Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter

Plus13. november 2020 kl. 10:302
Havneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter
Illustration: Nanna Skytte.
Havneslam indeholder ofte miljøfarlige stoffer som TBT og tungmetaller som ­kobber og cadmium. Det forurenede slam bliver til tider dumpet i Natura 2000-områder.
Artiklen er ældre end 30 dage

havmiljø dumpet slam har giftige effekter på det marine liv:

Attrup Havn ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Limfjorden. De næste par år vil der fra tid til anden sejle en båd ud fra havnen. Båden skal fragte i alt 2.029 ton bundmateriale opgravet fra Attrup Havn for at undgå tilsanding af havnen. De mange ton havneslam bliver dumpet i et firkantet område midt i Limfjorden, en såkaldt klapplads.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
15. november 2020 kl. 18:28

Det ville selvfølgelig skulle afklares ordentligt og herunder ikke mindst eksperimentelt, men jeg vil umiddelt tro, at problemet med fordel kunne løses/begrænses(?) ved termisk oprensning af forurenet slam ca. således:

1: Indledende naturlig afvanding på et - gerne sydvendt skrånende - areal ved/i/langs stranden (evt. med passende styr på gennemsivende væske), hvorfra et tørt lag af tilført slam løbende skrabes af overfladen efter tørre og solrige perioder. - Dette om fornødent suppleret med efterfølgende (central/decentral?) energiøkonomisk damptørring.

2: Det- f.eks. således - tørrede materiale tilføres sammen med mere energiholdige organiske restprodukter som f.eks (typisk ligeledes cadmiumholdig) halm til "forkoblede" lavtemperaturforgassere på centrale bio-kraftvarmeværker, - som også bør bevares/om-/nybygges af de mange andre årsager, jeg ofte har opremset i andre debattråde.

3: Termisk oprenset sand tappes løbende fra bunden af forgasseren og finere partikler fra den efterfølgende (varme) cyklon-/filter-rensning af den producerede brændbare gas, medens cadmium og tilsvarende let fordampelige metaller opkoncentreres i kedlens langt mindre strøm af filteraske, som typisk alligevel vil skulle disponeres som miljøfarligt affald, og/eller senere undergå dyrere former for oprensning.

4: De nævnte fra forgasingen varmt separerede og typisk næringsstofrige askestrømme recirkuleres så vidt muligt som jordforbedringsmidel og ellers til f.eks: cementproduktion, strandfodring, vejbygning, opfyldning, digebyggeri, ...(?).

Ca. det samme kan formentlig gøres med vandmiljøbelastende sedimet fra bunden af næringsstof-overbelastede søer og vandløb, hvor det vil være en tand vigtigere, at kunne recirkulere et typisk større indhold af (værdifuld og livsvigtig) fosfor.

Under visse forudsætninger vil det formentlig også være muligt at recirkulere delvist slam-baseret aske med højt indhold af (stabilt kulstofdeponerende og potentielt jordforbedrende) biokoks.

Men desværre går der jo nok endnu nogle år, inden politikerne kommer ud over deres aktuelle irrationelle aversioner imod selv effektivt backup-ydende, CO2ækv.-negativ og på andre måder velvalgt bio-kraftvarme.

1
13. november 2020 kl. 23:13

Jeg troede egentligt, at snegle var hermafroditter? ?