Havmøller kørte på diesel i et halvt år

Når vindmøller etableres, bliver der brugt store mængder diesel. Vattenfall viI bruge vindenergi og batterier til erstatning for de dyre dieselanlæg.

Etablering af moderne havmølleparker kræver store dieselmaskiner og masser af dieselolie, der skal producere strøm til de moderne MW-havmøller, indtil kablerne til land er lagt eller under fejl på kabelforbindelsen.

Møllerne kan nemlig ikke fungere uden strøm, og hvis energiforsyningen afbrydes i længere tid, bortfalder møllefabrikantens garanti.

Ved byggeri af Vattenfalls DanTysk-havmøllepark måtte dieselmotorer således i et lille halvt års tid sørge for energi til de 80 vindmøller, hvilket krævede omkring 1.500 ton diesel. Men nu er energiselskabet gået i gang med at udvikle en løsning, hvor man bruger vindkraft til at erstatte diesel.

Sådan skal vindkraft erstatte dieselmotoranlæg.

Som alternativ arbejder senioringeniør i Vattenfall Iver Slot derfor med et koncept, hvor man lader nogle af vindmøllerne sende energi genereret i ødrift til en powerkonverter, som tilpasser spændingen og herefter klarer energiforsyningen til park og møller.

Læs også: Vattenfalls tyske havmøllepark leverer den første strøm

»Fordelene ved denne løsning er – ud over at man sparer diesel og dermed CO2-udledning – at anlægget ikke vejer ret meget, koster cirka det halve af et dieselanlæg og fylder langt mindre end dieselmotor og tankanlæg, der i øvrigt hele tiden skal holdes fyldt,« forklarer han.

Et 1 MW stort dieselanlæg med tankanlæg koster ifølge Iver Slot typisk 3,4 mio. kr. og skal installeres på havmølleparkens transformerplatform. Et konverteranlæg med batteripakke koster omkring 1,4 mio. kroner.

Iver Slot har modelleret samspillet mellem vindmøller og konverteranlægget, når anlægget er i drift under forskellige forhold.

»Vi arbejder nu videre med konceptet sammen med Danfoss og Siemens med det formål at bygge anlægget og få det testet,« siger han.

Vinger skal vende korrekt

Iver Slot forklarer, at moderne vindmøller fra 4 MW og opad i dag er følsomme. De lange vinger kan i stormsituationer ikke tåle at stå forkert i forhold til vindretningen. Bliver en mølle kold, vil kondensering i møllen kunne forekomme, hvilket vil kunne give korrosionsskader og dugnedslag på elektronik og højspændingskomponenter med væsentlige skader til følge.

Ifølge Iver Slot er der videre perspektiver i at lade møllerne selv bidrage til deres egen energiforsyning under ø-drift.

I eksisterende parker vil man kunne lade nogle få møller køre paralleldrift med eksisterende dieselgeneratorer og således spare driftstimer og dieselolie og samtidig øge den totalt afgivne effekt.

Transformerplatforme ved moderne havmølleparker har alle en dieselmotor og brændstof stående for at være klar til at producere strøm til de følsomme havmøller, hvis kablet til land svigter. (Foto: Iver Slot)

Når kabelforbindelsen til land er afbrudt, vil man kunne starte alle resterende møller uden at lade dem producere, men i stedet køre i en slags tomgang, hvor vinger, pitch- og krøjemekanismen løbende bevæges, så slid på tårn og andre komponenter i minimeres.

Iver Slot peger også på, at det i sager, hvor man skal vurdere den strømkvalitet, som parken leverer, vil være nyttigt at kunne starte parken i ødrift og derefter sammenligne målinger af strømkvaliteten.

Stadig små dieselmotorer

Under etablering af en havmøllepark installeres der små 60 kW dieselmotorer i hver eneste vindmølle for at sikre strøm i møllerne, indtil de er blevet nettilsluttet. De små dieselmotorer flyttes med fra mølle til mølle, indtil alle er koblet til transformerstationen og ad den vej kan spændingssættes.

De små dieselmotorer kan kun erstattes ved god planlægning. Dem kan man ikke overflødiggøre med det omtalte koncept.

Kommentarer (10)

Det er nok ikke det helt store problem at man har de små dieselgeneratorer - heller ikke for miljøet, men jeg har sandelig hørt den en del gange i div. diskussioner, at vindmøller bruger "masser af diesel" for at kunne køre. Men ok - måske er det alligevel umuligt at trænge igennem til disse folk.

  • 11
  • 1

Det er ca 100 Liter olie pr dag. pr mølle.
Generator pris 3,4 mio. kr. / 80 = ca. 42 kilo kr. Vel små penge i hele vindmøllen pris.
Der er andre stedder hvor man hellere skulle se på generator drift.
Strøm til VM i cykling, MGP, Krydstogt skibe der ligger til Kaj osv.

  • 8
  • 2

Det er vidst ren salgsgas det her. Det kan godt være at man har brugt 1500 ton diesel på 6 måneder, men hvor meget diesel har installationsskibet brugt i samme periode? 6000 ton (baseret på et normal forbrug ved 5 MWe forbrug fra dieselgeneratorer)? og hvad med serviceskibene der sejler folk frem og tilbage fra området? Eller helikoptere til skibet? Hvad med transport til havn og videre til site? 1500 ton er småting og ganske negligerbart.

Desuden, hvor længe vil man kunne drive vindmølleparken udelukkende på batteri? Jeg forestiller mig at man hurtigt vil løbe tør for saft hvis det ikke blæser i et par dage. Hvis man skal erstatte 1 MW kapacitet med batterier som skal kunne holde i 5 dage, så skal man jo have 120 MWh kapacitet i batterierne. Det er alligevel en betydelig batteribank. Efter at have arbejdet på nordsøen, så ved jeg at detsker at man har vindstille vejr i 5 dage. Tør man virkelig satse på driftssikkerheden af dette anlæg? Og når vindmøllerne alligevel ikke er koblet op på grid'et endnu, så skal man vel alligevel have en lokal strømforsyning indtil ledningsnettet er klar og der er vindmøller som er blevet kommisioneret?

Så udfaser man virkelig dieselgeneratoren helt, eller er det nærmere et spørgsmål om at man har begrænset driftstiden for dieselmotoren. Og hvor meget tid snakker man så om her? Vil man ikke kunne trække strøm ind baglæns fra nettet i 99% af tiden hvis man vil undgå at køre med sin generator?

Jeg er bestemt ikke vindmøllespecialist, men det lyder lidt som om VF forsøger at sælge en ganske lille innovation ganske stort.

  • 5
  • 0

Har I overset begrundelsen, der gives i artiklen

"Fordelene ved denne løsning er – ud over at man sparer diesel og dermed CO2-udledning – at anlægget ikke vejer ret meget, koster cirka det halve af et dieselanlæg og fylder langt mindre end dieselmotor og tankanlæg"

Selvom det er småpenge i sammenligning med omkostningerne, er der vel ikke nogen grund til at betale 3,4 mio for et dieseanlæg, hvis det samme kan opnås ved at betale 1,4 mio kr for batterier og converter, som endda er lettere.

  • 10
  • 0

Måske ikke så mærkeligt at du har svært ved at trænge igennem til disse folk med dine argumenter når du ikke er klar over at det ikke er disse små generatorer der bliver hentydet til når man snakker om regulerkraft. Regulerkraften er ikke til bare at holde møllen forsynet når den ikke selv producerer energi. Det problem kan elnettet fint klare når møllen er tilsluttet det.

  • 2
  • 3

Men hvilken havmøllepark var det der lå vindstille 48 timer i træk, her i den normalt gode Januar måned?

Det ved jeg ikke, Jeg er hverken kontrolrumsoperatør ved energinet.dk eller ejer af en vindmøllepark, men hvis du ser på landsdelsproduktionen for hele vestdanmark (fyn og jylland) så var produktionen fra samtlige vindmøller (hav og landbaseret) fra d.21. til d. 23. januar aldrig over 40 MW - og langt de fleste timer lå på 1-5 MW. Og tænker man på at hav-møller ofte har en højere cut-in end de mindre landbaserede møller, så har jeg ikke den store tiltro til at der er blevet genereret mange MW på Horns rev i de dage. Specielt ikke når det nu tager tid at positionerer møllen og få den spundet op til cut-in.
Jeg har tit overfløjet Horns Rev i helikopter og har ofte oplevet at hele batteriet står bumstille selvom der er let vind. Så jeg er nu slet ikke så sikker på at det sker så sjældent. Desuden behøves frekvensen ikke at være specielt høj. Blot det sker en gang om året eller sågar 1 gang hver 5 år, så er de der 2 mio dkk der er sparet på dieselgeneratoren sat til flere gange i vindmøller der svælger sig i kondensvand (har du set sådan et planetgear der har kørt i vandig olie? ikke noget kønt syn).

Men det var også blot en viderespekulation på postulatet om ø-drift. Hvis man forventer at ødrift er en potentiel mulighed i længere perioder, så nægter jeg at tro på at man forlader sig alene på batteribanke uden dieselhakkere som backup (Det ville også være en fjollet lille besparelse at gøre i et projekt til 2 mia kr). Hvis det er et spørgsmål om backup så man kan koble om til landstrøm, så ser jeg det slet ikke som en umulighed.

  • 2
  • 0

Måske ikke så mærkeligt at du har svært ved at trænge igennem til disse folk med dine argumenter når du ikke er klar over at det ikke er disse små generatorer der bliver hentydet til når man snakker om regulerkraft. Regulerkraften er ikke til bare at holde møllen forsynet når den ikke selv producerer energi. Det problem kan elnettet fint klare når møllen er tilsluttet det.

Ja - du har nok ret - jeg aner ikke hvad du taler om. Er det fordi jeg skriver "små"? Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig ind i, hvor store de rent fysisk er, og hvor meget de kan levere, men jeg har en ret god forestilling om, at den smule diesel de brænder af, er forsvindende ligegyldigt i forhold til den energi sådan en vindmøllepark kan levere. Ikke desto mindre har jeg hørt argumentet, at vindmøller kører på diesel i LiberalAlliancesVindmølleHad diskussioner. Og det kan man jo ikke 100% benægte, selvom det næppe er relevant i diskussionen om vindmøller. Derfor mener jeg, at det er et PR-problem, og det måske til dels er det de her forsøger at rette lidt op på.

  • 0
  • 0