Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

I både 2014 og 2015 fossede der mere fosfor og kvælstof ud i danske farvande. Det viser den seneste Novana-rapport fra DCE, der giver et billede af tilstanden for vandmiljø og natur i Danmark.

Udledningen af de to næringsstoffer - der er årsag til iltsvind i det danske vandmiljø - er især steget på grund af mere nedbør de seneste to år. For kvælstof er der dog sket en jævn stigning til havet siden 2011, også når man fraregner nedbør. Men for fosfor er udledningen stort set uændret siden 1999, hvis man renser tallene for nedbør, som det er gjort i tillægsrapporten om vandløb.

»Vi ser en lille stigning for kvælstof, men for fosfor skal man virkelig have luppen frem, hvis man vil se ændringer,« siger chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, der er medforfatter til Novana-rapporten.

Tilførslen af fosfor til markerne er dog også steget ganske svagt de seneste to år, og danske landmænd hælder stadigt mere fosfor på jorden end planterne kan optage.

Læs også: Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

Selvom forureningen med fosfor er blevet markant mindsket med de seneste årtiers vandmiljøplaner, så har fosforbalancen i dansk landbrug været ret uændret de seneste fire år.

Overskuddet af fosfor på danske marker ligger på omkring 10.000 ton - også i 2015 - og det får puljerne af fosfor til at bygge sig op, så jorden nærmer sig det kritiske mætningspunkt, hvor den ikke kan holde på mere.

Netop den situation har danske eksperter advaret om i Ingeniøren. Blandt andre Gitte Blicher-Mathiesen, der er seniorrådgiver på Aarhus Universitet.

»Pludselig har vi ikke længere jorden som buffer, og der går rigtig mange år, før vi kan få markerne ned under mætningspunktet igen,« lød det i sidste uge.

Læs også: Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

Mætningspunktet er nemlig i dag nået for cirka én ud af ti marker i landet, og gennemsnitligt indeholder dansk landbrugsjord 1-2 ton overskudsfosfor pr. hektar i op til én meters dybde.

Især svinebrug har et overskud af fosfor i marken. For svinebrug var det på omkring 7 kg P/ha pr. år. For kvægbrug var det på 5 kg P/ha pr. år, viser Novana-rappporten.

Udsigt til renere søer

Imens husdyrbrugene har et overskud af fosfor, så har flere 'rene' planteavlsbrug et decideret underskud og importerer handelsgødning.

Læs også: GRAFIK: Fire veje til et mindre forbrug af fosfor

Selvom der stadig flyder fosfor til det danske vandmiljø, er situationen markant forbedret i forhold til i starten af 90’erne, hvor udledningen til vandmiljøet var 6.000 ton, dobbelt så stor som i 2015.

Den mindskede udledning skyldes især en indsats på industri og renseanlæg, og der er tegn på, at vi nu ser en forbedret naturtilstand i søerne. Rapporten bemærker nemlig, at der for planterne i søerne 'er en tendens til, at de vokser ud på dybere vand - hvilket kan tolkes som en forbedring af søernes tilstand,' lyder det.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man ikke når der nu så ensrettet gåes direkte efter landbruget så få en indikator på hvor meget af den samlede udledning som landbruget egentlig står for?

Jeg vil gætte på at byer og industri og nabolande i østersø regionen stadig står for en ret stor del.

og spørsmålet er så om vi bruger krudtet mest effektivt?

landmænd skal iøvrigt lave noget ret så tungt administrativt papirarbejde kaldet "gødningsregnskab" - andelen af kunstgødning styres helt og holdent af politikerne om hvor besværligt og økonomisk fordelagtigt det er at bruge versus husdyrsgødning - og ligeledes distributionen af det mellem rene planteavlere og mixed husdyr/plante. Jeg har set flere landmænd opsige gylleaftaler pga. det er for besværligt og ikke økonomisk gunstigt nok.

  • 7
  • 16

Jeg synes egentlig, at det er et ganske relevant spørgsmål at stille, hvor meget landbrugets andel er.

Landbrugets bidrag er dog langt det største for både fosfor og kvælstof, hvilket også er årsagen til mit fokus her. Og rapporten bemærker da også, at "Spildevandsudledninger (punktkilder i figur 2.1 og 2.2) udgør nu kun ca. 10 % af de samlede kvælstoftilførsler til havet."

Omkring side 14 i rapporten kan du læse en del om bidraget fra forskellige kilder, herunder også det atmosfæriske bidrag.
mvh Thomas

  • 20
  • 2

så vidt jeg er orienteret drejer den danske andel af kvælstofudledningen i de danske farvande 5-6%.

Andelen er større i fjorde og tæt på land.

  • 1
  • 0

Burde du ikke delagtiggøre forskerne fra NOVANA i dine gæt, David?


Det nytter ikke, de ved for lidt om landbrug. NOVANAS sikkert udmærkede forskere har ingen landbrugsuddannelse.
Sagen er den, at det største fosforudslip kommer fra brinkerosion, som DMU i al sin videnskabelighed tørrede af på landbruget, selv om det overvejende skyldes færdsel i vandløbene og oprettelsen af flere slyngninger på vandløbene. Landbruget færdes ikke i vandløbene.
Fosfor udvaskes kun i ringe grad fra landbrugsjord, størrelsesordenen lige under 100 g årligt pr. ha. (under o.1 kg/ha/år)
Det tal har man målt i mange år i drænvandsundersøgelsen.
Der er kun få grams forskel på fosfor- og ugødet jord i den henseende.

At kvælstof skulle være årsagen til iltsvind er en sandhed med modifikationer. Kvælstoffet har en andel i sammensætning af algeforekomsterne, men den livsvigtige nitrat afgasser hurtigt i vandmiljøet.
Landbruget bidrager med ca. 10% af kvælstoffet til de indre danske farvande, så diverse foranstaltninger for at bringe dette tal ned har ikke haft målelige effekter, selvfølgelig ikke.
Udenlandske eksperter advarede da også overfor de kostbare tiltag i vandmiljøplan-1, men uden held.
Alligevel fortsætter man i det samme forkerte spor.
Der rigtige ville være at man fokuserer på udledningerne fra rensningsanlæggene, der ikke fungerer optimalt.
Men det er jo lettere at tørre alt af på landbruget, både klima og iltsvind.
Det giver sikkert en god samvittighed, men forbedrer ikke miljøet.

  • 6
  • 15

Kan du dokumentere det her: Landbruget bidrager med ca. 10% af kvælstoffet til de indre danske farvande?

  • 8
  • 3

Jeg læser dårligt og fatter langsomt, og jeg forstår ikke, at regn, der siver gennem jord og drænes væk, ikke opløser fosfor, men hvis den samme jord ender i vand via brinkerosion, så opløses fosfor.

Har det noget at gøre med pH og redoxpotentiale?

  • 3
  • 1

Det er en del år siden, jeg sidst har besæftiget mig med disse landsdækkende tal.

At punktkildernes bidrag (renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, dambrug) af både kvælstof og fosfor til det marine miljø er reduceret til noget der ligner få procent af den samlede udledning er ikke nyt.

At de diffuse kilder (landbrug og natur, måske andet ?) udgør den primære del er heller ikke nyt.

Hvis jeg læser det rigtigt kommer der mere kvælstof fra luft til hav (89.000 tons) end der gør via afstrømning (63.000 tons). Af de 89.000 tons kommer mellem 8-24 % fra Danmark. Det er nyt for mig at kvælstofforureningen i lige så grad udgøres af udenlandsk atmosfærebåren deposition, som den udgøres af landbrugets tab af kvælstof via udledninger til vand.

For fosfor er der dog ikke det samme billede. Her er der ca. 2600 tons fra land til marine områder og kun ca. 130 tons P fra atmosfæredeposition. Hvor stor en del som kommer fra landbrug er svært at blive klog på, men jeg har heller ikke nærlæst, men blot konstateret at det eneste tal somer angivet for landbrug er markoverskuddet på 7000 tons, og det er jo mere end 2600 tons. Hvor bliver der af det resterende markoverskud.

Jeg har set en figur for år tilbage hvor der også var pippen om at al næringsstofbelastningen kom fra Polen og andre lande. På denne figur var koncentrationerne af næringsstoffer plottet på et kort, og det var helt tydeligt, at de højeste koncentrationer lå tættest på den danske kyst. Og det taler i det mindste imod at den væsentligste næringssaltbelastning kommer fra udlandet.

Iltsvind i indre danske fjorde som Limfjorden Mariagerfjord mv. må selvindlysende være et rent dansk problem. Men hvad med det store område med iltsvind i det sydlige Lillebælt ? Er det også et rent dansk problem, eller skyldes det transport af næringsstoffer, dødt organisk materiale som bundfælder her, eller hvad ?

Samlet set kunne rapporten godt gøre lidt mere ud af at samle de lidt spredte oplysninger i nogle lagkager med mængder og procenter. Kilder til kvælstof/fosfor i de marine områder/ferskvandsområder fordelt på de forskellige punktkilder, landbrug, natur, atmosfæredeposition, landbrug, natur, transport fra udland. Men spørgsmålet er måske om data er valide nok til en så politisk figur.

Eller måske der kan laves et regnskab for den samlede suppe i Østersøen - eller henvises til et - det findes givetvis allerede ?

  • 6
  • 0

alle bønder der spreder
gift
-forurener grundvand
-der dræber fiskene
- fremmer algevækst
-er årsag til iltsvind
-ødelægger næste generationers grundvand
de bør årligt indbetale 20-30,milliarder til oprettelse af de skader de forårsager
ny skat pr hektar hvorfra natur og grundvand forurenes

  • 6
  • 6

det taler i det mindste imod at den væsentligste næringssaltbelastning kommer fra udlandet.


Ja, dertil kommer at det polske landbrug ikke er så intensivt og ikke har råd til at bruge så meget gødning, som vi har. Og hverken Polen eller Tyskland har så lang en kyststrækning, som vi har pga. vores mange øer.
Mht. atmosfærisk deposition, så er landbrugets ammoniakanvendelse og gylle den største kilde til denne, men landbruget taler som sædvanligt med en falsk tunge. De bagatelliserer deres udledninger. Det er aldrig dansk landbrug, der forurener, men det er altid andre der beskyldes for at forurene, og landbrugets fremkommer aldrig med overbevisende dokumentation. Bæredygtigt landbrug er en falsk varebetegnelse!
Det har naturligvis en negativ effekt på miljøkvaliteten, når vi har en Venstre leddet regering, som altid vil holde hånden over landbruget.

  • 10
  • 3

Ja, dertil kommer at det polske landbrug ikke er så intensivt og ikke har råd til at bruge så meget gødning, som vi har. Og hverken Polen eller Tyskland har så lang en kyststrækning, som vi har pga. vores mange øer.

Hvornår har du sidst haft kontakt med Polen? Der gødes efter økonomisk optimum, så de har ikke råd til at lade være. Vi ved hvad Tyskland hidtil giver markerne.
Ørigt? Hvad har kyststrækning med nærringsstoffer at gøre? Polen og Tyskland har floder!

  • 5
  • 4

Så hvad er det lige man brokker sig over?

- man bliver i det hele taget en del 'rundforvirret' af at læse denne artikel...i slutningen står fx.:

Selvom der stadig flyder fosfor til det danske vandmiljø, er situationen markant forbedret i forhold til i starten af 90’erne, hvor udledningen til vandmiljøet var 6.000 ton, dobbelt så stor som i 2015

, mens ouverturen lyder:

I både 2014 og 2015 fossede der mere fosfor og kvælstof ud i danske farvande

  • såeh...'fossede' og 'fossede'?? :)
  • 3
  • 4

Jeg læser dårligt og fatter langsomt, og jeg forstår ikke, at regn, der siver gennem jord og drænes væk, ikke opløser fosfor, men hvis den samme jord ender i vand via brinkerosion, så opløses fosfor.


Bent, fosfor er meget tungtopløseligt, derfor skal der bruges megen energi på at omdanne råfosfat til planteopløseligt fosfor.
I jorden sker der kemiske processer, hvorved fosfor bliver mere og mere tilgængeligt.
Fosfors plantetilgængelighed måles i jordprøver.

  • 1
  • 1

Kilde?

        Kan du dokumentere det her: Landbruget bidrager med ca. 10% af kvælstoffet til de indre danske farvande?    

@Thomas Djursing.


Jeg henholder mig bla. til gamle tal fra DMU.
Her er et par referencer:
https://www.dropbox.com/s/rtzmhj9d02ot06s/...

Man har konstateret, at der er fejl i målingerne af N, der stort set er ignoreret:
https://www.dropbox.com/s/dtjql6jesx7bjlo/...

Forskning viser, at landbrugets udvaskning ikke er ret meget større end den er fra naturarealer:
https://www.dropbox.com/s/dtjql6jesx7bjlo/...
Samme reaultat har Rothamsted forsøgsstation i øvrigt fundet frem til.

https://www.dropbox.com/s/2v086trihhb2p13/...

Bemærk at forsøgene stammer fra før VMP-1 blev vedtaget, som internationale eksperter i øvrigt klart udtalte, at den var for dyr i forhold til de beskedne forbedringer mht. kvælstof.

Fra bogen "Iltsvind" fra DMU (2002) efter den evaluering, der medførte et par alvorlige kritikpunkter (feks. at DMU ikke havde styr på kvælstofkilderne) ses HER:
https://www.dropbox.com/s/7elcdb32jpv5nlc/...

Sig til, hvis du vil have flere tal om emnet.
Desværre er landbrugets forskere og eksperter koblet ud til fordel for biologer, der ikke kender til landbrugsforhold, men uden tvivl har megen ekspertise med havmiljø. Ingen landbrugsforskere nævnes i biologiske lærebøger.
Jeg mangler forskning i kvælstoffet i vandmiljøet, den er stort set ikke-eksisterende. De store mængder organisk materiale, der føres ind i danske farvande tillægges stort set ingen betydning. Det er kun 14% - 45% biotilgængeligt siger man. Det meste består af humus. Ingen seriøse undersøgelser foreligger. I landbruget kender man humus som et stof, der vanskeligt nedbrydes.
Alligevel er omkring halvdelen omsat gennem de seneste 100 år, hvilket i øvrigt svarer til ca. 50 tons CO2!
Det sker også i havet med iltforbrug til følge. Hvor er forskerne i vandmiljø henne?

  • 3
  • 3

Det er udmærket at fosfor tages med ind i debatten, for fosfor styrer stort set hvilke algertyper, der vokser. I forårets store N-udledning sker væksten af spiselige grønalger, hvilket er godt for livet i vandmiljøet.
Det er moderne at læsse miljøproblemer over på landbruget, det må da stive ens selvtillid af"!
Fosforproblemet stammer fra 1960-erne, det cirkulerer i havet, hvor det genbruges af diverse generationer af alger, det forsvinder ikke som nitraten gør.
Landbruget bruger fosfor, ergo er det landbruget, der forurener med fosfor, hører man fra nutoidens Erasmus Montanusser, DMU var de første, der påduttede landbruget de store P-udledninger.
Der udvaskes ikke meget fosfor fra landbruget, det ligger i størrelsesordene under 100 g/ha/år. i følge drænvandsmålinger gennem tiderne.
Hovedparten af fosforudledningerne viser sig at stamme fra brinkerosion. Da landbruget ikke dyrker jorden ved brinkene, må det være fritidsfolket, der træder jorden ned her. Desuden eroderes der mere i de vandløb, man af hensyn til miljøet har forsynet med mange snoninger. Udmærket, men det giver mere fosfor til vandmiljøet.
Jørgen Jensen følger med flokken, han siger bla.
-forurener grundvand
-der dræber fiskene
- fremmer algevækst
-er årsag til iltsvind
-ødelægger næste generationers grundvand

Sikke noget vrøvl som medierne har bildt ham ind. Han er et naivt offer uden større kendskab til emnet.
Hvis man med "grundvand" menes sikkert drikkevand, så stammer den overvejende del at kasserede vandboringer fra midler, som landbruget ikke har anvendt. (BAM, atraziner, simaziner mv).
Det er skam på vej nedad i jorden, uanset om man forbyder pesticider, der i øvrigt tegner sig for ca. 1/3 af klodens fødevareudbytter.

Men det er jo populært at anklage landbruget for andres forureninger. Så er samvittigheden i orden når man smider øldåser rundt om i naturen

  • 4
  • 3