varme). Denne overskudsvarme anvendes som energikilde til at drive en absorptionsvarme pumpe (Har været anvendt på Herlev Hospital i mange år). Ovennævnte anlæg bliver ikke installeret på Københavns Universitet, men på en kølecentral andetsteds i byen. KE bygger fjernkølecentraler med strategisk optimale placeringer, og distribuerer koldt vand til forbrugerne gennem et rørnet. Som fjernvarme, således også fjernkøling.

9
2. februar 2013 kl. 15:40

Hej Anders.

For et par år siden så jeg nogle målinger af temperaturen i bunden af Kongedybet.

Jeg husker ikke tallene, men de lå langt over de 4 grader du nævner.

4 grader er lavt nok til at kunne køle det meste, emn som jeg skrev, så kan der være mere fornuft i at lade kølebehovet indgå som lavtemperatur varmekilde til varmepumper.

8
2. februar 2013 kl. 12:44

Hvis man henter vand fra under termoclinen i øresund, så er vandet ned til 4C også om sommeren.

Kan det være en fordel til køling?

7
2. februar 2013 kl. 11:22

Det er helt givet overskudsvarme fra kraftvarmeværkerne, der er tænkt som drivenergi til absorptionskølemaskinerne.

Temperaturen skal op på 90 -100 grader, for at være rimelig effektiv.

Den energi som leveres ind i varmepumpen plus den energi som tilføres via kølebehovet, er jo noget der i en del tilfælde ville kunne udnyttes til fjernvarmenettet.

Og så er køling lige pludseligt blevet en energikilde og ikke et problem, der blot skal bortkøles.

Der er et par anlæg i drift i DK, hvor hele eller dele af varmen fra en absorptionsvarmepumpe indgår i forsyningen til et fjernvarmenet. Løgstør er et af eksemplerne. Et par andre er nogle administrationsbygninger, hvor varmen kan anvendes til varmt vandsproduktion og evt. rumvarme.

6
2. februar 2013 kl. 09:32

Det er "overskudsvarmen" fra bygningen, man bruger i en varmepumpe. En glimrende løsning.

3
1. februar 2013 kl. 19:31

Fjernkøling giver universitetet besparelser på ca 167 mio. kr over 40 år

  • lyder det ikke lidt à là 'Ebberød Bank', når det sammenholdes med de forventede investerings-/driftsudgifter? Hvis man [b]investerede[/b] et tilsvarende beløb nogenlunde fornuftigt, burde et noget højere afkast vel være opnåeligt??
2
1. februar 2013 kl. 18:02

med absorbtionsvarmepumpe der drives af spildvarme, sandsynligvis

Opvarmning af brugsanvisning - selv om sommeren...

ikke forstået! mener du brugsvand evt

visse former for affald skal vel brændes af hygiejniske grunde, også selv om energiafkastet er for stort til at kunne afsættes Keld

1
1. februar 2013 kl. 17:51

Hvordan køler man med overskudsvarme om sommeren ? Der er da eet eller andet som er fejlskrevet.

OG smider man virkelig overskudsvarmen væk ? Der må da være en mulighed for eg. Opvarmning af brugsanvisning - selv om sommeren...