havmiljø dumpet slam har giftige effekter på det marine liv:
Attrup Havn ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Limfjorden. De næste par år vil der fra tid til anden sejle en båd ud fra havnen. Båden skal fragte i alt 2.029 ton bundmateriale opgravet fra Attrup Havn for at undgå tilsanding af havnen. De mange ton havneslam bliver dumpet i et firkantet område midt i Limfjorden, en såkaldt klapplads.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det ville selvfølgelig skulle afklares ordentligt og herunder ikke mindst eksperimentelt, men jeg vil umiddelt tro, at problemet med fordel kunne løses/begrænses(?) ved termisk oprensning af forurenet slam ca. således:
1: Indledende naturlig afvanding på et - gerne sydvendt skrånende - areal ved/i/langs stranden (evt. med passende styr på gennemsivende væske), hvorfra et tørt lag af tilført slam løbende skrabes af overfladen efter tørre og solrige perioder. - Dette om fornødent suppleret med efterfølgende (central/decentral?) energiøkonomisk damptørring.
2: Det- f.eks. således - tørrede materiale tilføres sammen med mere energiholdige organiske restprodukter som f.eks (typisk ligeledes cadmiumholdig) halm til "forkoblede" lavtemperaturforgassere på centrale bio-kraftvarmeværker, - som også bør bevares/om-/nybygges af de mange andre årsager, jeg ofte har opremset i andre debattråde.
3: Termisk oprenset sand tappes løbende fra bunden af forgasseren og finere partikler fra den efterfølgende (varme) cyklon-/filter-rensning af den producerede brændbare gas, medens cadmium og tilsvarende let fordampelige metaller opkoncentreres i kedlens langt mindre strøm af filteraske, som typisk alligevel vil skulle disponeres som miljøfarligt affald, og/eller senere undergå dyrere former for oprensning.
4: De nævnte fra forgasingen varmt separerede og typisk næringsstofrige askestrømme recirkuleres så vidt muligt som jordforbedringsmidel og ellers til f.eks: cementproduktion, strandfodring, vejbygning, opfyldning, digebyggeri, ...(?).
Ca. det samme kan formentlig gøres med vandmiljøbelastende sedimet fra bunden af næringsstof-overbelastede søer og vandløb, hvor det vil være en tand vigtigere, at kunne recirkulere et typisk større indhold af (værdifuld og livsvigtig) fosfor.
Under visse forudsætninger vil det formentlig også være muligt at recirkulere delvist slam-baseret aske med højt indhold af (stabilt kulstofdeponerende og potentielt jordforbedrende) biokoks.
Men desværre går der jo nok endnu nogle år, inden politikerne kommer ud over deres aktuelle irrationelle aversioner imod selv effektivt backup-ydende, CO2ækv.-negativ og på andre måder velvalgt bio-kraftvarme.
Jeg troede egentligt, at snegle var hermafroditter? ?