Havisen i Arktis sætter ny bundrekord
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havisen i Arktis sætter ny bundrekord

Kortet viser koncentrationen af arktisk havis i februar 2018. Hvide områder er dækket af uigennemtrængelig havis, mens mørkeblå områder er åbent vand. Illustration: Nasa Earth Observatory

Siden 1979 har satellitter målt havisens udbredelse i Arktis, og disse målinger dokumenterer nu for anden måned i træk, at havisens udbredelse i de arktiske farvande aldrig har været mindre.

I februar dækkede havisen kun et areal på 14,33 millioner kvadratkilometer. Det er omkring 200.000 kvadratkilometer mindre end ved den tidligere februar-bundrekord sat i 2011, forklarer isforsker ved DMI Rasmus Tonboe i en pressemeddelelse.

Resultatet for februar kommer, efter at havisen i januar også satte bundrekord med en udbredelse på 13,58 millioner kvadratkilometer. Den rekord dokumenterede en mangeårig tendens i januar, konkluderer DMI, hvor Arktis har mistet 52.000 kvadratkilometer is hvert år siden 1979.

Usædvanligt vejrfænomen

Den lave isudbredelse er i år præget af, at isen i januar højst usædvanligt blev blæst væk fra Grønlands nordkyst, så der var åbent vand i stedet for som normalt havis. Og selv om isen er frosset til nogle steder siden da, er den meget tynd, så varmen fra havvandet har lettere ved at trænge op.

Læs også: Grønlandske isalger sætter verdensrekord: Gror stort set uden lys

I februar blev der tilmed målt hele 6 plusgrader Celsius ved verdens nordligste landbaserede vejrstation ved Kap Morris Jessup på nordkysten af Grønland.

Og generelt har der hele vinteren igennem været varmere end normalt.

Ny bundrekord truer i marts

Mens havisens udbredelse i øjeblikket er rekordlav i Barentshavet og på Stillehavssiden af Arktis, er der mere is end normalt i Baffinbugten og langs Grønlands vestkyst.

Læs også: Halvdelen af nedgangen i arktisk havis kan skyldes naturlige variationer

Men DMI formoder, at der bliver målt en ny bundrekord her i marts, hvor vinteren og isudbredelsen når sit maksimum.

Havisen er generelt ramt af dét, som isforskerne kalder 'en ond cirkel', hvor isen fryser senere til om efteråret i de områder, der kun er dækket af havisen i en del af året, og bryder tidligere op om foråret og sommeren.

I februar dækkede havisen kun et areal på 14,33 millioner kvadratkilometer. Det er omkring 200.000 kvadratkilometer mindre end ved den tidligere februar-bundrekord sat i 2011

Så skal man ikke forledes til at tro, at der før var 200.014 millioner kvadratkilometer.
Hvorfor ikke bruge samme enhed?

I februar dækkede havisen kun et areal på 14,33 millioner kvadratkilometer. Det er omkring 0,2 millioner kvadratkilometer mindre end ved den tidligere februar-bundrekord sat i 2011

  • 4
  • 11

Svend:

Hvori består det onde i cirklen?

At den afføder den slags Pavlovske kommentarer fra dig Svend - suk

Det vil ikke være godt for menneskeheden, hvis vi mister den landbaserede is på planeten (hvad dette kan være et forvarsel om) - med mindre man er af den opfattelse, at en kraftig reduktion af populationen på sigt vil være et gode.

mvh Flemming

  • 15
  • 7

Man kan jo vende det om, og spørge om det ville være en god cirkel hvis havisen voksede.
Er havisen et gode i sig selv?

Det der er rarest ved Klimaet i forhold til hvor meget besvær vi har med våde fødder, tørke, superstorme, permafrost etc. er jo, at det er forholdsvist stabilt. Når vi ændrer temperaturen voldsomt over ganske få år, så er det, at det ikke længere er stabilt. Derfor er det rarest, hvis der er nogenlunde lige meget is hvert år.

Så nej hvis den voksede mere end den plejede, så var vi nok på vej til noget istid, og det ville heller ikke være fedt tænker jeg.

  • 12
  • 1

Er havisen et gode i sig selv?

Ja.

Havisen er en væsentligt stabiliserende faktor i vores klima via et antal forskellige fysiske mekanismer.

Det usædvanligt stabile klima efter sidste istid har gjort det muligt for os at opfinde alt muligt fra bronze-smeltning til folkeskoler.

  • 21
  • 2

Så er det da godt at havisen ved Antarktis vokser og stabiliserer det der måtte være af tab ved Arktis...se statistik på www.climate4you.com.
Iøvrigt er der jo tale om meget små udsving ser det ud til over en periode som egentlig ikke siger noget om klimaet.
Noget som ikke nævnes, er jo havisen volumen, hvor man ikke ser noget særligt udsving. Og der er vist tale om vinden som har skubbet isen og pakket den mere sammen, så det måske alene er forklaring på udbredelsen? Der er jo tale om dels fast havis, dels havis som ikke er så fast kan man se af plottene i www.climate4you.com.

  • 3
  • 14

Jeg forstår slet ikke den naive og benægtende holdning som bl.a. Svend giver udtryk for.

Ferskvand fryser som bekendt ved 0 grader, og har fast form blot 1 grad under. Kraftige orkaner og tropiske storme opfører sig på een måde under 26 grader, mens de ved blot et par grader højere bliver til helt andre kæmper og alt ødelæggende fænomener på hele kloden, bare spørg i USA, dog nok ikke lige præsidenten:-)

Gennem rigtigt mange år har vi blandet forurening og klimaforandringer sammen i en pærevælling, fremfor lige at adskille CO2 udslip og forurening af vores vand- og havmiljø med pesticider, kviksølv o.a. sjov, nu mere også med plastic.
Videnskaben er vilde med genmodificeringer, bejdsede frø, "RoundUp-modning" inden høst o.s.v. mens bestanden af de bestøvende insekter falder dramatisk, men vi kan jo bare gå rundt med en pensel og kilde blomsterne=afgrøderne lidt - NEJ, desværre.

Vi skider i egen rede som aldrig før, ikke mindst hvad tempoet angår, og så må moder natur tage affære, når vi nu ikke selv kan finde ud af det:-(

  • 11
  • 2

DMI udgav i sidste uge en opgørelse over februartemperaturerne i Grønland:

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-20...

På den nordligste station i Grønland, Kap Morris Jessup, var middeltemperaturen i februar 2018 14,4 grader over normalen (1981-2010).

Det svarer til, at vi her i "Syddanmark" i hele februar - både nat og dag - skulle have haft temperaturer svarende til en normal juni måned.

Så ekstreme er forholdene i øjeblikket oppe i det arktiske område.

  • 9
  • 1

Det usædvanligt stabile klima efter sidste istid har gjort det muligt for os at opfinde alt muligt fra bronze-smeltning til folkeskoler.

Du kigger jo på en ubetydelig kort periode af mennesket eksistens.
Dette handler ikke udelukkende om mennesket!

Det har jo vist sig at menneskets udvikling er båret af natur katastofer!
Altså hvergang vi har gennemgået en alvorlig (ikke lidt havis der smelter men istider, kæmpe vulkaner osv.) natur katastrofe har mennesket udviklet sig enormt.
Hvis du betvivler dette, kan du tage snakken med Rane "den nye direktør på nationalmuseet".

  • 3
  • 11

Mikkel:

Det har jo vist sig at menneskets udvikling er båret af natur katastofer!
Altså hvergang vi har gennemgået en alvorlig (ikke lidt havis der smelter men istider, kæmpe vulkaner osv.) natur katastrofe har mennesket udviklet sig enormt.

Det er rigtigt, men denne udvikling har også ført os til, hvor vi er i dag: I en situation, hvor vi er ekstremt mange og ekstremt følsomme overfor naturkatastrofer - selv en mindre havstigning vil være i stand til at bombe de seneste 200 års udvikling tilbage - og reducere populationen dramatisk.

Måske vil moder jord have godt af det, men det er ikke debatten her, den er: Er via qua vores manglende rettidige omhu ved at manipulere jordens klima (i uheldig retning) - og til det er der kun et gyldigt svar: Et rungende JA

Mvh Flemming

  • 8
  • 3

Det har jo vist sig at menneskets udvikling er båret af natur katastofer!
Altså hvergang vi har gennemgået en alvorlig (ikke lidt havis der smelter men istider, kæmpe vulkaner osv.) natur katastrofe har mennesket udviklet sig enormt.

Ja, men udvikl du dig bare. Jeg foretrækker lidt "stilstand" de næste mange år. På en eller anden måde har jeg på fornemmelsen, at mennesket de sidste 200 år har udviklet sig helt ufattelig meget sammenlignet med tidligere, hvilket vist har noget med videnskab og trykpresse at gøre. Så jeg har ikke sådan rigtig brug for det der skub på udviklingen, som en klimakatastrofe vil forære os.

  • 6
  • 1

Er havisen et gode i sig selv?

Ja.

Havisen er en væsentligt stabiliserende faktor i vores klima via et antal forskellige fysiske mekanismer.

Det usædvanligt stabile klima efter sidste istid har gjort det muligt for os at opfinde alt muligt fra bronze-smeltning til folkeskoler.

Nu er det ikke havisen som har stabiliseret vores klima, men havstrømmene.

Havisen varieret meget uden nogen alvorlig effekt. Og den havis som er forsvundet på kortet er særligt den havis som ligger ud i mod Stillehavet. Og denne er forsvundet på grund af en kold fralandsvind fra Sibirien, så afkøler jorden i mange år. Måske frem til 2038.

Den havis som er forsvundet på kortet ud til Atlanterhavet er skubbet sammen i tykke lag mod nord i ishavet, og får derfor svært ved at smelte til sommer.

  • 2
  • 9

Hvortil det kan tilføjes at fakta er at hav har en langt lavere albedoværdi end is, hvorved solindstråling der før blev reflekteret af isen vil bidrage til opvarmning af havvandet i arktis, hvilket igen vil rykke ved hvornår der vil blive dannet is i efteråret.

  • 7
  • 0