Frygten for Lynetteholmens blokering af en del af vandgennemstrømningen til Østersøen, får nu ministeriet til at reagere.
Transportministeriet har bedt By & Havn om at igangsætte endnu ene undersøgelse af vandgennemstrømningen, skriver Politiken.
Selvom klapningen de seneste måneder klart har været det mest omtalte i forbindelse med Lynetteholm, er det største problem i virkeligheden den “prop”, som Lynetteholm vil være for tilstrømningen af frisk saltvand til Østersøen, siger Karsten Mangor, pensioneret chefingeniør ved DHI, til Politiken.
Læs også: Flere naboklager: Sverige frygter fortsat Lynetteholm-blokering af Øresund
»Blokeringen af gennemstrømningen går ud over Østersøens miljø i al fremtid. Det er af en helt anden kaliber [end klapningen i Køge Bugt, red.]«, siger han til Politiken.
Kan gøre skidt værre
Østersøen gisper. Så kort kan det siges. For som Ingeniøren tidligere har beskrevet, har mange års mislighold af havene omkring de skandinaviske lande bidraget til en ophobning af 140 millioner ton kvælstof.
Samtidig er 97 procent af Østersøen præget af eutrofiering, dvs. tilførsel af alt for mange næringsstoffer, hvilket har placeret det indelukkede hav i den værste eutrofieringskategori, og der er udbredt ildtsvind og store døde zoner midt i havet.
»Særligt den centrale og vestlige Østersø har det meget skidt med udbredt iltsvind, opblomstringer af cyanobakterier, uklart vand, tab af bundvegetation og bunddyr, og fiskebestande som lider voldsomt – særligt torsk, som også er overfiskede,« sagde havmiljøeksperten Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, til Ingeniøren i juni sidste år.
Netop derfor har Østersøen også brug for den mængde frisk saltvand, som havet kan få. Særligt, når klimaforandringerne i fremtiden vil medføre højere temperaturer, end det i forvejen skrøbelige økosystem er tilpasset til.
Tredje undersøgelse
Lynetteholms konsekvens for vandgennemstrømningen til Øresund er allerede blevet undersøgt to gange - eller i hvert fald halvanden.
I første omgang undersøgte Dansk Hydraulisk Institut (DHI) vandgennemstrømningen gennem en baggrundsrapport til Rambølls overordnede Miljøkonsekvensvurdering. Her kombinerede DHI data om strømforhold, vandlag og faktorer som saltindhold i Øresunds to åbninger i nord og syd med blandt andet dybdeforhold og geografi mellem de to punkter.
Konklusionen var, at Lynetteholm vil reducere vandgennemstrømningen med 0,25 procent, og dermed en tilsvarende sænket salttilførsel.
Modellen mødte hurtigt kritik for at være for overfladisk, og DHI erkendte også, at der ikke var tid nok til at lave kontrolmålinger over længere tid. De holdt dog fast i, at modellen var retvisende.
Efterfølgende blev det hollandske konsulentfirma Deltare sat til at undersøge DHI's undersøgelse. Altså ikke lave nye undersøgelser, men blot be- eller afkræfte DHI's eksisterende undersøgelse.
De nåede frem til nogenlunde det samme: Lynetteholm vil blokere for 0,23 procent af salttransporten og 0,25 af vandtransporten til Østersøen, med en usikkerhed på 0,25 procent.
Og nu er den tredje undersøgelse altså sat i gang, denne gang med spørgsmålet om, hvorvidt den kunstige ø kan bygges uden at reducere vandtilførslen til Østersøen.
