Havneholmen Tower er grøn bag den sorte facade

På toppen af Havneholmen Tower - kun synligt fra en helikopter på rundtur over Kalvebod Brygge i København - står et stort frikølanlæg, som er en væsentlig årsag til, at kontorhuset kan prale af en status som EU GreenBuilding.

Frikølanlægget tager så meget plads, at man må kante sig rundt i teknikgården, der ellers ville udgøre en perfekt tagterrasse, hvis ikke det var for rækkerne af køleplader, ventilationsrørene og de øvrige installationer.

Den knebne plads i teknikgården skyldes primært, at frikølanlægget slet ikke var med på tegningerne, da de første streger til tårnet på Havneholmen blev slået. Den gang gjorde bygherren Skanska Øresund klar til at opføre et konventionelt kontorhus.

Byggeriet af Havneholmen Tower i København var i fuld gang, da bygherren sadlede om, så kontorbygningen kan få certifikatet EU GreenBuilding. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Men selv om bygningen stadig ligner arkitektens tegninger, så er en hel del anderledes - under overfladen. En række ændringer af materialer og installationer har givet det 11-etager høje hus en energirigtig "make-over".

De miljømæssige forbedringer skyldes ifølge projektleder Jesper Brandt, Skanska Øresund, at koncernen i 2008 besluttede, at energiforbruget i deres fremtidige byggerier skal ligge 25 procent under det tilladte:

»Selv om vi var i gang med byggeriet, følte vi os moralsk forpligtet til at sadle om - også fordi bygningen med sin størrelse og sin placering ved havnefronten bliver et landemærke, som alle kan se,« siger Jesper Brandt.

Men det spillede også en rolle, at kontorlokalerne sikkert ikke ville være særligt attraktive om få år, hvis ikke de blev fremtidssikret i energimæssig forstand.

Ifølge et bredt energipolitisk forlig kommer der nemlig en sænkning på netop 25 procent i forhold til den nuværende energiramme for nyopførte bygninger sandsynligvis fra sommeren 2010.

Gratis køl fra taget

Da Skanska Øresund besluttede at forvandle tårnet til et grønt et af slagsen, var byggeriet så fremskredent, at de var nødt til at sætte ind der, hvor det var muligt, uden at pille fundamentalt ved den 18.500 m2 store bygning.

Som enhver husejer ved, er det besværligt blot at få flyttet opvaskemaskinen, når renoveringen af køkkenet er gået i gang. Bygherren har da også måttet opgive energiforbedringer, der ville være oplagte, hvis de var tænkt med fra begyndelsen.

Projektleder Jesper Brandt peger således på, at det ville have givet en bedre udnyttelse af varmevekslerne, hvis der havde været plads til større ventilationsaggregater.

Til gengæld fik tre andre ændringer stor betydning for, at tårnet får sit EU GreenBuilding-stempel.

For det første har huset som nævnt fået installeret frikøl, der reducerer udgifterne til at køle huset. For mens god isolering og masser af varme fra pc'er, printere og andre kontormaskiner forkorter fyringssæsonen i moderne kontorbygninger, så bliver den periode, hvor der er behov for at køle bygningerne forlænget. Godt hjulpet på vej af store vinduespartier.

Der er derfor særligt i foråret og efteråret meget energi at spare ved at hente kold luft ind og køle vandet ned i køleanlægget på toppen af bygningen. Det koster ingenting - ud over den energi, der bruges til at holde anlægget kørende.

Køling af huset udgør 19 procent af energiforbruget, mens opvarmningen er sat til 32 procent.

Mindre glas end søsterhuset

Tower ligger ved siden af kontorhuset Atrium, der stod færdig allerede i 2007. Begge huse er tegnet af det svenske arkitektfirma Wingårdhs og bygget af Skanska Øresund.

Med deres sort-hvide glas- og aluminiumsfacader fornægter slægtskabet sig da heller ikke, men faktisk er der under overfladen store forskelle på husene - dikteret af de nye miljømål - og i tårnets favør.

Som den anden væsentlige ændring er glaspartierne, sammenlignet med Atrium, reduceret med 29 procent - dog kun i de klimastyrede dele af bygningen, hvor kontorerne ligger.

Det store indgangsparti, der er åbent fra stueplan til øverste etage, består udelukkende af glas og stål. Det skyldes lokalplanens krav om, at kontorbygninger ikke må lukke udsynet til havnen af.

Vinduerne i facaden mod nord er desuden blevet udskiftet med trelagsglas, så glaspartiet inklusive ramme har en U-værdi på 1,1 W/(m2K). Til sammenligning er den normale U-værdi 1,45W/(m2K) .

Det har kostet 0,1 procent af entreprisesummen på en halv milliard kroner at opgradere nordfacadens vinduer fra to- til trelagsglas, men det skal ikke kun anskues som en udgift, påpeger Karoline Geneser, miljøansvarlig i Skanska Øresund:

»Det kan godt være, at energitiltagene øger anlægsudgifterne, men vi skal jo også tænke på miljøet. Og så handler det også om at bygge noget, der er attraktivt at investere i om ti år. Det er ikke nok at holde byggeomkostningerne nede,« siger hun.

Solcellepaneler, der dækker det meste af tårnets tag, er den tredje væsentlige miljøændring i forhold til de oprindelige planer.

Panelerne fylder 370 m2, og de forventes at kunne producere 40.000 kWh om året. Det svarer til knap 2,5 procent af hele bygningens elforbrug.

»Når vi har valgt at sætte solceller på taget, er det dels for at udnytte muligheden, dels fordi det har en stor signalværdi. Faktisk har investorerne været villige til at betale ekstraudgiften. Så det betyder noget for dem, fordi det fremtidssikrer bygningen,« siger Jesper Brandt.

Fakta: Nye krav til forbrug

Juni 2010 forventes reglerne til energiforbruget i nybyggeri at blive strammet efter energiforlig i februar 2008.

Forliget medfører, at der over de næste ti år skal ske en gradvis reduktion af energiforbruget, så det i 2020 er 75 procent lavere end i dag. Første skridt bliver en 25 procents nedsættelse fra 2010, og igen i 2015 og 2020.

Et forslag til ændring af byggeloven medfører sandsynligvis også et krav om, at komponenter, der udskiftes i eksisterende byggeri, skal erstattes med energirigtige af slagsen.

Fakta: Havneholmen Tower

Havneholmen Tower ligger på sydøstsiden af indkøbscentret Fisketorvet i København.

Data: 11 etager, 18.500 m3. Herudover tre etagers p-kælder

Opstart: Projektering er påbegyndt i 2007.

Færdigt: Forventet 1. marts 2010

Pris: Omkring en halv milliard kroner.

Bygherre: Skanska Øresund

Totalentreprenør: Pihl & Søn

Rådgivende Ingeniører: MidtConsult

Drift: Overtages 1.1.2011 af Norrporten Fastighetsaktiebolag

Fakta: EU GreenBuilding

EU Greenbuilding er et EU-program, der skal fremme energibesparende byggeri.

Kriterier for ceritificering: En bygning skal have et energiforbrug, der ligger 25 procent lavere end den lokale lovgivning kræver - i Danmark er det bygningsreglementet.

Certificeringen foregår på baggrund af en teoretisk beregning. Huset behøver ikke stå færdigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det koster ingenting - ud over den energi, der bruges til at holde anlægget kørende.

og

...dels fordi det har en stor signalværdi. Faktisk har investorerne været villige til at betale ekstraudgiften.

Det er da fint man midt i anlægsfasen kan sadle om, og gøre byggeriet grønt. Måske man skulle få andre til at se på deres byggeri, da de måske også for forholdsvis få midler kan gøres grønnere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten