Siden 1979 har satellitter målt havisens udbredelse i Arktis, og disse målinger dokumenterer nu for anden måned i træk, at havisens udbredelse i de arktiske farvande aldrig har været mindre.
I februar dækkede havisen kun et areal på 14,33 millioner kvadratkilometer. Det er omkring 200.000 kvadratkilometer mindre end ved den tidligere februar-bundrekord sat i 2011, forklarer isforsker ved DMI Rasmus Tonboe i en pressemeddelelse.
Resultatet for februar kommer, efter at havisen i januar også satte bundrekord med en udbredelse på 13,58 millioner kvadratkilometer. Den rekord dokumenterede en mangeårig tendens i januar, konkluderer DMI, hvor Arktis har mistet 52.000 kvadratkilometer is hvert år siden 1979.
Den lave isudbredelse er i år præget af, at isen i januar højst usædvanligt blev blæst væk fra Grønlands nordkyst, så der var åbent vand i stedet for som normalt havis. Og selv om isen er frosset til nogle steder siden da, er den meget tynd, så varmen fra havvandet har lettere ved at trænge op.
I februar blev der tilmed målt hele 6 plusgrader Celsius ved verdens nordligste landbaserede vejrstation ved Kap Morris Jessup på nordkysten af Grønland.
Og generelt har der hele vinteren igennem været varmere end normalt.
Mens havisens udbredelse i øjeblikket er rekordlav i Barentshavet og på Stillehavssiden af Arktis, er der mere is end normalt i Baffinbugten og langs Grønlands vestkyst.
Men DMI formoder, at der bliver målt en ny bundrekord her i marts, hvor vinteren og isudbredelsen når sit maksimum.
Havisen er generelt ramt af dét, som isforskerne kalder 'en ond cirkel', hvor isen fryser senere til om efteråret i de områder, der kun er dækket af havisen i en del af året, og bryder tidligere op om foråret og sommeren.
Havisen i #Arktis fortsætter i sin onde cirkel Både januar og februar satte ny bundrekord https://t.co/RwlaG2HmJY pic.twitter.com/XaPhFUfLXR— DMI (@dmidk) March 8, 2018
Som den vågne læser vil bemærke, er der ingen debat under denne artikel. Det var der - ikke mindre end 242 kommentarer. Men da tonen var blevet så hård, personangrebene så omfattende, at det var umuligt at rydde op i, har jeg valgt at skjule debatten.
Vores debat skal være saglig, brugbar og videnskabeligt korrekt. Er den ikke det, har den ingen værdi.
Desværre sker dette ofte ved debatter, der omhandler klima. Så vi vil fremover være ekstra opmærksomme på debatter i den forbindelse.
Mvh Henrik Heide
Redaktionschef
