Havmølle ved Samsø havareret

Mølle syv smed møllerhat og vinger lørdag morgen omkring kl. 9.40. Foto: Jens Øster-Mortensen.

Én af Samsøs ti havvindmøller totalhavarerede lørdag morgen. Møllerne har været i gang siden 2003, og indtil videre kan ingen sige noget om årsagen til forliset.

Tidligt lørdag knækkede hele toppen med vinger af én af Samsøs ti havvindmøller og styrtede i havet syd for øen.

Ifølge direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi, som er andelshaver i havmølleparken, Paludans Flak, er bruddet sket på selve ståltårnet, således at det er hele møllehatten med vinger og krøjeleje, som er knækket af.

»Alle vindmøllerne er nu stoppet, og den døde mølle er koblet fra ,« forklarer han.

Søren Hermansen tilføjer, at det blæste godt, da havariet skete, men at det var inden stormen rigtig satte ind.

»Teknikere er nu ude at hente computeren i vindmøller, der opsamler alle måledata fra vindmøllen. Først da kan man begynde at finde en årsag til havariet, og senere kan man så finder ud af, hvem der har ansvaret for det«, siger han.

De ti havvindmøller er på hver 2,3 MW, opstillet i 2003 og leveret af Siemens Wind Power. Ligeledes er det Siemens, der står for vedligeholdelse og service på vindmøllerne.

Siemens Wind Power har ingen kommentarer til havariet, før man har fundet årsagen, men lover at melde ud, så snart den er fundet.

Ifølge formand for driftsselskabet, Jørgen Tranberg, er Siemens nu ude at tjekke de øvrige ni vindmøller, før de beslutter, om de atter kan sættes i drift.

»Og så skal vi snarest muligt finde en stor kran, der kan hejse de 170 ton møllehat og -vinger op af havet,« siger han.

Ifølge Samsø-posten ejer Samsø Kommune fem af parkens ti vindmøller, mens tre er privatejede, og de sidste to er andelsmøller, hvor investeringsselskabet Difko ejer den ene og Paludan Flak I/S den anden.

Selskabet Samsø Havvind er i øvrigt i gang med at sælge vindmølleparken, og derfor kommer uheldet ikke særlig belejligt.

Kommentarer (29)

Jeg mener nu møllehat, som er betegnelsen for toppen på en hollandsk vindmølle. Udtrykket er så senere blevet brugt om maskinkabinen i de moderne, elproducerende vindmøller. I dag er det engelske udtryk, 'nacelle' nok det mest brugte...

  • 16
  • 0

  • trods dette pokkers uheld med denne BONUS / SIEMENS mølle, er møller både til havs og til lands en glimrende ide´. Der produceres mere vindstrøm på Samsø end øen forbruger, og der kan sendes meget el bort fra øen. Samlet set så meget, at det på papiret modsvarer al den energi, der bruges til transport på øen - incl. færgedriften. Lad os endelig få flere møller - men helst til havs.

Svenske Vattenfall er mere end interesseret i at opkøbe diverse former for energikilder. De 10 havmøller v. Samsø er til salg. Nu må vi se om den svenske energigigant vil byde ind...

  • 7
  • 0

Jeg synes, rent sprogligt, at det ville være en god ide at slippe fri af ordet "mølle". Det hører jo egentlig sammen med at man i gamle dage anvendte vind-og vandkraft til at formale korn (For de yngre generationer: "formale" eller "male": gamle ord for at knuse eller findele, lave til mel).
Det har jo ikke meget med el-produktion at gøre, måske bortset fra kulmøller :)

  • 2
  • 4

@Lars Grønnegaard Pedersen

Jeg synes, rent sprogligt, at det ville være en god ide at slippe fri af ordet "mølle". Det hører jo egentlig sammen med at man i gamle dage anvendte vind-og vandkraft til at formale korn (For de yngre generationer: "formale" eller "male": gamle ord for at knuse eller findele, lave til mel).
Det har jo ikke meget med el-produktion at gøre, måske bortset fra kulmøller :)

Teknisk er ordet turbine vel det rigtige ord. Det er mit indtryk at industrien er begyndt at bruge forkortelsen WTG, som jeg antager er wind turbine generator.
Man kan så diskutere om det skal være en vind turbine. Definitionen på turbine er en device som laver rotationel bevægelse ud af et flow fra et medie, derfor bør det være en luft turbine.

Men men møllehat debatten: En gang for længe siden mødte jeg "a real English gentleman", han havde gået på den rigtige kostskole og roet for Cambridge. I hans verden var han eksponent for verdensproget, og når udlændinge, amerikanere og australierer inklusiv, skulle tale engelsk var de pr defintion på udebane. Derfor havde denne "real English gentleman" en forpligtigelse til, iht hans verdenssyn, at møde disse mennesker med den yderste tålmodighed og forståelse.
Det er yderst sjældent at "forkerte" ord medfører meningsforstyrrelser her på Ing.dk, så måske skulle man prøve med noget "real English gentleman" tålmodighed og forståelse.

  • 11
  • 0

Jeg har lige siddet med hovedet i en servicemanual til en ældre Vestas vindmøllle -selvfølgelig på dansk - i formiddag. Her bruges møllehat på samme måde som i artiklen.

I branchen bruger man i dag nacelle. Umodificeret adopteret fra engelsk.

Uanset terminologien i artiklen forstår vi allesammen hvad der menes. Jeg er nysgerrig efter hvorfor... det er meget mere interessant i ingeniørperspektiv.

  • 7
  • 0

Vejer 'hat' og vinger virkelig 170 ton?

Nu kender jeg ikke den præcise konfiguration af de møller som står derude,
men forudsat det er en helt "standard" 2,3MW Siemens mølle;

så vejer Rotorsamlingen (3 vinger á 11t. + Hub) ~62t.
+ selve nacellen der vejer omkring ~82t.

så er der i hvert fald redegjort for de første 144t.
og hvis bruddet er sket i tårnet, som artiklen skriver, er det vel ikke utænkeligt at der er fulgt et par tons med derfra også.

Hvis man sammenligner med de kommende generationer af havmøller, er dette faktisk nærmest ingenting... på kommende 5-6-8MW møller kan vingerne alene komme op og veje ~25t... pr. stk.

  • 13
  • 0

Det er muligt at maskiningeniører og englændere opfatter ordet anderledes, men for mig er en turbine noget med et rør eller hus, hvor luft eller væske tvinges forbi et eller flere turbinehjul eller lignende.

  • 1
  • 1

@Leif Neland

Det er muligt at maskiningeniører og englændere opfatter ordet anderledes, men for mig er en turbine noget med et rør eller hus, hvor luft eller væske tvinges forbi et eller flere turbinehjul eller lignende.

Ord betyder vel egentlig det folk forstår ved ordet. Ved ordet "mølle" tror jeg det fleste "almindelige" mennesker tænker trevinget hurtigløbende type og ikke Dybbøl type, og da slet ikke kaffekværn eller vandmølle.
Så kan de "professionelle" bruge deres egne meget mere præcise, bedre og måske udenlandske ord. Måske kan de "professionelle" smile lidt overbærende når "amatørene" bruger deres ord. Og det er vel ikke så galt.

  • 1
  • 0

Hvor mange er de her 170 ton kan slippe ud og skade miljøet?
Smøreolie er typisk noget værre stads og artiklen nævner ikke miljøproblemet.

  • 2
  • 5

Få hundrede liter, fordelt på gear-, hydraulik- og måske transformatorolie, i lukkede systemer.
Man har arbejdet en del med tørre transformatorer, men bl. a. på Middelgrunden har der væreret en del problemer, jeg ved ikke om man har løst problemet eller er skiftet til oliefyldte transformatorer.
Hvis nacellen ikke er totalt knust er der en god chance for at det meste bliver i systemet.

  • 4
  • 0

Man kan ikke se på billedet, og det fremgård heller ikke af teksten, om det er boltene der er knækket eller om det er hele topflansen der er knækket af langs svejsningen.
Den information ville ellers give en god indikation af hvad der er gået galt.

  • 2
  • 0

Måske kan de "professionelle" smile lidt overbærende når "amatørene" bruger deres ord. Og det er vel ikke så galt.

Os professionelle roder også rundt i hvad vi kalder tingene. Hér foretrækker vi at sige 'nacellen' men det virker forkert på dansk, så kan man sige 'møllehatten' eller 'hatten'.

Ofte kan man blive lidt irriteret over, at vi bare tager de engelske udtryk fuldstændig ukritisk. Fx. burde vi sige 'krøj' istf. 'yaw', men det er næsten kun de ældre ingeniører som bruger det danske udtryk. Årsagen ligger nok i, at 99% af alt vi skriver og læser foregår på engelsk, sammen med de fleste møder. Det er simpelthen for sjældent vi kommer ud i at skulle bruge teknisk dansk, og så er det nemmere bare at bruge engelske udtryk istf. at fumle med at huske de rigtige ord.

Er det så reelt et problem? Tjah, det er vel en udvanding af vores sprog. Men ingeniørfagligt eller forståelsesmæssigt er det intet problem.

  • 8
  • 0

Lukkede systemer? er der ikke engang ventrør fra bundtanke?


Bundtanke! nu har man ikke deciderede bundtanke som på et skib, men alle tanke har enten en ventilationsåbning eller en membran. I dette tilfælde formentlig en ventilationsåbning med en simpel svanehals. Men hvis systemet er intakt vil udstrømningen være begrænset.
Den største risiko er nok udvendige oliekølere, jeg har set møller hvor oliekøleren sad på toppen af nacellen kølet ved naturlig (luft)cirkulation, man designer ikke naceller efter at de skal falde af.
Men i sidste ende er oliemængden begrænset.

  • 2
  • 0

Tillad mig at komme med et sprogligt indlæg om nacellen / møllehatten: Med henvisning til Oxford Dictionaries så kommer ordet oprindelig fra latin ( navicella) og betyder et lille skib. Det er kommet ind i det engelske sprog som gondolen på et luftskib. Det har også været anvendt om det ydre hylster om en flymotor.
Nacelle har således intet sprogligt med funktionen på toppen af en vindmølle at gøre; men er bare et forhånden værende ord for noget med lignende form.
Termen møllehat er derfor mindst lige så god som nacelle når vi nu er i Danmark og skriver dansk. Det er sørgelige er at vi tager engelske termer til os som fagudtryk uden at tænke på den egentlige betydning og overveje et dansk udtryk. Det ideelle ville jo være om branchens folk tænkte store tanker og fandt på et passende dansk udtryk som sagde noget om funktionen.

  • 1
  • 0

Nej, men ved at tage det engelske/latinske fagudtryk til os udtrykker vi os meget entydigt, jeg kan ofte blive i tvivl når jeg ser ovesatte EDB-fagudtryk.
Det kan godt ærgre mig at nationalromantikkerne absolut skulle fjerne de latinske betegnelser fra det danske sprog. Det har man netop ikke gjort i det engelske sprog, englænderne bruger i stort omfang latinske betegnelser inden for medicin og naturvidenskab.
Det skaber en kunstig afstand mellem eksperter og "folket", en kemiker vil altid sige nitrogen, siger han kvælstof er det kun for at være pædagogisk. Ved at bruge globale engelske/latinske betegnelser bliver der meget nærmere at kommunikerer på tværs af sprogbarriere.

  • 1
  • 0