Havnedomicil giver byggerobot gennembrud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havnedomicil giver byggerobot gennembrud

Efter ti års tilløb bliver den første bygning i Danmark nu opført med støbeforme udskåret af en robot. På havnefronten i Vejle er entreprenøren Jorton i gang med at opføre et nyt domicil for Kirk Kapital, et selskab ejet af en del af Lego-stifteren Ole Kirk Kristiansens familie.

Familiens formue er bygget på salget af aktierne i Lego-koncernen i 2007, så familien har intet at gøre med klodserne i dag. Og det nye domicil er da også så langt fra at være kasseformet, som noget kan være.

Den dansk-islandske kunstner Ola­fur Eliasson blev hyret til at designe ‘et kunstværk, der også kan fungere som en bygning’. Bygværket består af fire tårne, der skærer ind i hinanden. Facaderne og etagedækkene er gennemskåret af forme, der ligner elliptiske paraboloider, men ikke helt kan beskrives som sådan.

Udfordrende former

I udskæringerne er der åbninger ind i bygningen – vinduer eller altaner. De svungne former har udfordret hovedentreprenøren Jorton, fortæller projektleder Lars Mønster Aagaard.

»Da vi først så tegningerne, rystede vi bare på hovederne. Det virkede umuligt.«

Først regnede Jorton på, hvordan entreprenørens egne snedkere kunne løse opgaven med traditionelt konstruerede støbeforme bygget op af krydsfiner på spanter. Men i sidste øjeblik valgte entreprenøren alligevel en anden løsning.

»Vi arbejdede meget med spanteformene, som vi brugte i en mock-up af byggeriet. Men økonomi og tid gjorde, at vi ringede til Anders.«

Fra 3D-model til 3D-form

Anders med efternavnet Bundsgaard er medstifter af virksomheden Odico, som med støtte fra Højteknologifonden har udviklet software, der hurtigt kan omsætte en 3D-model til bevægelsesmønstre for en robotarm, som kan skære i så forskellige materialer som marmor, is, ler – og ekspanderet polystyren (EPS).

Oprindeligt sigtede Odicos stiftere efter at levere støbeforme af polystyren til byggebranchen, men som flere andre iværksættere, der har villet hjælpe byggebranchen med at lave unik arkitektur, har de måttet sande, at det ikke er let at trænge ind på markedet. Både entreprenører og bygherrer vil helst se et nyt produkt anvendt på et andet projekt, før de selv vil tage chancen.

Så selv om innovationsfonde, virksomheder og videninstitutioner siden 2006 har investeret omkring 100 mio. kroner i forskellige projekter, der skulle gøre det billigere at lave støbeforme til unikke betonkonstruktioner, er der indtil videre ikke opført andet end nogle skulpturer og et shelter med de nye teknologier.

Gennembrud i byggebranchen

For Odico betød tilbageholdenheden, at de mest har leveret forme til vindmølleindustrien, men telefonopkaldet fra Jorton medvirkede til at skabe gennembrud i byggebranchen for Odicos teknologi.

På byggepladsen i Vejle viser Lars Mønster Aagaard, hvordan nogle af de 4.500 kubikmeter støbeforme bliver opbevaret i en lang reol. Kort derfra samler betonfolkene ‘støbepakker’ på paller, så både støbeforme, armering og afstandsholdere kan løftes op på det sted i bygningen, hvor de skal bruges. Ved siden af bygger håndværkerne støbeforme af krydsfiner og EPS til de elementer, der støbes på jorden og derefter løftes op og fastgøres i huset.

De foreløbige erfaringer med støbeformene af polystyren er overvejende positive. De er lette at flytte rundt på, lette at fastgøre, og fordi entreprenøren pakker dem ind i plast, er det også relativt let at få betonen til at slippe dem. I beton­elementernes overflade er der tydelige aftryk af polystyren og plastfilmens folder. Men det gør ikke noget her, hvor det meste af betonen bliver pakket ind i en skalmur. Hvor betonen skal stå bar, har entreprenøren brugt traditionelle støbeforme af træ eller stål. Men man kan sagtens få en helt glat overflade, forsikrer Anders Bundsgaard.

Coating kan give glat overflade

»Vi har udviklet en tokomponent-coating, som vi kan sprøjte på elementerne. Den hærder på 5-6 sekunder og giver en helt glat overflade. En sådan overflade koster lidt mere, men jeg mener stadig, at det vil være billigere end at bygge støbeformen op i træ.«

Lars Mønster Aagaard ser dog stadig de bedste muligheder i at kombinere forskellige typer støbeforme.

»Formene af polystyren er mere modtagelige over for stød og slag. Og på en byggeplads er det svært helt at undgå, at nogen kommer til at støde ind i en støbeform med en armeringsstang. Desuden komprimeres polystyrenen lidt, når vi hælder beton i formen. Det kan man selvfølgelig minimere ved at vælge en polystyren med en større densitet, men så ryger nogle af fordelene ved den lave vægt.«

Ikke overraskende mener Anders Bundsgaard, at de praktiske problemer kan overvindes. Næste skridt for Odense-firmaet er at gøre deres teknologi transportabel, så støbeformene bliver skåret ud på byggepladsen. Det vil spare transportudgifter og gøre produktionen mere fleksibel.

Foreløbig er robotten allerede i gang med sin næste leverance til byggebranchen – forme til at bukke aluprofiler på.

»Vi skal levere 4.000 forme til den indvendige facade på et stort byggeri kaldet The Opus i Dubai. Leverandøren havde egentlig tænkt sig at fræse formene, men det gik alt for langsomt,« siger Anders Bundsgaard.

Hvad det næste projekt bliver, ved han endnu ikke, men med byggeriet af Kirk Kapitals domicil kan de robotskårne støbeforme ikke længere siges at være en uprøvet idé.

Emner : Robotter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I beton­elementernes overflade er der tydelige aftryk af polystyren og plastfilmens folder."
Den effekt kan bruges "med vilje."
Langt de fleste synlige betonflader på DRs Koncerthus er støbt i forme, hvor man forinden havde lagt plastfolie, og netop ikke tilstræbt at det skulle ligge særlig glat. Resultatet er en slags organisk elefanthud, som arkitekt Jean Nouvel var meget begejstret for. Det var vistnok ikke engang hans egen idé, men opstod undervejs.
Så kan man ellers mene om huset hvad man vil, men netop disse flader virker vellykkede.

  • 0
  • 0