Havplan peger på beskyttet hav – men Danmark er stadig langt fra EU-mål

Illustration: Peter Bondo Christensen

Havplanen, der netop er lanceret af erhvervsministeriet skal sætte de virtuelle hegnspæle, der afmærker fremtidige områder til vindenergi, kabler, havvindmøller, fredet natur og alskens andre måder at udnytte de danske farvande på.

I planen er der fundet plads til 4,1 pct. strengt beskyttede havarealer Dermed bringer planen Danmark under halvvejs til de 10 pct. urørt hav, som indgår i EU’s biodiversitetsstrategi. Endnu har ingen lande levet op til målet.

Læs også: Grønt søslag forude: Energiøer og naturvenner ønsker sig samme dele af Nordsøen

Illustration: Miljøstyrelsen

I alt er der tale om 12 områder med streng beskyttelse i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm, der bliver såkaldte beskyttede havstrategiområder.

Det var også ti-pct-målet, der var udgangspunkt for Dansk Fiskeriforbund og Danmarks Naturfredningsforenings fælles forslag, der blev lanceret sidste uge. I Danmarks Naturfredningsforening er natur- og miljøpolitisk rådgiver Therese Nissen positiv, selv om det ikke lever op til foreningens egen plan.

»Vi går hele vejen fra 0,3 til 4 pct. urørt hav og der er gode overlap med nogle af de områder, vi havde udpeget, som er rigtig gode at have med. Men vi havde selvfølgelig håbet på en del flere områder, fordi vi havde spillet ind med ti pct.,« siger hun.

Når regeringens plan ikke når de ti pct. går det både ud over bredden af de forskellige typer havområder, foreningen gerne ville have repræsenteret og sammenhængen mellem områderne, hvilket er væsentligt for dyrelivet.

»Vi har kigget på bundtyper og dybder, fordi det er det arterne har behov for. Derfor er det nødvendigt, at de er sammenhængende og repræsentative for at man sikrer beskyttelsen,« siger Therese Nissen.

Ved ikke at udpege tilstrækkeligt med områder i for eksempel Nordsøen, lever Danmark heller ikke op til havstrategidirektivet, påpeger Therese Nissen.

Her kræves det blandt andet, at indsatsen skal »omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer.«

Nogle af forslagene fra de to foreninger er kommet med i planen, som fra på onsdag skal i høring i seks måneder. Danmarks Naturfredningsforening påpeger dog, at der let ikke er udpeget strengt beskyttet natur i hverken Kattegat, Bælthavet eller den vestlige Østersø. hvilket er de havområder, der har størst biodiversitet i landet.

Ud over de strengest beskyttede områder, hvor der ikke kan fiskes, laves ressourceudvinding eller bygges vindmøller, udpeger planen en række områder, hvor beskyttelsen er den samme, men hvor fiskeri uden bundslæbende udstyr er tilladt. Hertil kommer en række fuglebeskyttelsesområder, hvormed det samlede beskyttede areal når op på 30 pct., hvilket stemmer overens med EU-målet for beskyttet hav.

Emner : Natur
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Initiativet er sat i verden for at give et billede på den gode vilje. Man behøver bare tænke på det grundforhold, at forureningen og ødelæggelsen af havet ikke kan holdes ude af et reservat. Så har man pludselig fat i det væsentlige, nemlig at problemerne ikke løses ved at udråber nogle latterlige procenter af havet til beskyttet område. For man kan slet ikke beskytte afgrænsede områder mod selve forbrydelsen, nemlig landbrugets overgødskning og misbrug af jorden.

Man vil intet.

Dansk landbrug står for tilførslen af 70 % af det kvælstof, der gør livet i de indre danske farvande til en skygge af sig selv. Det ændrer reservaterne ikke på.

Rasmus Prehn har freddet dansk landbrug.

Evt. tiltag i retning af at begrænse den animalske produktion, importen af soja, udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til grundvand og hav, udnyttelsen af lavbundsjordene (også en katastrofe for humusindholdet i jorden og dermed for klimaet, der får tilført store mængder af CO2 fra de iltede/omsatte depoter af organisk materiale), er sat på pause eller processen, der skulle kunne føre til noget konstruktivt, er gjort til en ørkenvandring.

De få fiskere, der er tilbage, fordi man har købt hinandens kvoter op på mangfoldig kreativ vis i forhold til loven, er mere interesseret i at genvinde lidt god vilje i befolkningen, end i at genetablere havets naturlige rigdomme. De tænker lige så kortsigtet på deres kapitalinteresser, som bønderne. Finanssektoren og det politiske system er i samme båd.

Det eneste, som magteliten forstår, er de værdier, som er skudt op med lånepenge. Det eneste, der kan ændre på elendigheden, er at hele korthuset vælter, og man begynder forfra i tilgangen til, hvad værdi er.

Klima, havmiljø, biodiversitet og herlighedsværdier til lands og til vands er dømt til at tabe i konkurrencen med det, som vor magtelite forstår. Det eneste medlemmerne af denne elite forstår, er deres falske markedsværdier, skabt med lånepenge af de liberale finansielle virksomeheder i egne og andre investores hænder og sikret mod nedgang af nationalbankernes gigantiske udpumpninger af base-money og ubegrænset udlån til minusrenter (diskonto under generel inflationsrate).

  • 6
  • 3

De få fiskere, der er tilbage, fordi man har købt hinandens kvoter op på mangfoldig kreativ vis i forhold til loven, er mere interesseret i at genvinde lidt god vilje i befolkningen, end i at genetablere havets naturlige rigdomme.

Hvis reservaterne skal fungere, kræver det at resten af EU også overholder reglerne. Hvad nytter det at Dankse fiskere undgår nogle områder, hvis fiskere fra andre EU-lande fortsætter?

Kvotesystem, børs og lignende er klart mangelfuld. Klart noget, en i den offentlige administration, har fundet på.

Havets naturlige rigdomme skal nok genskabe sig, men vi skal have bedre redskaber til at håndtere begrænsningerne. Østersøen er mest ramt af industriens udledninger de sidste hundrede år. Særligt Sovjet, Sverige, Tyskland, Polen og Finland. Danmark har mest påvirket Kattegat og de indre farvander. Planøkonomien er nok den der har skabt de største miljøsynder, særligt den eneste socialisme der reelt var et kleptokratisk diktatur uden fri presse eller uafhængig forskning.

  • 1
  • 1

Beton

Jeg går ind for at bruge så lidt beton i byggeriet som muligt. De huse, som jeg lever af, og som jeg selv har opført, er fortrinsvis opført i genbrugstegl og tømmer. Mit kolonihavehus, som er helårsbeboeligt, er af træ fra et savværk her på Fyn, hvor jeg arbejdede nogle måneder om året i en årrække. Jeg støtter kun Aaborg Portland så lidt som muligt. Det er ikke mine egne snævre økonomiske interesser, som er min mærkesag, men en livsform, som er i overensstemmelse med hensynet til vore fælles livsbetingelser. Lobbyister fremmer derimod snævre økonomiske interesser, enten ved at blive betalt for det eller ved på anden vis at identificere sig med dem. Lobbyismen er i min optik en pestilens, især i et markedsideologisk samfund som det danske, hvor der er lang tradition for at fremstille den enkelte økonomiske agents kamp for egen vinding, som om den pr. definition gik op i kampen for det fælles bedste. Forklaringen på, at hele den såkaldt fri verden er ramt hårdt af fake news, kan føres tilbage til den hæmningsløse dyrkelse af egoismen, som om den var befordrende for udviklingen frem mod den bedste af alle verdener. Trumpeline er beviset på, hvor pervers en selvforståelse kan blive. Hans totale disrespekt for miljø og klima er som skåret til de holdninger, som man finder blandt danske bønder i kommentarsporet under landbrugsavisen.dk Der, hvor jeg kommer fra, skal man skamme sig, hvis man dyrker sig selv på det fælles bedstes bekostning og lyver om fakta for egen vindings skyld. Når jeg melder ind på landbrugsavisen.dk og argumenterer for min position, bl.a. med referencer til ing.dk med de mange artikler om kvælstofudvaskning, så bliver mine indlæg fjernet. Samtidigt kan man se kaskader af decideret falske beskrivelser af landbrugets rolle for økonomi og miljø, både i kommentarspor men også fra selve landbrugsavisens egne journalister. Jeg hader landbrugslobbyen af et godt hjerte!

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten