Havmøller i disen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havmøller i disen

Midtkraft opstiller ti Vestas V39 à 500 kW ved Tunø Knob Af Jesper Tornbjerg Tre vindmøller tårner sig op foran det gode skib Ternen, der kæmper sig gennem bølgerne i nordøstlig retning. En flok edderfugle vugger søvnigt på vandet, og enkelte
skarver passerer i lav højde mellem to tyske pramme og en imposant kran. Oppe på et af turbinehusene godt 40 meter over havover- fladen går et par mænd rundt. De er ved at lægge sidste hånd på den tredje af de ti møller, der skal udgøre Midtkrafts 5 MW
vindmøllepark ved Tunø

Knob.

På én pram ligger tårnet til mølle nr. 4, mens vinger og møllehat venter på at blive løftet på plads fra en anden af de fladbundede fartøjer fra Bugsier. Ternen lægger til ved den 76 meter lange flydekran Roland, og to af de projektansvarlige, Bjarne
Iversen fra Vestas og Eckhard Patzlaff fra Bugsier, kommer om bord på pressebåden.

De ti møller skal udgøre Danmarks kun anden havplacerede møllepark. Elkraft kom for fem år siden først med 11 Bonusmøller i Smålandsfarvandet nord for Vindeby på Lolland. Mange ord og politiske slagsmål senere følger Midtkraft/Elsam nu med de
Vestasmøller, der sættes i produktion senere på året og skal producere omkring 12,5 mill. kilowatttimer om året. Det svarer til elforbruget i 3000 enfamiliehuse.

ANLØB PÅ BADEBROEN

Ternen tøffer videre mod mølle nr. 2, hvor den lægger til på 'badebroen''.

Interesserede kan herefter indvendigt bestige møllen for at få et bedre udsyn gennem varmedisen. Der er tre kilometer til Tunø og seks til den som- merhusgrundejerforening i Saksild og Rude Strand, der har ydet markant mod- stand mod mølleparken.

Jo, vindmøller, der vil række 60-65 meter fra havoverfladen til den øverste vingespids, vil kunne ses fra land på mindre disede dage end denne. Midt- kraft har for at gøre synsindtrykket så neutralt som muligt fået malet møllerne Søværnets marinegrå i
stedet for den traditionelle hvide farve, ligesom der mod sædvane ikke skal stå 'Vestas' på møllerne. Møllerne kommer til at stå på to rækker med 200 meter mellem møllerne og 400 meter mellem rækkerne.

Jo, projektet koster mange penge. De samlede omkostninger løber op i 87 mill. kr. Heraf går et anseeligt beløb (godt 5,5 mill. kr.) til en omfattende før-og-efter fugletælling, ligesom der har været brugt penge på minerydning, et visualiseringsprojekt
og - viste det sig - en ufrugtbar arkæologisk undersøgelse. Fugletællingen har hidtil vist, at området be- nyttes flittigt om vinteren af edderfugle og sortænder. Ellers holder fuglene stort set vingerne borte fra området. Fugletællingerne fortsætter
indtil foråret 1997 og vil have stor betydning for, om miljømyndighederne vil acceptere fremtidige havplacerede mølleparker.

EN STILLE HVISKEN Nej, møllerne vil ikke støje så meget, at det vil irritere beboere hverken på Tunø eller på fastlandet. Midtkraft har beregnet, at man fra Stenkalven, det nærmeste punkt på Tunø, vil kunne måle et 'støjniveau' på 14,7 dB (A). En
Nej, møllerne vil ikke støje så meget, at det vil irritere beboere hverken på Tunø eller på fastlandet. Midtkraft har beregnet, at man fra Stenkalven, det nærmeste punkt på Tunø, vil kunne måle et 'støjniveau' på 14,7 dB (A). En
hvisken mellem to personer svarer til 20 dB (A).

Tunømøllerne adskiller sig en del fra møller på land: #Transformer og hovedafbryder er placeret i bunden af tårnet for hver enkelt mølle (og ikke samlet i et lille hus ved siden af).

For at lette vedligeholdelsen er der monteret kranudstyr i hvert mølletårn.

Døren ind til mølletårnet er hævet for at undgå overisning.

Møllerne har fået et ekstra tykt lag beskyttelsesmaling, for at beskytte overfladen mod korrosion.

ERFARING ADLER De pitchregulerede møller ved Tunø Knob kommer ifølge beregningerne til at producere strøm for 67 øre/kWh (alt incl.) eller cirka det dobbelte af de bedste landplacerede parker. Afdelingsingeniør Jørn Grauballe, der er Midt- krafts
De pitchregulerede møller ved Tunø Knob kommer ifølge beregningerne til at producere strøm for 67 øre/kWh (alt incl.) eller cirka det dobbelte af de bedste landplacerede parker. Afdelingsingeniør Jørn Grauballe, der er Midt- krafts
projektleder, mener dog ikke, at priserne kan sammenlignes.

Uden projektets demonstrationsvilkår vil en havplaceret park formentlig kunne producere strøm for omkring 50 øre/kWh, gætter han. Fundamenter og elforbindelser koster relativt meget, så jo større møllerne er og jo flere møller, der opstilles, desto
bedre vil økonomien være. Dertil kommer, til- føjer direktør Søren Krohn fra Vindmølleindustrien i Danmark, at der kun er tale om Danmarks anden havplacerede park. Erfaringer vil bane vej for billigere produktion, mener han midt i Midtkrafts
morgenbrød.

Besøget på mølle nr. 2 er slut, og Ternen futter tilbage mod Hov. Mølle 4 og 5 bliver formentlig rejst på denne varme sommerdag. De 6-8 meter høje, 1000 ton (incl. 500 ton sand) tunge betonfundamenter til de sidste møller er også støbt og venter kun på
vægten af de 57 ton tunge møller.

Ternen anløber Hov Havn kl. 13.32. To minutter forsinket. Ellers holder mølleprojektet tidsplanen. Møllerne går i produktion i oktober.